Brødkrumme Brødkrumme

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

H.K.H. Prins Joachim er protektor for Astma-Allergi Danmark

Som protektor arbejder H.K.H. Prins Joachim for at medvirke til at udbrede kendskabet til Astma-Allergi Danmark.

H.K.H. Prins Joachim har været organisationens protektor, siden han var 18 år. Prins Joachim har tidligere udtalt sig således til AstmaAllergi Bladet om sin protektion:

”Jeg valgte at sige ja til at blive protektor for det her område, fordi det er et vigtigt område. Jeg tror ikke, jeg kan komme i tanke om én eneste i min omgangskreds, som ikke er berørt af allergi på en eller anden måde. Enten ham/hende selv, deres børn eller forældre. Astma og allergi-området berører en stor del af befolkningen inkl. mig selv”.

Gennem årene har H.K.H. Prins Joachim ad flere omgange involveret sig i astma- og allergisagen. Det har Prinsen bl.a. gjort ved at deltage i nogle af de events og kampagner, som Astma-Allergi Danmark iværksætter.

H.K.H. Prins Joachim har bl.a. medvirket til at sprede budskabet om sammenhængen mellem høfeber og astma, og Prinsen har selv ladet sig prikteste i forbindelse med et event i anledning af World Asthma Day.

Foto: Steen Brogaard

Webindholdsvisning Webindholdsvisning