Hvad er allergi?
Allergi er en overreaktion i immunsystemet over for normalt uskadelige stoffer.
Publiceret 14/03 2022
Ca. 7 min. læsning
Del artikel
Allergi kan betragtes som immunsystemets manglende evne til at skelne mellem ting, der kan gøre os syge, og ting, der ikke skader os.
Vores immunsystem skal forsvare kroppen mod angreb fra fremmede stoffer såsom virus, bakterier og parasitter. Et immunsystem skal helst ikke reagere på de ting, vi møder omkring os, der ikke er farlige eller sygdomsfremkaldende – som for eksempel ting fra dyr, pollen, husstøvmider eller parfume i cremer.
Når immunsystemet ikke i tilstrækkelig grad kan skelne mellem skadelige og uskadelige ting, får vi allergi, og immunsystemet sender reaktioner ud i vores krop, når vi møder ting, der i virkeligheden ikke er farlige for os.
Man har størst risiko for at udvikle allergi over for de allergifremkaldende stoffer, man er i kontakt med til daglig, for eksempel dyr, husstøvmider, pollen og hudplejeprodukter.
Allergisymptomerne viser sig, efter man er blevet udsat for det, man ikke kan tåle. Reaktionen kan komme straks eller flere timer senere afhængig af, hvilken type allergi det drejer sig om.
Det er individuelt, hvor megen allergenpåvirkning der skal til, før man får allergisymptomer.
Nogle mennesker med allergi, for eksempel over for kat, kan reagere, hvis sidemanden i bussen har katteallergener på sit tøj, mens andre ikke vil få symptomer af så lille en mængde allergen.
Type I-allergi
Type I- allergi er ofte arveligt betinget og knytter sig i mange tilfælde til astma, høfeber og børneeksem.
Derfor har du større risiko for at udvikle allergi, hvis dine forældre eller søskende har eller har haft allergi eller allergiske sygdomme. Nogle mennesker udvikler dog allergi, selvom ingen andre i familien har det.
Figur fra Allergiske Lidelser, s. 11, af Ole Hilberg, Anders Munck m.fl., Sundhedsstyrelsen.
Symptomer på type I-allergi
Type I-allergi kan give symptomer som:
- Høfeber (symptomer i øjne og næse)
- Astma (symptomer i luftvejene)
- Nældefeber (symptomer i huden)
- Mave/tarm-symptomer (fx diarré og opkastning ved fødevareallergi)
- Anafylaksi, også kendt som allergisk shock, kan forekomme i de værste tilfælde, hvor man kan få blodtryksfald og miste bevidstheden med fatale følger.
Symptomerne kommer ofte efter få minutter.
Det sker i kroppen ved type I-allergi
Når kroppen udsættes for et allergifremkaldende stof – et allergen fra eksempelvis husstøvmider, græspollen eller en kat – bliver stoffet mødt af makrofager, der opsuger det og giver besked til lymfocytterne om at danne IgE-antistof.
Makrofager og lymfocytter
Makrofager er hvide blodlegemer, der kan optage fremmedlegemer og mikroorganismer.
Lymfocytter er en type hvide blodlegemer, der deltager i den del af immunsystemet, hvor der dannes antistoffer. Der findes T-lymfocytter og B-lymfocytter.
Sensibilisering
Man bruger udtrykket ”at være sensibiliseret”, hvis man har en positiv allergitest. Det betyder, at du godt kan have IgE-antistoffer over for et allergen i kroppen uden at opleve symptomer – så har din krop forberedt sit ”alarmberedskab” til næste gang, du møder allergenet.
Når kroppen møder det samme allergen ved en senere påvirkning, sidder IgE-antistofferne parat på særlige allergiceller – mastcellerne – til at ”fange” allergenet.
Mastcellerne findes spredt i kroppen, men der er flest i huden og i slimhinderne i øjne, næse og lunger.
Er der tilstrækkeligt mange af én slags IgE-antistoffer, giver det mulighed for, at allergenet fanges af to antistofmolekyler samtidig. Sker dette, brister mastcellen, og der frigøres stoffer fra cellens indre.
Disse stoffer, blandt andet stoffet histamin, fremkalder de forskellige allergisymptomer. Det er altså denne frigivelse af stoffer, der giver allergiske symptomer.
Reaktionen er ofte meget hurtig, og symptomerne viser sig typisk inden for få minutter. Det er derfor, reaktionen også kaldes en straksreaktion. Symptomerne kan også komme efter få timer.
Hvor i kroppen, der opstår symptomer, afhænger af, hvor allergenet møder IgE-antistoffet på mastcellen. Hvis det sker i lungerne, får du astmasymptomer som eksempelvis åndenød og hoste, mens det i øjne og næse giver høfeber, som viser sig ved eksempelvis kløende øjne, nysen eller løbende næse.
Hvis mødet foregår i mave og tarm i forbindelse med fødevareallergi, får du kvalme, opkastning, diarré og mavesmerter. Ved fødevareallergi ses typisk en reaktion fra flere organsystemer samtidig.
Type IV-allergi
Type IV-allergi, også kendt som kontaktallergi eller hudallergi, har hovedsageligt ét symptom:
-
Eksem – huden bliver kløende, rød, tør og kan få blærer, afskalning, hævelser eller revner.
Som oftest er der symptomer – altså eksem – præcis på det område, hvor kroppen har været i kontakt med det, den ikke kan tåle.
Eksem forårsaget af type IV-allergi kaldes allergisk kontakteksem.
Eksem viser sig ofte først efter 12-48 timer, og det kaldes derfor for en senreaktion.
Det sker i kroppen ved type IV-allergi
Hvis huden bliver udsat for et allergifremkaldende stof, der kan trænge ned i huden, eksempelvis nikkel, kan der ske en aktivering af nogle hvide blodlegemer (T-lymfocytter) i lymfeknuderne, som sidder dybt i huden.
Hvis du aldrig kommer i berøring med nikkel igen, sker der ingenting. Men bliver du udsat for nikkel igen, vandrer de hvide blodlegemer (T-lymfocytterne) op til hudoverfladen og giver en betændelseslignende reaktion, der viser sig som eksem på huden.
Denne reaktion tager cirka 48 timer. Eksemet viser sig altså ofte først et par dage efter udsættelsen.
1. Ved første kontakt med nikkel, der trænger gennem huden, aktiveres immunsystemet. Via lokale lymfeknuder spredes T-lymfocytter (huskeceller) i kroppen. Herefter vil kroppen genkende nikkel, og der opstår allergi.
2. Ved senere udsættelse for nikkel vil huskecellerne genkende nikkel, reagere og sende signal til huden. Der opstår eksem efter cirka 48 timer.
De hyppigste årsager til allergisk kontakteksem er:
I nogle tilfælde reagerer huden kun på det allergifremkaldende stof, hvis den samtidig udsættes for sollys. Det kaldes fotoallergisk kontakteksem.
