Allergivenlig beplantning gavner folkesundheden

Misforstået biodiversitet

Allergifremkaldende beplantning findes overalt, der hvor vi bor og færdes. Det drejer sig blandt andet om birketræer, hasselbuske, elletræer og græs. I de senere år har især græs fået lov til at vokse frit i biodiversitetens navn, men det er baseret på en misforståelse. For store vildtvoksende græsområder fremmer ikke biodiversiteten. Tværtimod. Græsset kvæler urter, blomster og insekterne har svært ved at finde føde og bosteder i det høje græs. Samtidig er græs voldsomt generende for 600.000 danskere med allergi over for græspollen.

En enkelt løsning

Men hvad kan man så gøre? Jo, det er faktisk ganske simpelt. Det handler nemlig om at begrænse mængden af planter, buske og træer, der bliver bestøvet med vinden og i stedet fremme beplantning, der bliver bestøvet af insekter.

Græs, birketræer, elletræer og hasselbuske spreder deres pollen med vinden i store mængder og er blandt de største udledere af allergifremkaldende pollen i Danmark.

Æbletræer, kirsebærtræer, dagpragtstjerne og kællingetand er insektbestøvede og spreder ikke sine pollen i vinden. De fremprovokerer ikke pollenallergi og samtidig er de pæne at se på og hører hjemme i dent danske natur.    

Hvis man ønsker at fremme biodiversiteten og folkesundheden, bør man i stedet satse på beplantning, der bliver bestøvet af insekter som bier, humlebier, sommerfugle og biller. Det giver nemlig både gode levevilkår for insekterne, øget diversitet og markant færre i allergifremkaldende pollen i luften, der gør os syge.

Til gavn for natur og mennesker

På den måde kan man både fremme biodiversitet og hjælpe landets 1 million borgere med pollenallergi ved at tænke sig om, når man udvikler nye grønne områder i landets byer og boligområder.

Det handler ikke om mindre natur, men om klogere forvaltning af natur.

På den måde arbejder Astma-Allergi Danmark for en grønnere fremtid, hvor hensynet til biodiversitet går hånd i hånd med hensynet til de mange mennesker, der lever med allergi.