Viden om Astma Behandling af astma

Astmamedicin

Astmamedicin inddeles i to hovedgrupper: anfaldsmedicin og forebyggende medicin.

Den rette behandling er vigtig, hvis du har astma. Hvis din astma er velbehandlet, bør du være symptomfri størstedelen af tiden.

Til behandling af astma bruges oftest inhalationsmedicin. Denne type medicin virker direkte i bronkierne, som er der, hvor sygdommen er. Ved at bruge inhalationsmedicin, der virker lokalt i lungerne, minimerer man risikoen for bivirkninger sammenlignet med for eksempel tabletbehandling, hvor medicinen påvirker hele kroppen.

Behandlingen af astma er oftest inhalationsmedicin. Alle har brug for forebyggende medicin med steroid/binyrebarkhormon, og derudover skal alle have anfaldsmedicin til brug i akutte situationer. Hvis du får inhalationsmedicin som spray, kan det være en fordel at bruge den sammen med en spacer/åndingsbeholder.

Din læge har også mulighed for at supplere behandlingen med andre typer medicin. Det kan være tabletter tyggetabletter, og ved svær astma kan man benytte injektioner. Her kan du læse om:

Inhalationsmedicin

Forebyggende behandling

Alle med astma har brug for forebyggende behandling i form af inhalationsmedicin med steroid/binyrebarkhormon.

Steroider virker ved at dæmpe den betændelseslignende tilstand i luftvejene. Denne tilstand kaldes inflammation. Reaktionen i slimhinden skyldes ikke en infektion med bakterier og virus, og derfor hjælper antibiotika ikke. Det gør derimod steroider. Medicinen reducerer hævelsen og inflammationen, og slimhinden bliver mere modstandsdygtig over for det, som giver dig symptomer.

Det er vigtigt, at du bruger din forebyggende medicin som foreskrevet af lægen – også i de perioder, hvor du ikke har symptomer på astma. Hvis du er i god forebyggende behandling, har du sjældent brug for anfaldsmedicin.

Der er dog nogle med mild astma, som har en behandlingsplan, hvor der udelukkende skal tages forebyggende inhalationsmedicin, hver gang der tages luftvejsudvidende medicin.

Se medicinskema udarbejdet af medicin.dk for aktuelle priser.

Luftvejsudvidende medicin

Luftvejsudvidende medicin får de små muskler omkring dine små luftrør til at slappe af, så passagen bliver større, og luften kan strømme mere frit i dine lunger. Nogle af de bronkieudvidende præparater hedder beta2-agonister, og de findes i to grupper:

Korttidsvirkende:
De virker hurtigt og i kortere tid (cirka fire timer) og kan bruges ved symptomer/astmaanfald. Medicinen kaldes ofte anfaldsmedicin, akutmedicin eller ”den blå inhalator”.


Se medicinskema udarbejdet af medicin.dk for aktuelle priser.

Langtidsvirkende:
Der findes flere typer langtidsvirkende præparater, og de virker i 12-24 timer.

En af typerne (formoterol) har en hurtigindsættende effekt og kan i kombination med inhalationssteroid bruges både som anfaldsmedicin og som forebyggende medicin.

De øvrige langtidsvirkende beta2-agonister tages altid dagligt og altid sammen med inhalationssteroid, men kan ikke bruges til anfaldsbehandling.

Se medicinskema udarbejdet af medicin.dk for aktuelle priser

Kombinationspræparater

Mange har behov for en behandling med både inhalationssteroid og langtidsvirkende, luftvejsudvidende medicin til forebyggende og/eller anfaldsbehandling. Derfor findes der præparater, som kombinerer disse i samme inhalator.

Trestofsbehandling (eller triplebehandling) kan være relevant til voksne med astma, som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med en fast kombination af en høj dosis inhalationssteroid og langtidsvirkende, luftvejsudvidende medicin, og som har oplevet en eller flere astmaforværringer det seneste år. Behandlingen fås som inhalationsmedicin, og alle tre indholdsstoffer er kombineret i samme inhalator.

Akutmedicin

Det er vigtigt, at du ALTID har din anfaldsmedicin med dig. Det gælder både, hvis du bruger et kombinationspræparat, som indeholder formoterol/inhalationssteroid, og en korttidsvirkende beta2-medicin som anfaldsmedicin.

Du skal være opmærksom på, at din inhalator ikke pludselig er tom for medicin eller har overskredet udløbsdatoen. Hvis du har brug for at tage anfaldsmedicin/”den blå inhalator” to eller flere gange om ugen, kan det være tegn på, at du bør få justeret din behandling. Tal med din læge om det.

Får du symptomer i forbindelse med sport eller fysisk anstrengelse, kan det for nogle personer være en fordel at tage anfaldsmedicin inden anstrengelsen. Tal med din læge om, hvorvidt det er relevant for dig. Lægen bør samtidig overveje, om det giver mening at justere din forebyggende behandling.


Se medicinskema udarbejdet af medicin.dk for aktuelle priser.

Brug din astmamedicin korrekt

Det er vigtigt, at du bruger din medicin korrekt. Hvis du bruger medicinen forkert, opnår du ikke den optimale effekt.

Her får du en række gode råd, som alle kan bruge:

  • Tøm lungerne, inden du suger.
  • Luk læberne helt om mundstykket – pas på, at tungen ikke dækker for hullet.
  • Se fremad og lidt op, når du suger ind på inhalatoren.
  • Hold vejret i 5-10 sekunder, efter du har suget ind.
  • Skyl munden, eller børst tænder, efter du har brugt din inhalator.
  • Husk at tjekke, om der er doser tilbage i din inhalator – det er ikke alle, der har en dosistæller på. Er der ikke dosistæller på din inhalator, skal du holde regnskab med, hvor mange doser du bruger, så du ved, hvornår du skal skifte.
  • Hvis du bruger en spacer, skal du huske at den jævnligt skal rengøres – se hvordan i indlægssedlen.

Her kan du se, hvordan du tager din astmamedicin korrekt:

 

Sådan bruger du din pulverinhalatorer.

Sådan bruger du inhalationsspray uden åndingsbeholdere.

Anden medicin

Der findes flere former for medicin, som kan bruges som tillæg til den forebyggende behandling, hvis denne ikke virker tilstrækkeligt.

Leukotrienantagonister anvendes hovedsageligt som supplement til den forebyggende behandling med inhalationssteroid. Leukotrienantagonister kan også være med til at forebygge anfald i forbindelse med fysisk anstrengelse og lindre høfebersymptomer. Behandlingen med leukotrienantagonister er både for børn (fra seks måneder) og voksne. Leukotrienantagonister fås som tabletter, tyggetabletter og granulat.

Tiotropium kan være relevant som tillægsbehandling ved moderat og svær astma, hvor man i forvejen bliver behandlet med forebyggende astmamedicin og langtidsvirkende beta2-agonister. Tiotropium fås som inhalationsbehandling og er en luftvejsudvidende medicin.

Tabletbehandling med binyrebarkhormon kan være nødvendigt for en kort periode, hvis man oplever en forværring i astmaen. Længerevarende tabletbehandling med binyrebarkhormon påvirker hele kroppen og anvendes derfor kun til personer med svær astma, hvis symptomerne ikke kan kontrolleres med anden behandling. Langtidsbehandling bør i videst mulige omfang undgås, og hvis det er nødvendigt, så skal det ordineres af en specialist i lungesygdomme.

Biologiske lægemidler kan fungere som tillægsbehandling til personer med svær og vedvarende astma, hvor højdosisinhalationssteroid og langtidsvirkende, luftvejsudvidende medicin ikke er tilstrækkelig. Der findes flere forskellige typer biologisk medicin målrettet personer med svær astma. Der skal altid laves en individuel vurdering af en speciallæge om, hvorvidt man vil have gavn af biologisk medicin til behandling af svær astma, og hvilken type biologisk medicin der passer til den enkelte.

Biologisk medicin gives som injektioner og ordineres af læger på særligt udvalgte sygehusafdelinger med speciale i svær astma.

Anden behandling

Bronkial termoplastik

Til at behandle svær, ukontrolleret astma kan man benytte teknikken bronkial termoplastik.
Bronkial termoplastik er en behandling, som kun tilbydes få steder i Danmark. Behandlingen kan bruges som middel mod svær, ukontrolleret astma hos voksne.

Behandlingen foretages med en lungekikkert, der føres ned gennem luftrøret og ud i de mindre luftrør – bronkierne – en efter en. Når lungekikkerten når ud i en luftvej udfoldes metaltråde, der opvarmer vævet til 65 grader.

Den høje temperatur svækker de glatte muskler omkring bronkierne, hvorved deres følsomhed nedsættes. Musklerne trækker sig derfor ikke så let sammen, og der forekommer færre astmasymptomer.

Ved bronkial termoplastik behandles cirka en tredjedel af lungerne per gang, og behandlingen udføres derfor tre gange med tre ugers mellemrum. Hver behandling tager cirka 45 minutter.

Behandlingen tilbydes voksne, der lider af svær, ukontrolleret astma, og som ikke kan få kontrol over sygdommen trods medicinsk behandling.

Find hjælpemidler til indtagelse af astmamedicin.

Supplement til den medicinske behandling

Når du har astma, kan det for nogle være meget relevant at supplere den medicinske behandling med følgende tiltag:

Rygestop

Rygning er med til at øge den betændelseslignende tilstand der er i luftvejene, og kan forværre din astma betragteligt. Astmaen kan blive svær at behandle, og du kan have brug for mere medicin end ikke-rygere.

Derfor er det vigtigt med rygestop for at øge muligheden for at blive velkontrolleret for din astma. Du reducerer ligeledes risikoen for forværringer og forebygger risikoen for vedvarende nedsat lungefunktion.

Dun bør heller ikke udsætte sig selv eller andre for passiv tobaksudsættelse.

Her kan du læse mere om astma og rygning.

Vægttab

Hvis du har astma og er overvægtig, så kan et vægttab på 5- 10 % være med til at forbedre astmakontrollen.

Hvis det er svært at reducere vægten, så kan lægen, sygeplejersken eller en diætist hjælpe dig.

Fysisk træning

Fysisk træning med høj intensitet har positiv effekt på astmakontrollen hos voksne. Men for at kunne være fysisk i gang, så kræver det, at du er velbehandlet.

Hvis det er svært at komme i gang med træningen, så snak med din læge eller en fysioterapeut om, hvordan et træningsforløb kan være for dig.

Læs mere om astma og fysisk aktivitet her.

Mød ikke det du har allergi overfor

Nogle har astma som bliver trigget af allergi, og her bør man ikke møde det man har allergi overfor i dagligdagen.

Det kan være, at du skal forebygge symptomer fra husstøvmider eller måske bør du endnu engang overveje om du bør bo med eksempelvis den kat eller hund som du har allergi overfor.

Læs mere om husstøvmider og dyr. Pollen kan være svære helt at undgå, men du finder gode råd her.

Medlemskab for dig med astma

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med astma har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem nu