Velkommen til vores nye hjemmeside.

Klik her, og læs mere

Viden om Astma Behandling

Astmamedicin

Astmamedicin inddeles i to hovedgrupper: anfaldsmedicin og forebyggende medicin.

Publiceret 15/06 2021

Ca. 9 min. læsning

Del artikel

Den rette behandling er vigtig, hvis du har astma. Hvis din astma er velbehandlet, bør du være symptomfri størstedelen af tiden.

Til behandling af astma bruges oftest inhalationsmedicin. Denne type medicin virker direkte i bronkierne, som er der, hvor sygdommen er. Ved at bruge inhalationsmedicin, der virker lokalt i lungerne, minimerer man risikoen for bivirkninger, sammenlignet med fx tabletbehandling, hvor medicinen påvirker hele kroppen.
Behandlingen af astma er som oftest inhalationsmedicin; alle har brug for forebyggende medicin med steroid/binyrebarkhormon, og derudover skal alle have anfaldsmedicin til brug i akutte situationer. Hvis du får inhalationsmedicin som spray, kan det være en fordel at bruge den sammen med en spacer/åndingsbeholder.

Din læge har også mulighed for at supplere behandlingen med andre typer medicin. Det kan både være tabletter, tyggetabletter, og ved svær astma kan man benytte injektioner. Her kan du læse om:

  • Inhalationsmedicin
  • Anden medicin
  • Anden behandling

Inhalationsmedicin

Forebyggende behandling

Alle med astma har brug for forebyggende behandling, hvor der bruges inhalationsmedicin med steroid/binyrebarkhormon.

Steroider virker ved at dæmpe den betændelseslignende tilstand i luftvejene. Denne tilstand kaldes inflammation. Reaktionen i slimhinden skyldes ikke en infektion med bakterier og virus. Derfor hjælper antibiotika ikke. Det gør steroider. Medicinen får hævelsen og inflammationen til at falde, og slimhinden bliver mere modstandsdygtig over for det, som giver dig symptomer.

Det er vigtigt, at du bruger din forebyggende medicin som foreskrevet af lægen– også i de perioder, hvor du ikke har symptomer på astma. Hvis du er i god forebyggende behandling, har du ikke brug for anfaldsmedicin så tit.

Der er dog nogle med en mild astma, som har en behandlingsplan, hvor der udelukkende skal tages forebyggende inhalationsmedicin, hver gang der tages luftvejsudvidende medicin.

Se medicinskema udarbejdet af medicin.dk for aktuelle priser

Luftvejsudvidende medicin

Luftvejsudvidende medicin får de små muskler omkring dine små luftrør til at slappe af, så passagen bliver større, og luften kan strømme mere frit i dine lunger. Nogle af de bronkieudvidende præparater hedder Beta2-agonister, og de findes i to grupper:

Korttidsvirkende:
De virker hurtigt og i kortere tid (ca. 4 timer) og kan bruges ved symptomer/astmaanfald. Den kaldes ofte anfaldsmedicin, akutmedicin eller ’den blå inhalator’.


Se medicinskema udarbejdet af medicin.dk for aktuelle priser

Langtidsvirkende:
Der findes flere typer, og de virker i 12-24 timer.

En af typerne (formoterol) har en hurtigindsættende effekt og kan i kombination med

inhalationssteroid bruges både som anfaldsmedicin og som forebyggende medicin.

De øvrige langtidsvirkende beta2-agonister tages altid dagligt og altid sammen med

inhalationssteroid, men kan ikke bruges til anfaldsbehandling.

Se medicinskema udarbejdet af medicin.dk for aktuelle priser

Kombinationspræparater

Mange har behov for en behandling med både inhalationssteroid og langtidsvirkendeluftvejsudvidende medicin til forebyggende og/eller anfaldsbehandling. Derfor findes der præparater, som kombinerer disse i samme inhalator.

Tre-stofs-behandling (eller triple-behandling) kan være relevant til voksne med astma som ikke er tilstrækkeligt kontrolleret med en fast kombination af høj dosis inhalationssteroid og langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin, og som har oplevet en eller flere astmaforværringer det seneste år.
Behandlingen fås som inhalationsmedicin, og alle tre indholdsstoffer er kombineret i samme inhalator.

Akutmedicin

Det er vigtigt, du ALTID har din anfaldsmedicin med dig. Det gælder både, hvis du bruger et kombinationspræparatet som indeholder formoterol/inhalationssteroid eller en korttidsvirkende beta2-medicin som anfaldsmedicin.

Du skal være opmærksom på, at din inhalator ikke pludselig er tom for medicin eller har overskredet udløbsdatoen. Hvis du har brug for at tage anfaldsmedicin/’den blå inhalator’ to eller flere gange om ugen, kan det være tegn på, at du har brug for at få justeret din behandling – tal med din læge om dette.

Får du symptomer i forbindelse med sport eller fysisk anstrengelse, kan det for nogle personer, være en fordel at tage anfaldsmedicin inden anstrengelsen. Tal med din læge, om det er relevant for dig. Lægen bør samtidig overveje, om det vil være relevant at justere din forebyggende behandling.


Se medicinskema udarbejdet af medicin.dk for aktuelle priser

Brug din astmamedicin korrekt

Det er vigtigt, at du bruger din medicin korrekt. Hvis du bruger medicinen forkert, opnår du ikke den optimale effekt.

Her får du en række gode råd, som alle kan bruge:

  • Tøm lungerne inden du suger.
  • Luk læberne helt om mundstykket – pas på at tungen ikke dækker for hullet.
  • Se fremad og lidt op, når du suger ind på inhalatoren.
  • Hold vejret i 5-10 sekunder efter du har suget ind på inhalatoren.
  • Skyl munden eller børst tænder efter du har brugt din inhalator.
  • Husk at tjekke om der er doser tilbage i din inhalator – det er ikke alle, der har en dosistæller på. Er der ikke dosistæller på din inhalator, så hold regnskab med, hvor mange doser du bruger, så du ved, hvornår du skal skifte.
  • Hvis du bruger en spacer, så husk at den jævnligt skal rengøres – se hvordan i indlægssedlen.

Her kan du se, hvordan du tager din astmamedicin korrekt:

Sådan tager bruger du din pulverinhalatorer

Sådan bruger du inhalationsspray uden åndingsbeholdere

Anden medicin

Der findes flere former for medicin, som kan bruges som tillæg til den forebyggende behandling, hvis denne ikke virker tilstrækkeligt.

Leukotrienantagonister anvendes hovedsageligt som supplement til den forebyggende behandling med inhalationssteroid. Leukotrienantagonister kan også være med til at forebygge anfald i forbindelse med fysisk anstrengelse og lindre høfebersymptomer. Behandlingen med leukotrienantagonister er både for børn (fra 6 mdr.) og voksne. Leukotrienantagonister fås som tabletter, tyggetabletter og granulat.

Tiotropium kan være relevant som tillægsbehandling ved moderat og svær astma, hvor man i forvejen bliver behandlet med forebyggende astmamedicin og langtidsvirkende beta2-agonist. Tiotropium fås som inhalationsbehandling og er en luftvejsudvidende medicin.

Tabletbehandling med binyrebarkhormon kan være nødvendigt for en kort periode, hvis man oplever en forværring i astmaen. Længerevarende tabletbehandling med binyrebarkhormon påvirker hele kroppen og anvendes derfor kun til dem, der har svær astma, hvor symptomerne ellers ikke kan holdes under kontrol med anden behandling. Langtidsbehandling bør i videst mulige omfang undgås, og hvis det er nødvendigt, så skal det ordineres af specialist i lungesygdomme.

Biologiske lægemidler kan være tillægsbehandling til dem med svær vedvarende astma, hvor højdosis inhalationssteroid og langtidsvirkende luftvejsudvidende medicin ikke er tilstrækkelig. Der findes flere forskellige typer biologisk medicin målrettet personer med svær astma. Der skal altid laves en individuel vurdering af en speciallæge om, hvorvidt man vil have gavn af biologisk medicin til behandling af svær astma og hvilken type biologisk medicin, der passer til den enkelte.


Biologisk medicin gives som injektioner og ordineres af læger på særligt udvalgte sygehusafdelinger med speciale i svær astma.

Anden behandling

Bronkial termoplastik

Til at behandle svær, ukontrolleret astma kan man benytte teknikken bronkial termoplastik.
Bronkial termoplastik er en behandling, som kun tilbydes få steder i Danmark. Behandlingen kan bruges som middel mod svær, ukontrolleret astma hos voksne.

Behandlingen foretages med en lungekikkert, der føres ned gennem luftrøret og ud i de mindre luftrør – bronkierne – en efter en. Når lungekikkerten når ud i en luftvej udfoldes metaltråde, der opvarmer vævet til 65 grader.

Den høje temperatur svækker de glatte muskler omkring bronkierne, hvorved deres følsomhed nedsættes. Musklerne trækker sig derfor ikke så let sammen, og der forekommer færre astmasymptomer.

Ved bronkial termoplastik behandles cirka en tredjedel af patientens lunger per gang, og behandlingen gennemgås derfor tre gange med tre ungers mellemrum. Hver behandling tager cirka 45 minutter.

Behandlingen tilbydes voksne, der lider af svær, ukontrolleret astma Som ikke kan få kontrol over sygdommen trods medicinsk behandling.

Find hjælpemidler til indtagelse af astmamedicin

Medlemskab for dig med astma

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med astma har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året