Allergivenlig byplanlægning styrker livskvaliteten

^{70 % af de adspurgte kommuner vil gerne samarbejde med Astma-Allergi Danmark om allergivenlig beplantning.}

ASTMA-ALLERGI DANMARK KUNNE i løbet af sommeren afsløre resultaterne af en spørgeundersøgelse blandt danskere med pollenallergi. Resultatet var ikke bare tankevækkende, men også foruroligende. Undersøgelsen afslørede nemlig, at hele 72 procent oplever nedsat livskvalitet på grund af pollenallergi.

Ud over de allergiske symptomer som rindende øjne, løbende næse, vejrtrækningsproblemer og pollenastma, når birketræerne og græsset blomstrer, døjer mange nemlig også med symptomer som træthed, koncentrationsbesvær og isolation. Der er altså tale om ganske indgribende konsekvenser i en periode, som mange gerne forbinder med udeliv og sociale aktiviteter i det fri.

Længere pollenperiode 

Et samspil mellem klimaforandringer og vildtvoksende, højt græs i landets kommuner har bidraget til, at græspollensæsonen er blevet 18 dage længere, og at frigivelsen af pollen er steget med 19 procent gennem de sidste 40 år.

Samtidig har mange kommuner og boligforeninger i de seneste år haft fokus på biodiversitet, og det har i mange tilfælde betydet, at græsplæner i by- og boligområder har fået lov at stå med vildtvoksende og blomstrende græs. Det er en rigtig skidt tendens, når 20 procent af befolkningen er udfordret af pollenallergi.

– Vi skal begrænse vildtvoksende græs og skabe bedre vilkår for vilde, hjemmehørende urter og blomster. Det er en udbredt misforståelse, at det høje græs fremmer biodiversitet, så vi bør udbrede beplantning, der både hjælper biodiversitet og de mange borgere med allergi, siger Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark.

Kommunale stikprøver

For at få et billede af, hvordan kommunerne egentlig ser på problemet, spurgte Astma-Allergi Danmark 20 tilfældige kommuner om deres prioritering af allergivenlig beplantning. 18 af dem svarede.

Adspurgt, om de har en strategi eller politik for allergifremkaldende beplantning i by- og boligområder samt rekreative områder, kunne kun tre kommuner svare ja. I forhold til om kommunerne har gennemført konkrete tiltag for at reducere allergifremkaldende træer og græs i kommunen, svarede fem kommuner ja.

Velvilje i kommunerne

Der er tale om en stikprøve, og det er naturligvis positivt, at flere kommuner allerede tænker allergivenligt. Det gælder ikke mindst ved etablering af nye boligområder, hvor kommunerne fra starten har fravalgt allergifremkaldende træarter som f.eks. birk og platan. Selvom der tydeligvis er plads til forbedring, gav Astma-Allergi Danmarks stikprøve på flere punkter god grund til optimisme. Foreningen havde nemlig også spurgt kommunerne, om de ville benytte sig af kommunale retningslinjer for anlæg og vedligehold af allergivenlig beplantning fra Kommunernes Landsforening. Her svarede 12 af de 18 kommuner, som responderede, at de var meget interesserede.

Flere kommuner savnede faktisk konkret viden om, hvilke planter de med fordel skulle vælge for at imødekomme de mange borgere med pollenallergi. De ville gerne drage fordel af andre kommuners allergivenlige tiltag og deling af erfaringer. Her handler det ikke mindst om at formidle, at biodiversitet og allergivenlig beplantning er to sider af samme sag.

Da kommunerne blev spurgt, om de er åbne for at indgå i et samarbejde med Astma-Allergi Danmark eller andre aktører for at fremme allergivenlig beplantning, var 70 procent af kommunerne positive. Og det vil Astma-Allergi Danmark naturligvis hellere end gerne.

Økonomisk balance

Ifølge Anna Gerd Skaaning Ellerbæk, som er beplantningsudvikler i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, vil det allergivenlige alternativ ikke nødvendigvis være dyrere, hvis man sammenholder udgifterne til såning og vedligehold af de to typer beplantning over en 10-årig periode. Man sparer nemlig mange penge på, at græsset ikke skal slås lige så ofte, når man har en allergivenlig beplantning.

– I stedet for at slå græsset 10-12 gange årligt kan man med allergivenlig beplantning nøjes med et par gange. I alle tilfælde er opsamling af det afklippede græs meget vigtigt, da det ellers skaber fornyet næring til det eksisterende græs, fortæller hun.

Kommunerne skal dog passe på med at stirre sig blinde på kun at slå græs et par gange om året. Med kun to græsslåninger årligt skal der reelt være tale om en dominerende, allergivenlig beplantning. Får græs set lov til at brede sig, vil det være nødvendigt med hyppigere græsslåning.

Park- og naturforvalter Benedicte Isabella Dyekjær, der rådgiver flere kommuner i Danmark, bekræfter også, at det ikke nødvendigvis er dyrere for kommunerne at prioritere allergivenlig beplantning. Det kræver blot faglig viden og planlægning.

– Der kan være logistiske problemer i forhold til opsamling og bortskaffelse af det afklippede græs, og så kræver det generelt noget faglighed og grønne fingre at anlægge allergivenlig beplantning, siger Benedicte Isabella Dyekjær.

Sundhed og kommunale løfter

Det er Astma-Allergi Danmarks klare ønske, at kommunerne udarbejder retningslinjer for allergifremkaldende beplantning til landets 98 kommuner samt at få fokus på allergivenlig byplanlægning i den kommende folkesundhedslov. Foreningen har en god dialog med Kommunernes Landsforening og har udarbejdet et forslag til retningslinjer. Det kommer foreningen til at arbejde videre med i samarbejde med KL.

Det forestående kommunalvalg er desuden en oplagt mulighed for at få de folkevalgte kandidater i tale og sørge for, at allergivenlig beplantning også står højt på dagsordenen efter valget.

Du har lige læst en artikel fra vores medlemsblad Astma+Allergi

Astma+Allergi giver dig personlige fortællinger, den nyeste forskning og hjælper dig til et bedre liv med astma og allergi. Som medlem får du medlemsbladet direkte i din postkasse fire gange om året, eller du kan vælge at modtage bladet digitalt. 
Bliv medlem, og få det nyeste medlemsblad