Flere astmapatienter skal behandles i tide

Mange mennesker med svær astma kan have stor gavn af tidligere behandling med biologiske lægemidler. En tidlig indsats kan forhindre, at sygdommen udvikler sig til en invaliderende tilstand – og samtidig lette presset på sundhedsvæsenet.

Publiceret 12/02 2026

Ca. 4 min. læsning

Astmabehandling

Mange patienter bliver i dag behandlet så sent, at det kan være svært at få astmaen under kontrol. Foto: Shutterstock

I DANMARK LEVER omkring 30.000 mennesker med svær astma – omtrent lige så mange som har type 1-diabetes. Men i modsætning til diabetes bliver astma ofte opdaget for sent og behandlet for sent. Det betyder, at mange lever med unødvendige symptomer og hyppige anfald, samt skadevirkninger på kroppen, selvom der findes effektiv behandling.

Med den rette behandling kan svær astma dog bringes helt under kontrol. Hos langt de fleste patienter kan vi opnå, at sygdommen og de voldsomme følgesygdomme ikke længere påvirker livskvaliteten, og at de kan leve et aktivt og normalt liv.

I dag tilbydes biologiske lægemidler kun til en mindre gruppe af patienter med svær astma. Men for dem, der får behandlingen, kan den være livsforandrende. Patienterne oplever færre anfald, færre indlæggelser og bedre vejrtrækning. Mange fortæller, at de får energien og hverdagen tilbage. Celeste Porsbjerg er professor i svær astma på Bispebjerg Hospital og leder af Svær Astma Ambulatoriet. Hun har i mange år behandlet landets mest udfordrede astmapatienter og fulgt deres forløb tæt.

Hun er ikke i tvivl: Flere kan få gavn af en tidligere indsats med opsporing og behandling med biologiske lægemidler.

– Jo hurtigere du kommer i behandling, jo højere er chancen for, at det går i ro. Dermed er chancen for at blive trappet ud større, fortæller Celeste Porsbjerg.

Celeste Porsbjerg

Om Celeste Porsbjerg

Professor i svær astma på Afdeling for Lunge- og Infektionssygdomme på Bispebjerg Hospital og ansvarlig for Svær Astma Ambulatoriet.

Når astma opdages for sent

Mange patienter bliver i dag behandlet for sent. De udvikler det, Celeste Porsbjerg kalder ’for sent-astma’ – en tilstand, hvor betændelsen har stået på så længe, at den har forårsaget varige forandringer i luftvejene. Når sygdommen først når dertil, bliver det svært at få den under kontrol – selv med biologisk behandling.

– De patienter, der har brug for behandling med biologiske lægemidler skal behandles tidligere, fordi de risikerer at udvikle organskader på lungerne, der fører til nedsat lungekapacitet. Hvis vi behandler tidligt nok, kan vi undgå, at patienterne udvikler varige skader, siger hun.

Astma påvirker ikke kun vejrtrækningen. Når sygdommen gør det svært at bevæge sig, øges også risikoen for andre alvorlige sygdomme.

– Når man har svær astma, er det svært at være fysisk aktiv. Når sygdommen gør det svært at bevæge sig, får det konsekvenser langt ud over lungerne. Fysisk inaktivitet øger risikoen for blandt andet hjerte-kar-sygdomme, demens og hjerneblødning. Hvis du er 35 år og holder op med at træne eller bevæge dig på grund af astma, så får det konsekvenser for dit helbred, som vi er nødt til at tage alvorligt, forklarer Celeste Porsbjerg.

Problematisk behandling

I dag får mange patienter med astma prednisolon for at dæmpe betændelsestilstanden i luftvejene. Det virker, men prisen kan være høj. Ved gentagne eller langvarige behandlinger kan prednisolon give alvorlige bivirkninger, som påvirker både helbred og livskvalitet.

Den udvikling kan man ifølge Celeste Porsbjerg mindske, hvis flere får tilbudt biologisk behandling tidligere i forløbet.

Dyr mirakelkur

Selvom biologisk behandling koster omkring 100.000 kroner om året per patient, er det sandsynligt, at tidlig behandling sparer samfundet for langt større udgifter til hospitalsindlæggelser, sygefravær og førtidspension. Alligevel mangler der i dag økonomiske beregninger, der dokumenterer gevinsten

– Det er noget af det, vi arbejder på i øjeblikket. Vi håber, at den viden vil give nogle stærke argumenter for at prioritere disse behandlinger, fortæller Celeste Porsbjerg.

Ifølge Celeste Porsbjerg skal argumenterne bruges til at få et øget fokus på astmabehandling, der ikke bliver prioriteret højt nok i sundhedssystemet. Patienterne bliver ikke udredt i tide, fordi der blandt andet ikke er nok testcentre og de får ikke den rette udredning og behandling hos egen læge.

Selvom svær astma kun rammer en mindre del af patienterne, har astma som helhed store samfundsøkonomiske konsekvenser. Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv, er astma årsag til, at omkring 21.000 danskere står uden for arbejdsmarkedet – svarende til næsten en tredjedel af de 70.000 danskere, der mister arbejdsevnen på grund af kronisk sygdom.

– Det viser, at astma ikke kun er en sygdom, der påvirker vejrtrækningen – det påvirker også livsmuligheder og arbejdsdeltagelse. Og det er bekymrende, fordi en del af de patienter kunne have fået et mildere sygdomsforløb, hvis de var blevet udredt og behandlet tidligere, siger Celeste Porsbjerg.

Hun peger på, at tidlig opsporing og korrekt behandling – herunder biologiske lægemidler til de sværest ramte – både kan forbedre patienternes livskvalitet og reducere samfundets udgifter.

– Mange astmapatienter er i den arbejdsdygtige alder og der er derfor store samfundsøkonomiske gevinster at hente ved at prioritere området med ret få midler. Og vigtigst af alt, store personlige gevinster for patienterne, slutter Celeste Porsbjerg.

Svær astma i tal

415.000 danskere har astma. Heraf har ca. 30.000 svær astma.

Omkring 10.000 danskere kan have gavn af behandling med biologiske lægemidler. I dag er kun 1.500 i behandling.

Ifølge Dansk Erhverv står 21.000 danskere – næsten 30 procent af alle, der står uden for arbejdsmarkedet på grund af kronisk sygdom – uden for arbejdsmarkedet på grund af astma.

Tidlig opsporing og målrettet behandling kan reducere både de menneskelige og økonomiske konsekvenser.