Målet for astmabehandlingen
De fleste med astma bør være fri for symptomer størstedelen af tiden. For at være det, er det afgørende med den rette behandling.
Langt de fleste med astma kan leve et aktivt liv, selvom de har sygdommen!
Hovedparten af personer med astma bør være fri for symptomer det meste af tiden.
Desværre viser undersøgelser, at alt for mange er utilstrækkeligt behandlet.
Det behøver du ikke at være.
Når du har astma, er det vigtigt, at du er velbehandlet.
Din astmabehandling skal aftales i samarbejde med din læge.
Målet for din astmabehandling bør være, at din astma er så velkontrolleret, at du:
- Har få / ingen astmasymptomer.
- Ikke har åndenød eller hoste om natten.
- Kan være fysisk aktiv – ligesom andre uden astma.
- Har et minimalt forbrug af anfaldsmedicin.
- Har færrest mulige bivirkninger af medicinen.
- Ikke har svære astmaanfald og undgår indlæggelser.
- Bevarer normal lungefunktion.
- Undgår forværring i astmaen. Med forværring menes der her ikke astma, som svinger fra dag til dag, men en forværring af en sådan grad, at det kræver en ændring i den fastebehandling.
Nogle har dog svær astma og kan have svært ved at være symptomfri trods behandling. I så fald bør du henvises til en speciallæge i lungesygdomme.
For at få det bedste ud af din astmabehandling er det vigtigt at du:
- Har viden om astma, og hvilke faktorer der påvirker dig. Det kan både være allergi og irritanter.
- Stopper med at ryge, hvis du ryger.
- Bruger den medicin som lægen har ordineret, og fortæller lægen, hvis du ikke tager medicinen som aftalt.
- Har en behandlingsplan, så du f.eks. kan justere din medicin ved symptomer.
- Taler med lægen om, hvorvidt der kan være andre årsager til dine vejrtrækningsproblemer. Måske trækker du vejret uhensigtsmæssigt – også kaldet dysfunktionel vejrtrækning.
- Du og lægen kan også overveje, om du også har kronisk bihulebetændelse, som kan påvirke dine symptomer.
- Regelmæssigt får opfølgning på din astma hos lægen, hvor I sammen vurderer din astmakontrol og om der skal justeres på din medicin.
Læs vores Astmaguide
I guiden kan du læse mere om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.
Målet er, at du kan leve livet frit og gøre det, du har lyst til uden begrænsninger fra din astma.
Du kan finde folderen i venteværelset hos din læge og på en række hospitalsafdelinger, eller du kan finde den online her.
Få en behandlingsplan for din astma
Din astma kan variere i sværhedsgrad. Når du ikke har symptomer, er det ofte et tegn på at du er velbehandlet.
Der kan pludseligt ske ændringer, der giver dig astmasymptomer. I disse situationer er det vigtigt, at du har en plan for, hvordan du skal handle.
Din behandlingsplan skal indeholde svar på:
- Hvilke symptomer, du skal reagere på.
- Hvornår du skal reagere på dine symptomer.
- Hvordan du skal reagere på dine symptomer.
Hvis din læge bruger peak flow målinger i din behandlingsplan, kan I f.eks. aftale, at hvis din lungefunktion falder, så dit peak flow ligger mellem 60 og 80 procent af din normalværdi, skal du justere din medicin, som I har aftalt. Og ved et fald i peak flow til under 60 procent skal du kontakte din læge eller hospital.
Det kan også være at din behandlingsplan blot hedder, at du altid skal kontakte lægen ved symptomer.
Du bør kontakte lægen, hvis:
- Du har symptomer to eller flere gange om ugen i dagtimerne.
- Du har symptomer om natten.
- Du har flere symptomer, eller hvis de bliver værre end normalt.
- Dine peak flow-målinger varierer meget.
- Din medicin virker dårlige, end den plejer.
- Du får flere eller andre symptomer, end du plejer.
Opfølgning hos lægen
Husk, at din læge skal kontrollere din astma jævnligt - også selv om du ikke mærker symptomer. Din læge vil formentlig lave en lungefunktionsundersøgelse på dig. Lægen vil høre til din hverdag med astma, herunder eventuelle symptomer, begrænsninger og medicinforbrug.
Det vil være en god ide hvis du har tænkt over dette inden astmakontrollen, så du er bedst muligt forberedt. Lav eventuelt en astmadagbog, hvor du også kan notere dine peak flow-værdier, hvis du måler dette.
For at opnå bedst effekt af medicinen er det vigtigt, at du tager den korrekt. Få derfor lægen eller sygeplejersken til at tjekke din inhalationsteknik, når du er til astmakontrol. Særlig opmærksom skal du være ved skift mellem pulverinhalatorer og spray, da man bruger forskellig inhalationsteknik.
Symptomer bør behandles, også selvom du ikke har egentlige astmaanfald, men måske bare bliver hurtigere forpustet end normalt. Har du tiltagende symptomer eller akutte anfald, er det tegn på forværring af sygdommen. Ved astma kan det variere, hvor mange symptomer du har, og derfor kan behovet for medicin også ændre sig.
Kontakt altid lægen, hvis du får flere eller andre symptomer, end du plejer. Tal også med din læge, hvis medicinen ikke virker som forventet, eller som den plejer.
Ved sværere symptomer, hvor symptomerne ikke umiddelbart forsvinder, når du tager din anfaldsmedicin, bør du søge lægehjælp med det samme.
Tips til at være velbehandlet
• Udarbejd en skriftlig behandlingsplan i samarbejde med lægen.
• Din læge er nøglen til at være velbehandlet. Insistér på at blive ordentligt udredt, så du har en korrekt diagnose.
• Tag din medicin som aftalt med lægen. Vælger du selv at ændre på behandlingen – eller helt at stoppe med medicin - så informér altid din læge.
• Kontakt din læge, hvis du oplever forværring eller nye symptomer. Eller hvis medicinen ikke virker som forventet, eller som den plejer. Eller hvis du får bivirkninger af medicinen.
• Husk astmakontrol hos lægen - også når det går godt.
• Har du allergi, så undgå om muligt det, du ikke kan tåle. Det er imidlertid vigtigt, du ikke får for mange begrænsninger eller bliver isoleret. Få derfor den rette behandling for din allergi i samråd med din læge.
• Undgå unødige irritanter og specielt tobaksrøg.
Stil krav til din læge
Sørg for, at lægen jævnligt kontrollerer din astma – også når du har det godt. Insistér på at blive ordentligt udredt. Udredningen er afgørende for, at du kan få den rette astmabehandling.