Ny undersøgelse: Fejl i deklaration på 4 ud af 10 vaske- og rengøringsprodukter

Miljøstyrelsen har undersøgt 53 vaske- og rengøringsmidler til hjemmet for at blive klogere på deres indhold af konserveringsmidler. I 24 tilfælde stemte indholdet dog ikke overens med, hvad der stod på etiketten.

I nogle tilfælde blev der fundet konserveringsmidler, som ikke fremgik på etikken. Omvendt fremgik der i andre tilfælde konserveringsmidler på etiketten, som ikke fandtes i produktet, skriver Miljøstyrelsen. 

– Som forbruger er det afgørende, at man kan stole på, at produktet indeholder det, der står på etiketten. Især når man har allergi. Undersøgelsen her fokuserer på de stærkt allergifremkaldende stoffer MIT og BIT, der både kan føre til livslang allergi og forværre eksisterende, siger Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark. 

Træf et sikkert og allergivenligt valg

MIT (methylisothiazolinon) og BIT (benzisothiazolinon) tilhører begge gruppen af allergifremkaldende konserveringsmidler, som hedder isothiazolinoner. De bruges til at hæmme væksten af bakterier og svampe i vaske- og rengøringsmidler, men også i plejeprodukter som shampoo og sæbe.

De senere år er anvendelsen af MIT faldet på grund af regulering i EU. Det har man kunne se i antallet af mennesker med allergi over for MIT, som er faldet. Til gengæld er brugen af BIT så steget, hvilket har betydet flere tilfælde af allergi over for BIT.

Fra den 1. oktober indførte EU nye grænseværdier for BIT i vaske- og rengøringsmidler, og det samme gælder for MIT fra den 1. februar 2027.

– Vi håber, den nye regulering vil bidrage til, at færre udvikler allergi for MIT og BIT. Men hvis man vil være helt sikker for at slippe for dem og andre allergifremkaldende stoffer, vil jeg opfordre til, at man i stedet køber produkter med Astma-Allergi Danmarks allergimærke Asthma Allergy Nordic, siger Anne Holm Hansen. 

Produkter med Asthma Allergy Nordic stiller skrappe krav til indholdet af allergifremkaldende stoffer og må for eksempel hverken indeholde MIT eller BIT. Inden et produkt får mærket, skal det igennem en omfattende dokumentationsproces, ligesom produkter løbende kontrolleres, så man som forbruger kan være sikker på, hvad det indeholder – og ikke indeholder.