Viden om Allergi Hverdagen med allergi

Dine rettigheder som patient

Her kan du finde oplysninger om hvordan udredningsforløbet går fra din læge har givet dig en henvisning, til du bliver indkaldt til hospitalet. Læs også om udredningsgaranti og ventetider.

Publiceret 30/11 2021

Ca. 2 min. læsning

Del artikel

Hvad sker der, når du er blevet henvist?

Når din læge har henvist dig til et sygehus, vil du inden for otte hverdage modtage en indkaldelse til undersøgelse eller behandling.

I brevet vil tid og sted for undersøgelsen fremgå, ligesom der vil være information om, hvor du kan henvende dig, hvis du har spørgsmål om henvisningen eller om ventetider.

Udredningsgaranti

Der er regler for, hvor længe du skal vente på at få en diagnose. Dette kaldes udredningsgaranti. Udredningsgarantien er på 30 dage, hvis det er fagligt muligt.

Læs mere om udredningsgarantien på sundhed.dk

Ventetider

Hvis din region ikke kan udrede dig på egne sygehuse inden for 30 dage, skal regionen undersøge andre regioners og privathospitalers muligheder. Regionen kan give dig valget mellem flere privathospitaler eller pege på et bestemt privathospital, der kan hjælpe dig.

Læs om ventetider på sundhed.dk

Hvor kan jeg få hjælp?

Alle regionerne har en patientvejleder, som kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til dit forløb.

Find kontaktoplysninger til de enkelte regioner og deres patientvejleder på sundhed.dk

Læs mere i folderen ”Når du er henvist til sygehus”

Medlemskab for dig med allergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem nu