Børn med astmatisk bronkitis og astma
Astma er en kronisk sygdom, hvor barnet kan have problemer med at trække vejret frit. Astmatisk bronkitis er derimod ikke kronisk, men opstår i forbindelse med forkølelse, og to ud af tre vokser fra denne diagnose.
Børn kan have luftvejssymptomer af flere årsager, og man skelner ofte mellem astma og astmatisk bronkitis.
Symptomerne er de samme, og behandlingsformerne er meget ens, men der er nogle karakteristiske forskelle.
Forskellen på astma og astmatisk bronkitis
Hvis barnet er mellem nul og fire år, og vejrtrækningsproblemerne udelukkende kommer i forbindelse med luftvejsinfektioner, bruger man ofte diagnosen astmatisk bronkitis.
For nogle børn kan astmatisk bronkitis være en tilbagevendende begivenhed, hver gang barnet bliver forkølet. Andre børn oplever kun at få diagnosen få gange. Ofte har børn med astmatisk bronkitis ingen symptomer om sommeren, hvor risikoen for infektioner er mindre.
Børn med astmatisk bronkitis har som udgangspunkt ikke allergi og har sjældent brug for fast forebyggende astmamedicin i længere perioder.
For to ud af tre forsvinder tendensen til astmatisk bronkitis ved fireårsalderen. Den sidste tredjedel ender ofte med at få en astmadiagnose.
Hvis dit barn har astmasymptomer i forbindelse med for eksempel leg og løb eller ved allergi, men ikke har en luftvejsinfektion, bruger man diagnosen astma. Børn med astma kan også opleve flere symptomer ved infektioner.
Andre symptomer
Du kan ligeledes opleve, at dit barn har andre symptomer, som ikke nødvendigvis signalerer sygdom i luftvejene. Det kan for eksempel være, at dit barn:
- Oftest vælger stillesiddende aktiviteter.
- Er meget træt.
- Let bliver irritabel.
- Har dårlig appetit.
Hvis du kan genkende nogle af ovenstående symptomer hos dit barn, er det en god idé at tale med lægen om det.
Er astma og astmatisk bronkitis farligt for mit barn?
Det er meget almindeligt for små børn at få astmatisk bronkitis, og som hovedregel er der ingen overhængende fare for barnets helbred i øvrigt.
Hvis dit barn har vejrtrækningsproblemer, bør du altid drøfte det med lægen. Måske skal dit barn udredes yderligere eller have medicin.
Hvis dit barn fortsat har problemer efter fireårsalderen, skal det følges af lægen, så I kan finde ud af, hvor meget astmamedicin barnet skal have for at kunne fungere på lige fod med andre børn.
En forholdsvis lille gruppe børn har indimellem meget alvorlige symptomer. Så hold altid øje med dit barn, hvis det har problemer med at trække vejret.
Årsager til astma og astmatisk bronkitis
Arv
En årsag til astma er arv fra forældrene. Hvis forældre eller ældre søskende har astma, er risikoen for, at senere børn får astma, større.
Allergier
Allergi er sjældent årsag til astmatisk bronkitis hos små børn.
Skolebørn, der har astma, har ofte allergi over for pollen, dyr, husstøvmider eller skimmelsvampe.
Irritanter
Mange børn med astma oplever, at symptomerne bliver værre i bestemte situationer, hvor de udsættes for irritanter. Irritanter kan give eller forværre astmaen. Det er meget forskelligt fra barn til barn, hvad der giver problemer.
Fysisk anstrengelse
For nogle børn kan fysisk anstrengelse give astmasymptomer, hvor der vil være behov for anfaldsmedicin.
Børn med astma skal kunne det samme som børn, der ikke har astma. Snak derfor med jeres læge om, hvorvidt der skal justeres på den forebyggende astmamedicin.
Infektioner
Årsagen til astmatisk bronkitis hos mindre børn er infektioner som forkølelse og mellemørebetændelse.
Astmasymptomerne forsvinder sammen med infektionen, men kan komme igen ved næste infektion. Tendensen til astmatisk bronkitis afhænger altså ikke af arv eller allergier, men derimod af alder og infektioner.
Passiv rygning
Børn, der udsættes for passiv rygning, har:
- Tendens til nedsat lungefunktion.
- To til fire gange større risiko for luftvejssygdomme.
- Dobbelt så høj risiko for astmatisk bronkitis, hvoraf cirka hver tredje senere udvikler astma.
- Større risiko for at udvikle astma, især op til seksårsalderen.
- Hyppigere og kraftigere symptomer, større sygelighed og øget medicinforbrug, hvis de har astma.
- Større risiko for vuggedød.
- Øget forekomst af mellemørebetændelse, lungebetændelse, kolik og allergi.
- Samlet set 20.000 hospitalsindlæggelser og behandlinger om året. En tredjedel af de akutte indlæggelser med luftvejsproblemer sker som følge af forældrenes tobaksrygning. Virusinfektioner, som ellers ville være harmløse, kan udvikle sig og ende med hospitalsindlæggelse.
Forebyg symptomer på astma og astmatisk bronkitis
- Forsøg at mindske risikoen for infektioner.
- God håndhygiejne er vigtigt. Lær dit barn at vaske hænder. Hjælp de helt små børn. Brug vand og sæbe, og tør hænderne grundigt bagefter.
- Vask også selv hænder.
- Forsøg at undgå kontakt med andre børn, der er syge.
- Lad dit barn blive hjemme fra daginstitutionen, hvis det er sygt.
- Undgå at udsætte dit barn for passiv rygning.
- Sørg for at have et godt indeklima.
- Læg ikke dit barn ud at sove i tåget og fugtigt vejr.
Har dit barn begrænsninger i hverdagen, eller kan dit barn ikke følge med kammeraterne, så tal med lægen om det.
Hvad er fup og fakta om børneastma?