Bliv klog på kløe

Hvad sker der egentlig rent fysisk i kroppen, når vi klør os? Og hvorfor kan det føles godt at kradse?

Publiceret 16/11 2021

Ca. 3 min. læsning

Del artikel

Kradse, klø…

​Når vi kradser der, hvor det klør, aktiveres et let smertesignal. Det sætter gang i nogle nerveforbindelser i rygmarven, som er specifikt kløehæmmende, og dermed blokeres kløesignalet.

Ahh – det føles godt

Når vi giver efter for kløen og kradser, kan det, ud over at dæmpe kløen, fremkalde en følelse af velbehag. Det ser ud til, at intensiteten af dette velbehag afhænger dels af typen og sværhedsgraden af kløen, dels af, hvor intenst man kradser. Det er vist, at graden af det velbehag, som kradseriet udløser, er proportionel med aktivering af særlige belønningscentre i hjernen.

En (u)praktisk reaktion

Trangen til at kradse signalerer, at der kan være ting i huden, som kan gøre skade – for eksempel parasitter, splinter eller giftstoffer fra dyr og planter og fra miljøet omkring en. Biologisk set kan kløe derfor give mening, fordi disse ting jo er uvelkomne elementer, som ikke skal være i huden. Derimod tjener kløe ikke umiddelbart noget større formål ved kløende hudsygdomme. Her er kløen blot med til at stresse hjernen og forringe livskvalitet og søvn.

To typer af kløe

​Reaktionen i kroppen, som udløser kløe, afhænger af hvilken type eksemsygdom der udløser den. Helt overordnet kendes til to helt separate nervesignalsystemer, som kan signalere kløe til hjernen:

Kløe ved nældefeber

Når kløe er udløst af stoffet histamin, som det er tilfældet ved nældefeber (og høfeber), aktiveres en særlig gruppe nervefibre i huden (eller slimhinderne). Nervefibrene er beklædt med såkaldte histaminreceptorer og kan derfor effektivt blokeres med antihistaminpiller.

Kløe ved fx atopisk eksem

Ved kløe, der ikke er udløst af histamin, som blandt andet forekommer ved atopisk eksem, aktiveres en helt anden gruppe nervefibre. De er ufølsomme over for antihistamin, og faktisk er der ingen lægemidler på markedet, som specifikt kan blokere kløe, som ikke er udløst af histamin. Har man en eksemsygdom med den type kløe, forsøger man derfor ofte at løse kløeproblemet ved først at identificere og derefter behandle kløens årsag.

Kløesignaler fra hud til hjerne

Kløe kan defineres som en ubehagelig sanseoplevelse, der udløser en trang til at kradse. Kløesignaleringen sendes fra hud (eller slimhinder) til hjernen. Det sker via nogle specialiserede serieforbundne nervebaner. Kløenerverne starter alleryderst i huden, hvorfra de løber til rygmarven og kobles med kløenervebaner, der leder kløesignalet videre til et område i hjernen kaldet thalamus. Herfra projiceres kløesignalerne til forskellige hjernecentre, som indbyrdes koordinerer en respons, der ofte ender i krads.

Det er svært at lade være!

Evnen til klø og kradse og derved fjerne fremmedlegemer, der kan skade huden, har formentlig haft stor betydning for vores udvikling og overlevelse som art. Evolutionen har gjort, at vi har udviklet specifikke reaktioner på forskellige ting, vi udsættes for – herunder nydelsen ved at kradse hårdt på et kraftigt kløesignal. Denne nydelse er belønning for at fjerne noget, som kan øge vores overlevelse. Det er stadig smart, hvis der ligger en fnatmide i huden – men ikke særligt smart, når det gælder kroniske hudsygdomme.

Medlemskab for dig med børneeksem

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med børneeksem har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året