simple image

Fritvoksende græsarealer i kommunerne

Astma-Allergi Danmark arbejder for en astma- og allergivenlig dagsorden, som kan forbedre vilkårene for alle med astma, allergi, høfeber og eksem og deres pårørende. Derfor sætter vi politisk fokus på fritvoksende græsarealer rundt omkring i Danmark.

Situationen og udviklingen lige nu

Vi har i 2019 observeret en trend i kommunerne, som går ud på at lade græsset vokse frit langs landevejene og på andre offentlige græsarealer med det formål at give føde og levesteder til insekterne samt at spare klimaet for CO2 udslip ved nedklipning. Dette sker som følge af de senere års stigende fokus på aktivt at øge grønne områder og insektfremmende beplantning. Det bakker vi stærkt op om hos Astma-Allergi Danmark, men vi har et ønske om også at få folkesundheden med i spil.

Hvad er problemet?

Normalt kan man begrænse græssets blomstring ved at slå det oftere gennem blomstringssæsonen. Når græs får lov at vokse frit, frigiver det en langt større mængde pollen og samtidig kommer mange arter op i hovedhøjde, som udgør en endnu større gene for græspollenallergikerne.

Derudover er græs ikke insektbestøvet, men vindbestøvet. Det betyder, at vores vilde bier ingen glæde har af græsblomsterpollen som føde eller habitat. Dog udgør nogle græsser levesteder til sommerfuglelarver.

Samtidig er græs ekstremt konkurrencedygtigt. Når det vokser frit tager det både sol, vand og næring fra de vilde markplanter, der ellers er målet, hvis man ønsker at bidrage med føde til vilde bier og sommerfugle.

Hvorfor er det et problem?

Græs er den mest udbredte pollenallergi i Danmark, sæsonen er lang og kan være drøj for allergikere. I år fik vi blandt andet en henvendelse fra et medlem der var så stærkt generet af græs langs vejkanterne, at vedkommende måtte tage bilen til arbejde i stedet for cyklen og som på de værste dage måtte melde sig syg fra arbejde.

Hvad kan Astma-Allergi Danmark foreslå?

Ønsket hos kommunen er hovedsageligt at fremme føde- og levesteder for insekterne og især bier. For eksempel er Ballerup kommune godt klar over, at græsblomster ikke giver noget brugbart til bier. Deres fokus er på at få flest muligt insektbestøvede blomster til at spire frem samt at slå græsset så få gange som muligt. Kommunens interesse er altså også at hæmme græsset og fremme vilde markblomster, hvilket sideløber med vores interesse for, at der kommer færre græspollen i græssæsonen. Udfordringen er, at græs er en enormt levedygtig plant, som gerne udkonkurrerer de fleste andre planter.

Kommunens vision for fremtiden er at fortsætte forsøget med at gøre forskellige tiltag ved rabatterne for at nærme sig målet. Det inkluderer altså at lade græsset vokse frit nogle steder. Allergikerens gener ved det fritvoksende græs er ikke taget med i overvejelserne og insekternes tarv kommer i første række. Det samme gælder Skanderborg og Vordingborg kommune hvor et lignende forsøg foretages. Når det er sagt så er kommunen ikke afvisende overfor en allergivenlig vinkel på forsøgene, hvis denne kan implementeres uden stor økonomisk- eller arbejdsindsats forøgelse. 

Astma-Allergi Danmarks pollenbiolog har søgt sparring med andre foreninger, der både arbejder for rigere natur og biodiversitet (Danmarks Naturfredningsforening, Vild Med Vilje og Habitats), for at kunne rådgive om de mest effektive metoder, der både kan møde allergikere og biodiversiteten. Astma-Allergi Danmarks umildbare bedste tilgang er at tilbyde assistance til kommunen, så vi kan følge projektet løbende og byde ind hvor projektet kan trækkes i en allergivenlig retning. For eksempel hvis kommunerne er i tvivl om, hvorvidt græsset skal slås om foråret eller om efteråret, så vil det gavne allergikerne at det bliver om foråret.

Der er også andre tiltag, kommunerne kan forsøge sig med. Blandt andet udplantning af plantearter der snylter på græsrødderne og dermed reducerer mængden af græs eller udplantning af blandede frøblandinger med markblomster.

Kontaktperson

 

Anne Holm Hansen
Vicedirektør

Tlf.: 43 43 59 11
Mail: info@astma-allergi.dk