Når svær sygdom flytter ind
Alvorlig sygdom forandrer hverdagen for hele familien. Ikke kun for den, der bliver ramt, men også for deres partner og pårørende. Heldigvis findes der løsninger, der kan lette hverdagen i familien.
Publiceret 09/04 2026
Ca. 5 min. læsning

Et af de første steder, svær sygdom sætter sig, er i parforholdets rollefordeling.
NÅR ENS KÆRE bliver alvorligt syge, sætter mange pårørende ind med al den energi og hjælp, de kan – og lidt mere til. Hele dynamikken i relationerne forrykkes, og sygdommen kommer til at påvirke mange områder af livet. Det gælder ikke kun familielivet, men også arbejdslivet, det sociale liv, fritidslivet og sexlivet, hvor sygdommen har stor indflydelse.
Psykolog Lisbeth Stampe Frølich, der er tilknyttet Astma-Allergi Danmarks rådgivning, møder ofte pårørende til kronisk syge mennesker med svær astma, allergi eller eksem, der kæmper med at få livet til at hænge sammen, mens sygdommens krav presser sig på: De skal være stærke, støttende, organiserende – og samtidig passe på sig selv.
For mange bliver belastningen så stor, at stress, dårlig samvittighed eller udmattelse sniger sig ind. Roller forskydes, rutiner bryder sammen, og ting, man tidligere gjorde uden at tænke over det, kræver pludselig nye løsninger.
For at læse hele artiklen skal du være medlem af foreningen.
Opret dig nu, og få adgang til alt indhold samt alle øvrige medlemsfordele.
Er du allerede medlem?
Log ind her