Hvad er astma?
Astma er en sygdom i lungerne, der kan opstå hele livet – både hos børn, unge, voksne og ældre. Astma er den hyppigste kroniske sygdom hos børn og unge voksne.
Publiceret 14/03 2022
Ca. 4 min. læsning
Del artikel
Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, hvor der er en betændelseslignende tilstand, også kaldet inflammation. Det anslås, at 300.000 voksne og 150.000 børn har astma i Danmark.
Dine lunger er opbygget af et fint net af små luftrør kaldet bronkier. De tyndeste bronkier er ikke tykkere end et hår. Bronkierne er omgivet af muskler, og indvendigt er de beklædt med en slimhinde. Det er i denne slimhinde, der opstår en betændelseslignende tilstand, når man har astma.
Slimhinderne i de små luftveje (bronkierne) hæver og bliver irriterede, røde, svulmer op og danner sej slim, og musklerne uden på bronkierne trækker sig sammen. Derfor har luften svært ved at slippe hurtigt ud af lungerne. Det kan derfor hvæse, pibe eller fløjte, når du trækker vejret.
Billede: Bronkier med astma og bronkier uden astma eller med velbehandlet astma.
Da reaktionen i slimhinderne hverken skyldes en infektion med bakterier eller virus, virker antibiotika ikke. Det gør astmamedicin derimod.
Da sygdommen kan variere i intensitet over tid, kan nogle opleve, at der er perioder, hvor sygdommen er helt i ro. Hvis du vil forsøge at undvære din astmamedicin i en periode, skal du altid aftale det med lægen og være særlig opmærksom på, om symptomerne vender tilbage.
Symptomerne kan være:
- Hoste. Du kan have tør hoste eller hoste med slim. Hosten kan komme, når du skal sove eller om natten. Du kan også få hoste i forbindelse med latter, gråd eller anstrengelse. Måske har du langvarig hoste efter forkølelse.
- Åndenød eller besværet vejrtrækning. Du kan have symptomer af forskellig sværhedsgrad. Ved svære symptomer kan du for eksempel have hurtig og/eller besværet vejrtrækning i hvile og måske svært ved at tale i sætninger. Det kan også ske, når du ligger ned. Du kan også bare have en fornemmelse af, at det er svært at komme i fysisk form.
- Pibende eller hvæsende lyd på din vejrtrækning.
- Trykken for brystet. Du kan føle det, som om der ligger en tung taske på brystkassen eller sidder en elastik og spænder om brystkassen.
Det kan godt være astma, selvom du kun har et af symptomerne.
Du skal især reagere hurtigt, hvis du oplever hoste, åndenød eller besværet vejrtrækning om natten.
Symptomerne på astma kan komme hurtigt, som et akut astmaanfald, men der kan også være tale om mere vedvarende symptomer.
Ubehandlet astma kan føre til mange daglige symptomer med begrænsninger og risiko for gentagne lungebetændelseslignende tilstande.
Symptomer som især ses hos børn
Du kan opleve, at dit barn har andre symptomer, som ikke nødvendigvis signalerer sygdom i luftvejene – måske fordi barnet har svært ved at sætte ord på, hvordan det føles at have vejrtrækningsproblemer.
Det kan for eksempel være, at dit barn:
- Oftest vælger stillesiddende aktiviteter.
- Er meget træt.
- Let bliver irritabel.
- Har dårlig appetit.
Hvis du kan genkende nogle af ovenstående symptomer hos dit barn, er det en god idé at tale med lægen om det.
Læs mere om børn med astma og astmatisk bronkitis.
Tips til at være velbehandlet
• Udarbejd en skriftlig behandlingsplan i samarbejde med lægen.
• Din læge er nøglen til at være velbehandlet. Insistér på at blive ordentligt udredt, så du har en korrekt diagnose.
• Tag din medicin som aftalt med lægen. Vælger du selv at ændre på behandlingen – eller helt at stoppe med medicin – skal du altid informere din læge.
• Kontakt din læge, hvis du oplever forværring eller nye symptomer, hvis medicinen ikke virker som forventet, eller som den plejer, eller hvis du får bivirkninger af medicinen.
• Husk astmakontrol hos lægen - også når det går godt.
• Hvis du har allergi, skal du om muligt undgå det, du ikke kan tåle. Det er imidlertid vigtigt, du ikke får for mange begrænsninger eller bliver isoleret. Få derfor den rette behandling for din allergi i samråd med din læge.
• Undgå unødige irritanter og specielt tobaksrøg.
