Viden om Mental sundhed

Sådan er min hverdag med astma, allergi og særlige behov

Astma-Allergi Danmark har talt med fem forskellige mennesker om, hvordan de håndterer en hverdag med astma og allergi, hvor deres særlige behov er med til at sætte dagsordenen. Læs med her, og se, hvad de svarer.

Publiceret 08/12 2021

Ca. 10 min. læsning

Del artikel


Foto: Ali Inay / Unsplash

Folk handler i bedste mening

Josephine de Linde

Josephine de Linde, 27 år, Aarhus. Har astma og allergi over for dyr.

Går du glip af nogle ting på grund af din astma og allergi?

– Ja, det har jeg gjort igennem tiden. I gymnasiet kunne jeg ikke komme med på introtur, fordi vi skulle ud til et sted med en masse heste. Det var ærgerligt, for jeg er megasocial og ville så gerne være med.

– Det var også et problem med min ekskæreste, som havde en kat. Da vi slog op, fandt jeg ud af, hvor meget jeg egentlig havde været påvirket af, at han jo tog katteallergener med hjem til mig. Pludselig havde jeg det meget bedre! Jeg kan mærke, at det påvirker mig meget i forhold til at skulle møde en ny. Hvis der er et billede af en hund eller kat på deres datingprofil, så vælger jeg dem fra. Det er en kæmpe udfordring. Jeg har ikke lyst til endnu et forhold, hvor det skal være et problem.

Hvordan oplever du generelt, at dine omgivelser reagerer, hvis du beder dem om at tage særligt hensyn til din astma og allergi?

– De vil gerne være imødekommende og gør, hvad de kan. Men jeg kan fornemme på dem, at de ikke helt ved, hvad det går ud på. Der er en mangel på viden om, hvad der egentlig betyder noget. Problemet er jo, at dyret bor i hjemmet. Man kan ikke bare lige støvsuge, og så er det fint for mig. Men folk handler jo i bedste mening, og det prøver jeg at værdsætte.

For at læse denne artikel skal du være medlem af foreningen.

Opret dig nu, og få adgang til alt indhold samt alle øvrige medlemsfordele. Det koster kun kr. 225,- om året.

Er du allerede medlem?
Log ind her