I dag lancerer vi et ambitiøst, forebyggende initiativ til politikerne

Publiceret 27/11 2024

Ca. 4 min. læsning

Del artikel

Foto: Shutterstock

Astma-Allergi Danmark er med i den såkaldte Forebyggelsesalliance, der i dag lancerer 10 målsætninger til en forbedret, forebyggende indsats i Danmark.

De 10 målsætninger kan realiseres gennem 78 konkrete og målbare idéer, der er nedfældet i alliancens plan 'Et længere og bedre liv', som du kan læse her.

– Vi er med i Alliancen for at skærpe behovet for bedre forebyggelse i Danmark. Sammen med stærke partnere kan vi komme i dialog med politikerne om nødvendigheden af at inddrage flere af vores mærkesager i en kommende folkesundhedslov. Vi har i den forbindelse et skarpt fokus på at opnå bedre rammer for luftforurening, allergivenlig beplantning, sundere hudplejeprodukter og flere allergispecialister i hele Danmark, siger Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark.

Bedre luft, mindre pollen, sundere produkter og flere specialister

Astma-Allergi Danmarks indspark til idekataloget fokuserer på, at vi skal etablere en række forebyggende indsatser i Danmark for at sikre mindre luftforurening, sundere hudplejeprodukter, mindre allergifremkaldende beplantning og øge antallet af allergispecialister i hele landet.

Du kan læse om de tre forslag i kataloget og herunder:

Der skal uddannes 15 flere i allergologi om året, og der skal etableres et allergicenter i Region Nordjylland og et til på Sjælland.

Siden det allergologiske speciale blev nedlagt i 2004, er antallet af specialister inden for allergologi faldet markant. I dag er der kun 16 tilbage til en patientpopulation på 1,5 millioner borgere. Det sker på trods af de store samfundsmæssige og personlige omkostninger, der er ved, at danskernes rammes af allergi.

Astma og allergisygdomme koster samfundet 18 milliarder kroner hvert år og antallet af mennesker med allergiske sygdomme har været stigende i en årrække. Det er derfor afgørende, at vi opnår en behandlingskapacitet, der kan følge med udviklingen.

Derfor foreslås det, at vi senest i 2030 uddanner 15 fagområdespecialister i allergologi om året og har etableret de sidste to allergicentre i Region Nordjylland og Region Sjælland. 

Hvorfor skal der uddannes flere allergispecialister?

• Fordi 1,5 millioner danskere har astma eller allergi
• Fordi astma og allergisygdomme koster samfundet 18 milliarder kroner hvert år, og antallet af mennesker med allergiske sygdomme har været stigende i en årrække.
• Fordi der i dag kun er 16 specialister inden for allergologi til at behandle de 1.5 millioner danskere.

Skarpere kontrol og sundere hudplejeprodukter 

20 procent af danskerne lider af kontaktallergi, som kommer fra allergifremkaldende stoffer for eksempel fra hudpleje-, kosmetik- og rengøringsprodukter. Kontaktallergi forårsager kontakteksem, der påvirker livskvalitet og arbejdsevne, og er den hyppigst anmeldte arbejdsskade i Danmark.

Kontakteksem koster samfundet 6 milliarder kroner om året. 

Udviklingskurven for antallet af danskere med kontaktallergi skal knækkes inden 2030. Det vil sige, at antallet af danskere med kontakteksem skal være lavere end 20 procent i 2030. Det kræver blandt andet en strammere regulering af parfume, hvor de tilladte grænseværdier skal være lavere, og flere parfumestoffer skal forbydes. Det kræver også en strammere regulering af stoffer i kosmetikforordningen samt mere borgeroplysning om risici ved parfume i en lang række produkter.

Hvorfor skal hudplejeprodukter reguleres bedre og udvikles sundere?

• Fordi kontakteksem koster samfundet 6 milliarder kroner om året.
• Fordi vi med både regulering og borgeroplysning kan forebygge, at flere danskere udvikler allergi.
• Fordi 20 procent af danskerne lider af kontaktallergi, som kommer fra allergifremkaldende stoffer.

Kommuner skal have regler for allergifremkaldende beplantning

Danske kommuner skal inden 2030 have regler for, hvilke typer beplantning som de kan anlægge i offentlige by- og boligområder og områder med institutioner og arbejdspladser. De skal især have fokus på at minimere udbredelsen af græs og birketræer, hvis pollen udgør et massivt problem for landets 1 million pollenallergikere. 

Pollenallergi påvirker hvert år 1 million danskere og fører til tabt livskvalitet, flere sygedage og tabt arbejdsevne. Antallet af danskere med høfeber er støt stigende og koster samfundet 7,5 millioner om året.

Pollensæsonen bliver gradvist længere og mere intens i takt med klimaforandringer, og det er derfor afgørende at igangsætte en forebyggende indsats.

Derfor foreslås det at indføre regulering på allergifremkaldende beplantning, så mængden af græs og birk kan reduceres med 25 procent i by- og boligområder inden 2030.

Hvorfor bør kommuner indføre regulering på allergifremkaldende beplantning?

• Fordi pollenallergi rammer hvert år 1 million danskere og fører til tabt livskvalitet, flere sygedage og tabt arbejdsevne.
• Fordi fokus på at minimere udbredelsen af græs og birketræer vil gøre livet lettere for borgere med allergi.
• Fordi kommunerne også bærer et vigtigt ansvar for at sikre, at flere borgere med allergi trives.

Regeringen skal forpligtes til at fremlægge en ny luftforureningslov, der skal sikre, at kronikere og andre danskere ikke bliver ramt af luftvejssygdomme.

Luftforurening er årligt skyld i mellem 4.000 - 6.000 for tidlige dødsfald i Danmark og koster samfundet 95 milliarder kroner hvert år i sundhedsomkostninger til for eksempel hospitalsindlæggelser, øget medicinbrug og sygefravær.

Luftforureningen i Danmark kommer fra mange forskellige kilder. Men de primære kilder er vores vejtransport, landbrug, brændefyring og industri. De udleder fine partikler og gasser, som trænger ind i kroppen via lungerne og kan forårsage en lang række sygdomme og lidelser som for eksempel astma, KOL, åndedrætsbesvær, kronisk bronkitis, lungekræft, hjerte-kar-sygdomme, blodpropper, demens og diabetes. 

Derfor foreslås det, at den danske luftforurening skal ned under WHO’s anbefalede luftkvalitetskriterier (på 5 mikrogram pr. m3 luft for fine partikler og 10 mikrogram pr. m3 luft for NO2-gas). Det skal ske inden 2030.

Hvorfor skal man sætte ind for at mindske den danske luftforurening?

• Fordi tidlige dødsfald og sundhedsomkostningerne forbundet med luftforurening koster vores samfund 95 milliarder kroner årligt.
• Fordi luftforurening medfører eller forværrer kroniske sygdomme, hvilket resulterer i både menneskelige omkostninger og direkte økonomiske udgifter inden for sundhedssektoren, såsom indlæggelser eller medicinsk behandling.