Om varedeklarationer

De fødevarer, du er allergisk overfor, kan være brugt som ingrediens i andre produkter. Derfor er det afgørende, at du lærer at læse varedeklarationer for helt at undgå at spise det, du ikke tåler.

Publiceret 08/04 2022

Ca. 6 min. læsning

Del artikel

I 2004 blev der indført regler for mærkning af færdigpakkede fødevarer og i 2014 trådte der nye regler i kraft om ikke-færdigpakkede fødevarer.

Reglerne betyder, at du altid skal kunne få information om de 14 mest almindelige allergener – se 'Allergilisten' herunder.

Reglerne om mærkning af allergene ingredienser gælder kun tilsatte ingredienser og ikke kontaminering eller anden utilsigtet forekomst af allergene stoffer. Læs mere i afsnittet 'Kan indeholde…'

Der er enkelte særlige undtagelser, hvor EFSA (European Food Safety Authority) har vurderet, at sandsynligheden for en allergisk reaktion er minimal.

Allergilisten

• Glutenholdige kornprodukter (hvede, rug, byg, havre, spelt m.m.)
• Krebsdyr (rejer, hummere, jomfruhummere, krebs og krabber)
• Bløddyr (muslinger, østers, blæksprutter og snegle)
• Æg
• Fisk
• Jordnødder (ordet peanut anvendes også på dansk)
• Soja
• Mælk, herunder laktose
• Nødder (mandel, hasselnød, valnød, cashewnød, pekannød, paranød, pistacienød og queenslandnød (også kaldet macadamianød))
• Lupin
• Selleri
• Sennep
• Sesamfrø
• Svovldioxid og sulfitter, hvis der er over 10 mg pr. kg fødevare eller 10 mg pr. liter drikkevare

Der er enkelte særlige undtagelser, hvor EFSA (European Food Safety Authority) har vurderet, at sandsynligheden for en allergisk reaktion er minimal.

Se hele listen og de særlige undtagelser her.

Færdigpakkede fødevarer

Færdigpakkede fødevarer er fødevarer, som er pakket ind, når du køber dem. Det kan fx være et rugbrød, som er pakket ind i en plastikpose og ligger på hylden i supermarkedet.

På færdigpakkede varer står oplysningerne i ingredienslisten, og de 14 allergener skal altid nævnes – uanset mængde og uanset hvordan eller hvor mange forarbejdninger den allergene ingrediens har gennemgået.

Mærkningspligten gælder, uanset om det allergene produkt er en bestanddel af en sammensat ingrediens, eller om det allergene produkt tilsættes som en selvstændig ingrediens.

Tekniske hjælpestoffer

Tekniske hjælpestoffer, opløsningsstoffer eller bærestoffer mv., skal også altid angives, hvis de er allergene. Dette gælder også, selvom hjælpestoffet ikke har nogen funktion eller næringsværdi i det færdige produkt, forudsat de stadig er tilstede.

Produkter uden krav om ingrediensliste

Er der tale om produkter, hvor der ikke er krav om ingrediensliste, fx en lille chokoladebar, hvis største yderflade har et flademål på under 10 cm2, skal de 14 allergene fødevarer altid nævnes på pakken efter "Indeholder:..."

Visuel fremhævning af allergene ingredienser

For at gøre det lettere at se, om en fødevare indeholder allergene ingredienser, skal de fremhæves visuelt i ingredienslisten. Det kan fx være ved hjælp af:

• Fed skrifttype
• Store bogstaver
• Kursiv
• Understregning
• Baggrundsfarve

Det skal være præcist

Den allergene ingrediens skal angives så præcist som muligt. Er der fx anvendt et glutenholdigt kornprodukt, er det det specifikke kornprodukt, der skal angives fx speltmel (hvede). Det er ikke nødvendigt at angive ordet gluten. Hvis der fx er anvendt natriumkaseinat, skal der i ingredienslisten stå natriumkaseinat (mælk).

Nogle ingredienser er afledt af et allergen og skal derfor fremgå af mærkningen med en henvisning til kilden. Fx skal lecitiner på basis af æg, angives som ”lecitiner (af æg)”.

Men ingen regler uden undtagelser

Der findes allergene ingredienser, som den almindelige veloplyste forbruger må forventes at være bekendt med. Blandt andet vurderer Fødevarestyrelsen, at den almindelige veloplyste forbruger godt ved, at ost, smør, fløde, Yoghurt, ymer og ylette er lavet af mælk.

På samme måde vurderer Fødevarestyrelsen, at den almindelige veloplyste forbruger ved, at en laks er en fisk.  Derfor er det tilstrækkeligt at anføre laks i ingredienslisten og ikke nødvendigt at anføre, at laks er en fisk i parentes. Ordet laks skal dog fremhæves visuelt i ingredienslisten. Er der imidlertid tale om en ny/ikke almindelig kendt fisk, tilføjes fisk i parentes efter fiskens navn. På samme måde behøver der ikke stå på ost, smør og fløde, at den indeholder mælk. Det forventer man, at man som forbruger godt ved.

Ikke-færdigpakkede fødevarer

Fødevarer, som pakkes ind, mens du venter, regnes ikke for færdigpakkede fødevarer og behøver derfor ikke at være mærket. Men ifølge reglerne har alle steder, som sælger ikke-færdigpakkede fødevarer, fx restauranter og caféer, take away-forretninger, kantiner, bagere og delikatesseforretninger, pligt til at kunne oplyse, om deres varer indeholder ét eller flere af de 14 allergener fra allergilisten.

Oplysningen kan gives mundtligt, skriftligt eller ved at henvise til hjemmeside eller lignende. Vælger en virksomhed, at information om allergene ingredienser gives mundtligt, skal det som minimum fremgå af et skilt, at oplysning om allergener kan fås af virksomhedens personale.

For mere præcis beskrivelse af de enkelte situationer er der et rigtig fint beslutningstræ for mærkning af fødevarer i Bilag 8 i Fødevarestyrelsens Vejledning om mærkning af fødevarer.

'Kan indeholde…'

'Kan indeholde' er en frivillig mærkning fra producenter og restauranters side. Mærkningen angiver, at der kan være risiko for små mængder af ingredienserne, uden at det er tilsat med vilje. Det kan fx være rester af nødder fra en produktion til den næste.

Da mærkningen er frivillig, kan det være svært at vide, om en producent har foretaget en risikovurdering og vurderet, at der ikke er en risiko og derfor ikke mærker sine varer. Eller om producenten ikke har fortaget en risikovurdering, og der derfor sagtens kan være en risiko.

I Danmark har Fødevarestyrelsen lavet en vejledning til producenterne, som kan læses i Fødevarestyrelsens Vejledning om mærkning af fødevarer. Her står blandt andet, at det er producentens ansvar at planlægge produktionen således, at kontaminering eller anden form for utilsigtet overførsel undgås, sådan at produktet kun indeholder de tilsatte ingredienser.

Hvis der er risiko for utilsigtet overførsel til fødevaren, uanset at der er gennemført alle rimelige foranstaltninger for at undgå kontaminering eller anden form for utilsigtet overførsel til fødevaren, kan producenten dog vælge at mærke med "Kan indeholde spor af..." Hvis producenten vælger at mærke med "Kan indeholde spor af..." skal det fremgå af producentens egenkontrolprogram, hvordan der arbejdes på at undgå kontaminering eller anden utilsigtet overførsel til fødevaren.

Hvis der anvendes spormærkning, skal angivelsen af spor være så præcis som muligt. Hvis der er risiko for spor af hasselnødder, er det ikke præcist nok at anføre kan indeholde spor af nødder. Der skal stå kan indeholde spor af hasselnødder.

Ved frivillig spormærkning er der ikke krav om, at allergenet fremhæves.

Der arbejdes i EU intensivt på at definere nogle rammer for brugen af mærkningen, ligesom der i EU er blevet enighed om, at mærkningen bør være kan indeholde …, fremfor den indtil nu mere brugte kan indeholde spor af... Der vil formentlig gå noget tid, før det slår helt igennem.

Tal med din læge om hvordan du skal forholde dig til "Kan indeholde..."

Gælder også drikkevarer

Reglerne gælder også for drikkevarer, der indeholder alkohol, fx vin, hvor der ellers ikke har været krav om mærkning. Det betyder, at du kan få oplyst, om der er konserveringsmidlet sulfit i vinen.

Er der fortsat udfordringer som allergiker?

Ja. Man kan være allergisk over for andre ting end de 14 allergener på listen, og nogle kan reagere på meget små mængder – også kendt som kontaminering.

De beskrevne regler er fælles i hele EU, men er lidt anderledes i resten af verden.

Kontakt fødevareregionen

Hvis man får reaktioner efter at have spist noget mad og har mistanke om, at fødevaren ikke var mærket korrekt, kan man henvende sig til den lokale fødevareregion med en klage.

Det kan fx dreje sig om, at der har været nødder i varen, uden at det fremgår af deklarationen.

Det samme gælder, hvis man er blevet misinformeret om indholdet i maden på fx restauranter og caféer, take away-forretninger, kantiner, bagere og delikatesseforretninger.

Vil du vide mere?

På Fødevarestyrelsens hjemmeside finder du Vejledning om mærkning af fødevarer, som beskriver bestemmelserne fra mærkningsforordningen og mærkningsbekendtgørelsen. De nyeste regler vil kunne findes på EUR-Lex.