Astma-Allergi Danmarks samarbejdsaftaler
Astma-Allergi Danmark er en patientforening, der arbejder for et bedre liv for alle med astma og allergi, høfeber og eksem, deres pårørende og dem, der brænder for sagen.
Astma-Allergi Danmark indsamler midler i form af kontingenter, gaver og arv, men også fra samarbejdet med virksomheder og fonde.
Astma-Allergi Danmark kan således indgå samarbejde med medicinal- og medicoindustrien om konkrete projekter. Samarbejdet følger Danske Patienters retningslinjer for samarbejde med medicinal- og medicoindustrien.
Aktuelle samarbejdsaftaler fremgår her på siden.
Samarbejdsaftaler med medicinal- og medicoindustrien 2024
Aftale mellem Astma-Allergi Danmark og Scandinavian Biopharma; Nutramigen
Kursus for netværk af sundhedsplejersker, afholdelse af to kurser.
Projekttype: Sponsorat
Formål: Formålet med samarbejdet er at formidle viden om allergi til landets sundhedsplejersker.
Tidsramme: 2024/2025
Økonomi: 98.500 kr.
Samarbejdsaftaler med medicinal- og medicoindustrien 2025 og 2026
Aftale mellem Astma-Allergi Danmark og Novartis Healthcare A/S
Afholdelse af kurser om nældefeber for mennesker med nældefeber.
Projekttype: Sponsorat
Formål: Formålet er at give patienter med nældefeber og deres pårørende viden om sygdommen, behandlingsmuligheder og praktiske råd til hverdagen. Den nye viden skal styrke sygdomskontrol, øge livskvaliteten og mindske begrænsninger i dagligdagen.
Tidsramme: 2025/2026
Økonomi: 207.000 kr.
Aftale mellem Astma-Allergi Danmark og ALK-Abelló Nordic A/S
Patientrettede høfeberkurser og webinarer med særligt fokus på pollenallergi i 2026.
Projekttype: Sponsorat
Formål: Kursernes mål er at undervise borgere samt deres pårørende i høfeber med særligt fokus på pollenallergi og allergisk udløst astma.
Tidsramme: 2025/2026
Økonomi: 241.000 kr.
Aftale mellem Astma-Allergi Danmark og ALK-Abelló Nordic A/S
Rundbordssamtale om allergi for væsentlige interessenter.
Projekttype: Sponsorat
Formål: Rundbordssamtalens mål er at sætte styrket fokus på udredning og behandling af allergi i sundhedsvæsnet.
Tidsramme: 2025/2026
Økonomi: 220.000 kr.