Aktiviteter Mærkesager

Partikelfri luft i byerne

Luftforureningens negative effekt på danskernes ve og vel koster hvert år samfundet i omegnen af 79 milliarder. Det ønsker Astma-Allergi Danmark at gøre landets politikere opmærksomme på.

Partikeludledning fra biler og brændeovne i danske byer medfører hvert år døden for 4.200 borgere, fører til og forværrer astma og andre luftvejssygdomme. Det kræver en politisk indsats, der sikrer bedre borgeroplysning, hjælp til boligejere og stiller krav til kommunerne. Astma-Allergi Danmark anbefaler fem konkrete forslag til politiske tiltag.

WHO’s grænseværdier for partikeludledning tegner nemlig et dystert billede af luftforureningsniveauerne i Danmark. I stort set alle danske kommuner overstiger den gennemsnitlige luftforurening nye grænseværdier fra WHO. Niveauet af luftforurening i de fleste større byer i Danmark er samtidig 4-5 gange højere end WHO’s anbefalede værdier.

Særligt forureningen med såkaldt fine partikler, der lægger sig som en usynlig dyne omkring os, både indendørs og udenfor, udgør et alvorligt sundhedsproblem. De bidrager nemlig til 4.200 for tidlige dødsfald i Danmark, viser forskning fra Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og koster årligt samfundet 79 milliarder kr.

De ultrafine partikler i luften er så små, at de trænger helt ned i de yderste dele af lungen, og derfra kan de trænge helt ind i cellerne eller ud i blodbanen og føres til andre organer. Partiklerne øger risikoen for luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme, kræft, fosterskader, for tidlig fødsel, og de skader også nyrerne og hjernen. Partikelforurening vil øge risikoen for alle, men mest for dem, der er i risiko for at blive syge eller allerede er syge.

Forskning fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet viser også, at selv den mindste smule luftforurening øger risikoen for at udvikle astma hos både børn og voksne.

Viden og information er nøglen

Partikelforurening er en usynlig fjende, som de fleste danskere har lært at leve med. Vi tilbringer størstedelen af vores tid indenfor i vores hjem, og derfor er det vigtigt at informere danskerne om faren ved de ultrafine partikler, der hverken kan lugtes eller ses med det blotte øje. De skadelige konsekvenser er alvorlige, men vi mærker ikke, hvordan det påvirker vores umiddelbare sundhedstilstand i dagligdagen.

Vi kan konstatere, at et større antal danskere dør af luftforurening, men vi mangler indsigt i, hvordan det skubber til udviklingen inden for kræft-, hjerte-kar- og lungesygdomme. Der findes ikke meget evidensbaseret forskning i de sundhedsmæssige effekter af partiklerne i vores kroppe, og hvis man kigger på Miljøministeriets officielle Brændefyringsportal, kan man ikke finde oplysninger om sundhedsrisici.

Samtidig arbejder en række kommercielle interesseorganisationer for brændeovnsproducenterne for at fremme salget af brændeovne ved at negligere de sundheds- og miljømæssige følgevirkninger af fyring i hjemmet. 

Vi er derfor nødt til både at styrke forskningen på området og øge danskernes indsigt i partikelforurening, så de kan forholde sig til problemet og handle på et oplyst grundlag. Det skal være lettere at finde information og myndighederne skal proaktivt informere befolkningen gennem landsdækkende kampagner.

Vi arbejder for:

Mere viden og information

Forskningen bør styrkes på området, og myndighederne bør øge danskernes viden om, hvordan vi med enkle tiltag kan mindske luftforureningen.

Borgerbelønning for at udskifte brændeovnen

i 2019 etablerede man en skrotningsordning, hvor brændeovnsejere kunne skrotte deres gamle brændeovne og modtage et tilskud på 2.195 kr. Det førte til 19.000 skrotninger og puljen på 42 millioner kr. var tom et halvt år før ordningen udløb. Til trods for den store interesse er der ikke blevet tilført flere midler til ordningen.

Formålet med puljen var hovedsageligt at få ejere af gamle brændeovne fra før 2003 til at skifte til en nyere model, men det løser desværre ikke problemet, da de nyere modeller også er for sundhedsskadelige.   

Det er derfor vigtigt, at Miljøministeriet både genetablerer og tilpasser ordningen, så den sikrer, at borgerne bruger tilskuddet til at anskaffe sig en elpejs, varmepumpe eller anden varmeløsning uden partikeludledning i hjem uden fjernvarme.

Vi foreslår derfor en ny og tilpasset tilskudsordning og en form klausulordning, der sikrer, at kommende boligejere ikke installerer en brændeovn på adressen igen.

Kommunal udfasning af brændeovne

De danske byer udleder alt for mange partikler i henhold til de nye grænseværdier fra WHO. Det er derfor vigtigt, at kommunerne melder sig ind i kampen for at reducere forureningen. Vi mener, at det kun er rimeligt, at de fra 2025 skal leve op til de nye grænseværdier.

Det er dog afgørende, at kommunerne har de rigtige værktøjer til at tage kampen op med de mange brændeovne i de tætbebyggede boligområder.

Regeringen præsenterede sidste år en plan for fremtidens grønne byer. Et af initiativerne lagde op til, at danske kommuner fra 2024 kan forbyde private brændeovne fra før 2008. Selv de nyeste og mest miljøvenlige brændeovne udleder dog bekymrende store mængder partikelforurening og forbuddet bør derfor omfatte alle brændeovne i tætbebyggede områder.

Det skal samtidig være muligt for kommunerne at forbyde i nyt byggeri og udvide ejerskifteordningen, så boligejere ikke kan geninstallere en brændeovn, hvis den er blevet nedlagt af den tidligere ejer. 

Sundhedszoner

For at reducere udledningen af partikler, er flere af landets større byer i gang med at indføre 0-emmissionszoner for biler. Nul-emissionszoner er afgrænsede zoner i byområdet, hvor der som udgangspunkt kun må køre biler uden forbrændingsmotorer. Dermed er biler, der kører på benzin eller diesel, altså udelukket.

Samme model kan man med fordel tage i brug i forhold til brændeovne. Man kan således etablere en slags ’sundhedszoner’ i tætbebyggede områder, hvor den generelle partikeludledning ikke må overskride grænseværdierne fra WHO.

Taskforce til måling af partikelforurening

I dag ligger den politiske håndtering af luftforurening i Miljøministeriet. Det skyldes, at forurening af luft traditionelt er blevet behandlet som et miljøproblem. Det får imidlertid den uheldige konsekvens, at man i vid udstrækning overser de sundhedsmæssige konsekvenser af luftforureningen.

Vi foreslår derfor, at man etablerer en tværministeriel taskforce, der refererer til både miljøminister og sundhedsminister. Taskforcen skal iværksætte nyt forskningsmæssigt fokus på partikeludledning og løbende måle udviklingen på området.

Samarbejdet mellem ministerierne skal gøre os bedre til at se sammenhænge mellem sygdom og luftforurening.

Sammen med Kræftens Bekæmpelse satte Astma-Allergi Danmark fokus på farerne ved luftforurening i en kronik i Jyllands-Posten. Læs kronikken her.