Luftforurening koster årligt tusinder af liv og milliarder af kroner

Mængden af sundhedsskadelige partikler i luften overskrider WHO´s nye retningslinjer i stort set alle større og mellemstore danske byer. Forureningen kan forårsage astma, give kræft og koster samfundet en formue. Kræftens Bekæmpelse og Astma-Allergi Danmark opfordrer til øget fokus på renere luft og bedre sundhed i den aktuelle debat om grøn omstilling.

Publiceret 10/08 2022

Ca. 6 min. læsning

Del artikel

_{Tekst: Direktør i Astma-Allergi Danmark Anne Holm Hansen og administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse Jesper Fisker}

^{Foto: Shutterstock}

Det begynder måske med en mere hvæsende vejrtrækning. Hos dig selv eller dine børn. Det kan også være en uvant smerte i kroppen: stikkende jag, hoste, irritation. Sådan oplever mange danskere konsekvenserne af luftforurening i dagligdagen. Dog kan det være svært at forholde sig til forurenet luft. Selvsagt fordi vi ikke kan se den, men også fordi konsekvenserne er langsigtede og kommer snigende.

Faktum er imidlertid, at vores luft er forurenet. Og at den i de fleste større danske byer overskrider WHO´s seneste retningslinjer for forurening med såkaldt fine partikler. Og den slags forurening kan medføre eller forværre en lang række sygdomme, blandt andet astma hos børn og voksne, nedsat lungefunktion, hjerte-kar-sygdomme og lungekræft. Hvert år er partikelforurening skyld i op mod 4.200 for tidlige dødsfald i Danmark.

Siden 1990’erne er der kommet mere fokus på luftforurening, og hvordan vi mindsker den. De tiltag, der er blevet sat i værk, har hjulpet. Men vi kan gøre langt mere. Og vi skal gøre langt mere. Ud over den umiddelbare gevinst for folkesundheden forbundet med mere ambitiøse tiltag vil vi kunne gøre indhug i regningen på 79 milliarder kroner, som luftforurening vurderes at koste samfundet årligt.

På en dybt tragisk baggrund har vi i den seneste tid været vidner til en hidtil uset politisk handlekraft på hele forsyningsområdet. Omstillingen til uafhængige og grønne energikilder er i højsædet. Og heri ligger også en del af nøglen til at komme den skadelige partikelforurening til livs. Astma-Allergi Danmark og Kræftens Bekæmpelse efterlyser derfor en national politisk plan for bedre sundhed gennem renere luft.­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­­

Den forurening, vi selv kan skrue på

En stor del af den luftforurening med partikler, vi i Danmark er udsat for, er blæst hertil med vinden fra andre lande. Men vi bliver alligevel nødt til at tage ansvar for at gøre noget ved den. Derfor er det afgørende, at danske politikere arbejder for at fremme ambitiøs regulering af ren luft blandt vore nabolande og i Europa.

Og fra hvilke kilder kommer forureningen så? Den stammer blandt andet fra forbrænding på kraftværker, fra bil- og skibsmotorer, fra landbruget og fra industrien. Kigger vi helt isoleret på den partikelforurening, der udledes i Danmark, er den største udleder dog brændeovnene. De tegner sig for næsten halvdelen af den danske partikelforurening, hvilket er en del mere end trafikken. Forklaringen bag er, for det første, at vi har rigtig mange brændeovne i Danmark. 700.000 styk ifølge de nyeste tal. Og dernæst, at røgen fra brændeovne ikke renses, i modsætning til udstødning fra biler, hvor EU-krav har været med til at sænke forureningen betydeligt. Selv nye, svanemærkede brændeovne forurener massivt sammenlignet med andre varmekilder, også selvom man følger anbefalingerne for korrekt optænding.

Skal vi sætte effektivt ind over for partikelforurening, er brændeovnene altså ikke til at komme uden om. Men det kan ikke stå alene. En bredere politisk indsats er nødvendig, for at alle får mulighed for at indånde ren luft i deres hverdag. Med det for øje er her fire bud på tiltag, der bør sættes i gang øjeblikkeligt, for at vi kan nå i mål og leve op til WHO´s retningslinjer:

1. Der er brug for en bred national handleplan mod luftforening

Danske politikere bør iværksætte en ambitiøs national handleplan, der indeholder bindende mål om at sænke luftforureningen med partikler og stoffer, så Danmark ikke overskrider WHO’s retningslinjer. Danmark bør også arbejde for renere luft i Europa. EU’s grænseværdier for partikelforurening og anden luftforurening er væsentligt mere lempelige end WHO’s. Astma-Allergi Danmark og Kræftens Bekæmpelse mener, at EU’s retningslinjer bør følge retningslinjerne fra WHO, og det skal Danmark arbejde for.

2. Viden og information om luftforurening

Da partikelforurening er en usynlig fjende, er der brug for oplysning til befolkningen om den forurening, vi er udsat for, så vi hver især har mulighed for at forholde os til problemet og handle på et oplyst grundlag. Det gælder især i forhold til brændeovne. Det skal være lettere for borgerne at finde information, og myndighederne skal proaktivt informere befolkningen gennem landsdækkende kampagner. Oplysning om brændeovnes massive, sundhedsskadelige forurening af luften – indendørs og udendørs – samt om de klimaskadelige virkninger af røgens sodpartikler er alfa og omega. Samtidig er vi nødt til at styrke forskningen på området. Både i forhold til sygdomsrisikoen ved luftforurening generelt og effekten af de forskellige indsatser og virkemidler mod luftforurening. Jævnlige, lokale målinger i de enkelte kommuner er også nødvendige, så det er muligt løbende at følge, om luftkvaliteten lever op til WHO´s retningslinjer.

3. Mindre forurening fra trafik i byerne

Det er oplagt, at der skal politisk fokus på at fremme cyklisme og elcyklisme i de større byer. Når det bliver nemmere at vælge cyklen frem for bilen i hverdagen, mindsker det ikke alene luftforurening, støj og trængsel. Cyklisme fremmer også fysisk aktivitet og giver klimamæssige og sundhedsmæssige fordele til samfundet og den enkelte. Der bør også være fokus på at fremme kollektiv transport og eldrevne køretøjer. Andre mulige virkemidler er for eksempel nulemissionszoner, hvor kun elbiler og andre køretøjer uden forbrændingsmotor har adgang, og miljøzoner i store og mellemstore byer, hvor både biler, tung transport og arbejdsmaskiner skal opfylde de nyeste, europæiske miljøkrav (Euro-6). ­­

4. Støtte til at udfase brændeovn

Miljøministeriet etablerede i 2019 en skrotningsordning for brændeovne, som indebar tilskud til at nedlægge brændeovnen eller erstatte den med en nyere model. Men da nye brændeovne stadig forurener massivt sammenlignet med andre varmekilder, foreslår Astma-Allergi Danmark og Kræftens Bekæmpelse en ny tilskudsordning, som både understøtter den grønne omstilling og sikrer renere luft. Det bør ikke være muligt at erstatte sin brændeovn med en nyere af slagsen. I stedet bør man kunne få tilskud til en varmepumpe.

I Regeringens plan for Fremtidens Grønne Byer fra 2021 lagde et af initiativerne op til, at danske kommuner fra ­­ 2024 kan forbyde private brændeovne fra før 2008. Skal loven reelt sikre renere luft, bør kommunerne kunne indføre et stop for både nye og ældre brændeovne i tætbebyggede områder. Det bør samtidig være muligt for kommunerne at beslutte, at der ikke skal opsættes brændeovne i nybyggeri, samt at boligejere ikke kan geninstallere en brændeovn, hvis den er blevet nedlagt af den tidligere ejer.

Ændringer kommer til at kræve politisk mod og handling

Der er kommet meget ny viden om luftforurening de seneste 20 år. Det forpligter os som samfund. Hvis vi ønsker ren luft, der lever op til WHO’s seneste retningslinjer for partikelforurening, kommer det til at kræve beslutsomhed, handling og vilje til ændringer. For luftforurening er måske usynlig. Men det er afgørende, at vi får den frem i lyset, så vi kan handle og forhindre, at flere børn og voksne bliver syge af astma, hjerte-kar-sygdomme og lungekræft. Og med indsigt, ambitiøse indsatser og rettidig omhu kan vi sikre renere luft til alle. ­­­