Vil Jylland og Fyn lade allergipatienterne i stikken?

Af Anne Holm Hansen, direktør for Astma-Allergi Danmark og Charlotte Mørtz, formand for Dansk Selskab for Allergologi

Forestil dig at være forælder til et barn, der hver dag lever med frygten for en alvorlig reaktion på selv de mindste spor af mælk eller nødder i maden. Eller en ung, der ikke kan gå til eksamener på grund af svær pollenallergi. Eller en voksen, der igen og igen må melde sig syg fra arbejdet, fordi allergisk astma gør det svært at trække vejret.

Og forestil dig så, at du ikke kan blive udredt og behandlet – ganske enkelt fordi der ikke findes en allergispecialist i din landsdel.

Sådan ser virkeligheden ud for mange af de knap 1,5 millioner danskere, der lever med allergiske sygdomme. Og sådan har det været i alt for mange år.

Nu er der endelig sket et fremskridt: Efter mange års kamp har Region Hovedstaden afsat varige midler til at uddanne flere allergispecialister. Det er en vigtig milepæl og et tiltrængt løft for de mange borgere øst for Storebælt, der kæmper med allergi.

Men samtidig står vi tilbage med et problem, der kalder på politisk mod i resten af landet. Her har regionerne endnu ikke sat penge af til fagområdeuddannelsen i allergologi. Resultatet er en markant ulighed i sundhed, som allerede rammer en stor patientgruppe.

For det er ikke småting, vi taler om. Knap 1,5 millioner danskere lever i dag med folkesygdommen allergi. De lider ikke kun af høfeber, astma, fødevareallergi eller eksem, men ofte også af flere kroniske lidelser på én gang. Det forringer deres helbred markant – både fysisk og mentalt. De har højere stressniveau, flere smerter, flere sygedage – og de går oftere til lægen end andre.

Det er ikke kun en personlig byrde. Det er et samfundsproblem, der trækker store ressourcer ud af sundhedsvæsenet. Internationale undersøgelser viser, at allergiske sygdomme er blandt de mest omkostningstunge, når man medregner både medicin, tabt arbejdstid og sygedage. I Danmark ser vi samme mønster. Faktisk koster det samfundet hele 16 milliarder kroner om året. At investere i flere allergispecialister er derfor ikke bare et spørgsmål om retfærdighed og livskvalitet – det er sund fornuft.

En ny rapport fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, udarbejdet for Astma-Allergi Danmark, dokumenterer det sort på hvidt: Antallet af allergiramte stiger, og sygdomsbyrden er markant. Konklusionen er klar: Allergi er ikke en bagatel. Det er Danmarks mest udbredte kroniske sygdom.

Alligevel må borgere i store dele af landet i praksis undvære adgang til specialiseret allergibehandling. Der er næsten ingen privatpraktiserende allergispecialister vest for Storebælt, og hospitalernes kapacitet er utilstrækkelig. I Region Syddanmark er der kun to privatpraktiserende specialister, i Region Midtjylland er der tre, mens der er 12 i Region Hovedstaden. I Region Nordjylland og Region Sjælland er der ingen privatpraktiserende allergispecialister. I Dansk Selskab for Allergologi har de kun registreret 17 læger med fagområdeuddannelsen.

Resultatet er meget lange ventetider. Ventetiden for udredning af allergi hos privatpraktiserende speciallæger og på hospitalerne er flere steder i Danmark omkring seks måneder. Det står særligt slemt til i Jylland, hvor der i enkelte områder er omkring et års ventetid på udredning og behandling.

Patienter sendes rundt i systemet uden den nødvendige faglige ekspertise, og alt for mange ender med forsinkede diagnoser, ineffektiv behandling og unødvendigt forværret livskvalitet.

Faktisk viser rapporten, at allergipatienter i gennemsnit går én gang mere til lægen om året end andre patientgrupper. Når man ganger det op med 1,5 millioner danskere, bliver det til rigtig mange ekstra konsultationer – og endnu en påmindelse om, at vi kunne spare ressourcer ved at styrke den specialiserede indsats.

Når sygdommene er så udbredte og så indgribende i hverdagen, kan vi ikke nøjes med lappeløsninger. Patienterne har brug for specialiseret viden og behandling – og det kræver flere allergispecialister i hele landet.

Hvordan er vi endt her? Forklaringen ligger i en politisk beslutning: Da man i 2004 valgte at nedlægge det allergologiske speciale, begyndte antallet af allergispecialister gradvist at falde. For patienterne betød det færre muligheder for den rette hjælp og længere ventetid på behandling. Siden da har Dansk Selskab for Allergologi etableret en toårig fagområdeuddannelse for læger inden for bl.a. lungemedicin og dermatologi. Men fordi uddannelsen skal finansieres af allergicentrene selv, er der kun lykkedes at uddanne 17 specialister på landsplan.

I 2017 bad sundhedsminister Sophie Løhde Sundhedsstyrelsen om en plan for at løse manglen på allergispecialister. Anbefalingen var klar: Danmark havde brug for en styrket og mere fleksibel fagområdeuddannelse i allergologi. Efter otte års arbejde blev uddannelsen endelig en realitet – med en styregruppe, der skal sikre, at alle regioner løbende uddanner specialister. Det var en vigtig sejr, som gav håb om bedre behandling og mere sammenhængende patientforløb. Men glæden blev kort. Uddannelsen blev ganske vist godkendt af Danske Regioner for halvandet år siden, men regionerne valgte en budgetmodel, der gør det umuligt for allergicentrene at uddanne lægerne uden central finansiering. Resultatet er derfor en papirsejr, og vi var tilbage hvor vi startede i 2017.

Konsekvensen er til at forstå – og til at mærke for patienterne: Uden økonomi til uddannelsen får vi ikke de allergispecialister, som så mange har brug for. Og dermed risikerer vi, at børn, unge og voksne fortsat må kæmpe med sygdomme, der kunne være behandlet langt bedre.

Kort før sommeren skete der dog noget positivt: Region Hovedstaden tog teten, anerkendte behovet og afsatte penge til at uddanne speciallæger i allergologi til hele den kommende Region Østdanmark. Det er en visionær investering i livskvalitet, forebyggelse og et mere bæredygtigt sundhedsvæsen. Når patienter får den rigtige behandling første gang, frigør det ressourcer. Det betyder færre unødvendige konsultationer, mindre medicinforbrug og kortere ventelister. På lang sigt kan vi faktisk spare penge – samtidig med at vi giver mennesker med allergi et bedre liv.

Men hvis ikke Fyn og Jylland følger trop, efterlader vi en stor del af Danmarks befolkning på perronen.

Det bør ikke være økonomien, der holder regionerne tilbage. For de samlede lønomkostninger for et toårigt uddannelsesforløb med én læge og én sygeplejerske udgør kun cirka 3 millioner kroner om året. Det er derfor ikke et omkostningstungt uddannelsesforløb, og det vil få stor betydning for håndteringen af folkesygdommen allergi.

Spørgsmålet er derfor enkelt: Hvor længe vil regionspolitikerne i Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland se passivt til, mens patienterne i deres egne regioner må leve med dårligere behandlingstilbud end i hovedstadsområdet?

Svaret burde være lige så enkelt: Allergi er en folkesygdom – og den kræver folkelig og politisk handling. Nu.