Nyheder

Høfeber om vinteren? Måske er det husstøvmider

Hvis du har pollenallergi og føler, at din høfeber er fortsat hen over vinteren, kan der være husstøvmider på spil. Husstøvmideallergi kan nemlig give dig de samme symptomer som allergi over for pollen. Bliv klogere på husstøvmideallergi her, og lær en række simple måder at forebygge symptomerne på.

Publiceret 02/01 2023

Ca. 3 min. læsning

Del artikel

Husstøvmide allergi
Foto: Shutterstock

De bider ikke, de bærer ikke sygdomme, og de er så små, at du ikke kan se dem. Men husstøvmider kan alligevel være årsag til mange gener. Er du allergisk over for de bittesmå, ottebenede dyr, kan du nemlig få de samme symptomer, som hvis du har pollenallergi.

Blandt symptomer på allergi over for husstøvmider er en tilstoppet næse, kløe i øjnene, hoste, problemer med vejrtrækningen og i visse tilfælde forværring af børneeksem. Symptomerne vil typisk opstå i løbet af natten eller om morgenen, da husstøvmider oftest lever i eller omkring din seng. I soveværelset er luftfugtigheden nemlig lige, som miderne kan lide den, og de kan mæske sig i afstødte hår og hudceller.

Husstøvmider går ikke synderligt op i, om det er forår, sommer, vinter eller efterår. Til forskel fra hvis du har pollenallergi, kan du altså få symptomer året rundt. Så hvis du hen over vinteren har mærket de samme symptomer, som du normalt mærker i pollensæsonen, er forklaringen måske husstøvmideallergi.

For at læse hele artiklen skal du være medlem af foreningen.

Opret dig nu, og få adgang til alt indhold samt alle øvrige medlemsfordele.

Er du allerede medlem?
Log ind her

Bliv en del af fællesskabet

Meld dig ind i Astma-Allergi Danmark