Boghvede
Boghvede har igen fået en større plads i befolkningens kost, men der ses også allergi.
Boghvede er en asiatisk kulturplante, som blev indført i Europa i middelalderen. Siden 1500-tallet har den været dyrket i Danmark, hvor dens mel og gryn har været anvendt i brød og grød. Det globaliserede køkken og helsekostbølgen har medført et øget antal boghvedeholdige fødevarer i den danske detailhandel og i de danske hjem.
Planten er ikke beslægtet med hvede, men har denne del af sit navn på grund af frugtens anvendelse til fremstilling af mel. Den er beslægtet med rabarber og skræppe og der er beskrevet enkelte tilfælde af svage krydsreaktioner med birkes, ris og latex.
Fødevarer, som altid eller ofte indeholder boghvede:
- Blinis (russiske minipandekager)
- Galettes (franske madpandekager)
- Boghvedepandekager
- Industrielt fremstillede madpandekager
- Boghvedegryn
- Boghvedemel
- Boghvedebrød
- Boghvedegrød
- Boghvedeflakes
- Ristede boghvedegryn (russiske, østeuropæiske og centralasiatiske kasha)
- Boghvedepasta
- Forkogte boghvedekerner (japanske sobamai)
- Nudler (især japanske soba)
- Müsli
- Kiks
- Nogle helsekostprodukter (f.eks. ingefærtabletter)
Mærkning
Boghvede er ikke omfattet af reglerne om allergimærkning af fødevarer.
Boghvede kan være brugt som ingrediens i andre produkter. Derfor er det afgørende, at du læser varedeklarationer, hvis du skal undgå boghvede. Du er nødt til at læse varedeklarationen hver gang, da producenterne kan ændre i sammensætningen af varen fra gang til gang.
