Velkommen til vores nye hjemmeside.

Klik her, og læs mere

Viden om Astma Astma og hverdagen

Infektioner og astma

For at beskytte dig bedst muligt mod følgevirkningerne af en infektion, er det vigtigt, at du er velbehandlet for din astma.

Publiceret 24/08 2021

Ca. 5 min. læsning

Del artikel

Du skal tage den medicin, som lægen har ordineret. Hvis du er i tvivl om, hvilken medicin du skal tage og i hvilke doseringer, så bør du tale med lægen, så du kender din behandlingsplan.  

Oplever du symptomer fra luftvejene som f.eks. hoste, åndenød og trykken for brystet, så kontakt lægen med henblik på en eventuel justering af behandlingsplanen. Virker medicinen ikke optimalt eller har du fået nye symptomer, så skal du også kontakte lægen.  

Tal evt. med lægen, om du bør vaccineres for influenza og evt. lungebetændelse.  

Her kan du læse mere om influenza, lungebetændelse og corona-virus.

Influenza

Influenza er en virusinfektion og når du har astma, er der øget risiko for at din astma bliver forværret.

Influenza overføres som luftbåren smitte, fx ved host og nys og det er vigtigt med god håndhygiejne samt at hoste og nyse i ærmet.

Ukompliceret influenza behandles som oftest med sengeleje. Lægen kan eventuelt ordinere et anti-viralt præparat, der kan nedsætte sygdomsvarigheden.

Vaccination mod influenza

Det kan være en god idé at huske influenzavaccinationen.

Vaccination mod influenza har vist sig at nedsætte risikoen for at du får et sværere forløb når du har astma.

Selvom du bliver vaccineret mod influenza, skal du være opmærksom på, at du stadig kan blive smittet af andre influenzatyper, end den du er vaccineret mod. Du kan også opleve, at andre vira kan give influenzalignende symptomer.

Mærker du forværring i din astma eller får du nye symptomer fra luftvejene, bør du kontakte din læge og i akutte tilfælde lægevagt eller skadestue.

Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination mod influenza til personer over 65 år samt personer med visse kroniske sygdomme, herunder kroniske lungesygdomme som fx astma og KOL. Vaccinationen er gratis for målgruppen.

Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger om influenzavaccination

Lungebetændelse (pneumokok)

Pneumokokker er en bakterie med mange undertyper.

De hyppigste sygdomme, der kan være forårsaget af pneumokokker, er akut mellemøre-, bihule- og lungebetændelse, men mere alvorlige infektioner, som fx meningitis og blodforgiftning, kan også forekomme.

Personer med fx lungesygdomme, men også ældre, risikerer at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet med pneumokokker. Tal med din læge om, hvorvidt du er i særlig risikogruppe og derfor bør vaccineres.

Vaccination mod lungebetændelse (pneumokok)

Der findes to vacciner, der beskytter mod lungebetændelse. Den ene vaccine beskytter mod 23 forskellige undertyper, og den anden vaccine beskytter mod 13 undertyper.

Nogle personer er i særlig høj risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet, og disse personer kan have gavn af at få begge typer vaccine. Det vil altid være lægen, der skal afgøre, om du har behov for begge vacciner.

Det er også lægen, der skal afgøre, hvor hyppigt man skal re-vaccineres, da der er individuel variation i vaccinens beskyttelsesvarighed. 

Man skal huske, at selv om man bliver vaccineret mod pneumokokker, så kan andre bakterier også give lungebetændelse og andre sygdomme. 

Pneumokokvaccination er en del af børnevaccinationsprogrammet.
Effekten mindskes over tid, men med alderen forstærkes immunforsvaret, og det er derfor sjældent, at man udvikler alvorlig sygdom, hvis man bliver smittet med bakterien.

Der vil være en egenbetaling for den 13-valente vaccine, men visse risikogrupper kan få et økonomisk tilskud. 

Den 23-valente vaccine gives gratis til personer i øget risiko. Sundhedsstyrelsen har præciseret tilbuddene til at omfatte nedenstående grupper efter en konkret lægelig vurdering:

  • Alle personer, der er fyldt 65 år.
  • Beboere på plejehjem mm.
  • Personer med:
    • manglende eller dysfunktion af milten
    • påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
    • medfødt eller erhvervet immundefekt
    • liquorlækage
    • tidligere invasiv pneumokoksygdom
    • Cochlear implantation
    • udført stamcelletransplantation
    • udført organtransplantation
    • Personer under 18 år med:
    • cyanotiske hjertesygdomme
    • hjerteinsufficiens
    • palliativ operation for hjertesygdom
    • hæmodynamisk betydende residua efter hjerteoperation
    • kronisk lungelidelse (f.eks. cystisk fibrose)
    • hypodynamisk respirationsinsufficiens
    • nefrotisk syndrom
    • immundefekter, eksklusiv agammaglobulinæmi og SCID
  • Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor vedkommende ifølge lægens vurdering er i særlig høj risiko for invasiv pneumokoksygdom.

Du kan læse mere hos Sundhedsstyrelsen

Er du i tvivl om, hvorvidt du eller en af dine nærmeste hører til en af grupperne, kan du kontakte lægen, som kan hjælpe med at vurdere, om vaccinationen er relevant for dig.

Personkredsen for pneumokokvaccination vil løbende blive udvidet som en del af Folketingets partier og regeringens vaccinationspakke, der skal reducere antallet af sårbare patienter, som rammes af andre alvorlige infektionssygdomme.

Coronavirus

Coronavirus er en familie af virus, der kan være årsag til milde forkølelser, men også til alvorlige infektioner i luftvejene. WHO har givet den sygdom der for alvor kom i udbrud i starten 2020 navnet COVID-19 (Corona Virus Disease 2019).

For langt de fleste mennesker er der kun en lille risiko for alvorlig sygdom ved COVID-19, og især børn og unge påvirkes oftest mindre og har et mildt sygdomsforløb.

Opgørelser viser, at ca. 80 % får milde symptomer, ca. 15 % bliver alvorligt syge og må indlægges, mens ca. 5 % får behov for indlæggelse på intensivafdeling.

Langt hovedparten af de alvorlige tilfælde er set hos ældre, især ældre over 80 år, og personer med kronisk sygdom og svækkelse. Det er dog vigtigt at huske på, at langt de fleste bliver raske igen, også personer med sygdomme eller tilstande, der menes at medføre en øget risiko for et alvorligt forløb.

Hvem er i øget risiko?

Sundhedsstyrelsen har på astma /KOL-området vurderet at følgende er i øget risiko for et alvorligt forløb og derfor skal være særlig opmærksom på ekstra god hygiejne, afstand og begrænse situationer hvor du kan blive udsat for smitte:

Svær astma

  • Patienter i biologisk behandling, hvor astma ikke er velkontrolleret
  • Patienter med lav lungefunktion (FEV1 < 70 %)
  • Patienter i fast behandling med prednisolon
  • Patienter med >1 behandlingskrævende forværring inden for det seneste år (behov for lægekontakt og brug for fx prednisolon)

Svær KOL

  • Patienter med lav lungefunktion (FEV1 < 50 %) og >1 behandlingskrævende forværring inden for det seneste år (behov for lægekontakt og brug for fx prednisolon)
  • Patienter med hjemme-ilt eller hjemme-NIV-behandling
  • Er du i tvivl, om du er i øget risiko, så kontakt din læge.

Vaccination mod COVID-19

Du kan læse mere om COVID-19 og vaccination hos Sundhedsstyrelsen Vaccination mod COVID-19 - Sundhedsstyrelsen

Læs mere om coronavirus på vores coronasider

Medlemskab for dig med astma

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med astma har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året