Vi støtter forskningen gennem vores forskningsfond

Hvert år giver Astma-Allergi Danmarks forskningsfond økonomisk støtte til forskningsprojekter og videnskabelige initiativer inden for foreningens områder: astma, allergi, høfeber og eksem. Astma-Allergi Danmark har modtaget mange gode ansøgninger. Foreningen er stolt af at støtte forskning, der kommer medlemmerne til gode. Her kan du læse om de fire projekter, som i år har modtaget et legat.

Publiceret 24/10 2023

Ca. 3 min. læsning

Del artikel

^{Foto: Shutterstock}

Af Katrina Gillies Rasmussen

Herunder præsenterer vi dig for de fire projekter, som i år har modtaget et legat fra Astma-Allergi Danmarks forskningsfond.

Vil du også støtte forskningen i overfølsomhedssygdomme? Giv et bidrag her.

Karen Hjerrild Andreasson

Hvem er modtageren?

Karen Hjerrild Andreasson, fysioterapeut og forsker (cand.scient., ph.d., post­doc). Karen er ansat i PROgrez, forskning og implementeringsenhed, Afdelingen for Fysioterapi og Ergoterapi på Næstved-Slagelse-Ringsted Sygehus, Region Sjælland.

Hvad handler projektet om?

Projektet skal implementere en videnskabeligt underbygget behandlingsmeto­de til forbedring af livskvalitet hos personer med astma. Behandling med vejr­trækningsøvelser og afspænding implementeres som et tilbud i Region Sjæl­land.

Hvad er målet med forskningen?

At forbedre livskvaliteten for voksne personer med astma. Uanset om de har mild, moderat eller svær grad af astma. I et klinisk forsøg, som Karen tidligere har lavet, er det blevet vist, at vejrtrækningstræning (breathing retraining) hjælper personer med moderat til svær astma til at opnå bedre livskvalitet og mindre depression.

– Jeg blev i sin tid inspireret af Uffe Bødtger (lungemedicinsk overlæ­ge). Uffe fortalte, at han og kollegerne ofte møder patienter, som de ikke kan hjælpe godt nok med medicin. Han ønskede, at vi i Dan­mark blev opmærksomme på, om det kunne skyldes uhensigtsmæs­sigt vejrtrækningsmønster. Jeg er stadig i dette forskningsfelt, for­di der endnu er alt for mange fysioterapeuter, som ikke kender til denne risikofri og ret enkle behandlingsmetode. Det vil jeg gøre noget ved. Der mangler stadig viden om, hvordan vi bedst får det ud i sundhedsvæsenet til gavn for personer med astma.

Foto: Eva Kirstine Gerlach

Sebastian Vigand Svendsen

Hvem er modtageren?

Sebastian Vigand Svendsen, læge og ph.d.-studerende ved Hudafdelingen og Allergicentret, Odense Universi­tetshospital.

Hvad handler projektet om?

Projektet skal skabe indsigt i udvik­ling og forløb af atopisk eksem, al­lergier, høfeber og astma fra barn­dom og ungdom. Det skal yderligere identificere risikofaktorer for vedva­rende sygdomsaktivitet og efterføl­gende udvikling af kontaktallergi og håndeksem i voksenalderen. Befolk­ningsundersøgelse i undersøgelsen (TOACS-kohorten) er unik og den eneste undersøgelse i verden, som på nuværende tidspunkt formår at følge disse sygdomme i knap 30 år.

Hvad er målet med forskningen?

Forskningsprojektets formål er for­bedre risikovurderingerne af patien­ter med atopiske sygdomme med henblik på vejledning og forebyggel­se af udvikling af bl.a. håndeksem og kontaktallergi, hvor både risiko­faktorer fra barndom, ungdom og voksenalderen inklusiv arbejdsbetin­gede faktorer.

– Viden om den vedvarende aktivi­tet af atopiske sygdomme fra barn­dommen til voksenalderen er yderst begrænset. Resultaterne forventes at danne et fundament for individu­el risikovurdering af patienter og bi­drage til udformningen af internati­onale retningslinjer og vejledninger. Dette gælder inden for primær, se­kundær og tertiær forebyggelse for børn, unge og voksne med allergi og eksem. Gennem dette projekt vil vi opnå en dybere indsigt i sygdomme­nes naturforløb og identificere afgø­rende risikofaktorer, der påvirker sygdomsprogressionen og udviklin­gen. Dette vil bidrage til en mere nu­anceret forståelse af disse lidelser og deres fundamentale mekanismer, hvilket igen vil udmunde i bedre me­toder til at undgå og håndtere dem.

Foto: Privat

Sofia Botvid

Hvem er modtageren?

Sofia Botvid, læge og ph.d.-studerende ved Videncenter for Allergi, Gentofte Hospital.

Hvad handler projektet om?

Projektet skal forbedre diagnostikken af kontaktallergi over for et særligt parfumeallergen (oxideret linalool) samt danne grundlag for forebyggelse af kontaktallergi.

Hvad er målet med forskningen?

At forbedre diagnostikken af kontaktallergi over for et særligt parfumeallergen (oxideret linalool) samt danne grundlag for at forebygge unødvendig hudeksponering og kontaktallergi blandt den brede befolkning.

– Mere end 25 procent af den europæiske befolkning har kontaktallergi, og parfumeallergi er den næsthyppigste form. Et af de mest almindeligt forekommende parfumeallergener er oxideret linalool, som findes i majoriteten af kosmetik- og rengøringsprodukter i Danmark. Den optimale lappetest­koncentration af oxideret linalool er endnu ikke fundet. Ved et klinisk studie, med bidrag fra Astma- Allergi Danmark, ønsker vi at fastlægge tærskelværdier for oxideret linalool samt finde den optimale standardlappetestkoncentration. Resultaterne kan forhåbentlig bidrage til bedre og mere præcis diagnostik og behandling af personer med parfumeallergi.

Foto: Privat

Erik Søren Halvard Hansen

Hvem er modtageren?

Erik Søren Halvard Hansen, læge og ph.d. fra Lunge-medicinsk Forskningsenhed på Hvidovre Hospital.

Hvad handler projektet om?

Projektet skal undersøge, hvorvidt forbrug af kvindelige kønshormoner for eksempel i form af p-piller påvirker forekomsten af både astma og allergi. Studiet skal følge 300 kvinder, der ønsker at opstarte behandling med kvindeligt kønshormon.

Hvad er målet med forskningen?

Projektet skal undersøge, hvorvidt det kvindelige kønshor­mon som behandling har betydning for udvikling og for­værring af astma. Ved at forstå forbindelsen mellem astma og det kvindelige kønshormon kan forskerne potentielt forebygge udvikling af astma hos nogle kvinder og måske udvikle nye behandlinger på sigt.

– Jeg har mødt mennesker på min vej, som har gjort mig interesseret i det lungemedicinske felt. Jeg synes, at det er interessant, at vi ikke kender bivirkninger i lungerne for no­get så almindeligt som p-piller. Hvis vi kan forhindre for ek­sempel astma, kan vi undgå en masse følgevirkninger som overvægt, indlæggelser m.v., da astma ofte debuterer i en ret ung alder i forhold til andre sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Foto: Privat

Læs mere om Astma-Allergi Danmarks forskningsfond