Viden om Allergi Pollenallergi Hverdag med pollenallergi

Eksamen med pollenallergi

Du har mulighed for at søge om ekstra forberedelsestid til skriftlige og mundtlige eksamener, hvis du er plaget af pollenallergi.

Publiceret 01/09 2021

Ca. 2 min. læsning

Del artikel

Bliver du træt, ufokuseret og uoplagt af din pollenallergi, kan du rent faktisk søge om længere forberedelsestid eller ekstra pauser til eksamen.

Det kræver, at du henvender dig til skolen i god tid inden eksamen, så de kan nå at behandle din ansøgning.

Sådan gør du

Folkeskolen

  • Henvend dig, sammen med dine forældre, til din lærer, som eventuelt kan lave en udtalelse om, at dine allergisymptomer påvirker dit præstationsniveau.
  • Kontakt skolen leder med ønsket om ekstra eksamenstid på grund af pollenallergi. Det er skolelederen, der skal afgøre, om du kan få den ekstra tid eller flere pauser til eksamen.

Din læge behøver ikke udtale sig, men skolelederne kan dog bede om en udtalelse fra lægen.

Der er ingen klagemuligheder over afgørelsen på folkeskoleniveau.

Læs mere om aflæggelse af folkeskolens prøver på særlige vilkår hos Undervisningsministeriet

Almene og studieforberedende ungdoms- og voksenuddannelser

Samme ansøgningsprocedure gør sig gældende som i folkeskolen. Det er institutionen/skolelederen, der i samarbejde med faglærer og eleven vurderer behovet for ekstra tid eller pauser i forbindelse med eksamen.

Er du ikke enig i afgørelsen, har du mulighed for at klage til Undervisningsministeriet.

Medlemskab for dig med allergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året