Viden om Allergi

Forebyg allergi hos børn

Alle børn kan få allergi, men risikoen er størst for de børn, hvis forældre eller søskende allerede har allergi. Derfor er forebyggelse vigtigt.

Publiceret 14/03 2022

Ca. 9 min. læsning

Del artikel

Hvem får allergi?

Alle børn kan få allergi, men risikoen er størst for de børn, hvis forældre eller søskende allerede har allergi. Børn i allergifamilier arver nemlig en øget tilbøjelighed til at udvikle allergi.

Et barn er disponeret, når der er lægedokumenteret allergisk sygdom hos forældre eller søskende. Ved allergisk sygdom forstås her sygdommene astma, høfeber, atopisk eksem (børneeksem) og fødevareallergi.

Hvis I ikke har allergi i familien

Selvom I ikke har allergi i familien, er der 5 til 10 procent risiko for, at jeres barn udvikler allergi.

Der er flere faktorer, der har betydning for udvikling af allergi. Arvelighed er en væsentlig faktor. Men miljøfaktorer såsom passiv rygning, luftforurening, dårligt indeklima og den måde, vi lever på i dag, har også stor betydning.

Vi ved, at det er muligt at nedsætte risikoen for, at børn udvikler allergi, selvom der er allergi i familien.

Hvordan forebygger jeg allergi hos mit barn?

Der er flere områder, du bør være opmærksom på, hvis du vil forebygge allergi hos dit barn. Vigtige punkter at overveje er:

  • Ernæring
  • Et godt indeklima
  • Produktvalg

Ernæring

Det er ikke påvist, at en særlig diæt til gravide eller ammende kvinder har en forebyggende effekt i forhold til allergi. Gravide og ammende anbefales derfor at spise varieret og efter de officielle kostråd. Du bør ikke fravælge potentielle allergifremkaldende fødevarer, da det ikke er vist at det reducerer risikoen for at dit barn udvikler fødevareallergi.

Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. Amning anbefales på grund af de positive helbredsmæssige virkninger for både mor og barn. Der er ikke evidens for, at amning beskytter mod fødevareallergi, bl.a. fordi det af etiske årsager ikke er muligt at lave lodtrækningsforsøg, når det gælder amning. Modermælk anbefales af en lang række andre årsager. Fx medvirker modermælk til modning af barnets immunsystemet og giver bl.a. i nogen udstrækning beskyttelse mod infektionssygdomme, eksem og astma.

Modermælkserstatning
I første leveuge
Almindelig komælksbaseret modermælkserstatning bør undgås i første leveuge med henblik på at forebygge mælkeallergi hos børn, som ammes. Uanset om barnet er disponeret for allergi eller ej anbefales højt hydrolyseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning til de børn, der har behov for at få tilskud af modermælkserstatning i første leveuge.

De højt hydrolyseret modermælkserstatninger hedder fx Nutramigen, Althéra og Pepticate. Eller evt. aminosyrebaseret modermælkserstatning der hedder Nutramigen PURAMINO og NEOCATE.

Fra 2. leveuge
Efter første leveuge og i første leveår kan du frit vælge at anvende almindelig eller hydrolyseret komælksbaseret modermælkserstatning, hvis dit spædbørn har brug for modermælkserstatning enten som fuld ernæring eller som supplement til modermælken.

Der er ikke fundet evidens for hverken at anbefale eller fraråde komælksbaseret modermælkserstatning efter første leveuge i forhold til at forebygge fødevareallergi. Dette gælder også for spædbørn med arvelig disposition for udvikling af allergi. Der er heller ikke fundet evidens for, at hydrolyseret modermælkserstatning nedsætter risikoen for fødevareallergi, men dette kan heller ikke udelukkes, og der er ikke fundet evidens for skadevirkninger heraf.

Dit valg af modermælkserstatning i de første 4 måneder, hvis barnet ikke kan ammes fuldt, må bero på en afvejning af fordele og ulemper, som afhænger af dine ønsker, økonomi og evt. bekymring på grund af barnets risiko for allergi osv. Du kan evt. spørge jeres praktiserende læge for en vurdering. Hvis I vælger at anvende et hydrolyseret produkt, er der ingen evidens for effekt af, at dette anvendes efter, barnet er blevet fire måneder.

Overgangskost
Mange børn trives på modermælk/modermælkserstatning frem til de er seks måneder. Overgangskost introduceres tidligst fra fire måneder og senest ved seks måneder.

Der er ikke dokumentation for, at udelukkelse af visse fødevarer (såsom gluten, æg, fisk og citrusfrugter) fra overgangskosten kan forebygge allergi. Derfor kan alle fødevarer introduceres i gradvist stigende mængde og i en aldersvarende form/konsistens.

Der er nogen evidens for, at man kan reducere forekomsten af allergi over for æg ved at introducere æg som en fast bestanddel af kosten et par gange ugentligt allerede fra 4-6 måneders alderen i forbindelse med overgangskosten. Man bør ved introduktion af æg i kosten anvende hårdkogt æg. Et halvt lille hårdkogt æg sammen med anden mad 2 gange om ugen er en passende mængde.

Gluten kan på linje med anden overgangskost introduceres i fire- til seksmånedersalderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gives om variation i kosten.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ikke får komælk, men kun modermælk eller modermælkserstatning hele det første leveår. Årsagen er, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk, og et lavt jernindhold. Der er dokumentation for, at for meget protein i spædbørnsalderen har betydning for udviklingen af overvægt senere i livet. Det har altså ikke noget at gøre med allergirisiko.
Har du spørgsmål til dit barns overgangskost, skal du tale med din sundhedsplejerske.

Læs mere hos Sundhedsstyrelsen

Et godt indeklima

Undgå, at dit barn udsættes for tobaksrøg
Tobaksrøg gør større skade på børn end på voksne. Partikler fra tobaksrøg sætter sig på overflader, og fordi børnene er mere aktive og ofte kravler på gulv og møbler og putter ting i munden, udsættes de i højere grad for disse partikler. Desuden er børn mindre og trækker vejret flere gange i minuttet end voksne, hvilket øger optagelsen af de mange skadelige stoffer i tobaksrøg.

Børn, der udsættes for tobaksrøg, er mere syge end andre børn. De har øget risiko for luftvejssygdomme såsom astmatisk bronkitis og astma, og de er mere følsomme over for virus og bakterier. Det betyder, at disse børn oftere har brug for lægehjælp, og hvis de har astma, har de oftere brug for astmamedicin. Børn af forældre, der ryger, bliver oftere indlagt med astma. Forskning tyder også på, at udsættelse for tobaksforurenet luft er forbundet med en højere risiko for, at børn udvikler allergi over for specifikke allergener. Der kan være tale om en påvirkning allerede fra fostertilstanden. Hvis forældrene ikke kan stoppe med at ryge, bør rygningen foregå udendørs. Røg spreder sig i hele boligen – uanset om emhætten er tændt, eller vinduet står åbent, mens der ryges.

Kontakt med pelsdyr
Sundhedsstyrelsen har tidligere anbefalet, at allergidisponerede børn bør undgå daglig kontakt med pelsdyr det første leveår for at forebygge allergi over for pelsdyr.

Forskning viser, at det måske ikke helt forholder sig sådan, men man afventer yderligere viden.

Husstøvmider
Hidtil har man anbefalet, at allergidisponerede børn får en ny madras samt ren dyne og pude, der kan vaskes ved 60 grader, for at forebygge husstøvmideallergi. Men nyere forskning underbygger ikke entydigt disse anbefalinger. Det giver dog god mening at vælge vaskbar dyne og pude af hensyn til hygiejne.

Rengøring og udluftning

Der er ingen dokumentation for, at rengøring og udluftning forebygger allergi. Hvis familiemedlemmer har fået konstateret allergi, er det vigtigt at holde antallet af allergener og irritanter nede for at forebygge symptomer. Rengøring og udluftning sikrer et godt indeklima og en god luftkvalitet i boligen ved at nedsætte støvmængden og dermed antallet af allergener og irritanter i boligen. Det er forskelligt, hvor hurtigt der bliver støvet i forskellige hjem. Derfor kan man ikke give faste regler for, hvor tit der skal gøres rent. Generelt er én grundig ugentlig rengøring fint, hvis man vil mindske mængden af støv og generende partikler i boligen.

Udluftning tre gange daglig med gennemtræk i 5-10 minutter medvirker til at forbedre luftkvaliteten. Udluftning under og efter madlavning, og når der dannes ekstra fugt, for eksempel ved badning og gulvvask, er også vigtigt.

Det er ligeledes vigtigt at holde boligen tør. Forsøg derfor at begrænse fugtgivende aktiviteter såsom at tørre tøj indendørs, og luft ud i forbindelse med gulvvask.

Produktvalg

Kontaktallergi opstår ved hudkontakt med allergifremkaldende stoffer. Kontaktallergi kan forebygges. En måde, hvorpå man kan forebygge kontaktallergi, er at være opmærksom på, hvilke produkter der vælges, både til hudpleje og til rengøring.

Vælg produkter med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic. Her har Astma-Allergi Danmark tjekket indholdsstofferne, så du kan være sikker på kun at købe produkter med minimal allergirisiko.

Tjek varedeklarationen. Brug for eksempel Kemilex, hvis du er i tvivl om indholdsstoffernes allergipotentiale.

Undgå allergifremkaldende konserveringsstoffer:

Undgå parfume:

  • Vælger man produkter med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, er produktet uden parfume.
  • Vælger man produkter, som angiver at være parfumefri eller uden parfume, må der heller ikke ifølge lovgivningen være parfume i produktet.
  • Hvis man støder på ordene parfume, fragrance eller aroma, betyder det, at der er tilsat parfume til produktet.
  • Selvom der ikke står parfume, fragrance eller aroma i varedeklarationen, kan der alligevel godt være parfume i produktet, såfremt ingrediensen er tilsat med en anden funktion end at parfumere, for eksempel at pleje huden.

Vær opmærksom på:
Økologiske og naturlige produkter kan også indeholde parfume, og disse parfumestoffer giver mindst lige så ofte allergi som de syntetisk fremstillede.

26 parfumestoffer skal deklareres med deres navn. Disse parfumestoffer er ikke nødvendigvis mere allergifremkaldende end andre, så hvis man vil være forsigtig, skal man gå uden om alle parfumestoffer.

Benzylalkohol kan både bruges som parfume og konserveringsstof. Anvendes det til konservering, skal der ikke stå parfume i varedeklarationen, men producenten må ikke kalde produktet for parfumefri, uden parfume eller lignende.

Medlemskab for dig med allergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året