Undersøgelse for allergi

Det er vigtigt at gå til lægen, hvis du har mistanke om allergi. Den rigtige behandling kan nemlig være afgørende for livskvaliteten.

Publiceret 15/03 2022

Ca. 7 min. læsning

Del artikel

Det er vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du har mistanke om allergi. Med korrekt allergiudredning kan du finde ud af, hvad du eventuelt skal undgå, og hvordan du bedst behandler dine symptomer.

Lægen vil udelukke andre mulige årsager til dine symptomer.

Lægen vil spørge ind til dine symptomer: Hvornår får du symptomerne? Er der et mønster? Derefter vil lægen undersøge dig og vurdere, om du skal have lavet en allergitest.

Udredning af type I-allergi, som giver symptomer fra eksempelvis øjne, næse og lunger, foregår ved en priktest eller blodprøve.

Udredning af type IV-allergi (kontaktallergi) foregår ved en lappetest hos en hudlæge.

Når allergitesten er foretaget, sammenligner lægen dine symptomer med resultatet af testen for at se, om de stemmer overens med hinanden.

Det er vigtigt at få stillet en korrekt diagnose hos lægen, så du kan undgå det, der giver dig symptomer. Hvis din allergi kræver medicinsk behandling, kan du ligeledes få den type medicin, der hjælper dig.

Lægen kan også hjælpe med gode hverdagsråd, så du får færre gener og en bedre livskvalitet.

Undersøgelse for allergi

Vær forberedt

Inden det første besøg hos lægen er det en god idé at tænke over, hvordan dine symptomer er, hvornår du får symptomer, hvor længe de varer, og om du har haft andre perioder med lignende symptomer – for eksempel samme tid sidste år, hver gang du er sammen med bestemte dyr, eller når du anvender bestemte produkter, som kommer i kontakt med din hud.

Sygehistorie

Din sygehistorie er en vigtig del af udredningen. Reagerer du på allergitesten, vurderer lægen, om det passer med dine symptomer – lægen kan sammenholde dine symptomer med årstid, kontakt med dyr eller lignende.

Og er der tale om en lappetest hos hudlægen, skal testresultatet sammenholdes med de stoffer, som kommer i berøring med din hud i hverdagen.

Hvordan tolkes svaret?

Der er en lille usikkerhed ved svaret på en allergitest. Når du får svaret på din allergitest, bør det derfor altid sammenholdes med dine symptomer.

Det er vigtigt at vide, om du har symptomer, når du udsættes for de ting, du er testet positiv over for. Den positive allergitest skal ligeledes sammenholdes med din sygehistorie, før lægen kan stille diagnosen allergi over for bestemte allergener.

Du skal altså have allergiske symptomer samtidig med en positiv allergitest, før du har allergi.

Hvis du har allergisymptomer, men allergitesten er negativ, kan det være, fordi du ikke er testet over for lige præcis det allergen, der giver dig allergi.

Men der kan også være andre årsager til dine symptomer, som du bør drøfte med din læge.

Priktest

En priktest er en allergitest, hvor lægen eller sygeplejersken med små – næsten umærkbare stik på underarmen – påfører huden ekstrakt af forskellige allergener. Efter 15 minutter vil din hud blive lidt hævet og rød der, hvor der er påført allergener, som du reagerer allergisk over for.

En standardpriktest vil ofte afsløre, hvilke allergener du reagerer på. Nogle praktiserende læger foretager selv priktesten, mens andre vælger at henvise til en speciallæge eller et allergiambulatorium på et sygehus.

Standardpriktesten indeholder 10 allergener, som har vist sig at dække 95 procent af de luftbårne allergier, som ses i Danmark. Man kan også teste for marsvin, kanin eller andet, du kan have mistanke om.

Hvis du er i behandling med antihistamintabletter, kan du først gennemføre testen, når du har holdt pause med tabletterne i nogle dage. Ellers kan medicinen sløre resultatet. Husk at spørge lægen, hvor mange dage i forvejen du skal holde pause med medicinen.

I enkelte tilfælde kan anden medicin såsom visse typer antidepressiva og antipsykotiske lægemidler også sløre resultatet. Derfor er det vigtigt, at du fortæller lægen, hvis du tager medicin.

Standardpanel ved priktest:

• Birk (Vortebirk/Betula verrucosa)
• Græs (Engrottehale/Phleum pratense)
• Gråbynke (Artemisia vulgaris)
• Hund (Canis familaris/domesticus)
• Kat (Felix domesticus)
• Husstøvmide (Dermatophagoides pteronyssinus)
• Husstøvmide (Dermatophagoides farinae)
• Skimmelsvampe (Alternaria alternaria)
• Skimmelsvampe (Cladosporium herbarum)

Lægen kan desuden vælge at teste for en række andre allergener ud fra din sygehistorie.

Blodprøve

Lægen kan også vælge at teste dig for type I-allergi ved hjælp af en blodprøve. En blodprøve afslører det, der i den medicinske verden hedder specifikke IgE-antistoffer mod allergener. Der kan testes for både standardpanelet og andre allergier, hvis der er en konkret mistanke til noget bestemt.

Undersøgelse for astma

Hvis du har symptomer, der giver mistanke om astma, vil lægen undersøge din lungefunktion ved hjælp af en lungefunktionsmåling (spirometri).

Undersøgelse for type IV-allergi og allergisk kontakteksem

Hvis du får tegn på kontakteksem, er det vigtigt, at du hurtigt gør noget ved det. Jo tidligere i forløbet, du sætter ind med undersøgelse, forebyggelse og behandling, jo bedre.

Hvis du har udviklet svært kontakteksem, kan det tage lang tid at genopbygge en sund hud, men ved en ihærdig indsats kan du i de fleste tilfælde genopbygge og vedligeholde en sund hud.

Kontakt din læge, og få afklaret, om du skal henvises til en hudlæge med henblik på udredning, behandling og forebyggelse, eller om du ved at ændre adfærd kan forebygge tilbagefald.

Irritativt eller allergisk eksem

Det er vigtigt at få afklaret, om det er irritativt eller allergisk kontakteksem, du har, så du får nemmere ved at undgå det, du ikke kan tåle.

• Allergisk kontakteksem opstår der, hvor huden har været i kontakt med det, man ikke kan tåle.
• Irritativt kontakteksem opstår, når huden bliver irriteret af eksempelvis hyppig håndvask eller kontakt med hudirriterende stoffer som frugtsaft eller rengøringsmidler.

Uanset om det er allergisk eller irritativt eksem, vil huden være kløende, rød, irriteret og tør, og nogle vil også opleve sprækker og sår, ligesom der kan være risiko for infektion.

Lappetest (plastertest)

For at kunne forebygge udbrud af kontakteksem må man kende årsagen. For at afklare, om kontakteksemet skyldes allergi, kan hudlægen lave en lappetest (epikutanttest). En lappetest foregår hen over tre dage:

• Dag 0: Plastre med udvalgte allergener sættes på ryggen, hvor de skal sidde i 48 timer.
  For at opnå det mest sikre resultat, må testområdet ikke udsættes for vand eller direkte sol. Undgå så vidt muligt også at svede.
• Dag 2: Plastrene fjernes efter 48 timer, og testområdet afmærkes med pen på huden.
• Dag 3: Eventuelle eksemreaktioner på huden aflæses/vurderes af hudlægen.

Lappeprøverne aflæses i nogle tilfælde endnu en gang på femte-syvende dagen, da enkelte allergener er længere tid om at få huden til at reagere.

Efter sidste aflæsning vurderer lægen relevansen af eventuelle reaktioner ved at sammenholde testresultatet med dine symptomer og din sygehistorie og informerer dig om behandling og forebyggelse.

Hvad indeholder lappetesten?

Hudlægen tester ofte med den europæiske basisserie, der indeholder mange kendte allergifremkaldende stoffer. Listen ændres løbende, så det er aktuelle stoffer, der bliver testet med.

Derudover kan lægen også teste med indholdsstoffer fra de mistænkte materialer, som huden i det konkrete tilfælde udsættes for. Hvis der for eksempel er mistanke til en håndcreme, kan man sætte udvalgte ingredienser fra cremen på som lappeprøver – vel at mærke i koncentrationer, der ikke irriterer eller skader huden. I nogle tilfælde sættes lappeprøven også på i den koncentration, som der vil være under normal brug af produktet.

Nogle hudlæger har også mulighed for at anvende lappeprøveserier, der relaterer sig til et specifikt erhverv. Der findes for eksempel en frisørserie.

Fotolappeprøver

I nogle tilfælde giver et materiale kun kontakteksem, hvis huden samtidig udsættes for lys (fototoksisk eller fotoallergisk kontakteksem).

I de tilfælde, hvor man har mistanke om fotoallergisk eksem, sætter man to ens rækker med de mistænkte allergener på ryggen. Når plastrene fjernes, udsættes det ene testområde på ryggen for lys, og det andet dækkes til med mørkt stof.

På den måde kan man ved aflæsningen afgøre, om en reaktion skyldes kombinationen af det allergifremkaldende stof og lys, eller om der er tale om en almindelig allergisk type IV-reaktion.

Eksempler på, hvad der kan give en fototoksisk reaktion:

• Visse planter (fx bjørneklo og vild pastinak)
• Visse fødevarer (fx saften fra selleri og lime)
• Visse indholdsstoffer i kosmetiske produkter (fx parfume, konserveringsmidler og solfiltre)