Viden om Allergi

Forebyg allergi hos børn

Alle børn kan få allergi, men risikoen er størst for de børn, hvis forældre eller søskende allerede har allergi. Derfor er forebyggelse vigtigt.

Publiceret 14/03 2022

Ca. 9 min. læsning

Del artikel

Hvem får allergi?

Alle børn kan få allergi, men risikoen er størst for de børn, hvis forældre eller søskende allerede har allergi. Børn i allergifamilier arver nemlig en øget tilbøjelighed til at udvikle allergi.

Et barn er disponeret, når der er lægedokumenteret allergisk sygdom hos forældre eller søskende. Ved allergisk sygdom forstås her sygdommene astma, høfeber, atopisk eksem (børneeksem) og fødevareallergi.

Hvis I ikke har allergi i familien

Selvom I ikke har allergi i familien, er der 5 til 10 procent risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Der er flere faktorer, der har betydning for udvikling af allergi. Arvelighed er en væsentlig faktor. Men miljøfaktorer såsom passiv rygning, luftforurening, dårligt indeklima og den måde, vi lever på i dag, har også stor betydning.

Vi ved, at det er muligt at nedsætte risikoen for, at børn udvikler allergi, selvom der er allergi i familien.

Hvordan forebygger jeg allergi hos mit barn?

Der er flere områder, du bør være opmærksom på, hvis du vil forebygge allergi hos dit barn. Vigtige punkter at overveje er:

  • Ernæring
  • Et godt indeklima
  • Produktvalg

Ernæring

Det er ikke påvist, at en særlig diæt til gravide eller ammende kvinder har en forebyggende effekt i forhold til allergi.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes de første seks måneder og gerne længere.

  • Er barnet allergidisponeret, og er det ikke muligt, tilstrækkeligt eller ønskeligt for moderen at ernære barnet udelukkende med modermælk, skal barnet have højthydrolyseret modermælkserstatning, indtil barnet er fulde fire måneder, da det har en forebyggende effekt i forhold til udvikling af komælksallergi. Efter firemånedersalderen er der ikke påvist en sådan forebyggende effekt, og almindelig modermælkserstatning anvendes.
  • Er barnet ikke allergidisponeret, og er det ikke muligt, tilstrækkeligt eller ønskeligt for moderen at ernære barnet udelukkende med modermælk, kan der anvendes almindelig modermælkserstatning fra starten.

Skal jeg vælge almindelig modermælkserstatning eller højthydrolyseret modermælkserstatning?

Almindelig modermælkserstatning kan bruges til børn uden særlig risiko for udvikling af allergi samt til allergidisponerede børn efter firemånedersalderen. De kan hedde Allomin og NAN.

Højthydrolyseret modermælkserstatning har en dokumenteret forebyggende effekt i forhold til mælkeallergi hos allergidisponerede børn. Produkterne anvendes også til børn, der har fået konstateret mælkeallergi. Modermælkserstatning baseret på højthydrolyseret protein bærer betegnelsen "anvendelse til børn med mælkeallergi eller til børn i særlig risiko for at udvikle allergi". Der skal være dokumentation for, at produkterne kan tåles af mere end 90 procent af børn med IgE-medieret komælksallergi. Der findes flere produkter i handlen. De hedder Nutramigen, Althéra og Pepticate.

Enkelte børn er dog så følsomme over for selv mindre mængder af komælksprotein, at der er behov for aminosyrebaserede produkter. Produkterne gives normalt i samarbejde med en børnelæge med særlig viden om allergi. Til de ganske få børn, der ikke tåler højthydrolyseret modermælkserstatning, findes der særlige modermælkserstatningsprodukter. De kan hedde Nutramigen PURAMINO og NEOCATE.

Overgangskost introduceres, efter barnet er fyldt fire måneder, såfremt udvikling og parathed taler for det.

Familierne opfordres til at introducere mad til det allergidisponerede barn på samme måde som alle andre.

Der er ikke dokumentation for, at udelukkelse af visse fødevarer (såsom gluten, æg, fisk og citrusfrugter) fra overgangskosten kan forebygge allergi.

Mange børn trives på modermælk/modermælkserstatning frem til seksmånedersalderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk, og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet. Det har altså ikke noget at gøre med allergirisiko.

Gluten kan på linje med anden overgangskost introduceres i fire- til seksmånedersalderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gives om variation i kosten.

Har du spørgsmål til dit barns overgangskost, skal du tale med din sundhedsplejerske.

Kan man forebygge andet end mælkeallergi ved at bruge højthydrolyseret modermælkserstatning til allergidisponerede børn?

Det findes der ikke noget enkelt svar på. Børn, der har eller har haft fødevareallergi over for mælk eller andre fødevarer, har større risiko for at udvikle andre allergier og måske astma senere i livet, men for den enkelte er det ikke muligt at forudsige, hvor stor denne risiko er.

Hvis man anvender højthydrolyseret modermælkserstatning til allergidisponerede børn de første fire måneder, såfremt barnet ikke ammes og derved ikke får mælkeallergi, kan man måske forhindre andre allergier og astma.

Et godt indeklima

Undgå, at dit barn udsættes for tobaksrøg
Tobaksrøg gør større skade på børn end på voksne. Partikler fra tobaksrøg sætter sig på overflader, og fordi børnene er mere aktive og ofte kravler på gulv og møbler og putter ting i munden, udsættes de i højere grad for disse partikler. Desuden er børn mindre og trækker vejret flere gange i minuttet end voksne, hvilket øger optagelsen af de mange skadelige stoffer i tobaksrøg.

Børn, der udsættes for tobaksrøg, er mere syge end andre børn. De har øget risiko for luftvejssygdomme såsom astmatisk bronkitis og astma, og de er mere følsomme over for virus og bakterier. Det betyder, at disse børn oftere har brug for lægehjælp, og hvis de har astma, har de oftere brug for astmamedicin. Børn af forældre, der ryger, bliver oftere indlagt med astma. Forskning tyder også på, at udsættelse for tobaksforurenet luft er forbundet med en højere risiko for, at børn udvikler allergi over for specifikke allergener. Der kan være tale om en påvirkning allerede fra fostertilstanden. Hvis forældrene ikke kan stoppe med at ryge, bør rygningen foregå udendørs. Røg spreder sig i hele boligen – uanset om emhætten er tændt, eller vinduet står åbent, mens der ryges.

Kontakt med pelsdyr
Sundhedsstyrelsen har tidligere anbefalet, at allergidisponerede børn bør undgå daglig kontakt med pelsdyr det første leveår for at forebygge allergi over for pelsdyr.

Forskning viser, at det måske ikke helt forholder sig sådan, men man afventer yderligere viden.

Husstøvmider
Hidtil har man anbefalet, at allergidisponerede børn får en ny madras samt ren dyne og pude, der kan vaskes ved 60 grader, for at forebygge husstøvmideallergi. Men nyere forskning underbygger ikke entydigt disse anbefalinger. Det giver dog god mening at vælge vaskbar dyne og pude af hensyn til hygiejne.

Rengøring og udluftning

Der er ingen dokumentation for, at rengøring og udluftning forebygger allergi. Hvis familiemedlemmer har fået konstateret allergi, er det vigtigt at holde antallet af allergener og irritanter nede for at forebygge symptomer. Rengøring og udluftning sikrer et godt indeklima og en god luftkvalitet i boligen ved at nedsætte støvmængden og dermed antallet af allergener og irritanter i boligen. Det er forskelligt, hvor hurtigt der bliver støvet i forskellige hjem. Derfor kan man ikke give faste regler for, hvor tit der skal gøres rent. Generelt er én grundig ugentlig rengøring fint, hvis man vil mindske mængden af støv og generende partikler i boligen.

Udluftning tre gange daglig med gennemtræk i 5-10 minutter medvirker til at forbedre luftkvaliteten. Udluftning under og efter madlavning, og når der dannes ekstra fugt, for eksempel ved badning og gulvvask, er også vigtigt.

Det er ligeledes vigtigt at holde boligen tør. Forsøg derfor at begrænse fugtgivende aktiviteter såsom at tørre tøj indendørs, og luft ud i forbindelse med gulvvask.

Produktvalg

Kontaktallergi opstår ved hudkontakt med allergifremkaldende stoffer. Kontaktallergi kan forebygges. En måde, hvorpå man kan forebygge kontaktallergi, er at være opmærksom på, hvilke produkter der vælges, både til hudpleje og til rengøring.

Vælg produkter med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic. Her har Astma-Allergi Danmark tjekket indholdsstofferne, så du kan være sikker på kun at købe produkter med minimal allergirisiko.

Tjek varedeklarationen. Brug for eksempel Kemilex, hvis du er i tvivl om indholdsstoffernes allergipotentiale.

Undgå allergifremkaldende konserveringsstoffer:

Undgå parfume:

  • Vælger man produkter med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, er produktet uden parfume.
  • Vælger man produkter, som angiver at være parfumefri eller uden parfume, må der heller ikke ifølge lovgivningen være parfume i produktet.
  • Hvis man støder på ordene parfume, fragrance eller aroma, betyder det, at der er tilsat parfume til produktet.
  • Selvom der ikke står parfume, fragrance eller aroma i varedeklarationen, kan der alligevel godt være parfume i produktet, såfremt ingrediensen er tilsat med en anden funktion end at parfumere, for eksempel at pleje huden.

Vær opmærksom på:
Økologiske og naturlige produkter kan også indeholde parfume, og disse parfumestoffer giver mindst lige så ofte allergi som de syntetisk fremstillede.

26 parfumestoffer skal deklareres med deres navn. Disse parfumestoffer er ikke nødvendigvis mere allergifremkaldende end andre, så hvis man vil være forsigtig, skal man gå uden om alle parfumestoffer.

Benzylalkohol kan både bruges som parfume og konserveringsstof. Anvendes det til konservering, skal der ikke stå parfume i varedeklarationen, men producenten må ikke kalde produktet for parfumefri, uden parfume eller lignende.

Medlemskab for dig med allergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året