Diagnose
Det er lægen, der stiller diagnosen astma. Hvis du har mistanke om, at du har astma, er det derfor vigtigt, at du søger læge.
Publiceret 21/02 2022
Ca. 5 min. læsning
Del artikel
Du skal søge læge, hvis du har mistanke om, at du har astma. For at stille diagnosen vil din læge:
- Spørge til dine symptomer.
- Måle din lungefunktion (spirometri).
- Spørge, om du har allergi, astma, høfeber eller atopisk eksem – eller om nogle i den nærmeste familie har sygdommene.
- Eventuelt afprøve astmamedicin i en periode for at vurdere effekten.
Lægen bør også lytte på dine lunger og overveje, om der kan være andre årsager til dine symptomer.
Normal lungefunktion
Lungefunktionen varierer afhængig af din alder, højde og køn. Med alderen mindskes lungefunktionen langsomt hos os alle. Det er din læge, der skal afgøre, hvad der er en normal lungefunktion for netop dig.
De fleste med astma har normal lungefunktion, når de ikke har anfald eller forværring. Derfor er det ikke sikkert, at din læge umiddelbart kan stille diagnosen. Astma er nemlig en sygdom, der varierer i sværhedsgrad.
Det kan være, at din lungefunktion normalt er højere end gennemsnittet. Hvis det er tilfældet, kan din læge godt måle, at din lungefunktion er i normalområdet ud fra alder, højde og køn, selvom din lungefunktion er faldet i forhold til, når du er rask. Derfor kan det være nødvendigt med flere målinger – både når du har symptomer, og når du ikke har symptomer.
Undersøgelse af lungerne
Der findes forskellige undersøgelser af lungerne. Din læge kan lave nogle undersøgelser og muligvis henvise dig til en speciallæge i lungesygdomme, som ofte har mulighed for at udrede dig med mere avancerede tests og udstyr.
Spirometri
Undersøgelsen af din lungefunktion kaldes spirometri. Ved undersøgelsen puster du i et rør, der er tilsluttet et apparat. Apparatet måler, hvor hurtigt og hvor meget luft du kan puste ud.
Du kan få en klemme på næsen, samtidig med at du trækker vejret i almindeligt tempo gennem et mundstykke. Derefter skal du tage en dyb indånding og efterfølgende puste maksimalt ud. Det gentages to til tre gange.
Hvis din lungefunktion er normal hos lægen, men dine symptomer stadig tyder på astma, må du undersøges på anden vis.
Reversibilitetstest
Efter lungefunktionsundersøgelsen kan lægen vælge at give dig en dosis luftvejsudvidende astmamedicin (anfaldsmedicin) og derefter måle din lungefunktion igen. Hvis din lungefunktion stiger en vis procentdel efter inhalation af astmamedicin, er det et tegn på astma. Denne undersøgelse viser, om medicinen får luftvejene til at slappe af, og lungefunktionen dermed forbedres.
Peakflowmåling
Måske får du besked på at måle din lungefunktion derhjemme ved at puste i et peakflowmeter i en periode, så lægen kan se, om din lungefunktion varierer.
Du kan samtidig blive bedt om at føre en astmadagbog, hvor du skaber et overblik over dine symptomer. Oplysningerne kan sammen med peakflowmålingerne bidrage til det samlede billede og hjælpe lægen med at stille diagnosen.
Anstrengelsestest
Hvis du oplever, at dine symptomer hovedsageligt forekommer ved fysisk anstrengelse, kan du få lavet en anstrengelsestest.
Du får målt din lungefunktion inden anstrengelsen. Derefter bliver du sat til hård fysisk aktivitet såsom løb eller cykling. Efter anstrengelsen vil lægen måle din lungefunktion igen flere gange for at se, om lungefunktionen ændrer sig.
Et markant fald i lungefunktionen tyder på anstrengelsesudløst astma.
Allergi og astma
Hvis du har astma, er det en god idé, at din læge udreder dig for allergi ved hjælp af en priktest eller blodprøve. Mange med astma har nemlig også allergi, som kan være med til at give symptomer.
Provokationstest
Lægen kan også udføre en provokationstest. Ved en provokationstest indånder du et stof, der irriterer luftvejene, for eksempel metakolin eller mannitol. Ved følsomme luftveje vil indånding af stoffet forårsage et fald i lungefunktionen.
Hvis lungefunktionen falder med en vis procentdel, kan lægen vurdere sandsynligheden for, at du har astma.
NO-måling (nitrogenoxid)
Der er også mulighed for at undersøge, hvor meget inflammation (betændelse uden bakterier) der er i udåndingsluften. Det kaldes en NO-måling.
NO er en god markør for, hvor aktiv inflammationen er. Når sygdommen udvikler sig, kan man som noget af det første registrere en stigning i NO. Niveauet af NO kan altså vise, at der er en forværring i gang. Måske inden du selv kan mærke det.
Ved denne undersøgelse ånder du ud i et apparat, som umiddelbart efter oplyser om koncentrationen af nitrogenoxid i udåndingsluften.
Indholdet af NO er forhøjet, hvis der er inflammation i luftvejene. Man ser især forhøjet NO ved astma forårsaget af allergi.
Børn
Nogle børneafdelinger og børnelæger har et apparat, der kan måle lungefunktionen hos helt små børn.
Når astmadiagnosen er stillet korrekt, og behandlingen er iværksat, er det vigtigt, at du får en tid til astmakontrol hos lægen.
