Smagsstoffer i e-cigaretter kan være helbredsskadelige. Dampene kan bl.a. medføre astma. Foto: Colourbox

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har børn helt ned til 11 år røget ecigaretter. 

Undersøgelser viser, at 15 procent af børn under 15 år og 38 procent af gymnasieelever har prøvet at ryge ecigaretter. Det kan blandt andet
skyldes de søde smagsstoffer, som er tilsat e-cigaretter, og at de er lettilgængelige. 

– E-cigaretter er meget synlige i gadebilledet og fås i de fleste kiosker og supermarkeder, hvor de sælges side om side med slik. De unge udsættes også for rigtig meget skjult reklame for e-cigaretter på de sociale medier. Og så appellerer smagen af vingummi, lakrids eller chokolade til børn og unge, siger Charlotta Pisinger, professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.

Hun har udgivet en større rapport om potentielle helbredseffekter af e-cigaretter. 

Børn og unge er ekstra udsatte 

Smagsstofferne tilsættes, fordi dampen fra e-cigaretter i sig selv ikke smager af noget. Men forskning tyder på, at smagsstofferne har  helbredsmæssige konsekvenser, der viser sig over en årrække.

– Vi kender endnu ikke omfanget af langtidskonsekvenserne, men vi kan sige med nogen sikkerhed, at det er skadeligt, siger Charlotta
Pisinger.

Børn og unge er ekstra udsatte, da deres lunger endnu ikke er færdigudviklede og dermed er mere sarte. Derover kan nikotinen medføre kognitive vanskeligheder og adfærdsforstyrrelser, og der er påvist en forøget risiko for at begynde at ryge konventionelle cigaretter på et senere tidspunkt i livet, hvis man har røget e-cigaretter. Dog er det ifølge Charlotta Pisinger de færreste, som er bevidste om de sundhedsskadelige konsekvenser, e-cigaretterne medfører. 

Risiko for udvikling af astma og kræft

Det farlige ved at ryge e-cigaretter opstår, når man varmer smagsstofferne op, så der opstår nye kemiske forbindelser i dampen, og man inhalerer de farlige partikler. Selvom man endnu ikke kender langtidskonsekvenserne, ved man allerede nu, at der er fundet giftige og  kræftfremkaldende stoffer i væsker og dampe i ecigaretter. Derudover er der blandt andet påvist ultrafine partikler i dampen fra e-cigaretter, som man ved, øger dødeligheden.

Dyreforsøg har desuden vist, at dampene kan medføre astma og en KOL-lignende tilstand og mindske forsvar mod lungeinfektioner. Forsøg med astmapatienter har vist kraftig reaktion med øget luftvejsmodstand, som ved rygning. Ud over smagsstofferne er der også andre faktorer, som gør sig gældende i forhold til de sundhedsmæssige konsekvenser.

Risikoen afhænger nemlig også af, hvilket batteri der bruges, samt hvor slidt ecigaretten er. De nye batterier med høj spænding opvarmer væsken til højere grader, hvorved der dannes flere skadelige stoffer.

Inhalation af farlige stoffer skader lunger

Det er før set, hvordan inhalation af farlige stoffer kan skade lungerne – fx sødmestoffet diacetyl, som findes i 75 procent af e-cigaretterne. Diacetyl bruges også i produktionen af popcorn, hvor man i USA har set, at medarbejdere, der indåndede diacetyl-dampe under produktionen, udviklede skader på lungerne, som ligner KOL.

– Det resulterede i det, man kender som popcornlunger. Det er derfor rystende, at der er fundet diacetyl i langt de fleste e-cigaretter, ikke mindst når man ved, at selv helt unge mennesker går rundt og damper på daglig basis, siger Charlotta Pisinger.

Astma-Allergi Danmark fraråder kraftigt brugen af e-cigaretter og anbefaler, at der over for målgruppen iværksættes oplysningskampagner, der informerer grundigt om konsekvenserne.

Nyhed: 12.11.2018

Louise er blevet bedre til at trække vejret. 

Det er det første, vi gør, når vi bliver født, og det sidste, vi gør, inden vi dør. Trækker vejret. I den mellemliggende tid – hele livet igennem – skænker langt de fleste mennesker det ikke en tanke. Det kører bare. Luft ind. Luft ud. Luft ind. Luft ud. For Louise Friis er det med at trække vejret dog ikke helt så trivielt. Faktisk fylder det rigtig meget hver eneste dag. Det bunder blandt andet i, at hun, siden hun var helt lille, har haft astma, som har taget pusten fra hende. 

Men for nylig har hun fundet ud af, at hun også har det, man kalder dysfunktionel vejrtrækning, som kan opstå hos især folk med astma. Den dysfunktionelle vejrtrækning betyder, at Louise trækker vejret på en uhensigtsmæssig måde, der kan give hende følelsen af åndenød, selvom hun faktisk har ilt nok – i retning af det, som sker, når man får et astmaanfald.

Symptomerne på den dysfunktionelle vejrtrækning gør, at hendes astma kan virke værre, end den egentlig er. Og den er ellers slem nok i forvejen, astmaen. 

– Når det er værst, føles det, som om der sidder en meget tung mand og presser på min brystkasse, samtidig med at nogen forsøger at kvæle mig, forklarer den 25-årige sociologistuderende og illustrerer det ved at lægge begge sine hænder op om halsen.

– Det er virkelig ekstremt ubehageligt.

Oven i har Louise Friis så den dysfunktionelle vejrtrækning, hvor hun tager meget dybe og lange vejrtrækninger. Det betyder, at hun trækker for meget luft ind på en gang, og da hun ikke puster nok af det ud, kan hun ikke få nok ny luft ind – og dermed opstår følelsen af åndenød.

Louise trak vejret forkert

Louise Friis blev opmærksom på sin uhensigtsmæssige vejrtrækning, da hun i vinteren 2018 var på hospitalet til et halvårligt astmatjek. Her fik sygeplejersken mistanke om, at Louise Friis muligvis havde dysfunktionel vejrtrækning og derfor ville være en oplagt kandidat til et nyt forskningsprojekt.

Forsøgets formål er at undersøge, om fysioterapi kan lære astmapatienter med netop dysfunktionel vejrtrækning at trække vejret mere hensigtsmæssigt og dermed undgå åndenød samt forbedre deres livskvalitet.
Louise Friis takkede ja til at være med. Tænk, hvis det kunne hjælpe hende til at få det bedre?

– Jeg anede intet om, at jeg trak vejret ”forkert”, og jeg har faktisk netop dyrket meditation for at få styr på min vejrtrækning.

Jeg troede egentlig, at jeg trak vejret på en rigtig god måde i forhold til min astma med dybe, rolige vejrtrækninger. Men det viste sig, at den slags vejrtrækning slet ikke var god for mig, hvilket var noget af en aha-oplevelse, fortæller hun.

Forsøget indebar, at Louise Friis igennem 12 uger to gange dagligt skulle lave en række fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser.
Øvelserne var tilpasset netop hendes behov og skulle lære hende at trække vejret på en måde, så hun undgår at føle åndenød. Samtidig fik hun behandling af en fysioterapeut, og hun blev klogere på sammenhængen mellem uhensigtsmæssig vejrtrækning og astma.

Undtagelsestilstand

Louise Friis var topmotiveret til at komme i gang. Hun havde længe følt, at der ikke rigtig skete nogen forbedring i hendes sygdom,
og de seneste år var hendes astma blevet markant forværret, ikke mindst efter hun i 2013 tilbragte et år i Kina, hvor forureningen hang som en dyne over byerne.

Louise Friis følte, at det gik lige i lungerne på hende, og hun vendte hjem derfra til jul med en slem hoste og et stigende behov for at bruge sin akutvirkende astmamedicin. Samtidig skulle hun starte nyt job og derudover forholde sig til både en syg mor og en syg far, som hun gerne ville
give al den støtte og hjælp, hun kunne.

Louise Friis fik ordineret mere og mere medicin for at holde astmaen i skak, men hun fik det ikke spor bedre. Til sidst, efter nogle måneder, i hvad
Louise Friis selv beskriver som en form for undtagelsestilstand med voldsomt fysisk og psykisk pres, kulminerede det i foråret 2014 med et stort astma-anfald, der sendte hende en uge på hospitalet. Og kort efter røg hun ind igen.

Åndenød som fast følgesvend

Siden indlæggelserne har hun været forbi hospitalet ad flere omgange, og hun har skiftet astmamedicin 11 gange. Hun er nu oppe på at tage en meget høj dosis medicin hver dag og går løbende til tjek på Hvidovre Lunge- og Hjerteambulatorium.
Hun har det markant bedre i dag end for fire år siden, da det hele crashede – men hun er stadigvæk meget påvirket af sin astma, og der går ikke en dag, uden hun tænker på og mærker den.

Derfor var der heller ikke nogen tvivl om, at Louise Friis gerne ville medvirke i forskningsprojektet om dysfunktionel vejrtrækning.
Efter at have gået til regelmæssige astmatjek i fire år, at have skiftet medicin utallige gange og forsøgt sig med træning var hendes forventninger til behandlingen dog moderate:

– Min astma fylder stadig rigtig meget, og jeg er udfordret af den hver eneste dag. Så når intet sådan for alvor har virket indtil nu, hvorfor skulle nogle vejrtrækningsøvelser så?

Et mindre problem end før

Men faktum er, at de fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser, som Louise Friis har lært i forbindelse med forskningsprojektet, har virket. Ved første opfølgning efter cirka tre uger kunne fysioterapeuten se en effekt: Louise Friis' vejrtrækningsrytme var bedre, og hun blev mindre forpustet,
når hun gik. Hun kunne også selv mærke det – og det var fedt. Det er ikke, fordi hendes astmatilstand er blevet bedre, men fordi hun er blevet
bedre til at trække vejret på den ”gode” måde, er hendes almene tilstand blevet forbedret.

– Jeg kan helt sikkert mere nu, end før jeg var med i forsøget. Jeg kan mærke, at jeg ikke så nemt får åndenød, og at der skal mere til, før jeg knækker. Før havde jeg det virkelig tit, som om der sad en mand på mit bryst, men han er væk nu! Det meste af tiden i hvert fald, fortæller
hun med et smil.

– Det har jo ikke helbredt mig, og det er langt fra nok at lave øvelser – det er ikke sådan, at min astma nu er blevet ubetydelig, den er stadig et kæmpeproblem i min hverdag. Men den er et mindre problem end før. Så jeg håber, at hvis jeg fortsætter med øvelserne, begynder at træne
igen og samtidig får den rette astmamedicin, så kan jeg en eller anden dag, forhåbentlig, leve et liv, hvor jeg ikke er påvirket af min astma.

Nyhed: 08.11.2018

Nyhed: 07.11.2018

Snak med din læge i god tid, hvis din medicin ændrer tilskud. Foto: Colourbox

De nye regler betyder, at der er noget medicin, som du fremover kun vil få tilskud til, hvis din læge vurderer, at du opfylder visse betingelser.

Hvis din medicin ikke ændrer tilskud, skal du ikke foretage dig noget. Hvis din medicin ændrer tilskud, skal du sammen med din læge i god tid inden den 19. november 2018 tage stilling til den fremtidige behandling, så du fortsat kan få tilskud til din medicin. Det kan du for eksempel gøre næste gang, du alligevel skal have fornyet din recept.

Hør mere på dit lokale apotek

Du kan også gå forbi dit lokale apotek og høre mere om tilskudsændringerne. Lægemiddelstyrelsen har nemlig lavet et informationsark, der er sendt til landets apoteker.

Du kan også læse mere om baggrunden for ændringerne, og se om din medicin ændrer tilskud, på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Nyhed: 30.10.2018

Læs mere:

	Rådgivning når det passer dig Bliv medlem og få adgang til online rådgivning

Støt Astma-Allergi Danmark gennem www.klikfunding.dk/astma-allergi-danmark

Klikfunding.dk er en platform, der giver dig mulighed for bl.a. at købe tøj, hårde hvidevarer, oplevelsesgaver og apotekervarer i webshops, som donerer penge af dit køb til Astma-Allergi Danmark. Det fremgår tydeligt på siden, hvor meget hvert enkelt brand donerer.

Støt Astma-Allergi Danmark – uden at det koster dig ekstra

Klikfunding.dk fungerer på den måde, at du klikker på den webshop, som du er interesseret i. Herefter vil du blive ledt videre ind til webshoppen. Hvis du køber en vare, bliver det registreret af Klikfunding.dk, og så bliver en del af det samlede beløb doneret til Astma-Allergi Danmark.

På den måde kan du forkæle dig selv eller andre med god samvittighed, da du samtidig har været med til at støtte en god sag.

Støt Astma-Allergi Danmark gennem Klikfunding her

Nyhed: 17.10.2018

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fik udført priktest og stillede op til interview om allergiområdet, som hun er enig i bør styrkes.

Det var en velforberedt og engageret sundhedsminister, Astma-Allergi Danmark talte med, da der for nylig blev afholdt priktest-begivenhed på Christiansborg. Efter at være blevet prikket i armen var Ellen Trane Nørby klar på en kort Q&A om den fremtidige indsats på astma- og allergiområdet.

Q: Sundhedsstyrelsen medgiver, at allergiområdet er blevet underprioriteret i mange år. Hvad siger du til en national handlingsplan for allergi?

A: ”Jeg meddelte allerede sidste år, at der er behov for, at man opgraderer på hele astma- og allergiområdet – både for at sørge for at der er nok, der bliver uddannet inden for specialet, så vi også har kompetente læger, men også for, at der er sygeplejersker med erfaringer inden for feltet, der kan hjælpe mennesker med astma og allergi. Det handler om at styrke et område – om man kalder det en handlingsplan, en særlig indsats eller en strategi, er ikke, hvad der er vigtigt for mig. Det vigtige for mig er, at vi har opmærksomhed på det. Vi må også konstatere, at på astma- og allergiområdet har der været for lidt opmærksomhed gennem en årrække.”

• Læs også "Hvor er den politiske forpligtelse?"

Q: Hvad kan du bidrage med, så allergiområdet får det, der er rimeligt efter mange år uden bevågenhed?

A: ”Jeg tror, man kan være med til at kaste lys på det, og det er jeres arrangement i dag jo også med til – at man får sat fokus på astma og allergi samt de mange tusindvis af danskere, som lever med allergier og oplever, at f.eks. forårssæsonen bliver ulidelig at gå igennem, fordi der kommer en masse pollen.

Det handler også om børn såvel som voksne, som har astma, og hvad det betyder at være afhængig af astmamedicin og at have en kronisk sygdom. For nogle er det en voldsomt indgribende sygdom, for andre en sygdom, som bare er en følgesvend, man skal være opmærksom på. Og så har vi hele tiden fokus på, hvordan vi kan opprioritere på nogle af de indsatsområder, som måske har stået lidt i skyggen af andet. Der har vi et stærkt fokus på at sikre, at der er nok, der bliver uddannet inden for astma og allergi, så vi har dygtige medarbejdere til at hjælpe patienterne.”

❝

Hele astma- og allergiområdet skal styrkes. Sundhedsstyrelsen lavede en gennemgående undersøgelse af, hvordan det egentlig står til på astma- og allergiområdet, og det var hele grundlaget for, at vi også kan begynde at tale om, hvor der skal ske en styrkelse.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby

A: ”Et af de punkter, der i høj grad er behov for, er uddannelse og efteruddannelse, og at vi får løftet kompetencerne der. Det handler om, at man ikke skal vente i uendelige tider for at blive tilset af en kompetent læge, når man har astma og allergi. Så handler det også om at sikre nok viden til almen praksis, så man også sørger for at få patienterne godt videre. Vi kommer til at styrke på en række områder for at løfte astma- og allergiområdet i Danmark.”

• Læs også "Sundhedsministeren: Der skal rettes op på allergiområdet"

Q: Hvordan vil du sikre sammenhæng for patienter, der er ramt af allergisygdomme?

A: ”Det er vigtigt, at der er en sammenhæng, men det er mest af alt vigtigt, at de mennesker, man møder i sundhedsvæsenet, har den rette viden, så man får en tilstrækkelig og kompetent behandling. Der har vi nogle centre, som er specialiseret inden for astma og allergi, men vi kunne bare godt bruge nogle flere medarbejdere og flere læger med speciale inden for områderne, så man også får en bredere tilgang til astma- og allergiområdet landet over. Der er også behov for, at vores alment praktiserende læger ved mere på området. Det er dér, man henvender sig med allergiske reaktioner, særligt når vi taler børn og unge, og der er det vigtigt, at man også kan vurdere, hvornår der er tale om noget, man kan behandle i almen praksis, og hvornår det er tilfælde, der skal sendes videre i det specialiserede behandlingssystem.”

Astma-Allergi Danmark følger udviklingen på astma- og allergiområdet og er stærkt opmærksom på uddannelsen af nye speciallæger samt opgradering af læger i den almene praksis. Foreningen vil fortsat besøge politikerne på Christiansborg og tage aktivt del i debatten for at arbejde for, at ord bliver til handling.

Se interviewet med Ellen Trane Nørby i fuld længde:

Nyhed: 15.10.2018

Nu kan du være med til at afprøve en ny vaccine mod birkepollen-allergi eller et lægemiddel mod peanutallergi. FOTO: COLOURBOX

Allergicentret på Odense Universitetshospital søger patienter, der vil medvirke som forsøgspersoner til to forskellige formål: 

Afprøvning af vaccine mod birkepollen-allergi:

Allergicentret skal afprøve en ny vaccine mod allergi over for birkepollen og søger derfor forsøgspersoner mellem 18 – 65 år, der har lidt af birkepollen-allergi i de to foregående birkepollen-sæsoner.

Kunne du tænke dig at være forsøgsperson, eller vil du gerne vide mere, så kan følgende kontaktes for en uforpligtende samtale:

Professor Carsten Bindslev-Jensen og sygeplejerske Kristine Vestergaard

Allergicentret, Odense Universitetshospital

Email: ouh.ode.i.anergis@rsyd.dk

Telefon: 2924 1002

Afprøvning af nyt lægemiddel mod peanutallergi:

Er du allergisk over for peanut, er du mellem 18 – 80 år, har du behov for altid at medbringe en adrenalin pen (Epi pen eller Jext pen) pga. af risiko for at få en allergisk reaktion, og ønsker du at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt?

I forsøget undersøges effekten og sikkerheden af lægemidlet, der forventes at nedsætte din risiko for allergisk reaktion ved at indtage peanut skjult i fødevarer, som du uheldigt indtager.

Lægemidlet skal indgives 2-3 gange med 1 måneds mellemrum i en blodåre i den ene hånd. Der indgives ca. 120 ml over 2-4 timer, hvorefter du skal observeres i 4 timer efter.

Du skal før behandlingen provokeres med peanutprotein, hvor der startes med små mængder som stiger til større doser, indtil du får en svag allergisk reaktion. For at undersøge om behandlingen af det nye lægemiddel har effekt, skal du ca. 14 dage efter hver behandling igen provokeres med peanut.

Din deltagelse i forsøget vil vare 4-5 måneder (behandlingsperioden) med 8 – 10 planlagte besøg på Allergicentret.

Kunne du tænke dig at være forsøgsperson, eller vil du gerne vide mere, så kan følgende kontaktes for en uforpligtende samtale:

Professor Carsten Bindslev-Jensen

Allergicentret, Odense Universitetshospital

Email: ouh.ode.i.allakos@rsyd.dk

Telefon: 6541 3621

Forsøgene er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark.

Nyhed: 12.10.2018

Astma-Allergi Danmark afholder endnu engang astmaskoler forskellige steder i landet. 

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning får ofte henvendelser fra voksne, der har svært ved at kontrollere deres astma, så den kommer til at fylde for meget i deres dagligdag. Med den rette udredning og behandling er det heldigvis muligt for de fleste at få en hverdag, hvor astmaen ikke dominerer.

I løbet af efteråret tilbyder Astma-Allergi Danmark astmaskoler for voksne flere steder i landet.

Læs mere her

Undervisning af erfarne speciallæger

På astmaskolen får deltagerne undervisning af de erfarne speciallæger i lungemedicin, professor og overlæge Vibeke Backer og overlæge Linda Makowska Rasmussen. De vil blandt andet sætte fokus på, hvordan du får kontrol over din astma, så den ikke overtager din hverdag.

”Astma-Allergi Danmark arbejder for at give alle med astma og allergi en bedre hverdag. Det gør vi på flere områder, bl.a. i vores Rådgivning, og når vi afholder astmaskoler rundt om i landet. Den store interesse for skolerne viser, at der er et behov for at få mere viden om astma,” siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Astmaskolerne foregår en hverdagsaften og er for alle voksne, der ønsker at vide mere om deres astma. Pårørende er også velkomne. Tilmelding er nødvendig.

Nyhed: 18.09.2018

​

Dagen er vigtig at markere og emnet relevant at sætte fokus på, da det har store personlige omkostninger for voksne at have atopisk eksem - også kaldet børneeksem. Det viser en ny undersøgelse, "Atopical LIves", som EFA har foretaget af livskvaliteten blandt ca. 1.200 voksne med svær atopisk eksem i syv europæiske lande, herunder Danmark.

• Læs om atopisk eksem

Atopisk eksem påvirker hverdagen

Undersøgelsen viser, at voksne med svær atopisk eksem er påvirket af deres sygdom i flere aspekter af deres daglige liv, fordi de føler sig pinligt berørte over deres hud.

Halvdelen af deltagerne svarer, at deres atopiske eksem gør dem triste, og mange føler misundelse over for mennesker med sund hud. Patienterne ønsker sig en normal hud og skammer sig over deres egen. De forsøger at skjule deres eksem og føler sig pinligt berørt over eller kæmper med deres udseende.

For rigtig mange af patienterne betyder det, at de har været påvirket i deres sociale liv, seksualliv og fritidsinteresser, såsom sport. 1 ud af 3 forsøger endda at undgå fysisk kontakt med andre mennesker.

Patienterne ønsker mere bevidsthed blandt offentligheden for at gøre det klart, at atopisk eksem ikke er en smitsom sygdom.

• Læs rapporten her 

Patienter efterlyser større forståelse

Udover udseendet er særligt kløen et problem. Over halvdelen svarer, at kløen driver dem til vanvid.

Op til 1 ud af 4 patienter føler, at de ikke er i stand til at holde eksemet under kontrol. Og kun 15 % af patienterne er meget tilfredse med deres nuværende behandling.

Forklaringen kan være, at personer med atopisk eksem selv skal administrere og jonglere med deres huds skiftende tilstand, og dagligt skal træffe beslutninger om behandlingen. Astma-Allergi Danmark anbefaler, at man får et større fokus på at hjælpe patienterne med at få bedre kontrol over deres symptomer.

I rapporten har man også spurgt patienterne, hvilke anbefalinger de vil give til sundhedspersonale. Her svarer mange, at sundhedspersonalet ikke blot bør fokusere på hudsymptomer, men at de bør være mere opmærksomme på de mennesker, der lever med atopisk eksem. Patienterne mener, at menneskelighed og empati kan hjælpe dem til at leve et bedre liv.

Vis din støtte til patienter med atopisk eksem ved at bruge Facebook Frame, der findes på: www.facebook.com/EFAPatients​

• Læs rapporten her 

Nyhed: 14.09.2018
 

Og det er netop nogle af de pointer, som Astma-Allergi Danmark med SkinZone, vil gøre børn og unge opmærksom på.

"Børn og unge bruger også plejeprodukter, og sunde vaner skal indarbejdes tidligt. De er ofte ikke opmærksomme på, at de selv kan gøre en forskel i forhold til at reducere risikoen for hudallergi. Vi vil gerne bidrage til, de får en større viden om hudallergi og kan træffe bevidste valg om deres huds sundhed," siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Hudallergi kan stoppe karrieredrømme

Flere og flere børn med eksem får påvist hudallergi overfor parfume og konserveringsmidler, viser undersøgelser. Har man først fået hudallergi, har man det resten af livet, og det kan få store konsekvenser for barnets hverdag. Kommer man i kontakt med det stof, man er allergisk over for, kan det vise sig som kontakteksem med rødme, kløe og evt. blæredannelse og sår. Det er ikke kun generende, men kan også være hæmmende ved, at barnet skjuler de steder, hvor eksemet opstår.

På længere sigt kan hudallergi også få indflydelse på det job, man vælger. Nogle job er nemlig udsatte i forhold til kontaktallergi. Det drejer sig bl.a. om jobs som frisør, social- og sundhedshjælper samt mekaniker. Hudallergi kan dermed blive et benspænd for karrieredrømme og de interesser, den unge har.

Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at nå de unge, og i den forbindelse kan man også som voksen være med til at gøre en forskel, ikke mindst ved at sætte det gode eksempel.

Hvad er der i min shampoo og creme? 

Som en del af indsatsen om børn, unge og hudallergi vil Astma-Allergi Danmark over de næste tre år undervise 30 sjette- og syvendeklasser på forskellige skoler rundt omkring i landet. Klasserne, der modtager undervisning i 2018, er allerede fundet, og der er oprettet venteliste med interesserede skoleklasser.

Undervisningen vil veksle mellem teori og praksis. Eleverne skal f.eks.  gennemgå ingredienser i deres egne produkter, som de har taget med hjemmefra. Formålet er, at de skal blive gode til at afkode, hvilke indholdsstoffer der er i de produkter, de bruger i det daglige – fx cremer, sæbe og shampoo.

Alle duftstoffer – også fra naturlige kilder som f.eks. æteriske olier eller blomster og planter – kan give allergi. Faktisk er den hyppigste årsag til parfumeallergi naturlige ekstrakter. Den viden er bl.a. en del af den teoretiske læring, børnene får igennem undervisningen.

Fokus på hudallergi på sociale medier

Undervisningen i skolerne suppleres af en digital indsats, hvor Astma-Allergi Danmark sætter fokus på hudallergi på de sociale medier. Så hold øje med – eller fortæl dit barn, barnebarn, niece eller nevø, at de skal holde øje med SkinZone - på Facebook, YouTube og på kampagnesiden fra starten af september.  

Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsens Pulje for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Nyhed: 03.09.2018

Sommerens omskiftelige vejr satte sit præg på pollensæsonen.

Der er nu så få pollen i luften, at Astma-Allergi Danmark stopper de daglige tømninger af pollenfælden i Viborg.

Pollen- og sporemålingerne for fælden i København lukker dog først ned i løbet af september, når svampesporekoncentrationen i luften når et lavt niveau. Derfor opdateres der stadigvæk daglige pollental for græs og bynke og sporeniveauer for Østdanmark på www.astma-allergi.dk og i pollen-appen.

Atypisk start på pollensæsonen

Første halvår af 2018 husker mange som en med usædvanlige vejrforhold - først en iskold start på foråret, og derefter en usædvanlig varm og solrig sommer. Det omskiftelige vejr satte sit præg på pollensæsonen, der også blev en atypisk én af slagsen. 

Årets pollensæson blev først skudt i gang den 12. marts på grund af en periode med frost og sne i februar og begyndelsen af marts. Det var cirka en måned senere end en gennemsnitlig sæsonstart.

”Med lunere vejr i løbet af marts begyndte elletræer og hasselbuske så småt at sende pollen ud i luften. Derefter kom endnu en kuldeperiode over Danmark forårsaget af kold luft fra Sibirien, som satte blomstringen på pause igen. Sæsonen for forårstræerne el, hassel og elm kom først for alvor i gang i april i takt med at varmen tog til,” siger Astma-Allergi Danmarks pollenbiolog Karen Rasmussen.

Kun ganske få pollen tilbage i luften

Sæsonen for birkepollen blev skudt i gang til normal tid ifølge pollenkalenderen, og koncentrationen af birkepollen i luften steg hurtigt til høje niveauer. Årets sæson for græspollen startede cirka 1,5 uge tidligere end normalt, hvilket kan tilskrives det flotte vejr i maj, som var rekordvarmt og solrigt ifølge DMI.

Varmen fik meget hurtigt pollentallet for græs til at stige til høje niveauer i slutningen af maj og starten af juni. For målestationen i København er der ikke tidligere registreret høje tal for græs allerede i maj, og for målestationen i Viborg er det kun set tre gange før. Fra midten af juni satte den meget varme og tørre sommer dog en dæmper på græspollentallene, fordi den vedvarende tørke fik græsserne til at visne.  

Bynke sendte sine første pollen afsted til normalt start midt i juli. Sæsonen har været mild for personer med allergi overfor bynkepollen.

Svampesporerne holder sæsonen i gang

Sæsonen for svampesporerne er stadig i gang, så det er ikke helt slut med de løbende næser endnu. Pollenteamet lukker derfor først helt ned for pollen- og sporemålingerne senere på efteråret, når svampesporekoncentrationerne i luften når et lavt niveau i takt med at vejret bliver koldere.

Nyhed: 27.08.2018

Kok er et af de erhverv, der er mest udsat for at udvikle håndeksem.  Foto: Colourbox

Hvert år får ca. 2.000 danskere anerkendt deres håndeksem som arbejdsbetinget, og det gør sygdommen til den største enkeltgruppe af anerkendte erhvervssygdomme i Danmark. Arbejdsbetinget håndeksem har store økonomiske omkostninger for samfundet, og for den enkelte har lidelsen personlige konsekvenser.

Et nyt studie har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsbetinget håndeksem og jobskifte. Her svarer halvdelen, at de har forladt deres oprindelige profession, siden de fik anerkendt arbejdsbetinget håndeksem. En tredjedel svarer, at de har været nødt til at forlade arbejdsmarkedet helt, mens resten er forblevet i deres job.

Det kan gå ud over livskvaliteten, når man forlader sit job

Af de, der har måttet forlade deres job, svarer størstedelen, at selvom deres håndeksem er blevet forbedret, føler de ikke større livskvalitet i forhold til deres hud. Nogle svarer endda, at deres livskvalitet er blevet forringet. Det overraskede forskerne.

”Vi havde forventet, at den hudrelaterede livskvalitet ville bedres, når der var en forbedring i håndeksemet hos de deltagere, der havde skiftet profession - men det er ikke tilfældet. Vi kan ikke svare på, hvorfor det forholder sig sådan, men man kan da gisne om, at det kan have store personlige konsekvenser for den enkelte at forlade sin profession,” siger læge og ph.d. Tanja Korfitsen Carøe fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital, som står bag afhandlingen.

Ændrede arbejdsrutiner kan gøre stor forskel

Undersøgelsen viste også, at de patienter, der forblev i deres job med ændrede arbejdsrutiner, både oplevede en forbedring i deres håndeksem og af deres livskvalitet.

”Det understreger endnu mere tydeligt, hvor vigtigt det er at lave en grundig gennemgang af, hvilke muligheder der er for at ændre arbejdsrutiner og igangsætte forebyggende initiativer. Man bør forsøge at fastholde patienten i arbejdet med ændrede arbejdsrutiner, således at den pågældende eksponering undgås,” siger Tanja Korfitsen Carøe.

Selv små ændringer i arbejdsrutinerne kan have stor betydning for de eksemramte. En delanalyse i undersøgelsen viser, at ved at reducere antallet af daglige håndvaske fra 11-15 til 6-10 er chancen for at komme af med eksemet steget med knap 20 procent. Ved at nedsætte den tid, man har våde hænder, fra 2 timer til ½-2 timer øger man chancen med over 30 procent.

Patienterne skal vejledes bedre

Ifølge Tanja Korfitsen Carøe understreger afhandlingens resultater, at det er vigtigt at teste medarbejdere for allergi på et tidligt stadium, så man kan nå at gribe ind, inden tilstanden bliver kronisk. Og så kan resultaterne bruges i forhold til vejledning af patienterne.

”De skal informeres om konsekvenserne af et jobskifte. For selvom deres eksem formentlig bliver forbedret, medfører det ikke nødvendigvis en følelse af større livskvalitet – måske oplever de endda, at den bliver dårligere,” Siger Tanja Korfitsen Carøe.

Derudover påpeger Tanja Korfitsen Carøe, at det er nødvendigt med en grundig afdækning af, hvilke eksponeringer patienten er udsat for på arbejdspladsen.

Et arbejdspladsbesøg med professionel rådgivning om eksponeringer og hudpleje kan være en måde at håndtere det på. Det kan være med til at synliggøre løsninger og mulige ændringer i hverdagen, som kan fastholde medarbejderne på trods af deres håndeksem.

• Læs mere om studiet her

• Læs også om projekt handskekuffert
• Læs også om kontakteksem

Nyhed: 17.08.2018

Foto: Colourbox

Astma-Allergi Danmark har med succes afholdt eksemskoler flere steder i Danmark, og nu afholdes der også en eksemskole på Færøerne. Eksemskolen er for forældre til børn med børneeksem, for unge med børneeksem samt voksne, som selv har eksem. Tilmelding er nødvendig.

Undervisning af fagfolk 

På eksemskolen får deltagerne undervisning af hudlæge Kristina Sofie Ibler og sygeplejespecialist Christine Munch Westergaard.

I løbet af aftenen kan du bl.a. blive klogere på:

• Hvorfor der kommer udbrud af børneeksem
• Hvordan børneeksem ser ud
• Hvordan du forebygger og behandler forværring
• Hvilken betydning arvelighed, miljø og hudpleje har for børneeksem
• Den seneste forskning

Der vil også være tid til at besvare spørgsmål, og i pausen vil der være mulighed for at få rådgivning om smøreteknik.

Arrangementet er gratis og afholdes på dansk.

Der vil være let forplejning til alle deltagere.

Desuden vil du få mulighed for at få cremeprøver med hjem.

08.08.2018

Fin ser den ud, bynke, men den kan give løbende næse og kløende øjne, hvis man er allergisk over for den. Foto: Sofie Mathilde Munk

I dag indleder Astma-Allergi Danmark sæsonen for årets sidste pollenplage, bynke. Sæsonen starter på samme tid, som den plejer.

- Det er meget normalt, at vi finder bynkepollen i fælderne i midten af juli. Sæsonen starter derfor som forventet i år. Heldigvis kan vi også se, at græspollensæsonen er på retur, så der kommer sandsynligvis ikke til at være høje koncentrationer fra begge pollentyper i luften samtidigt, siger Karen Rasmussen, der er biolog og leder af pollentællingerne hos Astma-Allergi Danmark.

August er typisk værst for allergikere

En typisk sæson for bynke strækker sig helt frem til slutningen af august, hvor de højeste koncentrationer af bynkepollen oftest findes omkring begyndelsen af august måned.

I Danmark er det især gråbynke, der giver personer med allergi over for bynkepollen symptomer som løbende næse, nyseture og kløende øjne. Gråbynken er en almindelig udbredt ukrudtsplante, som er op til 120 centimeter høj. Den vokser typisk i vejkanter, på brakmarker og i skove.

Hold øje med bynke-ambrosie

Husk også, at holde øje med bynkens stærkt allergifremkaldende søsterplante: Bynke-ambrosie, der har gjort sit indtog rundt omkring i Danmark i de senere år. Med flere pollen fra bynke‐ambrosie forventes det, at antallet af pollenallergikere vil stige. Planten er kendt for at give store problemer for personer med pollenallergi i Syd- og Centraleuropa, hvilket er vigtigt at være opmærksom på ved ferie.

- Hvis du finder bynke-ambrosie i haven eller andre steder, ryk den op før den blomstrer og kom den i en sæk til forbrænding. Og husk at bruge handsker, da saften fra planten kan give allergiske reaktioner, siger Karen Rasmussen.

Brug Dagens Pollental

En god hjælp i hverdagen, hvis du er allergisk over for bynkepollen, er at følge med i Dagens Pollental på mail eller mobilen. Her får du daglige opdateringer på, hvor mange bynkepollen der har været i luften inden for det seneste døgn og varslinger på, hvilket niveau af bynkepollen der forventes den følgende dag.

• Få Dagens Pollental

Nyhed: 10.07.2018