Velkommen til vores nye hjemmeside.

Klik her, og læs mere

Viden om Allergi

Hvad er husstøvmider?

Husstøvmider er små, hvide, 8-benede dyr, som du ikke normalt kan se med det blotte øje. De måler fra 0,1 til 0,6 mm.

Publiceret 07/06 2021

Ca. 4 min. læsning

Del artikel

Husstøvmider bider ikke og overfører ikke sygdomme. De generer kun mennesker med allergi overfor husstøvmider.

Forskere har fundet frem til to produkter fra husstøvmiderne, som årsager til allergi:

  • Enzymer i afføringen
  • Dele af den døde husstøvmider

De stoffer, som giver allergi, er 0,001-0,004 mm store, svære at komme af med og kan give symptomer i rigtig lang tid. For at minimere mængden af husstøvmider bliver du nødt til at tage særlige tiltag.

Læs mere om behandling og forebyggelse af husstøvmideallergi

Husstøvmider lever omkring 3-5 måneder. Igennem sin levetid lægger en husstøvmidehun 40-80 æg. Æggene klækker efter 1-2 uger, og i løbet af 4-8 uger gennemgår husstøvmiden flere stadier fra larve til voksen mide. Langt størstedelen af de husstøvmider, vi har derhjemme, lever i og omkring sengen og på gulvet i soveværelset.


Husstøvmide

Spiser skæl fra huden

Husstøvmider lever blandt andet af afstødte hår og hudskæl fra mennesker og dyr. Dem er der masser af i sengemiljøet.

Et menneske afgiver ½ -1 g hudskæl om dagen. Alene den mængde er nok til at brødføde flere tusinde husstøvmider i et helt år, så der er normalt ikke mangel på føde.

Husstøvmider kræver fugt

Husstøvmiderne formerer sig med en hastighed, der afhænger af temperaturen og luftfugtigheden i rummet. De optager nemlig fugt gennem huden, så de tørrer ud og dør, hvis luftfugtigheden er lav.

De bedste levevilkår for husstøvmider er ved 17-32 grader, og når den relative luftfugtighed er mellem 55 og 75 % RF (RF=relativ luftfugtighed).

Hvis du kan holde luftfugtigheden under 45% RF om vinteren, kan du mindske antallet af mider betydeligt. Det er en vigtig del i forebyggelsen af symptomer, hvis du har allergi over for husstøvmider.

I Danmark kan du få en lav relativ luftfugtighed i de koldeste måneder om vinteren ved at lufte ud og varme op. Det er også vigtigt at lufte ud om sommeren, men her kan det være næsten umuligt at få luftfugtigheden under det, den er udendørs, normalt mellem 60 og 80% RF.

Det er ikke mængden af støv i boligen, der bestemmer, hvor mange husstøvmider der er.

Mange undersøgelser har vist høj koncentration af husstøvmideallergener i støv fra madrasser, næsthøjest på gulvet i soveværelset og lavest i dagligstuen. At der var højere koncentration af husstøvmideallergener i støvet fra soveværelsegulvet end i støvet fra stuen understreger at sengemiljøet er vigtigt. Husstøvmider findes dog også andre steder i boligen, men udgør sjældent et problem idet man ikke ligger med næse og mund i nær afstand og indånder husstøvmiderne på samme måde, som man gør i sengen.