Penicillinallergi

Allergi over for penicillin er en af de hyppigst forekommende medicinallergier, men det er dog en sjælden allergi. Hvis du har mistanke om allergi over for penicillin, er det vigtigt at blive diagnosticeret korrekt.

Publiceret 15/02 2022

Ca. 7 min. læsning

Del artikel

Udslæt på huden under en penicillinkur er heldigvis sjældent et tegn på allergi over for penicillin. Oftest er hududslæt, diarré og kvalme almindelige bivirkninger af medicinen eller et led i selve sygdommen.

Penicillinallergi

Hvis du har allergi over for penicillin eller andre lægemidler, reagerer din krop, fordi immunsystemet opfatter medicinen som noget fremmed, det skal bekæmpe. Symptomerne på allergi bliver altså fremkaldt af en overreaktion i immunsystemet.

Man kan udvikle allergi over for praktisk taget alle former for lægemidler, og her er penicillinallergi den mest almindelige.

Penicillin bliver brugt til mange sygdomme og af både børn og voksne. Derfor vil vi stort set alle sammen på et eller andet tidspunkt i vores liv blive behandlet med penicillin, hvor vi kan opleve uønskede virkninger.

Tidligere undersøgelser har vist, at op mod 10 procent af vi danskere menes at være allergiske over for penicillin. Men når lægerne undersøger personer, der for mange år siden fik eksempelvis udslæt under en penicillinkur, viser det sig, at langt de fleste alligevel godt kan tåle penicillin.

Overdiagnosticering af penicillinallergi hos børn er særligt udtalt. Under fem procent af de børn, der bliver henvist til udredning på grund af mistanke om penicillinallergi, har reelt allergi over for penicillin.

I alt gætter danske eksperter på, at mindre end en procent af danskerne har penicillinallergi.

Andre reaktioner af penicillin

Mens en allergisk reaktion stammer fra immunsystemet, er de fleste reaktioner i forbindelse med medicinsk behandling et resultat af, at kroppen reagerer på selve sygdommen, eller en bivirkning af medicinen.

Behandling med penicillin kan eksempelvis give mavesmerter eller diarré, fordi penicillinen ødelægger flere af de normalt forekommende bakterier i tarmen. Mange kvinder udvikler desuden en svampeinfektion i skeden umiddelbart efter en penicillinkur, fordi penicillinen påvirker skedens normale forsvar.

Ingen af disse symptomer er dog et udtryk for penicillinallergi, men defineres som en bivirkning, som al virksom medicin kan have.

Der er også en anden vigtig årsag til, at mange tror, at de har allergi over for penicillin. Penicillin bliver nemlig ofte givet mod febersygdomme, der i sig selv kan give symptomer, som kan blive forvekslet med allergi, herunder hududslæt.

Årsager til penicillinallergi

Der findes ingen nuværende viden om, hvorfor et fåtal reagerer allergisk på penicillin. Men det ser ikke ud til, at personer med andre former for allergi har større risiko for at udvikle allergi over for penicillin. Penicillinallergi er heller ikke arveligt betinget.

Personer, der ofte bliver behandlet med penicillin, har dog en øget risiko for at udvikle allergi mod midlet. Her adskiller det sig altså ikke fra andre former for allergi, hvor risikoen for allergi øges, jo mere kroppen udsættes for det enkelte allergen.

Symptomer på penicillinallergi

De mest almindelige symptomer på penicillinallergi er hududslæt – enten i form af nældefeber eller et rødprikket udslæt. Nældefeber viser sig som pudeformede, kløende hævelser på huden omgivet af rødme og minder om det udslæt, man kan få efter at være blevet brændt af en brændenælde – heraf navnet. Nældefeber kan optræde over hele kroppen, og det kan flytte sig fra et sted på kroppen til et andet.

Symptomerne på allergi kan begynde når som helst under en penicillinkur, og nogle gange ses de først flere dage efter, at man er stoppet med behandlingen.

Det alvorligste symptom ved penicillinallergi er anafylaksi (også kendt som allergisk shock), som kan være livstruende, og som skal behandles hurtigt. Her udvikler reaktionerne sig i løbet af få minutter, hvor man pludselig føler sig utilpas, bliver svimmel og eventuelt besvimer, fordi blodtrykket falder drastisk.

Ved allergisk shock ses også rødme af huden, kløe, nældefeber, udtalt hævelse i ansigtet og vejrtrækningsbesvær, der i værste fald kan føre til kvælning. Heldigvis forekommer allergisk shock meget sjældent.

Diagnose af penicillinallergi

Hvis du eller dit barn i forbindelse med penicillinbehandling får symptomer, der får dig til at mistænke allergi, skal du kontakte din læge og fortælle om reaktionen.

I en del tilfælde vil lægen straks kunne afgøre, om reaktionen skyldes allergi eller en bivirkning af medicinen. Hvis der er tvivl og behov for behandling med antibiotika, vil lægen lave en nærmere undersøgelse.

Hvis det drejer sig om en behandling, der skal fortsættes, kan lægen formentlig finde et alternativt lægemiddel.

Der findes ingen hundrede procent sikker måde at teste for penicillinallergi. Oftest vil du først få taget en blodprøve, som bliver undersøgt for allergiantistof mod penicillin. Er den positiv, er du allergisk, og du skal i fremtiden behandles med alternativer til penicillin.

Hvis blodprøven er negativ – altså uden antistoffer mod penicillin – tyder det på, at du ikke har allergi, men man kan ikke være helt sikker. Penicillin nedbrydes nemlig i kroppen, og nogle mennesker reagerer allergisk på nedbrydningsprodukterne. Den slags allergi fanges ikke ved blodprøven, og derfor vil du skulle undersøges yderligere.

Næste skridt er en provokationstest. Her får du først en meget lille dosis og senere en gradvist større dosis penicillin, mens du bliver observeret omhyggeligt af en sygeplejerske eller læge, der er klar til straks at behandle eventuelle reaktioner. Undersøgelsen tager flere timer og vil som regel foregå på et hospital.

Hvis ikke der opstår reaktioner i observationstiden på hospitalet, bliver du måske sendt hjem med penicillintabletter for at vurdere eventuelle senreaktioner – naturligvis med grundig instruktion i, hvordan du skal forholde dig ved eventuelle symptomer.

Gode forholdsregler for personer med penicillinallergi

Bekræfter testen, at du har penicillinallergi, må du forvente at have allergien resten af livet. Det betyder, at du aldrig fremover må blive behandlet med penicillin. Her skal du i stedet behandles med en anden type antibiotika.

Sørg for, at oplysningerne om din penicillinallergi er nemme for sundhedspersonalet at finde – også i en akutsituation, hvis du kommer ud for en ulykke. Husk også at informere din egen læge, lægevagten og hospitalet, og skriv det for eksempel på dit sygesikringsbevis. Har du haft meget svære reaktioner, kan en SOS-kapsel eller tilsvarende være en god idé.