Viden om

Indeklima

Vi bruger cirka 90 procent af vores tid indendørs. Et godt indeklima spiller derfor en stor rolle – både for dem, der allerede har astma og allergi, og for alle andre.

Publiceret 14/03 2022

Ca. 10 min. læsning

Del artikel

Et godt indeklima betyder særligt meget for dig med astma, allergi eller følsomme luftveje, da et dårligt indeklima kan forværre dine symptomer.

De hyppigste årsager til indendørs allergi er:

Asta giver gode råd til dig om dit indeklima:

De hyppigste årsager til irritation af følsomme luftveje er:

Lyt til vores podcast om indeklima:

Syv gode råd til et godt indeklima

Der er meget, du selv kan gøre, for at skabe et godt indeklima.

1. Gør grundigt rent en gang om ugen

Rengøring mindsker mængden af støv, som kan indeholde virus, bakterier, skimmelsvampe, husstøvmider, pollen og kemiske stoffer. Hold gerne dit hjem rengøringsvenligt – glatte overflader er nemmere at rengøre end tæpper og tekstiler.

Generelt er én grundig ugentlig rengøring nok, hvis du vil mindske mængden af støv og generende partikler i din bolig. Du bør for eksempel ikke gøre rent hver dag, da der ved hver rengøring hvirvler partikler op, som kan genere følsomme luftveje og slimhinder.

Minimér risikoen for allergi, og undgå kraftige dufte, der kan genere følsomme luftveje og slimhinder, ved at bruge rengøringsmidler uden parfume.

Gå for eksempel efter produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic. De er uden parfume, MI og andre kendte allergener.

Læs mere om allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic.

Valg af støvsuger

En god støvsuger er et must, når der skal gøres hovedrent.

Astma-Allergi Danmark kan ikke anbefale bestemte støvsugere, men din støvsuger bør have et effektivt sug og et godt filter.

Få gode råd om, hvad en effektiv støvsuger skal kunne. Husk, at uanset, hvilken støvsuger du bruger, skal du lufte ud med gennemtræk både under og efter rengøringen.

Suget

Vælg en støvsuger med et effektivt sug ved mundstykket. Vær opmærksom på, at de fleste støvsugere taber en del af sugeevnen, når støvsugerposen er halvt fyldt.

Filtret

Støvsugeren skal have et godt filter, der holder partikler såsom pollen og husstøvmider tilbage, så de ikke bliver blæst rundt i rummet, når du støvsuger.

Hvis du har allergi, er det en god idé at stille krav til støvsugerens filter for at minimere antallet af partikler i luften, som kan give symptomer.

HEPA-filter

Nogle støvsugere har et HEPA-filter. Et HEPA-filter kan holde partikler større end 0,3 my tilbage.

Men der findes også andre filtre på markedet, som er lige så gode. Filtrene udvikles hele tiden, så sørg for at få et moderne filter med samme standard som et HEPA-filter.

Centralstøvsuger

I nye boliger kan der være indbygget støvsuger. Det betyder, at der i nogle rum er udtag til en slange, som derfor er det eneste, man skal bære rundt på.

Centralstøvsugere fjerner formentlig ikke flere partikler end almindelige støvsugere, men de sender udblæsningsluften udenfor gennem et rørsystem. Du slipper derfor for at tænke på filtre.

Robotstøvsuger

Der er både fordele og ulemper ved robotstøvsugere, når man har astma og allergi.

Fordelen kan være, at du kan sætte den i gang, når du tager hjemmefra.

Ulempen er, at robotstøvsugere ikke egner sig til den helt grundige rengøring. De har en tendens til at sprede skidtet i stedet for at samle det op, og de har svært ved at komme ordentligt ind i hjørnerne.

Generelt skal robotstøvsugere snarere ses som et supplement end som en løsning.

2. Luft ud tre gange dagligt

Som udgangspunkt bør du lufte ud med gennemtræk i fem til 10 minutter tre gange dagligt. Luft også ud efter fugtgivende aktiviteter som for eksempel madlavning, bad eller gulvvask.

Tjek også, at alle udluftningskanaler er rene og velfungerende.

Har du pollenallergi, bør du i pollensæsonen lufte ud tidlig morgen og sen aften og dermed undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der oftest er flest pollen i luften.

Luftrensere og affugtere

Luftrensere og affugtere bliver ofte nævnt i forbindelse med indeklima. Men er der videnskabeligt belæg for, at de kan afhjælpe symptomer på astma og allergi samt følsomme luftveje og slimhinder?

Luftrensere

En luftrenser kan fjerne uønskede partikler fra luften indenfor. Astma-Allergi Danmark følger med i den videnskabelige litteratur på området, men på nuværende tidspunkt har foreningen ikke kendskab til videnskabelig dokumentation for, at luftrensere kan afhjælpe symptomerne på astma eller allergi.

Ifølge Astma-Allergi Danmarks Rådgivning føler nogle personer med astma, at de opnår en bedring ved brug af luftrensere, mens andre ikke mærker nogen ændring. Det kan skyldes, at der kan være forskel på, hvor mange partikler man har behov for at få fjernet, før man oplever, at det hjælper på symptomerne.

Hvis du køber en luftrenser, skal du være opmærksom på, at luftrenseren ikke tilfører ilt til luften og ikke sænker luftfugtigheden.

Derudover larmer den ofte en del, og nogle luftrensere frigiver ozon, som kan være generende for dine luftveje.

Det er vigtigt at sikre, at luftrenserens kapacitet passer til størrelsen af rummet.

Sådan vælger du en luftrenser

For at gøre det lettere at vælge en luftrenser har allergimærkningen Asthma Allergy Nordic opstillet en række kriterier for produktet. Asthma Allergy Nordic er et samarbejde mellem Astma-Allergi Danmark og de svenske og norske astma- og allergiforeninger. Det er den svenske organisation, som varetager vurderingen af luftrensere.

Allergimærkningen Asthma Allergy Nordic stiller både krav til luftmængde, luftstrøm, lydniveau, driftsomkostninger, vedligeholdelse og luftrenserens indflydelse på indeklimaet, herunder ozongenerering, elektromagnetisk felt med mere. Det vil fremgå, hvilken rumstørrelse luftrenseren passer til.

Find luftrensere, der er anbefalet af allergimærkningen Asthma Allergy Nordic.

Affugtere

Astma-Allergi Danmark anbefaler ikke at bruge affugtere, da de hverken kan fjerne årsagen til høj luftfugtighed eller eventuelle skimmelsvampeangreb i din bolig.

En affugter kan dog bruges til hurtig udtørring efter for eksempel tilbygning eller fugtskader. Overvej, om du kan leje en affugter til dette formål. Det vigtigste er dog, at kilden/årsagen til fugten fjernes først.

Kom høj luftfugtighed til livs

Høj luftfugtighed kan også skyldes uhensigtsmæssig brug af boligen såsom:

  • Manglende udluftning
  • Tøjtørring indendørs
  • Andre meget fugtskabende aktiviteter

Hvis dette er tilfældet, er det dine og eventuelt andre beboeres vaner, som må ændres.

3. Begræns os og lugt i boligen

Hold dørene lukket til køkkenet, når du laver mad, så mados ikke spredes til boligen. Omvendt kan du i andre rum åbne dørene op og fordele luften, så koncentrationen af os bliver lavere.

4. Hold temperaturen ens i hele boligen

Hold gerne en temperatur på over 20 grader i alle rum i din bolig.

Hvis du gerne vil sove et køligt sted, kan du varme soveværelset op om dagen og lufte ud og skrue ned for varmen, før du går i seng.

5. Hold en passende luftfugtighed

Ved en luftfugtighed på 35-60 procent har de fleste det godt. Hvis luftfugtigheden er mindre end 45 procent om vinteren, reducerer du samtidig mængden af husstøvmider.

Luften i det indendørs miljø, du færdes i, skal have den rette mængde fugt, da både for meget eller for lidt kan give problemer.

Hygrometer

Brug eventuelt en fugtmåler/hygrometer til at måle mængden af fugt i dit hjem.

Kontrollér dit hygrometer cirka en gang om måneden ved at pakke det ind i fugtige klude et par timer, hvilket mætter det hår, som måler den relative luftfugtighed. Viseren bør herefter stå på over 90 procent. Hvis ikke, skal hygrometeret justeres.

Relativ luftfugtighed

Begrebet relativ luftfugtighed dækker over, hvor mange procent fugt der er i luften. Den relative luftfugtighed skal helst være under 45 procent. Det er dog som regel kun muligt at opnå om vinteren.

En lav relativ luftfugtighed mindsker mængden af husstøvmider og forringer betingelserne for vækst af skimmelsvampe.

Luftfugtigheden kan dog også blive for lav.

For tør luft

Tør luft er som regel kun noget, man støder på i kontorlokaler med ventilationsanlæg. Hvis du arbejder sådan et sted og har irriterede slimhinder, bør du undersøge, om det kan skyldes for tør luft i rummet.

Hvis du har mistanke om, at luftfugtigheden er for lav i din bolig, kan du måle den med et hygrometer. Hvis du måler en meget lav luftfugtighed i din bolig i den kolde periode af året, kan du prøve:

  • At sænke temperaturen, hvis der er over 20 grader i rummet.
  • Prøve med flere grønne planter for at se, om det kan øge luftfugtigheden.

Luften kan dog også føles tør, selvom den ikke er det. Det kan skyldes, at der er for varmt eller for meget støv eller tobaksrøg i boligen.

For høj luftfugtighed

Mange har høj luftfugtighed i deres bolig. Det kommer blandt andet til udtryk ved:

  • Mere end to centimeter dug på den indvendige side af termoruder.
  • Fugtige, misfarvede eller glatte bundlister i vinduerne.
  • At maling skaller af, tapet sidder løst, eller der lugter af mug eller indelukket, som i en kælder. Det kan samtidig være tegn på skimmelsvampe.

Undgå som udgangspunkt altid at tørre tøj indendørs, da det giver fugt til omgivelserne – brug gerne en tørretumbler, et tørreloft eller en tørrekælder.

6. Begræns partikler

Partikler kommer for eksempel fra brændeovnsrøg, stearinlys, parfumerede rengøringsprodukter, luftfriskere, parfume og andre plejeprodukter.

Nyt indbo, byggematerialer og maling afgasser, og gener fra dette kan mindskes ved god udluftning med gennemtræk.

Find indeklimamærkede produkter til din bolig.

7. Ryg ikke indendørs

Tobaksrøg forurener luften med cirka 4.000 kemiske stoffer. Børn, som udsættes for passiv rygning, er mere udsat for at udvikle astma. Derudover forværrer tobaksrøg astmaen hos dem, der allerede har sygdommen.