Vores pollenservices
Det er umuligt at undgå pollen, men med Astma-Allergi Danmarks forskellige pollenservices hjælper vi dig til at komme godt igennem sæsonen.
Dagens Pollental
Dagens Pollental er det gennemsnitlige antal pollen per kubikmeter luft per døgn målt i tidsrummet mellem kl. 13 i går til kl. 13 i dag. Tallet er det tætteste, vi kommer, på et her og nu-estimat for mængden af pollen i luften.
Du kan bruge Dagens Pollental til at tilrettelægge din behandling og aktiviteter som skovture, havearbejde og fodboldkampe i pollensæsonen.
Find Dagens Pollental på vores hjemmeside her, eller brug vores app, Dagens Pollental, hvor du også kan få en femdøgns-varsling på pollen, lave en personlig pollenprofil og holde styr på dine symptomer i dagbogsfunktionen.
Hvordan finder vi frem til Dagens Pollental?
Det er Astma-Allergi Danmarks pollentællere, der står for at måle pollen og svampesporer i Danmark. Arbejdet kræver omhu, tid og tålmodighed. Kom med på pollentællingstur i videoen herunder:
Pollenkalender
Astma-Allergi Danmarks pollenkalender viser forløbet for – og mængden af – de seks mest allergirelevante pollen, der er i luften i Danmark.
For dig, der har pollenallergi, er Pollenkalenderen et vigtigt redskab. Du kan nemlig bruge den til at forudse, hvornår du vil få symptomer. Kig på kalenderen og notér, hvornår du kan forvente at sæsonen for de pollen, du ikke kan tåle, går i gang – så kan du begynde at tage din forebyggende medicin et par uger før sæsonstart.
Pollenkalenderen er i 2022 blevet opdateret med nye data, så vi med endnu større sikkerhed kan forsyne dig med viden om mængden af de enkelte pollen og sæsonens varighed.
Læs også: Længere og mere intens pollensæson
Dagens pollenmail
Den daglige mail indeholder Dagens Pollental og Dagens Svampesporeniveau samt Dagens Pollenvarsling krydret med gode råd og info, som du kan bruge i din daglige kontrol af din pollenallergi.
Skriv dig op til pollenmailen her
Rådgivningen
Astma-Allergi Danmarks Rådgivning sidder altid klar til at hjælpe dig gennem pollensæsonen på tlf. 43 43 42 99 fra mandag til fredag kl. 9-14 og onsdag kl. 16-18.
Læs mere om rådgivningen her her
Pollenportalen
Ny, stor guide til dig, der har pollenallergi. Her finder du gode råd til behandling, samt tips og tricks til at bevare et aktivt ude- og arbejdsliv i pollensæsonen.