Aktiviteter

Ansøg om en genåbnings-oplevelse efter corona

Invitér dig selv og dine nærmeste på en gratis oplevelse. I kølvandet på et barskt corona-år har Astma-Allergi Danmark den glæde at udlodde flere end 600 gavekort til oplevelser i hele Danmark.

Vi åbner for flere ansøgere

Vi har allerede uddelt mange gavekort til oplevelser, men da vi stadig har har gavekort tilbage, åbner vi for endnu en lodtrækning med ansøgningsfrist d. 25. juli 2022.

Har du allerede søgt, men ikke hørt fra os, så tjek dit spamfilter.

Tag på bådfart ved Silkeborg, Bridgewalking i Middelfart eller tre andre hyggelige og spændende aktiviteter. Fælles for oplevelserne er, at de inviterer til lette fysiske udendørsaktiviteter, der bedst kan opleves sammen med andre. På den måde kan I både finde samvær, puls og ro i smukke omgivelser.

Det seneste år har været en hård prøvelse for mange mennesker, der har oplevet isolation og ensomhed. Du kan derfor søge om et gavekort, hvis:

  • Du har behov for støtte i en nærmere beskrevet social vanskelig situation – Fx hvis du pga. din kroniske sygdom/handicap som fx astma har oplevet en svær tid med ensomhed og mistrivsel på grund af isolation i en tid med COVID-19 restriktioner.
  • Og hvis du mener at have gavn af oplevelser sammen med dine pårørende, for at forebygge yderligere mistrivsel.

Udover at gøre dine venner eller pårørende glade, bidrager du samtidig til at give oplevelsesindustrien en tiltrængt saltvandsindsprøjtning efter pandemien.

Midlerne til oplevelsesgavekortene er formidlet til Astma-Allergi Danmark af Danske Handicaporganisationer på vegne af Social- og Ældreministeriet.

Sådan deltager du i lodtrækningen

For at deltage i lodtrækningen skal du først finde den oplevelse som du helst vil på - senest den 25. juli 2022. Du finder alle oplevelserne her.

Er du medlem af Astma-Allergi Danmark, så tilmelder du dig via knappen for medlemmer under oplevelsen. Her ledes du videre til vores selvbetjening.

Vær opmærksom på:

Er du ikke medlem af Astma-Allergi Danmark, så har vi brug for flere oplysninger fra dig. Vælg knappen for ikke-medlemmer under oplevelsen. Du kan også melde dig ind her.

Hvis du bliver udtrukket - det gør vi i slutningen af juli 2022 - kan du invitere andre med, der også har brug for oplevelser og luftforandring oven på et år med nedlukning og isolation.

Oplevelser

Oplevelserne der kan vælges imellem fordeler sig over hele landet.

Bridgewalking, Middelfart

bridgewalking lillebæltFoto: Bridgewalking

Bridgewalking er en unik oplevelse 60 meter oppe i brokonstruktionen af Den Gamle Lillebæltsbro. Fra toppen af broen er der en helt utrolig udsigt over Lillebælt, Jylland og Fyn.

Læs mere på Bridgewalkings hjemmeside.

Er du medlem kan du tilmelde dig via vores selvbetjening. Er du ikke medlem, skal du sende os dine oplysninger.

GoMonkey - Frederiksberg, Gladsaxe, Odense og Kolding

go monkey
Foto: GoMonkey

GoMonkey er de vildeste og sjoveste klatreparker i Danmark. Er du til klatring, sus i maven, udspring, lange svævebaner, at ”bounce”, at løbe, at lege? Alt dette kan du hos GoMonkey – og så endda ude i den dejlige natur og oppe i træerne.

Læs mere på GoMonkeys hjemmeside.

GoMonkey har klatreparker på fire lokationer i Danmark – København, Odense, Gladsaxe og Kolding. Når du tilmelder dig lodtrækningen, skal du vælge enten Øst (København el. Gladsaxe) eller Vest (Odense og Kolding).

Er du medlem kan du tilmelde dig via vores selvbetjening. Er du ikke medlem, skal du sende os dine oplysninger.

Baadfarten, Lyngby/Bagsværd

baadfarten
Foto: Baadfarten

Baadfarten har sejlet på Bagsværd Sø, Lyngby Sø - Mølleåen og Furesøen siden 1890'erne. Alle søerne er omgivet at smuk og frodig natur, hvoraf flere områder er fredet. Kom med på bådfart på alle tre søer hele sommeren.

Læs mere på Baadfartens hjemmeside

Er du medlem kan du tilmelde dig via vores selvbetjening. Er du ikke medlem, skal du sende os dine oplysninger.

Frilandsmuseet Hjerl Hede, Vinderup

frilandsmuseet hjerl hede
Foto: Frilandsmuseet Hjerl Hede

Tag hele familien med, se, sans og leg jer ind i fortiden. Stuer og køkkener er befolket, og der arbejdes i de glemte værksteder igen. Alle huse er indrettet med originale møbler og husgeråd, og blandt bygningerne findes blandt andet Vinkelgården, der er Danmarks ældste bondegård fra 1546.

Læs mere på Hjerl Hedes hjemmeside

Er du medlem kan du tilmelde dig via vores selvbetjening. Er du ikke medlem, skal du sende os dine oplysninger.