Nyheder

Nu anbefaler Sundhedsstyrelsen igen, at vi tager mundbind på

Det øgede corona-smittetryk har medført, at sundhedsmyndighederne igen anbefaler, at du tager mundbindet i brug. Du kan derfor med fordel anskaffe dig et mundbind, der er mærket af Astma-Allergi Danmark

Publiceret 24/11 2021

Ca. 4 min. læsning

Del artikel

allergimærkede mundbind
Foto: Shutterstock

Stigningen i tilfælde med Covid-19 har fået regeringen og sundhedsmyndighederne til at anbefale, at danskerne igen bærer mundbind indendørs og på steder, hvor mange mennesker samles.

Da mundbindene ofte bæres i lang tid, kan det skabe utryghed i forhold til en eventuel hudallergi. Derfor arbejdede Astma-Allergi Danmark allerede ved første nedlukning på at få allergimærkede mundbind på markedet. Du kan derfor nu finde adskillige mundbind, som er mærket med Asthma Allergy Nordic og nogle af disse sælges også til private.

Køb allergimærkede mundbind som privatperson

Se efter Asthma-Allergy Nordic logoet:

Asthma Allergy Nordic
  • Medical Disposable Face Mask fra EMS Medical. Kan købes i Matas butikker og på webshop www.matas.dk
  • Medicinske mundbind Type IIR fra InnoPrevent. Kan købes på webshop www.innoprevent.dk

Der er flere godkendte mundbind, men de sælges til regionerne og andre fagprofessionelle via webshops. Se alle mundbind og forhandlere på www.kemilex.dk under kategorien ”Mundbind”.

Allergi eller irritation?

Gener fra brug af engangsmundbind kan opstå på grund af allergi over for specifikke indholdsstoffer – men de kan også opstå på grund af irritation af huden. Nogle oplever irritation af huden, når de bærer mundbind i længere tid. Irritationen kan for eksempel skyldes friktion mellem elastikken og huden bag ørerne, eller at nogle mundbind kradser på kinder og hage. Det fugtige miljø, som opstår ved brug af mundbind, kan også være årsag til hudgener.

Vær opmærksom på, at allergimærkede mundbind ikke kan afhjælpe irritation på huden. Allergimærkede mundbind kan derimod minimere risikoen for, at man oplever reaktioner på grund af allergi fra stoffer i mundbind.

Medlemskab for dig med astma og allergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med astma og allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem nu

Meld dig ind her

Mundbindene er grundigt vurderede

Allergifremkaldende stoffer i engangsmundbind kan blandt andet være latex eller gummikemikalier i elastikken, kolofonium og konserveringsstofferne MI og formaldehyd i det stoflignende materiale eller nikkel i næseklemmen, hvis den er af metal.

Med de allergimærkede mundbind har Astma-Allergi Danmark gjort arbejdet for dig. Foreningens faglige eksperter har nøje gennemgået alle materialerne og indholdsstofferne i flere typer mundbind.

I nogle tilfælde er man måske ikke klar over, at man er allergisk over for et givent stof. Derfor er det en god idé at bruge mundbind med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, da produkterne er vurderet i forhold til en eventuel allergirisiko.

Astma-Allergi Danmarks allergimærkning

Formålet for Astma-Allergi Danmarks allergimærkning er at gøre det lettere at minimere risikoen for at udvikle hudallergi. Mærket hjælper også mange af de forbrugere, der allerede er allergiske.

Allergimærkningen tillader blandt andet ikke:

  • Konserveringsmidlerne MI og formaldehyd i mundbindenes stoflignende materiale
  • Latex og gummikemikalier i elastikken
  • Nikkel i næseklemmen
  • Syntetisk og naturlig parfume

Ifølge Sundhedsstyrelsen skal mundbind ses som et supplerende tiltag til at reducere risikoen for smitte og kan ikke erstatte øvrige smitteforebyggende anbefalinger, som vaccination, afstand, håndhygiejne og udluftning. For at mundbindet skal have en smitteforebyggende effekt, er det vigtigt, at det benyttes korrekt. Det vil sige, at det skal slutte tæt om både mund og næse, at det ikke genbruges, og at hænderne vaskes eller desinficeres, når det tages af og på.

Du kan læse mere omkring Coronavirus her

Hvis du er i særlig risiko, kan du læse mere hos Sundhedsstyrelsen

Hvis du oplever bekymringer under pandemien, kan du finde hjælp til hverdagen her

Håndvask og -desinfektion er hårdt ved hænderne

Husk at passe på din hud ved at bruge hånddesinfektion, -sæbe og -creme med allergimærket Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic.

Læs mere her

Bliv en del af fællesskabet

Meld dig ind i Astma-Allergi Danmark