Forskning: Ny behandling af småbørn med astma

Det er ikke længere astmadiagnosen, der skal afgøre, om dit barn skal have astmamedicin. I stedet skal lægerne på sygehuse og skadestuer kun forholde sig til symptomerne. Det er konklusionen af et nyt studie, som professor og overlæge mener, bør være standard i behandlingen af børn under seks år.

Publiceret 25/09 2025

Ca. 4 min. læsning

Dreng får astmamedicin

"Hvis vi formår at gøre en reel forskel i behandlingen, kan det få stor betydning, både for børnene, deres familier og for sundhedsvæsenet som helhed", fortæller overlæge og professor Bo Chawes. Foto: Shutterstock

NÅR SMÅ BØRN under seks år kommer ind på hospitalet eller skadestuen med akut hoste, åndenød eller hvæsende vejrtrækning, kan det være svært for lægerne at vurdere, hvad der præcist er galt. Mange står med spørgsmålet: Er det mon astma? Eller noget helt andet? Men det spørgsmål behøver lægerne ikke længere gå ind i, når det drejer sig om akutte tilfælde.

Et nyt dansk studie peger nemlig på, at man i stedet bør fokusere på symptomerne – ikke diagnosen. Har barnet astmalignende symptomer, bør det behandles med astmamedicin, uanset om det reelt har astma eller ej.

Ifølge overlæge og professor Bo Chawes fra Dansk BørneAstma Center er det et markant skifte i tilgangen.

Han forklarer, at man tidligere har været optaget af at finde den præcise diagnose, men at det nu er vigtigere at reagere hurtigt på symptomerne.

Vil du læse hele artiklen?

Prøv et medlemskab gratis i dag, og få adgang til denne artikel og alle andre medlemsfordele.

Er du allerede medlem?
Log ind her