Hvad skal vi med alt det græs?

^{Hønsene Rosa, Viola og Flora færdes hjemmevant i Signe Wennebergs gamle have. Foto: Astma-Allergi Danmark}

INDE I HAVEN, bag den kraftige, gamle hæk på den stille villavej lyder et stort suk efterfulgt af en kærlig skideballe. Hønsene Rosa, Viola og Flora har haft en fest i det normalt aflåste drivhus. De har taget godt for sig af både frø og planter, og væltede potter og jord har skabt uorden i det ellers organiserede haverum.

Vi har taget turen lidt nord for København for at besøge journalisten og samfundsdebattøren Signe Wenneberg, der driver Den lille grønne avis. Vi skal tale om biodiversitet, vild natur og om de konsekvenser, pollenallergi kan have på både den korte og den lange bane.

Signe tager kærligt den trivelige høne Rosa op i favnen, mens hun med et stort smil byder os velkommen i den frodige, gamle have. Det er en oase med en stor variation af frugttræer, højbede og små områder med vilde blomster, der omkranser havens græsplæne.

– Når jeg kigger ud på min have, kan jeg næsten ikke tro, at jeg har plads til flere stauder, men jeg kan ikke nære mig og kommer let til at få fat i endnu flere. Jeg kan altid finde plads til flere planter og urter, som er hjemmehørende og passer til den natur, vi har, siger Signe Wenneberg med et stort smil.

Om Signe Wenneberg

Signe Wenneberg er journalist, forfatter og foredragsholder med fokus på natur, klima, miljø og biodiversitet. Hun har udgivet flere bøger om bæredygtighed og havebrug, herunder Byg bæredygtigt og Grønne hverdagstips. Wenneberg er kendt for sin praktiske tilgang til grøn livsstil og hverdagsaktivisme, og i 2024 modtog hun Verdensmålsprisen for sit formidlingsarbejde. Signes motto er: ”Ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget.”

Lader hækken stritte

Det har altid betydet meget for Signe at befinde sig i krydsfeltet mellem natur og beplantning med fokus på biodiversitet og hensynet til dyr, insekter og mennesker. Både som klimajournalist og havemenneske. Derfor finder hun det trist, når husejere vælger at erstatte gamle, blandede hække med mure eller plankeværk og udlægger rullegræs i stedet for at opdyrke en sprudlende have med variation.

– Min gamle hæk stritter i alle retninger, og den er fuld af biodiversitet. Der er for eksempel hvidtjørn, som er virkelig godt for insekterne. Der er gamle efeu, som blomstrer, når der ikke er noget andet til de vilde bier. Der er liguster, som også blomstrer. Det er vidunderligt, at man har en hæk, der er så tæt og fyldt med mange forskellige slags blomster og bær til vores hjemmehørende insekter og fugle, fortæller hun.

Tanken om den varierede beplantning er ifølge Signe også vejen, hvis man vil imødekomme landets mange borgere med pollenallergi.

– Jeg tror, at megen allergi hænger sammen med vores livsstil og gammelt tankegods. Ensformig beplantning var en trend i 60'erne og 70'erne, hvor man plantede meget af det samme på ét sted. I stedet for at storplante birk og elm og anlægge enorme græsplæner havde det været klogt at plante en masse forskellige frugttræer, som ikke giver mennesker pollenallergi. De kunne ovenikøbet give føde til både børn og voksne og dyr og insekter, siger hun.

Biodiversitet med omtanke

Selvom Signe er fortaler for, at vi har megen vild natur, er det noget, som kræver særlig opmærksomhed i byer og boligområder, hvor mennesker skal leve tæt på potentielle allergener.

– Det her med at lade ting stå vildt er blevet misforstået. Jeg synes, det er en skandale, at vi har fået så meget græs. Og jeg synes ikke, man tager nok hensyn til allergikere ved at lade græs stå. At en have er vild, betyder ikke, at du ikke behøver gøre noget, for man skal jo holde beplantningen i ave. Derfor slår jeg græsset cirka tre gange om året, forklarer Signe.

Signe slår altid græsset med en opsamler på græsslåmaskinen, og enten giver hun det afklippede græs til hønsene eller lægger det i et kvashegn afsides i haven. Det er vigtigt, at der ikke ligger bunker af græs på plænen, som giver næring til mere græs. Signe byder gerne andre planter velkommen i sin græsplæne. Foruden en stor mængde bellis og mælkebøtter har hun i år haft ganske meget vejbred og løgkarse i plænen. De er både spiselige og hjemmehørende. Når der har været tørkeperioder, hvor græsset døde, kunne andre spændende ukrudtsblomster også tage over, for eksempel rødkløver, hvidkløver og klokkeblomst. Giftstoffer som Roundup er bandlyst.

– Over 50 procent af vores grundvandsboringer er forurenet af Roundup. Derfor er det skidt at bruge Roundup som haveejer. Heldigvis har mange forstået problemet, men ikke alle, siger hun med et glimt i øjet.

Allergi slukkede drømmen

Signes ældste søn, som i dag er 29 år, fik diabetes som toårig. Det var midt i maj, og på grund af hans nedsatte immunforsvar blev han også hårdt ramt af allergi, da græspollensæsonen satte ind. Det lykkedes Signe at finde frem til en allergilæge, som startede en behandling med dagligt indtag af antihistamin fra januar. I 25 år har han været symptomfri, men nu er allergien desværre på vej tilbage, og han prøver nu at komme i ordentlig behandling igen.

Det meste af sit eget liv har Signe selv været fri for allergi, men hun fortæller, at efter et hårdt kræftforløb for nogle år siden, hvor hendes immunsystem og stofskifte kom under pres, har hun nu allergiske reaktioner det meste af året. Selvom Signe er blevet priktestet, ved hun ikke præcis, hvad hun er allergisk over for.

– Der er dage, hvor jeg har virkelig megen allergi med øjne, der løber i vand, og en næse, der bare løber hele tiden. Det har været en medvirkende årsag til, at jeg ikke kunne holde til at have sommerhus på landet. Det er bedre for mig at bo i et villakvarter, fortæller Signe.

Var hun blevet spurgt for syv år siden, hvad hendes drøm om have var, så er der ingen tvivl om, at hun så sig selv siddende på en traktor i en kæmpestor landhave med noget skov i den ene ende og nogle marker omkring.

– Da jeg solgte mit sommerhus, var jeg bombesikker på, at jeg ville komme min allergi til livs, og at jeg ville købe en gård. Den drøm har jeg forladt. Kræfterne er ikke længere til det, og med den allergi, jeg har nu, ser jeg det ikke for mig mere, forklarer hun alvorligt.

Signes nuværende have er på 700 kvadratmeter, og fordi den har en meget gammel beplantning med forskellige frugttræer, fungerer det bedre for hende.

Alt for meget græs

Selvom Signe møder flere velfungerende, grønne områder med fokus på biodiversitet i det offentlige rum, synes hun allergivinklen tit bliver overset. Signe møder ofte beslutningstagere ude i kommunerne, og medmindre de selv har græsallergi, synes hun ikke, de har nok fokus på det. Derfor prøver hun ofte at tage emnet op og adressere, at vi har alt for meget græs, bynke og birk i Danmark.

– Nogle steder har man en tanke om vilde løsninger, men der er stadig alt for meget af det samme. Og så er der altså stadigvæk virkelig meget græs derude. Alt for meget græs mellem husene og mellem etageejendomme og i rabatter. Jeg ved ikke, hvad det skal til for, siger hun.

Nogle af Signes største håb for en grøn løsning, der både er allergivenlig og har biodiversiteten og naturen i fokus, er, at kommunerne freder alle træer, både private og offentlige træer. Desuden skal der være meget vigtige argumenter for at plante græs. Og så skal der genindføres rabatter og grøfter med hjemmehørende arter og stendiger, hvor det kan lade sig gøre. Det giver insekterne en mulighed for at flyve efter føde fra det ene sted til det andet i små korridorer.

– Hvis man vil i gang med at arbejde med mere vild beplantning, så sørg for at få uddannet folk i kommunerne til at forstå vigtigheden af det – at det ikke bare handler om, at nu skal det hele være ukrudt. Den mangeartede beplantning har en funktion, og den skal meget gerne komme allergikerne til gode, afslutter Signe.

Du har lige læst en artikel fra vores medlemsblad Astma+Allergi

Astma+Allergi giver dig personlige fortællinger, den nyeste forskning og hjælper dig til et bedre liv med astma og allergi. Som medlem får du medlemsbladet direkte i din postkasse fire gange om året, eller du kan vælge at modtage bladet digitalt. 
Bliv medlem, og få det nyeste medlemsblad