Bliver der taget hensyn til dig med astma og allergi?
Astma-Allergi Danmark har lavet en mindre spørgeskemaundersøgelse, hvor vi ser nærmere på personer med astma, allergi, høfeber og eksem, og de udfordringer, de eller deres pårørende møder, i deres sociale liv.
Foto: Beth Jnr / Unsplash
Har du eller en af dine nærmeste astma, allergi, høfeber eller eksem? Så har du nok prøvet at skulle tage nogle særlige hensyn i forbindelse blandt andet sociale arrangementer - fx i forhold til mad, levende lys, dufte eller kæledyr.
Netop de udfordringer vil Astma-Allergi Danmark gerne blive klogere på, og i den anledning har foreningen lavet en lille spørgeskemaundersøgelse.
Resultaterne af den kan du se her.
1. Hvordan oplever du generelt, at dine omgivelser reagerer, hvis du beder dem om at tage særligt hensyn til din eller din pårørendes astma og allergi?
2. Hvilke reaktioner har du oplevet fra dine omgivelser, hvis du har bedt om, at der bliver taget nogle særlige hensyn?
- "Der er grundlæggende en positiv reaktion."
- "Den nære familie er behjælpelige og omsorgsfulde, men længere ude i netværket har jeg svært ved at bede om særlige hensyn og holder mig ofte væk fra arrangementer i private hjem, hvor der er kat og hund!"
- "Bliver ikke altid taget seriøst. Bliver fornærmet, hvis jeg helst selv vil medbringe mad (de forstår ikke, hvor syg jeg kan blive)."
- "De spørger, om jeg ikke bare kan tage en allergipille. Når jeg siger, at det ikke helt er nok, så prøver de som regel at tage hensyn."
- "Forståelse og interesse."
- "En sagde til mig, at jeg måtte medbringe min egen stol, hvis jeg ville være sikker på, der ikke var dyrehår i hendes."
- "Mange kikker på en og siger, 'Nååå, det var da ikke så godt,' men glemmer det hurtigt igen."
3. Har du oplevet at føle dig "besværlig", fx i sociale sammenhænge, fordi du selv eller en pårørende har særlige behov pga. astma/allergi/høfeber/eksem?
4. Hvis ja: I hvilke situationer har du oplevet det?
- "I pollensæson, når jeg melder afbud til et udendørs arrangement."
- "Når kolleger har skullet have kage med. Man vil ikke være til besvær. Når man er hos familie, man ikke ser så tit, og på restauranter."
- "Når jeg skal sikre mig, at der hverken er hund eller kat i det hus/hjem, vi skal samles i."
- "Synes altid, jeg er besværlig, når jeg skal sende min liste med allergener."
- "Hvor der er mange mennesker. Parfume og tobaksrøg."
- "Når jeg fjerner blomster, som folk har sat til pynt, eller marsvinet, der får stuearrest."
- "Når jeg foreslår, at stearinlys bliver slukket."
- "I forhold til rygning, og derfor sidder jeg aldrig udendørs på restauranter."
Bag om undersøgelsen
Astma-Allergi Danmark udsendte i efteråret 2021 spørgeskemaet "Bliver der taget hensyn til dig med astma,
allergi, høfeber og eksem?". Det blev delt via foreningens nyhedsbrev og i Facebookgruppen for medlemmer, og der var 60 personer, som deltog anonymt.