Nyt samarbejde skal bane vejen for fremtidens pollenmålinger

Astma-Allergi Danmark samarbejder nu officielt med pollenforsker Carsten Ambelas Skjøth og støtter hans forskning, som med kunstig intelligens skal give mere præcise målinger af pollentyper og pollental i realtid.

Publiceret 22/08 2023

Ca. 4 min. læsning

Del artikel

^{Carsten Ambelas Skjøth foran maskinen, der suger luftmateriale ind. Tre tilsvarende maskiner skal  indsamle pollen-data i Danmark, og hver maskine koster over en million kroner. Foto: Geoffrey Petch}

Af Thomas Faarup

Sidste år omtalte vi en banebrydende ny metode til at måle og analysere pollen. Forskeren bag metoden hedder Carsten Ambelas Skjøth, og han er efter mange år som forsker i England vendt hjem til Danmark, hvor han er tilknyttet Aarhus Universitet.

Nu har Astma-Allergi Danmark valgt at indgå et officielt samarbejde med den danske forsker, da hans forskning har meget lovende fremtidsudsigter for foreningen og vores medlemmer. Samarbejdet indebærer også økonomisk støtte til forskeren og hans forskningsgruppe.   

–  Vi har i mange år ledt efter en teknologi, der kunne forbedre vores pollentælling. Men den har ikke fandtes. Nu tyder det på, at vi har fundet den. Derfor er vi meget glade for at kunne støtte op om Carsten Ambelas Skjøths forskning, siger Astma-Allergi Danmarks direktør Anne Holm Hansen.

Astma-Allergi Danmark har gennem en årrække haft et uformelt samarbejde med Carsten Ambelas Skjøth om datadeling og fælles forskningsartikler. Det nye projekt støttes også af Novo Nordisk Fonden.

Suger 40 liter luft i minuttet

Astma-Allergi Danmark fanger Carsten Ambelas Skjøth over telefonen, mens han står i lufthavnen. Han er på vej til Litauen, hvor han skal øse ud af sin viden til en række nysgerrige, europæiske kollegaer.

Metoden, han har udviklet, skal være med til at give mere nøjagtige pollental, samt en bedre forståelse af de enkelte pollentyper. Metoden kobler DNA-analyser med ny teknologi for realtids-målinger af pollen.

Realtids-målingerne er opsigtsvækkende med brugen af kunstig intelligens. Men hvordan fungerer det?

– Vi bruger en maskine, der suger 40 liter luft ind i minuttet, hvilket er mere, end man ellers har kunnet. Maskinen tager så billeder af materialet i luften, og den data bliver sendt videre i systemet. Derefter bruger vi kunstig intelligens til at tælle pollen og identificere arterne, forklarer Carsten Ambelas Skjøth.

Teknologien er ikke ny, lyder det fra forskeren. Men da nogle af instrumenterne koster over en million kroner, har finansieringen været afgørende for projektet – ligesom en række andre faktorer:

– Nu har vi computerkraften til, at det kan lade sig gøre. Og så har vi inden for vores fag, biologien, fået folk med andre kompetencer inden for eksempel fysik, matematik og ingeniørvidenskab. Det er jo fantastisk og et godt eksempel på, at hvis vi alle går i samme retning, så kan de her ting lade sig gøre, siger han.

Fremtidens hyperlokale pollenmålinger

Det store mål for Carsten Ambelas Skjøth, der selv lider af pollenallergi, er at kunne levere hyper-lokale pollenmålinger i realtid til dem, der er plaget af allergisymptomer i pollensæsonen. Forhåbentlig kan det være med til at øge deres livskvalitet og forbedre deres behandlingsmuligheder.

De hyper-lokale pollenmålinger ligger stadig 5-7 år ude i fremtiden, spår han. Og så er det et spørgsmål om at få målingerne ud til folk. Der er samarbejdet med Astma-Allergi Danmark ”tæt på perfekt”, siger han:

– Jeg er meget glad for at formidle min viden, men det værste, man kan bede mig om, er næsten at sidde og formidle hele tiden. Derfor er det dejligt at arbejde med nogle, der er eksperter i at formidle og har adgang til brugerne. Så kan jeg fokusere på at forske og udvikle realtidsmålingerne, så de bliver tilgængelige for dem, der har behov for det.

Læs også: Banebrydende pollenforskning kan bidrage til mindre allergi og bedre medicin