Allergi over for jordnødder (peanuts)

Jordnøddeallergi ses i stigende grad i Danmark.

Publiceret 07/06 2021

Ca. 9 min. læsning

Del artikel

Jordnød kaldes også peanut og ordene bruges lidt i flæng. En jordnød er botanisk set ikke en nød, men en bælgfrugt og er mere i familie med grønne ærter, soja, linser, grønne bønner, limabønner og lupin.

Allergi over for jordnødder (peanuts) var indtil for få år siden sjælden i Danmark. Men nu ses flere og flere, især børn, med allergi over for jordnødder. Hyppigheden af allergi over for jordnødder er sammenlignelig med tal fra USA og England, nemlig cirka 0,6 % af befolkningen.

En forklaring på det stigende antal kan være, at jordnødder er blevet mere almindelige i fødevarer, men også at sundhedsvæsenet er blevet mere opmærksomt på denne allergiform.

Allergi over for jordnødder er oftest en blivende allergi.

Jordnødder er omfattet af reglerne om allergimærkning af fødevarer.

Hvad er jordnøddeallergi?

Allergi over for jordnødder betyder, at kroppen reagerer uhensigtsmæssigt over for nogle af de proteiner, som findes i jordnødder.

For de allerflestes vedkommende kommer reaktionen efter kort tid (inden for fem minutter).

De fleste har deres jordnøddeallergi hele livet, men undersøgelser viser at cirka 20 % vokser fra deres allergi over for jordnødder. Det er bare ikke muligt at sige hvem.

Ved du helt hvordan det er at være barn med peanutallergi?

Børn med andre alvorlige fødevareallergier kan føle det præcis lige sådan.

Se Leos historie.

Andre bælgfrugter

En jordnød er egentlig ikke en nød, men en bælgfrugt. Derfor får nogle mennesker med jordnøddeallergi også allergiske symptomer, når de spiser andre bælgfrugter, fx lupin, grønne ærter, soja, bønner og linser.

Årsagen er, at proteinerne i fødevarerne ligner hinanden, og at kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer. Det kaldes en krydsreaktion.

Hvis du har svær jordnøddeallergi, bør du få undersøgt om du også reagerer på andre bælgfrugter.

Forskel på nødder og jordnødder

Nødder og jordnødder har ikke nogen allergifremkaldende stoffer tilfælles. Om du også skal lade være med at spise nødder, afhænger altså af, om du har allergi over for nødder. Det bør undersøges hos lægen.

Pollenallergi

Hvis du har allergi over for birkepollen eller græspollen, kan du opleve krydsreaktioner med jordnødder.

Jordnøddeallergi kan give voldsomme symptomer

Ved allergi over for jordnødder kan man få voldsomme symptomer, fx svære astmaanfald og allergisk shock. Derfor er det vigtigt at få at vide af lægen, hvad man selv, familien, skolen eller institutionen skal gøre, hvis man alligevel kommer til at spise jordnødder.

Det kan være nødvendigt at have akutvirkende medicin på sig, fx en EpiPen® eller Jext. Det er en lille sprøjte med adrenalin, som man selv kan bruge.

Valg af mad ved allergi over for jordnødder

Her får du nogle gode råd om, hvilke fødevarer du skal passe på, hvis du ikke kan tåle jordnødder. Det er dog altid vigtigt at læse varedeklarationen på fødevaren.

  • Morgenmadsprodukter
    Nogle morgenmadsprodukter indeholder jordnødder eller spor af jordnødder på grund af utilsigtet sammenblanding på fabrikken.
  • Jordnøddesmør
    Jordnødder findes i jordnøddesmør (peanut butter).
  • Middagsretter
    Vær opmærksom på, at afrikanske, mexicanske og asiatiske retter ofte indeholder jordnødder. Jordnødder bruges nogle gange som drys på salater. Sovs og dressing kan indeholde jordnøddesmør.
  • Kager, desserter, slik, chokolade, snacks og is
    Jordnødder kan findes i chokolade, konfekt, kager og slik. Saltede jordnødder serveres ofte på barer og caféer. Også chips og andre snacks kan indeholde jordnødder.
    Nødder som pynt på kager, wienerbrød og slik er ofte jordnødder, selvom de ligner fx hasselnødder.

Kan indeholde spor af...

I nogle fødevarer kan der være små mængder af jordnødder uden at det står i varedeklarationen. Det kan skyldes, at varen har været i kontakt med jordnødder under fremstillingsprocessen. Ofte er dette mærket med ”Kan indeholde spor af...”.

Bland-selv-slik

Undgå at købe slik i løs vægt, da der er stor risiko for, at der kan være spor af jordnødder i disse produkter.

Hvorfor får man jordnøddeallergi?

Hvorfor nogle mennesker udvikler allergi over jordnødder, mens andre ikke gør, er fortsat uklart. Meget tyder på, at arv spiller en central rolle. Det betyder, at børn som fødes af forældre med allergisk sygdom, har større risiko for selv at udvikle en allergisk sygdom.

For at udvikle allergi er det nødvendigt, at du har mødt det allergifremkaldende stof. Men der er ikke grundlag for at sige, at du, hvis du vil forebygge allergi hos dit barn, skal undgå fx at spise jordnødder under graviditet eller i ammeperioden. Der er heller ikke grundlag for at sige, at dit barn skal undgå jordnødder i fødevarer eller cremer.

Hvilke symptomer er der på jordnøddeallergi?

Der findes mange forskellige symptomer på jordnøddeallergi. De fleste patienter med fødevareallergi har symptomer fra to eller flere organsystemer samtidig, og for det meste opstår der symptomer fra huden, luftvejene og mave-tarm-kanalen.

Lægen skelner mellem, hvad du selv oplever, og hvad lægen kan se og måle.

De fleste mennesker med jordnøddeallergi oplever sædvanligvis:

  • Kløe i mund og på læber
  • Kvalme
  • Ondt i maven
  • Træthed
  • Øjenkløe
  • Åndenød
  • Hudkløe

Hvad man kan se er:

  • Nældefeber
  • Allergisk snue
  • Røde og rindende øjne
  • En forværring af børneeksem
  • Angioødem
  • Astma
  • Allergisk shock (anafylaksi)

Hvad er nældefeber?

Nældefeber, også kaldet urticaria, opleves som flygtige, stærkt kløende nælder. En nælde er en bleg/hvid pudeformet forhøjelse i huden med omgivende rødmen. Med flygtig menes, at de oftest kun findes et sted nogle få timer ad gangen for derefter at forsvinde og dukke op et andet sted.

Hvad er angioødem?

Der findes ikke noget brugbart dansk navn for angioødem. Som for nældefeber karakteriseres angioødem ved hævelse i huden, men hævelsen ved angioødem ligger dybere i huden. Det er især huden i ansigt, mund og svælg samt hænder, der hæver, og det er især hævelsen af mund og øvre luftveje, der kan være farlig på grund af risiko for kvælning.

Hvad er allergisk shock (anafylaksi)?

Anafylaksi er den sværeste og farligste allergiske reaktion. Det kan begynde med kløe i håndflader og fodsåler, løbenæse, hoste, opkast, afføringstrang, nældefeber og åndenød (astma) og udvikle sig med blodtryksfald og kramper. Ubehandlet kan det allergiske shock medføre døden.

Tærskelværdi

Jordnøddeallergi kan give svære allergiske reaktioner, og derfor er det vigtigt at vide, hvordan du tackler det at have jordnøddeallergi. Hjørnestenen er at kende den mængde allergen/jordnød, der skal til, for at en reaktion forekommer hos netop dig. Nogle kan reagere på kun 0,1 mg, mens andre skal indtage en hel håndfuld, før de oplever symptomer. En jordnød vejer omkring 800 mg.

Behandling af jordnøddeallergi

Der findes ingen medicin, der kan fjerne fødevareallergi. Ved jordnøddeallergi er det derfor vigtigt, at man undgår at spise jordnødder og produkter, som indeholder jordnødder. Når du skal undgå at spise jordnødder og produkter, som indeholder jordnødder, er det vigtigt, at du ved, hvordan du læser varedeklarationer, kender til faldgruber og har viden om produktionsforhold på de virksomheder, produkterne kommer fra.

Desuden er det vigtigt at have viden om og parathed til at give førstehjælp, når en allergisk reaktion opstår.

Krydsreaktioner med andre bælgfrugter

Der kan opstå reaktioner på fødevarer mellem beslægtede fødevarer. Det vil sige, at nogle fødevarer har allergifremkaldende stoffer tilfælles med andre fødevarer. Det hedder krydsreaktioner. En jordnød har af denne grund allergifremkaldende stoffer til fælles med grønne ærter, soja, grønne bønner, linser, limabønner og lupin.

Derfor er det relevant at stille spørgsmålet, om der i forbindelse med jordnøddeallergi skal tages højde for krydsreaktioner. En del af proteinerne i de krydsreagerende grøntsager, som peanutallergikere ikke tåler, kan ødelægges ved opvarmning. Det betyder fx at stort set alle tåler kogte ærter, men alligevel kan opleve svære reaktioner på friske bælgærter.

Priktest og blodprøve er ofte positiv for de krydsreagerende fødevarer, men dette betyder ikke nødvendigvis, at du reagerer, hvis du indtager den pågældende fødevare.

Studier tyder på, at det kun er få procent af jordnøddeallergikere, der reagerer på soja, grøn bønne, limabønne, grønært, linser og lupin. På baggrund af disse resultater er det langt fra nødvendigt på forhånd af udelukke disse fødevarer fra kosten.

Den eneste sikre måde at undersøge, om du som jordnøddeallergiker har reaktioner på andre bælgfrugter, vil være at foretage en provokation med fx ærter og bønner i samarbejde med lægen.

Samtidig allergi over for nødder

Allergi over for nødder er meget diskuteret i forbindelse med jordnøddeallergi. Nødder og jordnødder har ikke nogen allergifremkaldende stoffer tilfælles. Derfor skyldes en reaktion på nødder hos en jordnøddeallergiker ikke en krydsreaktion.

Om du skal afholde dig fra at spise nødder, hvis du har jordnøddeallergi, afhænger kun af, om du har allergi over for nødder. Som ved krydsreaktioner over for andre bælgfrugter bør den enkelte undersøges og lægen afgør, om du skal holde dig væk fra andre fødevarer end jordnødder.

Allergi over for nødder er ofte livslang og giver svære symptomer. Et andet problem er, at man på produkters indholdsdeklarationer ofte ser, at nødder og jordnødder fejlagtigt deklareres under ét. Derfor er det svært at afgøre, hvad der egentligt er i produktet.

Hvordan læser man varedeklarationer?

Det er vigtigt, at du undgår at spise de fødevarer, der indeholder jordnødder, når du har jordnøddeallergi. Symptomerne forsvinder nemlig, når du undgår at indtage det, du ikke kan tåle. Men det kan være svært at gennemskue, om de varer, du køber, indeholder jordnødder. Det er derfor af afgørende betydning, at du lærer at læse varedeklarationer.

Ifølge mærkningsreglerne for færdigpakkede fødevarer skal alle råvarer oplyses i ingredienslisten. Færdigpakkede fødevarer er pakket ind, inden forbrugeren køber dem. Fx kaldes et rugbrød, der er indpakket i plastik, færdigpakket, mens et franskbrød, som pakkes ind, mens man venter, ikke er færdigpakket.

Køber du ting, som ikke er pakket ind hos fx bagere og slagtere, gælder mærkningsreglerne for færdigpakkede fødevarer ikke. Men det skal være muligt at få oplyst i butikken, hvad varen indeholder.

I 2005 blev der indført regler for mærkning af indpakkede fødevarer. Det betyder, at det altid skal være tydeligt, såfremt en fødevare indeholder fx jordnødder.

I 2014 kom der også regler for uindpakkede fødevarer. Det betyder, at man som forbruger har ret til at få oplyst de 14 mest almindelige allergene ingredienser (herunder jordnød), når man spiser ude på fx café eller restaurant, når man køber take-away eller catering eller handler hos delikatesse- og bagerforretninger.

Læs mere om hvordan du læser varedeklarationer

Utilsigtet blanding

Hvis du er meget følsom, kan du få symptomer af selv meget små mængder. Det kræver særlig viden på fx fødevarefabrikker og restauranter, hvis de skal sikre, at der ikke kommer små mængder af ingredienserne fra én produktion med i den næste produktion.

På nogle fødevarer står der ”Kan indeholde spor af jordnødder”. Hvis du ikke tåler det, varen ”kan indeholde spor af”, så undlad at købe varen.

Kontakt fødevareregionen

Hvis du får reaktioner efter at have spist noget mad og har mistanke om, at fødevaren ikke var mærket korrekt, kan du henvende dig til den lokale fødevareregion med din klage. Det kan fx dreje sig om, at der har været jordnødder i varen, uden at det fremgår af deklarationen.

Spørgsmål om allergi?

Ring til vores rådgivning

Medlemskab for dig med allergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året