Astma og uhensigtsmæssig vejrtrækning – når andre diagnoser driller

Når man har astma, kan andre diagnoser påvirke, hvordan man oplever sine astmasymptomer, en af disse diagnoser er dysfunktionel vejrtrækning. Et forskningsprojekt har undersøgt, om fysioterapeutiske øvelser kan lære patienter med astma til at trække vejret på en bedre måde, så de opnår en bedre livskvalitet. Her kan du læse mere om projektet, møde forskeren bag og høre, hvordan en af deltagerne fik forbedret sin astmakontrol på grund af vejrtrækningsøvelserne.

Publiceret 13/01 2022

Ca. 14 min. læsning

Del artikel

For at se denne video, skal du acceptere cookies der indsamler statistik.

Accepter cookies

Når ”forkert” vejrtrækning driller din astma

Uhensigtsmæssig vejrtrækning – også kaldet dysfunktionel vejrtrækning – kan føre til unødig åndenød hos astmapatienter. Derfor kigger et dansk forskningsprojekt nærmere på, om fysioterapeutiske øvelser kan lære patienter med moderat til svær astma at trække vejret på en bedre måde, så de undgår at opleve åndenød og dermed kan forbedre deres livskvalitet.

Kan man trække vejret forkert? Ja. Det kan man faktisk. Nogle astmapatienter har nemlig udviklet det, man i fagsprog kalder dysfunktionel vejrtrækning. Det betyder, at man trækker vejret på en uhensigtsmæssigmåde, som kan have negativ indflydelse på ens velbefindende. Og da astmapatienter allerede er udfordret på deres åndedræt og har en tendens til at føle åndenød, er risikoen for at udvikle dysfunktionel vejrtrækning øget. Det fortæller Karen Hjerrild Andreasson, fysioterapeut og ph.d.-studerende i netop astma og dysfunktionel vejrtrækning ved Næstved Sygehus. – Som astmapatient har man typisk haft ubehagelige oplevelser med anfald, hvor man føler, at man mister kontrollen over sin vejrtrækning. Frygten for at opleve det igen bliver siddende i kroppen, og nogle bliver letpåvirkelige, når det kommer til vejrtrækning, forklarer hun og fortsætter: – Det er naturligt, at vores vejrtrækning tilpasser sig det, vi oplever og det, vi laver. Vejrtrækningen bliver fx hurtigere, når vi bliver bange eller fortravlede. Men hvis ændringen hyppigt kommer tilbage uden grund og giver symptomer, er det dysfunktionel vejrtrækning.