På allergicentrene er der høj faglighed og håb for fremtiden

Flere fagområder kommer i spil for patienternes bedste på landets tre allergicentre. Ét af dem ligger i Gentofte, hvor de også forsker og uddanner allergilæger – en opgave, der er vigtigere end nogensinde.

Publiceret 04/10 2022

Ca. 6 min. læsning

Del artikel

^{Foto: Allergicentret Gentofte Hospital}

På et højdedrag nord for København ligger Gentofte hospital. Bag de sandfarvede mure udredes, rådgives og behandles der på livet løs. Og for livets skyld. Ikke mindst på hospitalets allergiafdeling, der er ét af landets tre allergicentre. De to andre ligger i Odense og Aarhus. Her sidder nogle af landets dygtigste læger inden for allergi og astma klar til at hjælpe patienterne til en hverdag med færre symptomer, undervise fremtidens allergilæger og forske i allergi.  

Lægerne på landets allergicentre er ikke ”bare” eksperter i allergi. De er også børnelæger, hudlæger og lungelæger – én af allergicentrenes store styrker, fortæller ledende overlæge Lone Winther:  

– Det er jo sjældent, at en patient med allergi kun har symptomer fra ét sted. Der kan være symptomer fra lungerne, fra huden eller fra øjne og næse på samme tid. I stedet for at patienten så skal gå til for eksempel en hudlæge og en lungelæge, kan de få håndteret alle symptomerne på samme tid. Dét er målet med allergicentrene: at have et team, som sammen kan løse patientens forskellige allergiske problemstillinger, siger hun.  

Et mål, som Lone Winther og kollegaerne ifølge hospitalets patienttilfredshedsundersøgelser også lykkes med. Men der er udfordringer, der skal tages hånd om, hvis allergibehandlingen på landsplan skal kunne følge med det stigende antal af personer med allergi i fremtiden. Heldigvis er der en plan på tegnebrættet.  

Fremtidens allergibehandling venter vi dog lige et øjeblik med. Du, der læser med, er formentlig først og fremmest interesseret i, hvad et allergicenter måske kan gøre for dig i dag.  

Allergicentret er for de sværeste tilfælde

Har du mild til moderat allergi, kommer du forhåbentlig ikke til at stifte bekendtskab med et allergicenter. Allergicentrene er for de sværeste allergitilfælde, fra høfeber til fødevareallergi, fortæller overlægen. Og lægernes tværfaglige kompetencer kommer i spil fra dag ét i et forløb.  

– Er du blevet henvist hertil, kommer du først ind til en sygeplejerske og så en læge. Og det er selvfølgelig den læge, der matcher patienten bedst ud fra patientens behov. Vi kan det hele alle sammen, men har også hvert vores speciale. Og lægen følger så patienten hele vejen gennem forløbet, fortsætter Lone Winther:  

– Så skal patienten ikke komme og fortælle sin historie igen og igen. Det giver en bedre fornemmelse af mennesket, der sidder over for dig – både for det sagte og det usagte.

Nogle behandlinger kan godt vente lidt

Behandlingen sættes som udgangspunkt i gang den dag, du træder ind på allergicentret. Men hver patient er forskellig, og derfor er der også forskellige veje for udredning og behandling, forklarer Lone Winther:  

– Ved svære allergiske reaktioner planlægger vi allerede første gang, hvordan det skal behandles, hvis der kommer en reaktion igen. Men er en patient henvist til immunterapi af høfeber, venter vi til efter pollensæsonen. Måske kan en patient også have planlagt en rejse eller lignende, og så rykker vi lidt frem og tilbage, siger overlægen og kalder det en ”samarbejdsaftale”, hvor faglige og individuelle hensyn skal balanceres.  

Allergibehandling kan også foregå hos egen læge

Allergicentrene har det højeste specialistniveau i landet. Men der findes også kompetente allergilæger uden for centrene blandt de privatpraktiserende læger, som ligeledes er en del af sundhedssystemets gratis service.  

Om du har behov for et højere specialistniveau, skal din egen læge vurdere. For langt de flestes vedkommende vil egen læge sagtens kunne stå for den nødvendige udredning og behandling.  

Allergivaccinationer med immunterapi er dog lidt en akilleshæl, lyder det fra Lone Winther.  

– Problemet er, at det ikke er alle læger, der laver immunterapi – de må godt, men de har ikke erfaring med det, siger hun. Det betyder, at de alment praktiserende læger sender patienter videre til speciallæger eller landets allergicentre. Men det er ikke altid nødvendigt:  

– Al allergibehandling behøver ikke foregå på et højt specialiseret hospital. Noget hører selvfølgelig til hos os, men man burde kunne fordele patienterne anderledes, siger Lone Winther, som dog også slår fast, at der ikke er ventetid på behandling i Gentofte. 

Fokus på andet end behandling

Hvis flere læger kunne give allergivaccinationer, ville Lone Winther og hendes kollegaer kunne fokusere mere på centrets to andre centrale opgaver: at forske i allergi og (efter)uddanne læger i allergi – og dermed sikre, at flere læger kunne opbygge kompetencer til for eksempel at vaccinere. Den skarpe læser vil måske fornemme, at noget kører i ring.  

Alt imens er speciallæger med allergikompetencer en mangelvare – særligt til at tage sig af de hårdest ramte patienter, forklarer Lone Winther:  

– Region Nordjylland og Region Sjælland har ikke et allergicenter som sådan, fordi der ikke er speciallæger nok til at oprette et center. Men det er målet, at de får det. Alle patienter skal have lige rettigheder, lige meget hvor de bor.  

Manglen på allergilæger er dog ikke ligefrem breaking news, da den kan spores tilbage til en beslutning i starten af 00’erne. 

Trods nedlæggelser er der lys bag skyerne

Tidligere kunne man, på lige fod med andre lægespecialer, vælge at specialisere sig i allergi og blive allergolog. Men i 2004 blev allergologispecialet nedlagt, og ansvaret for at opretholde antallet af allergilæger var dermed ikke fast forankret i sundhedsvæsenet.  

Kort derefter udarbejdede allergispecialister den toårige fagområdeuddannelse, som vi har i dag, hvor allergilæger uddannes hos allergicentrene. Men ifølge en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2017 har der ikke ”været tilstrækkeligt fokus på specifik efteruddannelse af speciallæger inden for allergiområdet.” Et ikke tilstrækkeligt fokus, som ifølge Lone Winther beror på, at regionerne ikke har sikret økonomien til uddannelsen. Nu nærmer mange allergilæger sig pensionsalderen. Alt imens flere og flere danskere henvender sig til sundhedsvæsenet med symptomer på allergi.  

En allergitaskforce kom i kølvandet på rapporten med en række bud på løsninger. Et løft af faguddannelserne, bedre allergihåndtering i almen praksis og måske endda et eller flere allergicentre, lød et par af dem.  

Fra taskforcens formand, professor Carsten Bindslev, der er forskningsleder på OUH’s allergicenter, er meldingen, at arbejdet forventes færdigt til jul i år. Håbet er altså, at planerne for allergiområdet kan realiseres i en nær fremtid. 

Patienterne skal ikke frygte noget

Tilbage på kontoret på Gentofte Hospital ser overlæge Lone Winther da heller ikke helt slukøret ud, når snakken falder på fremtiden. Det kniber med at uddanne nye allergilæger, men hun håber, at taskforcens arbejde vil skaffe ressourcer til at uddanne nye specialister. Specialet er måske nedlagt, men ikke glemt blandt yngre læger.  

– Der er en del lungemedicinere, der skriver for at spørge, om de må starte uddannelse hos os. Så interessen er der. Og der er ingen tvivl om, at dem, der bliver uddannet, gerne vil lære noget, siger Lone Winther.  

Overlægen frygter heller ikke en bølgedal mellem den gamle garde af allergispecialister og dem, der kommer:  

– Der ryger virkelig nogle kapaciteter om et par år. Jeg er selv 62, og her på afdelingen har vi en læge på 70 og to på 65. Men vi har også yngre specialister, så patienterne skal ikke frygte noget. Vi kæmper med næb og kløer for at få folk med de højeste kompetencer ind, så vi kan holde den faglige standard. Og så er vi jo heldigvis nogle gode folk med et par år i os endnu.