Støv og partikler

Støv kan indeholde mange forskellige elementer, for eksempel bakterier, kemikalier, svampesporer, pollen og afføring fra husstøvmider, og på den måde kan det være med til at forringe indeklimaet derhjemme.

Støv kan påvirke helbredet

Støv i luften kan genere alle med følsomme slimhinder i øjne, næse og luftveje. Desuden kan nogle af de stoffer, der findes i kemikalier m.v., der ophobes i støv, have negativ indflydelse på helbredet.

Hold hjemmet rent

Rengøring mindsker mængden af støv, som kan indeholde virus, bakterier, kemiske stoffer og allergener fra skimmelsvampe, husstøvmider, pollen og dyr. Og det er en god idé jævnligt at gøre grundigt rent. Hold hjemmet rengøringsvenligt. Glatte overflader uden for meget nips er nemmere at rengøre end tæpper og tekstil.

Det er forskelligt, hvor hurtigt der bliver støvet i forskellige hjem. Derfor kan Astma-Allergi Danmark ikke opsætte nogen faste regler for, hvor ofte du skal gøre rent.
For mange er en grundig ugentlig rengøring fint, hvis du vil mindske mængden af støv og generende partikler i boligen. Bor I mange mennesker på lidt plads, skal der måske rengøres hyppigere, og omvendt hvis I er få mennesker på meget plads, kan intervallerne måske øges.

Du kan med fordel bruge en støvsuger med hepafilter eller tilsvarende filter, når du gør rent i hjemmet. Læs mere om valg af støvsuger her.

Vælg også rengøringsprodukter med Astma-Allergi Danmarks Allergimærke Asthma-Allergy Nordic, så du mindsker risikoen for hudallergi.

Partikler

Vi kan møde partikler, som er skadelige for vores helbred, både når vi opholder os udendørs og indendørs. De fleste partikler i boligen kommer fra madlavning, rygning, stearinlys, brændeovn og elektriske apparater, og så er der også nogle, som finder vej ind udefra og stammer fra trafik og afbrænding til opvarmning.

I hjemmet er madlavning og tændte stearinlys nogle af de største kilder til partikelforurening. Når vi tænder et stearinlys, kommer der flere sodpartikler, end der udledes på en stærkt trafikeret vej, og madlavning udsender fine partikler som kan inhaleres dybt ned i luftvejene.

Ved rygning frigøres der 4000 kemiske stoffer fra en cigaret, når en person ryger. Og bliver cigaretten røget i et rum med andre, er det ikke kun rygeren, som udsættes for de mange stoffer. Røgen kommer ned i lungerne på alle, som derved bliver udsat for passiv rygning.

Partikler fra tobak i boligen truer sundheden

Partiklerne øger risikoen for luftvejssygdomme og kan irritere vores slimhinde i både øjne, næse og lunger og medvirke til flere høfeber- og astmasymptomer.

Røgpartikler kan føre til KOL og kræft, og det kan forværre lungesygdomme som for eksempel astma. Især små børn er sårbare over for passiv rygning, fordi deres organer ikke er færdigudviklede. Derfor har børn, som bliver udsat for passiv rygning, større risiko for at udvikle astma.

Husk at lufte ud

Undlad rygning, minimer brugen af stearinlys og brændeovn, og brug emhætten, når du laver mad – eller åbn et vindue.
Det er rigtig godt at lufte ud i fem til 10 minutter med gennemtræk mindst tre gange dagligt. Luft også ud efter aktiviteter, som giver damp og fugt, for eksempel madlavning, bad eller gulvvask. Begræns os og lugt i boligen ved at holde dørene lukket til køkkenet, når du laver mad, så mados ikke spredes til boligen. Omvendt kan du i andre rum åbne dørene op og fordele luften, så koncentrationen af partikler, mados og eventuelle lugte bliver lavere.

Har du pollenallergi, bør du i pollensæsonen undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der oftest er flest pollen i luften.

Tjek også, at udluftningskanaler i din bolig er rene og velfungerende.