Hvad er allergisk shock?
Allergisk shock, også kaldet anafylaksi, er en akut og potentielt livstruende allergisk reaktion, som påvirker hele kroppen.
Symptomer
Symptomerne på allergisk shock viser sig inden for få minutter, efter man er blevet udsat for det, man er meget allergisk over for, og symptomerne viser sig flere steder på kroppen:
Hud og slimhinder:
- Rødblussen på hele eller dele af kroppen
- Nældefeber
- Hævelser, særligt på områder med tynd hud, for eksempel ved øjnene (angioødem)
- Hævelser i svælget (angioødem)
- Kløe i håndflader/fodsåler
- Kløe i svælg/ører/hårbund
Luftveje og vejrtrækning:
- Hæshed, hoste og rømmen
- Synkebesvær
- Åndenød
Kredsløb:
- Lavt blodtryk og høj puls
- Besvimelse
Mave/tarmsystem
- Kvalme og mavekramper
- Opkastning, diarré, og ufrivillig vandladning
Typiske årsager til allergisk shock
Forskellige typer af medicin er den hyppigste årsag til allergisk shock.
Fødevarer er en anden årsag til allergisk shock. Specielt er æg, jordnødder, hvede og mælk en almindelig udløser af allergisk shock hos børn. Hos voksne er det oftest skaldyr, nødder fra træer såsom hasselnødder og mandler, jordnødder og andre bælgfrugter.
Insektstik fra for eksempel bier og hvepse kan også udløse allergisk shock. I Danmark er insektstik årsag til et til to dødsfald om året.
Indimellem er årsagen til allergisk shock et sammenfald mellem varme, hård fysisk træning, og at personen kort forinden har spist en fødevare, som vedkommende er allergisk overfor.
Hvad kan du gøre for at undgå allergisk shock?
Først og fremmest er det vigtigt, at du ved, hvad du ikke kan tåle. Det kan du få udredt gennem en priktest eller blodprøve hos lægen, som sammenholdes med de symptomer, du oplever. Når lægen har stillet diagnosen allergi, skal du undgå det, du er allergisk overfor.
Hvis det er tilsætningsstoffer eller medicin, du ikke kan tåle, skal du gøre dig bekendt med alle synonymer og kopipræparater. Vær opmærksom på krydsreaktioner. Hvis du er allergisk over for penicillin, kan du for eksempel reagere på en type antibiotika kaldet cephalosporin.
Lyt til vores podcast om livet med anafylaksi og livstruende allergi:
Medbring information
Medbring eventuelt information i din pung eller om halsen, som fortæller, hvad du er allergisk over for. Det gælder specielt ved allergi over for medicin. Det kan være nyttigt, hvis du skulle komme i en situation, hvor du ikke kan svare for dig selv, og andre skal hjælpe dig.
SOS-kapslen
SOS-kapslen er en forkromet eller forgyldt metalkapsel på størrelse med en mønt. Den indeholder en cirka 30 centimeter lang kunstfiberstrimmel med rubrikker på seks sprog, hvor du kan skrive relevant information om din allergi. Du bærer SOS-kapslen som halskæde, armlænke eller fasthæftet din urrem.
SOS kaplsen kan bestilles her: SOS-kapsler – Life Norge Førstehjelp & undervisning
Fødevarer
Hvis du ikke tåler en bestemt fødevare, skal du være opmærksom på indholdsfortegnelsen – varedeklarationen – når du køber færdige eller halvfærdige produkter.
Er du på restaurant, skal du spørge til, hvorledes din mad bliver tilberedt. Nogle mennesker med allergi over for for eksempel jordnødder eller skaldyr kan få en allergisk reaktion, hvis deres mad er tilberedt med samme køkkengrej som retter, der indeholder disse fødevarer.
Insekter
Hvis dine symptomer opstår efter insektstik, skal du tale med din læge om, hvordan du skal agere, hvis du bliver stukket, om du skal have en adrenalinpen, og om allergivaccination er relevant for dig.
Akut behandling af allergisk shock
Den vigtigste og umiddelbart livreddende behandling af allergisk shock er førstehjælp – altså det, du kan gøre med det samme før ankomst til sygehuset.
- Først fjerner du personen fra det, der har udløst den livstruende reaktion.
- Har personen en adrenalinpen (Emerade, EpiPen eller Jext), finder du den frem og giver adrenalin. Adrenalinpennen er en lille automatisk engangssprøjte med en adrenalinopløsning, som sprøjtes ind i låret, når en voldsom allergisk reaktion er ved at udvikle sig.
- Så lejrer du personen hensigtsmæssigt. Ved allergisk chok er det på ryggen med benene hævet over hjertet. Hvis personen er bevidstløs, og du må forlade personen – for eksempel når du skal ringe efter hjælp – bør du dog lægge personen i stabilt sideleje på grund af risiko for opkastning. Umiddelbart derefter ringer du 112.
- Bliv hos personen, til hjælpen når frem. Det er nu din opgave at berolige og derfor også selv bevare roen.
- Når ambulancen kommer, overtager redderne observationen og giver ilt på maske. Iltbehandlingen fortsætter efter ankomst til hospitalet. Den læge, der modtager vedkommende, har nu ansvaret for den videre behandling og kan have gavn af oplysninger om allergier og tidspunkter i forløbet indtil nu. Lægen ved ikke, hvad der har udløst den allergiske reaktion, og hvad der er gjort inden ankomst til sygehuset – men det ved du heldigvis. På sygehuset vil man, afhængig af situationen, give mere adrenalin, binyrebarkhormon eller antihistamin, som hjælper på shock og en eventuelt ledsagende nældefeber eller angioødem. Inhalationer med beta-2-agonister vil blive givet, hvis der er åndedrætsbesvær (astmasymptomer).
- Til sidst indlægger lægen personen til observation og vil formentlig tage en række blodprøver for at overvåge de vitale organers funktion. Effekten af allergenet holder nemlig ofte længere end adrenalinet fra adrenalinpennen eller fra sprøjten på skadestuen, hvorfor det ikke er usædvanligt at se en forværring af tilstanden nogen tid efter den første reaktion. Hvis symptomerne kommer igen, er behandlingen fuldstændig den samme som første gang.
- Kender man ikke årsagen til den allergiske reaktion, kan lægen henvise personen til yderligere udredning med henblik på at undgå en lignende situation.
Adrenalinpen
En adrenalinpen er en lille automatisk engangssprøjte med adrenalin, som du selv – eller andre – skal sprøjte ind låret, når du kan mærke, at du er ved at reagere voldsomt på grund af din allergi.
I øjeblikket kan du i Danmark få følgende mærker: Emerade, EpiPen og Jext.
Aftal med din læge, hvornår du skal bruge din adrenalinpen.
Det er en meget god idé at informere familie, venner, kollegaer eller dit barns skole og daginstitution om, at der kan være brug for en adrenalinpen. Det kan være, at de en dag skal hjælpe dig i en akut situation, og det er derfor vigtigt, at de ved, hvornår og hvordan den anvendes.
Adrenalinet i engangssprøjten får karrene til at trække sig sammen, og på den måde stiger blodtrykket, så livsvigtige dele af kroppen bliver forsynet med blod.
Du skal altid ringe 112, umiddelbart efter at du har brugt en adrenalinpen.
Din adrenalinpen kan redde dit liv, hvis du:
- Altid har den på dig. Det er ikke nok at have en recept i tasken.
- Ved, hvilke symptomer der er kritiske for dig.
- Ved, hvordan man bruger den – og dem omkring dig, gør.
- Sørger for at købe en ny, når den er ved at være for gammel. Husk også at skifte den ud, hvis den bliver grumset eller misfarvet.
Opbevar din adrenalinpen efter forskrifterne. Der kan være forskel, afhængig af om du har en Emerade, EpiPen eller Jext.
Se mere om, hvordan Emerade virker.