Hverdagen med anafylaksi
Det kan være både angstfuldt og besværligt, når du eller en af dine nærmeste er i risiko for anafylaksi. Du kan selv tage en række forholdsregler, som kan minimere risikoen og gøre hverdagen tryggere.
Når du eller en af dine nærmeste er i risiko for anafylaksi, betyder det uundgåeligt en hel del for hverdagslivet. Et er alt det praktiske, som at informere omgivelserne om, hvad man ikke kan tåle, at huske altid at have adrenalin på sig, eller den store planlægning, når man er udenfor vante rammer – fx på ferie. Noget andet er den følelsesmæssige del med konstant opmærksomhed på mulige allergener og frygten for ved en fejl eller i et øjebliks uopmærksomhed at blive udsat for det, man ikke kan tåle.
Det er svært at gardere dig helt, men der er heldigvis en række forholdsregler, du kan tage, som mindsker risikoen for alvorlige allergiske reaktioner og gør hverdagen tryggere.
Hvis du har spørgsmål om anafylaksi, er du altid velkommen til at kontakte Astma-Allergi Danmarks Rådgivning.
Hvad kan du gøre for at undgå anafylaksi?
Først og fremmest er det vigtigt, at du ved, hvad du ikke kan tåle. Afhængigt af hvilken allergi der mistænkes, vil en speciallæge udrede dig med priktests eller blodprøver samt eventuelt andre provokationstests som sammenholdes med din sygdomshistorik og dine symptomer. Når lægen har stillet diagnosen allergi, skal du undgå det, du er allergisk overfor.
Forebyg alvorlig allergisk reaktion på fødevarer
Hvis du er allergisk over for en bestemt fødevare, skal du selvfølgelig undgå den, men også være opmærksom på, om den optræder på varedeklarationen, når du køber færdige eller halvfærdige produkter.
I Danmark er det lovpligtigt at deklarere indholdet i fødevarer, og en række udvalgte allergener skal fremhæves med enten fed skrift eller store bogstaver, så de er lette at se. Du skal dog være opmærksom på, at det er valgfrit at markere ’spor af’ mælk, peanuts eller andre allergener.
Hvis du spiser ude, eller hvis dit barn med risiko for anafylaksi har madordning i sit dagtilbud, bør du spørge ind til, hvordan maden bliver tilberedt. Nogle mennesker med allergi over for eksempelvis peanuts eller skaldyr kan få en allergisk reaktion, hvis deres mad er tilberedt med køkkenredskaber, som også har været brugt til retter, der indeholder disse fødevarer.
Læs mere om deklaration af fødevarer her.
Forebyg alvorlig allergisk reaktion på insektgift
I vores del af verden er det oftest insektgift fra bier og hvepse, som giver allergiske reaktioner. Hvis du får allergisymptomer efter at være blevet stukket, bør du tale med din læge om, hvorvidt du skal have lavet en allergitest, og hvordan du skal forholde dig ved næste insektstik.
Din læge kan vurdere, om du skal have en adrenalinpen på dig, og om allergivaccination er relevant for dig.
Du kan læse mere om allergivaccination her
Forebyg alvorlig allergisk reaktion på medicin
Allergi over for medicin er det, der hyppigst udløser anafylaksi. Reaktionen er ofte på allergi over for penicillin, nogle typer af smertestillende medicin (oftest grundet acetylsalisylsyre) eller tilsætningsstoffer i medicin.
Mange forveksler bivirkninger fra medicin med allergi. Derfor bør du altid tale med din læge, hvis du mistænker, at du allergisk over for medicin. Lægen kan vurdere mistanken og henvise dig til udredning. Udredningen foregår med priktests, blodprøver og eventuel en provokationstest, hvor du vil blive udsat for stigende doser af det, du måske ikke kan tåle for at kortlægge, om du er allergisk og i så fald i hvilken grad.
Hvis du er allergisk over for medicin eller tilsætningsstoffer, er det vigtigt, at du ved præcis, hvad du er allergisk overfor. Noter dig det præcise stof, og vær også opmærksom på, at visse stoffer er så nært beslægtet med andre stoffer, at de kan give krydsreaktioner. Søg vejledning hos lægen eller på apoteket, inden du tager medicin.
Læs mere om medicinallergi her
Bliv medlem i dag
Med et medlemskab af Astma-Allergi Danmark er du med til at skabe bedre vilkår for alle med astma, allergi, høfeber og eksem.
Bliv medlemLyt til vores podcast om livet med anafylaksi og livstruende allergi:
Informér andre om din allergi
Sørg for, at mennesker tæt på dig ved, hvad du er allergisk overfor, og hvad de skal gøre, hvis du får en alvorlig allergisk reaktion.
Medbring gerne information, som er let at finde – for eksempel i din pung – som fortæller, hvad du er allergisk over for. Det kan være nyttigt i situationer, hvor du ikke er i stand til at svare, og andre skal hjælpe dig.
Det gælder især ved allergi over for medicin, som det også kan være muligt at få registreret digitalt i et såkaldt CAVE-kort, så sundhedspersonale kan få adgang til informationen. Tal med din læge om mulighederne i din region.
Se film og download pjece om anafylaksi til dig og dine pårørende.
Læs mere og se film om, hvordan du håndterer en alvorlig allergisk reaktion.
SOS-kapslen
SOS-kapslen er en mulighed for altid af have information om din allergi på dig, så andre kan finde den. Det er en forkromet eller forgyldt metalkapsel på størrelse med en mønt. Den indeholder en cirka 30 centimeter lang kunstfiberstrimmel med rubrikker på seks sprog, hvor du kan skrive relevant information om din allergi. Du bærer SOS-kapslen som halskæde, armlænke eller fasthæftet din urrem.
SOS-kapslen kan bestilles hos Norges Astma- og Allergiforbundet her
Tjekliste til dig, der er i risiko for anafylaksi:
- Vid, hvad der udløser din allergi, og hvordan du undgår det
- Vid, hvad du skal gøre, hvis du ved et uheld udsættes for det, du ikke tåler
- Vær opmærksom på tegn og symptomer på anafylaksi
- Hav altid din adrenalinpen eller -næsespray på dig. I nogle tilfælde kan lægen vurdere, at du bør bære to penne eller sprays i stedet for én
- Sørg for, at du og dine nærmeste ved, hvordan adrenalinpen eller -næsespray bruges (øv med træningspen og træningsspray)
- Tjek udløbsdato og udseende på din pen eller næsespray, og skift den ud i tide
- Opbevar adrenalinpen eller -næsespray korrekt efter forskrifterne
- Bed din læge om en skriftlig behandlingsplan tilpasset netop din situation
- Hvis du har astma, sørg for, at den er velbehandlet
Har du spørgsmål om din risiko for anafylaksi, eller hvordan du skal behandles, så tal altid med din læge.
