Viden om Nældefeber

Hvorfor opstår nældefeber?

Nældefeber kan skyldes mange forskellige faktorer, og for mange kan det være svært at finde frem til den præcise årsag.

Publiceret 03/09 2021

Ca. 3 min. læsning

Del artikel

Nogle med nældefeber har let ved at mærke, i hvilke sammenhænge nældefeberen opstår. For langt de fleste – op mod 90 procent – forbliver årsagen til udslættet dog en gåde.

For dem, der kender årsagen til deres nældefeber, er årsagerne mange, men de kan deles op i tre overordnede kategorier:

Allergisk betinget nældefeber

Akut allergisk nældefeber er kendetegnet ved at starte inden for en time, efter du har mødt det, du ikke tåler. Typisk kommer reaktionen, hver gang du kommer i kontakt med allergenet. For nogle kan det være nok bare at indånde allergenet, for eksempel ved pollen eller svampesporer.

Hvis din nældefeber skyldes allergi, kan du prøve at finde frem til, hvad du ikke kan tåle, så du kan forebygge nye udbrud.

Allergisk betinget nældefeber kan skyldes:

  • Madvarer (fx mælk, skaldyr, æg og nødder)
  • Medicin (fx acetylsalcylsyre, penicillin og ACE-hæmmere)
  • Dyr (fx hund og kat)
  • Pollen
  • Bi- eller hvepsestik

Læs mere om allergi.

Ikkeallergisk betinget nældefeber

Meget andet end allergi kan give en akut reaktion med nældefeber.

Ikkeallergisk nældefeber kan skyldes:

  • Infektioner, som er en hyppig årsag hos små børn
  • Medicin (fx ibuprofen)
  • Konserveringsmidler og farvestoffer
  • Stress
  • Toksiner (fx fra brandmænd og brændenælder)

Andre påvirkninger

Nældefeber kan også opstå ved forskellige fysiske påvirkninger af huden:

  • Dermografisme (lokale nælder der, hvor man kradser i huden)
  • Kulde (fx koldt og blæsende vejr eller et koldt bad)
  • Fysisk anstrengelse, som også kaldes kolinerg nældefeber
  • Stofskiftesygdomme
  • Tryk (fx hvor tøjet strammer eller ved længerevarende tryk)
  • Varme (fx et varmt bad)
  • Sol
  • Kontakt (fx ved håndtering af fødevarer)

Medlemskab for dig med nældefeber

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med nældefeber har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem nu