Velkommen til vores nye hjemmeside.

Klik her, og læs mere

Viden om Allergi Fødevareallergi

Undersøgelse for fødevareallergi

Priktest og blodprøver kan bruges til at støtte en formodning om fødevareallergi. Der findes derimod ingen anerkendte test, der kan påvise ikke-allergisk fødevare-overfølsomhed. I begge tilfælde vil man også undersøge patienten med diæt og provokation.

Publiceret 30/08 2021

Ca. 5 min. læsning

Del artikel

For både fødevareallergi og ikke-allergisk fødevareoverfølsomhed kan en sikker diagnose kun stilles ved at sammenholde sygehistorie og undersøgelser med en diætperiode og en provokation. Under diæten skal man undgå de mistænke fødevarer eller tilsætningsstoffer. Ved provokationen skal man igen spise dem.

Ved fødevareallergi kan lægen også teste med en priktest og en blodprøve.

Priktest

Undersøgelsen foregår ved, at du får sat et stykke tape med en række tal på underarmen. Ud for hvert tal sættes en dråbe med udtræk af forskellige allergifremkaldende stoffer. Af og til bruger man også friske madvarer til undersøgelsen.

Når alle dråberne er sat, prikkes et lille hul i huden gennem dråberne. Efter cirka 10 minutter aflæser man reaktionen. Hvis du reagerer, kommer der en lille hævelse, som klør.

Det er muligt at prikteste børn allerede fra fødslen, men det kræver erfaring at kunne aflæse og vurdere allergiundersøgelser af spædbørn.

Blodprøve

I en blodprøve kan man måle allergi-antistofferne (IgE). Antistof og allergen passer til hinanden som nøglen til en lås og fortæller, om du eller dit barn har antistoffer over for præcis det allergen, der undersøges for.

Falske resultater

Ved fødevareallergi kan man dog have falsk positive resultater ved priktesten eller blodprøven. Fx har mange med græspollenallergi en positiv reaktion, når de testes for hvede og andre kornprodukter, men de har ingen symptomer, når de spiser kornprodukter. De behøver derfor ikke at undgå kornprodukter i maden.

Omvendt kan det ske, at man får symptomer, når man spiser fødevaren, selv om allergitesten var negativ.

I begge tilfælde er det resultaterne fra diætperioden og den efterfølgende provokation, som viser, om man er overfølsom eller ej.

Diæt og provokation

En priktest eller en blodprøve er ikke nok til at stille diagnosen.

Ved fødevareallergi kan man have falsk positive resultater ved priktesten eller blodprøven. Fx har mange med græspollenallergi en positiv reaktion, når de testes for hvede og andre kornprodukter, men de har ingen symptomer, når de spiser kornprodukter. De behøver derfor ikke at undgå kornprodukter i maden.

Omvendt kan det ske, at man får symptomer, når man spiser fødevaren, selv om allergitesten var negativ.

I begge tilfælde er det resultaterne fra diætperioden og den efterfølgende provokation, som viser, om man er overfølsom eller ej.

Diæt

Diæten udføres ved at du i cirka 14 dage lader være med at spise de mistænkte fødevarer, mens du registrerer, om du har symptomer, og hvor alvorlige de er. I denne periode skulle du gerne blive symptomfri eller i hvert fald blive fri for en væsentlig del af dine symptomer.

Provokation

Efter diætperioden er det muligt at foretage en provokation, hvor du under observation indtager de mistænkte fødevarer eller tilsætningsstoffer igen.

Hvis du får symptomer, når du spiser den mistænkte fødevare under provokationen, er du overfølsom og skal undgå fødevaren. Får du ingen symptomer ved provokationen, kan du fortsætte med at spise fødevaren.

Provokationen bør altid foretages i samarbejde med en læge, så du kan få en objektiv og faglig vurdering af symptomerne og blive sat i behandling, hvis det skulle være nødvendigt.

Der er forskellige principper for, hvordan fødevareprovokationer gennemføres:

  • Åben provokation
    Der kan foretages en åben provokation, hvor du ved, at du nu skal spise det, du måske ikke kan tåle. Denne metode bruges hovedsageligt til små børn, som ikke forventer en bestemt reaktion. At du ved, hvad det er du spiser, kan nemlig være nok til, at symptomerne opstår.
  • Blindet provokation
    Til større børn og voksne er det bedst at anvende de såkaldt blindede provokationer, hvor du og måske også den, der står for undersøgelsen, ikke ved, hvad du får at spise. Når ingen af jer ved det, taler man om en dobbelt-blindet provokation.

Man skal provokeres igen

Småbørn vil ofte få foretaget en ny provokation hver 6. til 12. måned. Større børn og voksne vurderes kun på ny med års mellemrum. Det skyldes, at de sjældnere bliver fri for deres fødevareallergi igen.

Det kan være svært at forstå, hvorfor der skal foretages en ny provokation, hvis man endelig har fundet årsagen til symptomerne og nu er symptomfri. Men overfølsomheden kan forsvinde igen, især i barnealderen.

Hvis dit barn igen tåler fødevaren, er der ingen grund til at fastholde en diæt, som kan være med til at besværliggøre hverdagen og måske øge risikoen for fejlernæring.

Pollenallergi og mad

Når det drejer sig om mistanke om allergi over for fødevarer, som krydsreagerer med pollen, er det sjældent nødvendigt at foretage en provokation. Her er sygehistorien som oftest klar.

Andre måder at stille diagnosen?

Der findes læger og alternative behandlere, som stiller diagnosen på andre måder. Der er ikke videnskabelig dokumentation, der støtter brugen af disse metoder. Det kan betyde, at du får en forkert diagnose.

Prisen for den type undersøgelser kan være meget høj, og der ydes ikke tilskud til undersøgelserne, fordi metoderne ikke er videnskabeligt dokumenterede.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at undersøgelse for fødevareoverfølsomhed sker ved hjælp af almindelige, fagligt anerkendte metoder, dvs. veldefinerede eliminations- og provokationsundersøgelser.

Spørgsmål om allergi?

Ring til vores rådgivning

Medlemskab for dig med allergi

I Astma-Allergi Danmark ved vi, at en hverdag med allergi har sine udfordringer. Derfor arbejder vi for at finde løsninger i fællesskab.

Bliv medlem for kun kr. 225,- om året