Har jeg (pollen)allergi? Sådan finder du ud af det

Hvis du har mistanke om, at du, eller nogen du kender, har allergi, kommer her en guide til, hvordan du forbereder dig til snakken med lægen, og hvad du kan forvente dig af allergitesten

Er din næse helt tilstoppet eller ved at løbe over i snot? Nyser du mere, end du plejer, og føler en ubehagelig kløe i øjne og svælg? Er du træt og uoplagt i skolen eller på job?

Ja, så er der en risiko for, at du har allergi. Og oplever du ovenstående symptomer undervejs i perioden fra februar til september, kunne meget tyde på, at du har pollenallergi.

Symptomerne, vi indledte med her, er de ”klassiske” allergisymptomer. De kaldes også for høfeber. Du kan dog også udvikle astmasymptomer som vejrtrækningsbesvær, hoste og trykken for brystet. Har du en allergi-mistanke, er det derfor vigtigt, at du hurtigt finder ud af, om mistanken har noget på sig, så du kan forsøge at undgå det, du ikke tåler, og hvordan du får den bedste behandling.

Er du interesseret i at lære, hvorfor pollenallergi kan give astmasymptomer, så klik her.

Og så tilbage til spørgsmålet om allergi eller ej…

For at få be- eller afkræftet mistanken, skal du booke en tid hos din læge. Når er det gjort – eller, endnu bedre, før du gør det – er det vigtigt, at du har styr på din sygehistorie, da den betyder meget for, hvorvidt din læge kan stille den rette diagnose. Lægen vil alligevel spørge ind til dine symptomer og eventuelle begrænsninger i hverdagen, så forbered dig.

Når du skal have styr på din sygehistorie, kan du stille dig selv de følgende spørgsmål:

• Hvor har jeg symptomer – næse? Øjne? Lunger?
• Hvordan er mine symptomer?
• Hvornår får jeg symptomer?
• Hvor længe varer mine symptomer?
• Har jeg tidligere haft andre perioder med lignende symptomer?

Tænk over de ovenstående spørgsmål, og skriv eventuelt dine svar ned. Så er du klar til at snakke med din læge og få foretaget testen. Og hvordan foregår så sådan en allergitest? Læs med under boksen.

Blodprøve eller priktest

Skal du testes for allergi, kan lægen udføre testen på to måder:

Priktest

En priktest foregår ved, at lægen eller sygeplejersken drypper små dråber med forskellige allergener på din hud. Og så prikkes et mikroskopisk hul i din hud gennem dråberne med en lancet, så allergenerne trænger ind under huden. Efter 15 minutter vil din hud blive lidt hævet og rød der, hvor der er påført allergener, som du reagerer allergisk over for.

Tager du antihistamin-tabletter kan du først gennemføre testen, når du har holdt pause med tabletterne i nogle dage. Ellers kan medicinen sløre resultatet. Anden medicin som visse typer af antidepressive og antipsykotiske lægemidler kan også sløre resultatet. Derfor er det vigtigt, at du spørger om eventuelle forholdsregler, når du bestiller tiden, og før testen fortæller lægen, hvis du tager den slags medicin.

Blodprøve

Din læge kan også vælge at tage en blodprøve for at undersøge, om du har allergi eller supplere resultatet af priktesten. Ligesom ved priktesten er formålet at finde ud af, hvilke allergener du er allergisk over for. Hvis du er allergisk, producerer din krop specifikke antistoffer for at forsvare sig mod de forskellige allergener. Og de antistoffer vil kunne ses i en blodprøve.

Min allergitest var negativ, men jeg har stadig symptomer

I nogle tilfælde kan der være mistanke om, at du har allergi, selvom testen er negativ. I de tilfælde kan lægen vælge, at der skal foretages en provokation. Her vil man for eksempel dryppe det mistænke allergen i dine øjne og se, om der kommer en reaktion.

Hvis lægen stadig ikke kan fastslå, hvad du er allergisk over for, så kan det være, at lægen skal på endnu et detektivarbejde i forhold til at undersøge, hvilke allergener du reagerer på. Måske finder du og lægen i sidste ende ud af, at det bedste, du kan gøre, er at acceptere, at du har allergilignende symptomer, men ingen allergi. Måske er du særlig følsom i dine slimhinder i øjne og næse.

Allergitest foretaget hos lægen har dog en høj diagnostisk sikkerhed, så sandsynligheden for, at man ikke finder allergien, er meget lille. Allergi eller ej, så er det vigtigste, at du undgår det, du ikke kan tåle, og behandler symptomerne med den rette medicin med hjælp fra lægen.

Læs mere om behandling her

Pollen-dagbogen

Læser du denne artikel, er det formentlig fordi, du har en mistanke om, at du, eller nogen du kender, har pollenallergi. Men det kan også være, at du allerede ved, at du har pollenallergi. I begge tilfælde er det en god idé at føre dagbog over pollental, symptomer og medicinforbrug – lidt ligesom vi anbefalede i begyndelsen af artiklen. På den måde kan du og din læge få et overblik over, hvad du reagerer på, og hvor meget medicin du behøver at tage i forhold til pollenmængde og sæson.

I vores gratis pollenapp Dagens Pollental er der en indbygget dagbogsfunktion. Download appen med det samme, og kom i gang med at skrible ned. Vi har også lanceret en splinterny pollenkalender, hvor du kan få et detaljeret overblik over sæsonerne for hver enkelt pollentype, og hvornår de peaker. Find begge dele her:

Uanset om du har pollenallergi eller ej, kunne du måske også godt tænke dig at vide, hvorfor nogen overhovedet får allergi. Det kan du læse (og se) lidt om her:

Læs mere om, hvad pollenallergi er