Velkommen til vores nye hjemmeside.

Klik her, og læs mere

Viden om Allergi

Undersøgelse for allergi

Det er vigtigt at gå til lægen, hvis du har mistanke om allergi. Den rigtige behandling kan nemlig være afgørende for livskvaliteten.

Publiceret 01/09 2021

Ca. 7 min. læsning

Del artikel

Det er vigtigt at du kontakter din læge, hvis du har mistanke om allergi. Med korrekt allergiudredning kan du finde ud af, hvad du eventuelt skal undgå, og hvordan du bedst kan behandle dine symptomer.

Lægen vil udelukke om der er andre årsager til dine symptomer.

Lægen vil spørger ind til dine symptomer, høre hvornår du får symptomerne - er der et mønster? Og derefter undersøge dig og vurdere, om du skal have lavet en allergitest.

Udredning af type I-allergi, som giver symptomer fra eksempelvis øjne, næse og lunger kan foregå ved en priktest eller ved en blodprøve.

Udredning af type IV-allergi (kontaktallergi) foregår ved en lappetest hos en hudlæge.

Når allergitesten er foretaget, så sammenligner lægen dine symptomer med resultatet af testen for at se, om det stemmer overens med hinanden.

Det er vigtigt at få stillet en korrekt diagnose hos en læge, så du kan undgå det der giver dig symptomer, og hvis det kræver medicinsk behandling, så kan du få den type medicin, der hjælper på din allergi.

Lægen kan også hjælpe med gode hverdagsråd, så du får færre gener og en bedre livskvalitet.

Undersøgelse for allergi

Vær forberedt

Inden det første besøg hos lægen, er det en god idé at tænke over, hvordan dine symptomer er, hvornår du får symptomer, hvor længe de varer, og om har du haft andre perioder med lignende symptomer, fx på samme tid sidste år, hver gang du er sammen med bestemte dyr eller om de altid opstår når du anvender bestemte produkter som kommer i kontakt med din hud.

Sygehistorie

Din sygehistorie er en vigtig del af udredningen. Reagerer du på allergitesten, vurderer lægen, om det passer med dine symptomer – lægen kan sammenholde dine symptomer med årstid, kontakt med dyr eller lignende.

Og er der tale om en lappetest hos hudlægen, så skal testresultatet sammenholdes med de stoffer, som du møder i hverdagen, som kommer i berøring med din hud.

Hvordan tolkes svaret?

Der er en lille usikkerhed ved svaret på en allergitest. Når du får svaret på en allergitest, bør svaret derfor altid sammenholdes med dine symptomer.

Det er vigtigt at vide, om du har symptomer, når du udsættes for de ting, du er testet positiv over for. Den positive allergitest skal sammenholdes med din sygdomshistorie, før lægen kan stille diagnosen allergi overfor de enkelte allergener.

Du skal altså have allergiske symptomer samtidig med en positiv allergitest, før du har allergi.

Hvis du har allergisymptomer, men allergitesten er negativ, kan det være, fordi du ikke er testet over for lige præcis det allergen, der giver dig allergien.

Men der kan også være andre årsager til dine symptomer, som du bør drøfte med din læge.

Priktest

En priktest er en allergitest, hvor lægen eller sygeplejersken, med små – næsten umærkbare stik på underarmen – påfører huden lidt af forskellige allergener. Efter 15 minutter vil din hud blive lidt hævet og rød, der, hvor der er påført allergener, som du reagerer allergisk overfor.

En standard-priktest vil ofte afsløre, hvilke allergener du reagerer på. Nogle praktiserende læger foretager selv priktesten, andre vælger at henvise til en speciallæge eller til et allergiambulatorium på et sygehus.

Tidligere var der altid 10 allergener i en standard–priktest. Der er dog kommet nye retningslinjer, som gør, at nogle læger ikke tester for de 4 allergener, som du kan se nederst i opremsningen, medmindre man gør opmærksom på, at man har symptomer, der passer på en allergi over for disse.
Man kan også teste for marsvin, kanin eller andet, du kan have mistanke om.

Hvis du er i behandling med antihistamintabletter, kan du først gennemføre testen, når du har holdt pause med tabletterne i nogle dage. Ellers kan medicinen sløre resultatet. Husk at spørge lægen hvor mange dage i forvejen du skal holde pause med medicinen.

I enkelte tilfælde kan anden medicin også sløre resultatet. Derfor er det vigtigt at du fortæller lægen, hvis du tager medicin.

Standardpanel ved priktest

Dette tester man oftest for:

  • Birk (Vortebirk/Betula verrucosa)
  • Græs (Eng-rottehale/Phleum pratense)
  • Hest (Equus caballus)
  • Hund (Canis familaris/domesticus)
  • Kat (Felix domesticus)
  • Husstøvmide (Dermatophagoides pteronyssinus)

Man kan også teste med disse fire allergener, som tidligere var en del af standardpanelet:

  • Skimmelsvampe (Alternaria alternaria)
  • Skimmelsvampe (Cladosporium herbarum)
  • Gråbynke (Artemisia vulgaris)
  • Husstøvmide (Dermatophagoides farinae)

Lægen kan desuden vælge at teste for en række andre allergener ud fra din sygehistorie.

Blodprøve

Lægen kan også vælge at teste dig for type 1 allergi ved hjælp af en blodprøve. En blodprøve afslører det, der i den medicinske verden hedder specifikke IgE-antistoffer mod allergener.

Undersøgelse for astma

Hvis du har symptomer, der giver mistanke om astma, vil lægen undersøge din lungefunktion ved hjælp af en lungefunktionsmåling (Spirometri).

Undersøgelse for type IV-allergi og allergisk kontakteksem

Hvis du får tegn på kontakteksem, er det vigtigt, at du hurtigt gør noget ved det. Jo tidligere i forløbet, du sætter ind med undersøgelse, forebyggelse og behandling, jo bedre.

Hvis du har udviklet svært kontakteksem, kan det tage lang tid at genopbygge en sund hud, men ved en ihærdig indsats, kan du i de fleste tilfælde genopbygge og vedligeholde en sund hud.

Henvend dig til din læge og få afklaret om du skal henvises til hudlæge med henblik påudredning, behandling og forebyggelse, eller om du ved at ændre adfærd kan forebygge tilbagefald.

Irritativt eller allergisk eksem

Det er vigtigt at få afklaret, om det er irritativt eller allergisk kontakteksem, du har, så du får nemmere ved at undgå, det du ikke kan tåle.

  • Allergisk kontakteksem opstår der, hvor huden har været i kontakt med det, man ikke kan tåle.
  • Irritativt kontakteksem opstår, når huden bliver irriteret af eksempelvis hyppig håndvask eller kontakt med hudirriterende stoffer som fx frugtsaft eller rengøringsmidler.

Uanset om det er allergisk eller irritativt eksem, vil huden være kløende, rød, irriteret og tør, og nogle vil også opleve sprækker og sår, og der kan være risiko for infektion.

Lappetest (plastertest)

For at kunne forebygge udbrud af kontakteksem, må man kende årsagen. For at afklare om kontakteksemet skyldes allergi, kan hudlægen lave en lappetest (epikutanttest). En lappetest foregår hen over tre dage:

  • Dag 0: Plastre med udvalgte allergener sættes på ryggen, hvor de skal sidde i 48 timer.
    For at opnå det mest sikre resultat, må testområdet ikke udsættes for vand eller direkte sol. Undgå så vidt muligt også at svede.
  • Dag 2: Plastrene fjernes efter 48 timer, og testområdet afmærkes med pen på huden.
  • Dag 3: Eventuelle eksemreaktioner på huden aflæses/vurderes af hudlægen.

Lappeprøverne aflæses i nogle tilfælde endnu engang på 5.-7. dagen, da enkelte allergener er længere tid om at få huden til at reagere.

Efter sidste aflæsning vurderer lægen relevansen af eventuelle reaktioner, ved at sammenholde testresultatet med symptomer og sygehistorie og giver oplysning om behandling og forebyggelse.

Hvad indeholder lappeprøvetesten?

Hudlægen tester ofte med den europæiske standardserie, der indeholder 34 kendte allergifremkaldende stoffer. Listen ændres løbende, så det er aktuelle stoffer, der bliver testet med.

Derudover kan der yderligere testes med indholdsstoffer fra de mistænkte materialer som huden, i det konkrete tilfælde, udsættes for. Hvis der fx er mistanke til en håndcreme, kan man sætte udvalgte ingredienser fra cremen på som lappeprøver – vel at mærke i koncentrationer, der ikke irriterer eller skader huden. I nogle tilfælde sættes lappeprøven også på i den koncentration, som der vil være under normal brug af produktet.

Nogle hudlæger har også mulighed for at sætte lappeprøveserier på, der relaterer sig til et specifikt erhverv. Der findes fx en frisørserie.

Fotolappeprøver

I nogle tilfælde giver et materiale kun kontakteksem, hvis huden samtidig udsættes for lys (fototoksisk eller fotoallergisk kontakteksem).

I de tilfælde hvor man har mistanke om fotoallergisk eksem, sætter man to ens rækker med de mistænkte allergener på ryggen. Når plastrene fjernes, udsættes det ene testområde på ryggen for lys, og det andet dækkes til med mørkt stof.

På denne måde kan man ved aflæsningen afgøre om en reaktion skyldes kombinationen af det allergifremkaldende stof og lys, eller om der er tale om en almindelig allergisk type IV-reaktion.

Eksempler på, hvad der kan give en fototoksisk reaktion:

  • Visse planter fx bjørneklo og vild pastinak
  • Visse fødevarer fx saften fra selleri og lime
  • Visse indholdsstoffer i kosmetiske produkter fx parfume, konserveringsmidler og solfiltre

Medlemskab for dig med allergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året