Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Jobopslag: Sekretær/medlemskonsulent søges

Astma-Allergi Danmark søger en sekretær og medlemskonsulent. Dine opgaver bliver delt mellem sekretæropgaver og medlemsrelateret arbejde. Stillingen er på 25-30 timer ugentligt.

 

Jobbet

Du varetager mange alsidige opgaver som sekretær i administrationen, såsom at besvare skriftlige henvendelser, kalenderstyring, mødeplanlægning og arkivering.

Som medlemskonsulent har du flair for it og håndtering af medlemsdatabasen. Du planlægger og forbereder bestyrelsesmøder og vores årlige landsmøde for medlemmer, administrativ support for huset, fx rejsebestilling, bestilling af tryksager og kontorartikler, kaffe i forbindelse med møder etc. Vores medlemmer skal betjenes i forhold til kontingentopkrævning, levering af medlemsblad og generelle henvendelser.


Kvalifikationer

  • Du har en relevant baggrund gerne fra lignende stilling
  • Du har meget erfaring med IT og medlemsdatabaser. Vi benytter MemberCare som medlemsdatabase
  • Du formulerer dig fejlfrit på dansk og gerne engelsk
  • Du er struktureret
  • Du er initiativrig, serviceminded og en god kollega


Om os

Astma-Allergi Danmark er en patientorganisation, der arbejder med viden og aktiviteter, der retter sig mod mennesker med allergi og overfølsomhedssygdomme som astma, høfeber og eksem. Vi tilbyder rådgivning til alle borgere, måler Dagens Pollental, tilbyder undervisning og oplevelser på eksemskoler og astmaskoler til voksne og børn. Derudover driver vi Allergimærket Den Blå Krans, så mennesker med allergi kan vælge produkter med minimal risiko for allergiudvikling.


Vil du vide mere?

Du kan læse mere om os her på vores hjemmeside. Vi har kontor i Universitetsparken 4, 4000 Roskilde. Tiltrædelse snarest. Ansøgningen sendes via nedenstående link senest den 7. december kl. 8.00.

 


Smagsstoffer i e-cigaretter er sundhedsskadelige

E-cigaretter er efterhånden et vanligt syn i gadebilledet, især blandt helt unge. Men ud over at være stærkt afhængighedsskabende indeholder e-cigaretter smagsstoffer, som på sigt kan have store helbredsmæssige konsekvenser – blandt andet tyder undersøgelser på, at e-cigaretbrugere risikerer at udvikle astma og få skader på lunger og hjerte.

Smagsstoffer i e-cigaretter kan være helbredsskadelige.

Smagsstoffer i e-cigaretter kan være helbredsskadelige. Dampene kan bl.a. medføre astma. Foto: Colourbox

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har børn helt ned til 11 år røget ecigaretter. 

Undersøgelser viser, at 15 procent af børn under 15 år og 38 procent af gymnasieelever har prøvet at ryge ecigaretter. Det kan blandt andet
skyldes de søde smagsstoffer, som er tilsat e-cigaretter, og at de er lettilgængelige. 

– E-cigaretter er meget synlige i gadebilledet og fås i de fleste kiosker og supermarkeder, hvor de sælges side om side med slik. De unge udsættes også for rigtig meget skjult reklame for e-cigaretter på de sociale medier. Og så appellerer smagen af vingummi, lakrids eller chokolade til børn og unge, siger Charlotta Pisinger, professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.

Hun har udgivet en større rapport om potentielle helbredseffekter af e-cigaretter. 

Børn og unge er ekstra udsatte 

Smagsstofferne tilsættes, fordi dampen fra e-cigaretter i sig selv ikke smager af noget. Men forskning tyder på, at smagsstofferne har  helbredsmæssige konsekvenser, der viser sig over en årrække.

– Vi kender endnu ikke omfanget af langtidskonsekvenserne, men vi kan sige med nogen sikkerhed, at det er skadeligt, siger Charlotta
Pisinger.

Børn og unge er ekstra udsatte, da deres lunger endnu ikke er færdigudviklede og dermed er mere sarte. Derover kan nikotinen medføre kognitive vanskeligheder og adfærdsforstyrrelser, og der er påvist en forøget risiko for at begynde at ryge konventionelle cigaretter på et senere tidspunkt i livet, hvis man har røget e-cigaretter. Dog er det ifølge Charlotta Pisinger de færreste, som er bevidste om de sundhedsskadelige konsekvenser, e-cigaretterne medfører. 

Risiko for udvikling af astma og kræft

Det farlige ved at ryge e-cigaretter opstår, når man varmer smagsstofferne op, så der opstår nye kemiske forbindelser i dampen, og man inhalerer de farlige partikler. Selvom man endnu ikke kender langtidskonsekvenserne, ved man allerede nu, at der er fundet giftige og  kræftfremkaldende stoffer i væsker og dampe i ecigaretter. Derudover er der blandt andet påvist ultrafine partikler i dampen fra e-cigaretter, som man ved, øger dødeligheden.

Dyreforsøg har desuden vist, at dampene kan medføre astma og en KOL-lignende tilstand og mindske forsvar mod lungeinfektioner. Forsøg med astmapatienter har vist kraftig reaktion med øget luftvejsmodstand, som ved rygning. Ud over smagsstofferne er der også andre faktorer, som gør sig gældende i forhold til de sundhedsmæssige konsekvenser.

Risikoen afhænger nemlig også af, hvilket batteri der bruges, samt hvor slidt ecigaretten er. De nye batterier med høj spænding opvarmer væsken til højere grader, hvorved der dannes flere skadelige stoffer.

Inhalation af farlige stoffer skader lunger

Det er før set, hvordan inhalation af farlige stoffer kan skade lungerne – fx sødmestoffet diacetyl, som findes i 75 procent af e-cigaretterne. Diacetyl bruges også i produktionen af popcorn, hvor man i USA har set, at medarbejdere, der indåndede diacetyl-dampe under produktionen, udviklede skader på lungerne, som ligner KOL.

– Det resulterede i det, man kender som popcornlunger. Det er derfor rystende, at der er fundet diacetyl i langt de fleste e-cigaretter, ikke mindst når man ved, at selv helt unge mennesker går rundt og damper på daglig basis, siger Charlotta Pisinger.

Astma-Allergi Danmark fraråder kraftigt brugen af e-cigaretter og anbefaler, at der over for målgruppen iværksættes oplysningskampagner, der informerer grundigt om konsekvenserne.

Hvad er e-cigaretter?

E-cigaretten er et lille metalrør, der kan fyldes med forskellige smagsstoffer med eller uden nikotin, og som opvarmes elektronisk, så man kan inhalere dem som damp.

Disse fund i e-cigaretter skaber blandt andet bekymring:

• Der er fundet høje koncentrationer af ultrafine partikler i dampe fra e-cigaretter. Partiklerne øger dødeligheden og risikoen for lunge- og hjertekarsygdomme.

• Dyreforsøg har fundet øget risiko for at udvikle astma. • Der er fundet mange forskellige giftige og kræftfremkaldende stoffer i væsker og dampe.

• Stoffet diacetyl, som kan medføre KOL-lignende symptomer, er fundet i 75 procent af e-cigaretterne.

• Forsøg viste, at celler, der udsættes for dampe fra e-cigaretter, får DNA-skader.

• Der er fundet kræftfremkaldende stoffer i urinen hos e-cigaretbrugere.

Kilde: A systematic review of health effects of electronic cigarettes (Charlotta Pisinger)

Nyhed: 12.11.2018

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Louise er blevet bedre til at trække vejret

Igennem lang tid har astmaramte Louise Friis trukket vejret på en uhensigtsmæssig måde – kaldet dysfunktionel vejrtrækning – og det har forværret den følelse af åndenød, som folk med astma ofte oplever. For nylig var hun derfor med i et forskningsforsøg om astma og dysfunktionel vejrtrækning, og det har givet den 25-årige københavner lidt af pusten igen.

Louise er blevet bedre til at trække vejret. 

Det er det første, vi gør, når vi bliver født, og det sidste, vi gør, inden vi dør. Trækker vejret. I den mellemliggende tid – hele livet igennem – skænker langt de fleste mennesker det ikke en tanke. Det kører bare. Luft ind. Luft ud. Luft ind. Luft ud. For Louise Friis er det med at trække vejret dog ikke helt så trivielt. Faktisk fylder det rigtig meget hver eneste dag. Det bunder blandt andet i, at hun, siden hun var helt lille, har haft astma, som har taget pusten fra hende. 

Men for nylig har hun fundet ud af, at hun også har det, man kalder dysfunktionel vejrtrækning, som kan opstå hos især folk med astma. Den dysfunktionelle vejrtrækning betyder, at Louise trækker vejret på en uhensigtsmæssig måde, der kan give hende følelsen af åndenød, selvom hun faktisk har ilt nok – i retning af det, som sker, når man får et astmaanfald.

Symptomerne på den dysfunktionelle vejrtrækning gør, at hendes astma kan virke værre, end den egentlig er. Og den er ellers slem nok i forvejen, astmaen. 

– Når det er værst, føles det, som om der sidder en meget tung mand og presser på min brystkasse, samtidig med at nogen forsøger at kvæle mig, forklarer den 25-årige sociologistuderende og illustrerer det ved at lægge begge sine hænder op om halsen.

– Det er virkelig ekstremt ubehageligt.

Oven i har Louise Friis så den dysfunktionelle vejrtrækning, hvor hun tager meget dybe og lange vejrtrækninger. Det betyder, at hun trækker for meget luft ind på en gang, og da hun ikke puster nok af det ud, kan hun ikke få nok ny luft ind – og dermed opstår følelsen af åndenød.

Louise trak vejret forkert

Louise Friis blev opmærksom på sin uhensigtsmæssige vejrtrækning, da hun i vinteren 2018 var på hospitalet til et halvårligt astmatjek. Her fik sygeplejersken mistanke om, at Louise Friis muligvis havde dysfunktionel vejrtrækning og derfor ville være en oplagt kandidat til et nyt forskningsprojekt.

Forsøgets formål er at undersøge, om fysioterapi kan lære astmapatienter med netop dysfunktionel vejrtrækning at trække vejret mere hensigtsmæssigt og dermed undgå åndenød samt forbedre deres livskvalitet.
Louise Friis takkede ja til at være med. Tænk, hvis det kunne hjælpe hende til at få det bedre?

– Jeg anede intet om, at jeg trak vejret ”forkert”, og jeg har faktisk netop dyrket meditation for at få styr på min vejrtrækning.

Jeg troede egentlig, at jeg trak vejret på en rigtig god måde i forhold til min astma med dybe, rolige vejrtrækninger. Men det viste sig, at den slags vejrtrækning slet ikke var god for mig, hvilket var noget af en aha-oplevelse, fortæller hun.

Forsøget indebar, at Louise Friis igennem 12 uger to gange dagligt skulle lave en række fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser.
Øvelserne var tilpasset netop hendes behov og skulle lære hende at trække vejret på en måde, så hun undgår at føle åndenød. Samtidig fik hun behandling af en fysioterapeut, og hun blev klogere på sammenhængen mellem uhensigtsmæssig vejrtrækning og astma.

Undtagelsestilstand

Louise Friis var topmotiveret til at komme i gang. Hun havde længe følt, at der ikke rigtig skete nogen forbedring i hendes sygdom,
og de seneste år var hendes astma blevet markant forværret, ikke mindst efter hun i 2013 tilbragte et år i Kina, hvor forureningen hang som en dyne over byerne.

Louise Friis følte, at det gik lige i lungerne på hende, og hun vendte hjem derfra til jul med en slem hoste og et stigende behov for at bruge sin akutvirkende astmamedicin. Samtidig skulle hun starte nyt job og derudover forholde sig til både en syg mor og en syg far, som hun gerne ville
give al den støtte og hjælp, hun kunne.

Louise Friis fik ordineret mere og mere medicin for at holde astmaen i skak, men hun fik det ikke spor bedre. Til sidst, efter nogle måneder, i hvad
Louise Friis selv beskriver som en form for undtagelsestilstand med voldsomt fysisk og psykisk pres, kulminerede det i foråret 2014 med et stort astma-anfald, der sendte hende en uge på hospitalet. Og kort efter røg hun ind igen.

Åndenød som fast følgesvend

Siden indlæggelserne har hun været forbi hospitalet ad flere omgange, og hun har skiftet astmamedicin 11 gange. Hun er nu oppe på at tage en meget høj dosis medicin hver dag og går løbende til tjek på Hvidovre Lunge- og Hjerteambulatorium.
Hun har det markant bedre i dag end for fire år siden, da det hele crashede – men hun er stadigvæk meget påvirket af sin astma, og der går ikke en dag, uden hun tænker på og mærker den.

Derfor var der heller ikke nogen tvivl om, at Louise Friis gerne ville medvirke i forskningsprojektet om dysfunktionel vejrtrækning.
Efter at have gået til regelmæssige astmatjek i fire år, at have skiftet medicin utallige gange og forsøgt sig med træning var hendes forventninger til behandlingen dog moderate:

– Min astma fylder stadig rigtig meget, og jeg er udfordret af den hver eneste dag. Så når intet sådan for alvor har virket indtil nu, hvorfor skulle nogle vejrtrækningsøvelser så?

Et mindre problem end før

Men faktum er, at de fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser, som Louise Friis har lært i forbindelse med forskningsprojektet, har virket. Ved første opfølgning efter cirka tre uger kunne fysioterapeuten se en effekt: Louise Friis' vejrtrækningsrytme var bedre, og hun blev mindre forpustet,
når hun gik. Hun kunne også selv mærke det – og det var fedt. Det er ikke, fordi hendes astmatilstand er blevet bedre, men fordi hun er blevet
bedre til at trække vejret på den ”gode” måde, er hendes almene tilstand blevet forbedret.

– Jeg kan helt sikkert mere nu, end før jeg var med i forsøget. Jeg kan mærke, at jeg ikke så nemt får åndenød, og at der skal mere til, før jeg knækker. Før havde jeg det virkelig tit, som om der sad en mand på mit bryst, men han er væk nu! Det meste af tiden i hvert fald, fortæller
hun med et smil.

– Det har jo ikke helbredt mig, og det er langt fra nok at lave øvelser – det er ikke sådan, at min astma nu er blevet ubetydelig, den er stadig et kæmpeproblem i min hverdag. Men den er et mindre problem end før. Så jeg håber, at hvis jeg fortsætter med øvelserne, begynder at træne
igen og samtidig får den rette astmamedicin, så kan jeg en eller anden dag, forhåbentlig, leve et liv, hvor jeg ikke er påvirket af min astma.

Nyhed: 08.11.2018

Læs mere:

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Astmaskole for forældre til børn med astma

Har du børn i alderen 4-12 år, der lider af astma? Så kom med, når Astma-Allergi Danmark for første gang afholder Astmaskole for forældre til børn, der lider af astma.

Det er første gang, at der afholdes Astmaskole for forældre til børn med astma. Foto: Colourbox

Det er første gang, der afholdes Astmaskole for forældre til børn med astma. Foto: Colourbox

På Astmaskolen får du mere viden om dit barns astma, så du kan hjælpe dem med at få en hverdag med en så god livskvalitet som muligt.  

Astmaskolen foregår på en hverdagsaften i Aarhus og København, og det er gratis at deltage.

Undervisningen varetages af den erfarne overlæge Lone Agertoft fra H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, som er specialiseret i at behandle børn med astma.

I løbet af aftenen vil der blive mulighed for at stille spørgsmål, få rådgivning hos Astma-Allergi Danmark og danne netværk med de andre forældre.

Har du spørgsmål om Astmaskolen, er du velkommen til at kontakte Astma-Allergi Danmark på 4343 5911 eller che@astma-allergi.dk.

Astmaskolerne er muliggjort af et sponsorat fra Lemvigh-Müller Fonden.

 

 

 

 

 

Hvor og hvornår afholdes Astmaskole for forældre?

  • Aarhus            23. januar 2018 kl. 17.30-20.30.

       Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus.

 

  • København       6. februar 2019 kl. 17.30-20.30.

    IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

Tilmelding:

Du og evt. ledsagere kan tilmelde jer Astmaskolen her.

  • Fordel som medlem:

Er du medlem af Astma-Allergi, kan du tilmelde dig dette kursus før alle andre til og med 23. november.

  • For ikke-medlemmer:

Den 24. november åbnes tilmeldingen for andre end medlemmer.

Er du endnu ikke medlem, kan du blive det her.

Nyhed: 07.11.2018

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Ændret tilskud til astmamedicin

Fra den 19. november 2018 ændrer Lægemiddelstyrelsen tilskuddet til nogle typer medicin mod astma og den kroniske lungesygdom, KOL.

Lægemiddelstyrelsen ændrer på reglerne for tilskud til nogle typer af medicin.

Snak med din læge i god tid, hvis din medicin ændrer tilskud. Foto: Colourbox

De nye regler betyder, at der er noget medicin, som du fremover kun vil få tilskud til, hvis din læge vurderer, at du opfylder visse betingelser.

Hvis din medicin ikke ændrer tilskud, skal du ikke foretage dig noget. Hvis din medicin ændrer tilskud, skal du sammen med din læge i god tid inden den 19. november 2018 tage stilling til den fremtidige behandling, så du fortsat kan få tilskud til din medicin. Det kan du for eksempel gøre næste gang, du alligevel skal have fornyet din recept.

Hør mere på dit lokale apotek

Du kan også gå forbi dit lokale apotek og høre mere om tilskudsændringerne. Lægemiddelstyrelsen har nemlig lavet et informationsark, der er sendt til landets apoteker.

Du kan også læse mere om baggrunden for ændringerne, og se om din medicin ændrer tilskud, på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Nyhed: 30.10.2018

Læs mere:

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Shop online, og støt samtidig Astma-Allergi Danmark

Nu kan du støtte Astma-Allergi Danmark, samtidig med at du shopper hos nogle af Danmarks mest kendte webshops. Det sker gennem en helt ny platform: www.klikfunding.dk/astma-allergi-danmark

Støt Astma-Allergi Danmark gennem Klikfunding.dk

Støt Astma-Allergi Danmark gennem www.klikfunding.dk/astma-allergi-danmark

Klikfunding.dk er en platform, der giver dig mulighed for bl.a. at købe tøj, hårde hvidevarer, oplevelsesgaver og apotekervarer i webshops, som donerer penge af dit køb til Astma-Allergi Danmark. Det fremgår tydeligt på siden, hvor meget hvert enkelt brand donerer.

Støt Astma-Allergi Danmark – uden at det koster dig ekstra

Klikfunding.dk fungerer på den måde, at du klikker på den webshop, som du er interesseret i. Herefter vil du blive ledt videre ind til webshoppen. Hvis du køber en vare, bliver det registreret af Klikfunding.dk, og så bliver en del af det samlede beløb doneret til Astma-Allergi Danmark.

På den måde kan du forkæle dig selv eller andre med god samvittighed, da du samtidig har været med til at støtte en god sag.

Støt Astma-Allergi Danmark gennem Klikfunding her

Nyhed: 17.10.2018

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


”Hele astma- og allergiområdet skal styrkes”

Sundhedsministeren besøgte Astma-Allergi Danmarks priktest-begivenhed på Christiansborg, hvor hun stillede op til en snak om allergiområdet og lagde arm til en allergitest. At astma- og allergiområdet har været nedprioriteret for længe, var ministeren enig i.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fik udført priktest og talte om at opprioritere allergiområdet.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fik udført priktest og stillede op til interview om allergiområdet, som hun er enig i bør styrkes.

Det var en velforberedt og engageret sundhedsminister, Astma-Allergi Danmark talte med, da der for nylig blev afholdt priktest-begivenhed på Christiansborg. Efter at være blevet prikket i armen var Ellen Trane Nørby klar på en kort Q&A om den fremtidige indsats på astma- og allergiområdet.

Q: Sundhedsstyrelsen medgiver, at allergiområdet er blevet underprioriteret i mange år. Hvad siger du til en national handlingsplan for allergi?

A: ”Jeg meddelte allerede sidste år, at der er behov for, at man opgraderer på hele astma- og allergiområdet – både for at sørge for at der er nok, der bliver uddannet inden for specialet, så vi også har kompetente læger, men også for, at der er sygeplejersker med erfaringer inden for feltet, der kan hjælpe mennesker med astma og allergi. Det handler om at styrke et område – om man kalder det en handlingsplan, en særlig indsats eller en strategi, er ikke, hvad der er vigtigt for mig. Det vigtige for mig er, at vi har opmærksomhed på det. Vi må også konstatere, at på astma- og allergiområdet har der været for lidt opmærksomhed gennem en årrække.”

Q: Hvad kan du bidrage med, så allergiområdet får det, der er rimeligt efter mange år uden bevågenhed?

A: ”Jeg tror, man kan være med til at kaste lys på det, og det er jeres arrangement i dag jo også med til – at man får sat fokus på astma og allergi samt de mange tusindvis af danskere, som lever med allergier og oplever, at f.eks. forårssæsonen bliver ulidelig at gå igennem, fordi der kommer en masse pollen.

Det handler også om børn såvel som voksne, som har astma, og hvad det betyder at være afhængig af astmamedicin og at have en kronisk sygdom. For nogle er det en voldsomt indgribende sygdom, for andre en sygdom, som bare er en følgesvend, man skal være opmærksom på. Og så har vi hele tiden fokus på, hvordan vi kan opprioritere på nogle af de indsatsområder, som måske har stået lidt i skyggen af andet. Der har vi et stærkt fokus på at sikre, at der er nok, der bliver uddannet inden for astma og allergi, så vi har dygtige medarbejdere til at hjælpe patienterne.”

Q: Hvilken plan for allergien vil du pege på fremover, for at allergien får den nødvendige opgradering både på uddannelse og kapacitet?

 

Hele astma- og allergiområdet skal styrkes. Sundhedsstyrelsen lavede en gennemgående undersøgelse af, hvordan det egentlig står til på astma- og allergiområdet, og det var hele grundlaget for, at vi også kan begynde at tale om, hvor der skal ske en styrkelse.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby

A: ”Et af de punkter, der i høj grad er behov for, er uddannelse og efteruddannelse, og at vi får løftet kompetencerne der. Det handler om, at man ikke skal vente i uendelige tider for at blive tilset af en kompetent læge, når man har astma og allergi. Så handler det også om at sikre nok viden til almen praksis, så man også sørger for at få patienterne godt videre. Vi kommer til at styrke på en række områder for at løfte astma- og allergiområdet i Danmark.”

Q: Hvordan vil du sikre sammenhæng for patienter, der er ramt af allergisygdomme?

A: ”Det er vigtigt, at der er en sammenhæng, men det er mest af alt vigtigt, at de mennesker, man møder i sundhedsvæsenet, har den rette viden, så man får en tilstrækkelig og kompetent behandling. Der har vi nogle centre, som er specialiseret inden for astma og allergi, men vi kunne bare godt bruge nogle flere medarbejdere og flere læger med speciale inden for områderne, så man også får en bredere tilgang til astma- og allergiområdet landet over. Der er også behov for, at vores alment praktiserende læger ved mere på området. Det er dér, man henvender sig med allergiske reaktioner, særligt når vi taler børn og unge, og der er det vigtigt, at man også kan vurdere, hvornår der er tale om noget, man kan behandle i almen praksis, og hvornår det er tilfælde, der skal sendes videre i det specialiserede behandlingssystem.”

Astma-Allergi Danmark følger udviklingen på astma- og allergiområdet og er stærkt opmærksom på uddannelsen af nye speciallæger samt opgradering af læger i den almene praksis. Foreningen vil fortsat besøge politikerne på Christiansborg og tage aktivt del i debatten for at arbejde for, at ord bliver til handling.

Se interviewet med Ellen Trane Nørby i fuld længde:

 

Nyhed: 15.10.2018

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Har du peanutallergi eller birkepollen-allergi?

Allergicentret, Odense Universitetshospital, søger patienter, der vil være med til at afprøve et nyt lægemiddel mod peanutallergi og en vaccine mod birkepollen-allergi.

Nu kan du være med til at afprøve en ny vaccine mod birkepollen-allergi eller et lægemiddel mod peanutallergi

Nu kan du være med til at afprøve en ny vaccine mod birkepollen-allergi eller et lægemiddel mod peanutallergi. FOTO: COLOURBOX

Allergicentret på Odense Universitetshospital søger patienter, der vil medvirke som forsøgspersoner til to forskellige formål: 

Afprøvning af vaccine mod birkepollen-allergi:

Allergicentret skal afprøve en ny vaccine mod allergi over for birkepollen og søger derfor forsøgspersoner mellem 18 – 65 år, der har lidt af birkepollen-allergi i de to foregående birkepollen-sæsoner.

Kunne du tænke dig at være forsøgsperson, eller vil du gerne vide mere, så kan følgende kontaktes for en uforpligtende samtale:

Professor Carsten Bindslev-Jensen og sygeplejerske Kristine Vestergaard

Allergicentret, Odense Universitetshospital

Email: ouh.ode.i.anergis@rsyd.dk

Telefon: 2924 1002

Afprøvning af nyt lægemiddel mod peanutallergi:

Er du allergisk over for peanut, er du mellem 18 – 80 år, har du behov for altid at medbringe en adrenalin pen (Epi pen eller Jext pen) pga. af risiko for at få en allergisk reaktion, og ønsker du at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt?

I forsøget undersøges effekten og sikkerheden af lægemidlet, der forventes at nedsætte din risiko for allergisk reaktion ved at indtage peanut skjult i fødevarer, som du uheldigt indtager.

Lægemidlet skal indgives 2-3 gange med 1 måneds mellemrum i en blodåre i den ene hånd. Der indgives ca. 120 ml over 2-4 timer, hvorefter du skal observeres i 4 timer efter.

Du skal før behandlingen provokeres med peanutprotein, hvor der startes med små mængder som stiger til større doser, indtil du får en svag allergisk reaktion. For at undersøge om behandlingen af det nye lægemiddel har effekt, skal du ca. 14 dage efter hver behandling igen provokeres med peanut.

Din deltagelse i forsøget vil vare 4-5 måneder (behandlingsperioden) med 8 – 10 planlagte besøg på Allergicentret.

Kunne du tænke dig at være forsøgsperson, eller vil du gerne vide mere, så kan følgende kontaktes for en uforpligtende samtale:

Professor Carsten Bindslev-Jensen

Allergicentret, Odense Universitetshospital

Email: ouh.ode.i.allakos@rsyd.dk

Telefon: 6541 3621

Forsøgene er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark.

Nyhed: 12.10.2018

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Astma-Allergi Danmark sætter allergisagen i fokus med priktest på Christiansborg

De fleste allergikere har prøvet det, og nu får politikere og embedsmænd også chancen for at blive allergitestet, når Astma-Allergi Danmark besøger Christiansborg sammen med personale fra Gentofte Hospital. I år lægger blandt andre sundhedsminister Ellen Trane Nørby arm til en priktest og er med til at sætte allergiområdet på dagsordenen.

Der savnes stadig handling på allergiområdet for at sikre, at sundhedsvæsnet i fremtiden vil være rustet til at udrede og behandle det stigende antal af allergipatienter. Og det er et område, der er vigtigt at prioritere. Op mod 1,5 millioner danskere er nemlig ramt af allergi og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem. Sygdomme, som påvirker hverdagen, familielivet og livskvaliteten. 


På nuværende tidspunkt findes der 51 speciallæger indenfor allergi, som alle er i alderen 55-84 år. Det er derfor forventeligt, at en del af dem vil gå på pension inden for de næste fem år, og ser man lidt frem i tiden, vil der uden en styrket indsats ikke være nogen speciallæger tilbage, når vi når år 2030. 


Spørgsmålet er, hvem der til den tid skal stå for uddannelse af kommende speciallæger og varetage specialistopgaverne på landets allergicentre. Trods anbefalinger fra en statusrapport fra Sundhedsstyrelsen og en tværregional Allergi Task Force om at styrke uddannelsen af speciallæger, er der nemlig endnu ikke foretaget konkrete tiltag. 


Astma-Allergi Danmark besøger igen i år Christiansborg for at gøre en indsats for, at mennesker med astma og allergi sikres adgang til hurtig udredning og sammenhængende behandling. 


I år besøger også sundhedsminister Ellen Trane Nørby begivenheden til en priktest og en snak om, hvordan allergiområdet prioriteres og fremtidssikres fra politisk side.

 

Nyhed: 08.10.2018


1. oktober er World Urticaria Day

1. oktober sætter Astma-Allergi Danmark fokus på nældefeber – også kendt som urticaria – med flere initiativer. Over en million danskere har oplevet udbrud af nældefeber, som påvirker livskvaliteten.

1. oktober er World Urticaria Day

Sådan kan et udbrud af nældefeber se ud. 820.000 danske kvinder og 430.000 danske mænd har oplevet udbrud af nældefeber. FOTO: COLOURBOX

Mandag d. 1. oktober er det World Urticaria Day, den internationale mærkedag for at sætte fokus på sygdommen nældefeber. Over en million danskere har oplevet udbrud af nældefeber på et tidspunkt i livet. Nældefeber er en almindelig hudsygdom, hvor huden ligner og føles som om, at man har været i kontakt med brændenælder. Udslættet forsvinder ofte af sig selv, og det kan være svært at finde en årsag til sygdommen. 

For nogle mennesker er nældefeberen ikke forbigående, men holder ved igennem længere tid. Hvis man har nældefeber i mere end 6 uger betegnes den som kronisk.

Astma-Allergi Danmark vil på dette års World Urticaria Day sætte ansigt på nældefeberen. Andreas og Tine sætter i løbet af dagen ord på deres liv med nældefeber. Du kan møde dem på vores Facebook-side, hvor vi dagen igennem lægger historier op om nældefeber. Her har du mulighed for at kommentere og komme med din egen historie, gode råd og erfaringer.

Har du spørgsmål eller brug for en snak om din nældefeber, så ring til vores Rådgivningstelefon. Der er ekstraordinært åbent mandag d. 1. oktober mellem klokken 16 og 18 på 43 43 42 99.

Nogle få har let ved at mærke, i hvilke sammenhænge nældefeberen kommer, men for de fleste – 90 procent – forbliver årsagen en gåde. For mennesker med kronisk nældefeber er årsagen ofte kulde, varme og stress. For mennesker med akut nældefeber er årsagen ofte allergi over for fødevarer, medicin, dyr eller pollen.

Der kan altså være mange årsager til nældefeber, og da det kan være svært at finde årsagen hos den enkelte, er mange nødsaget til at finde måder at holde symptomerne nede, for at undgå, at det påvirker livskvaliteten. Livskvaliteten kan nemlig hurtigt blive påvirket, når man har et udslæt, som man ikke ved, hvorfor kommer og som giver kløe og hævelser.

I Astma-Allergi Danmark vil vi opfordre til, at patienter, som oplever udbrud af nældefeber, går til lægen og får hjælp til at holde symptomerne nede og – hvis det er muligt – finde årsagen til generne.

FAKTA OM NÆLDEFEBER

  • 16 % lider af kronisk nældefeber
  • 24 % oplever, at nældefeber forringer deres livskvalitet. Kløe er den dominerende gene ved nældefeber. Det oplever 74 % af alle
  • 28 % har svært ved at finde ro, 27 % sover dårligere om natten, 25 % synes deres hud er grim, og 21 % er irritable på grund af nældefeberen
  • Hver 5. ved ikke, hvad der udløser deres nældefeber, men 3 ud af 4 synes, det er vigtigt at kende årsagen

Nyhed: 28.09.2018


Brug en aften på at få bedre kontrol over din astma

300.000 voksne i Danmark har astma. Nogle mærker ikke meget til deres i astma i det daglige, mens den for andre er svær at kontrollere. I efteråret afholder Astma-Allergi Danmark astmaskoler for voksne flere steder i landet, hvor man kan få hjælp til en bedre hverdag med astma.

Astma-Allergi Danmark afholder endnu engang astmaskoler forskellige steder i landet.

Astma-Allergi Danmark afholder endnu engang astmaskoler forskellige steder i landet. 

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning får ofte henvendelser fra voksne, der har svært ved at kontrollere deres astma, så den kommer til at fylde for meget i deres dagligdag. Med den rette udredning og behandling er det heldigvis muligt for de fleste at få en hverdag, hvor astmaen ikke dominerer.

I løbet af efteråret tilbyder Astma-Allergi Danmark astmaskoler for voksne flere steder i landet.

Læs mere her

Undervisning af erfarne speciallæger

På astmaskolen får deltagerne undervisning af de erfarne speciallæger i lungemedicin, professor og overlæge Vibeke Backer og overlæge Linda Makowska Rasmussen. De vil blandt andet sætte fokus på, hvordan du får kontrol over din astma, så den ikke overtager din hverdag.

”Astma-Allergi Danmark arbejder for at give alle med astma og allergi en bedre hverdag. Det gør vi på flere områder, bl.a. i vores Rådgivning, og når vi afholder astmaskoler rundt om i landet. Den store interesse for skolerne viser, at der er et behov for at få mere viden om astma,” siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Astmaskolerne foregår en hverdagsaften og er for alle voksne, der ønsker at vide mere om deres astma. Pårørende er også velkomne. Tilmelding er nødvendig.

FAKTA: Voksne med astma

Omkring 300.000 voksne danskere har astma. Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, som i langt de fleste tilfælde kræver medicinsk behandling. Symptomer kan være hoste, åndenød eller besværet vejrtrækning, pibende vejrtrækning eller trykken for brystet.

Om astmaskolerne

Astma-Allergi Danmark afholder i løbet af efteråret gratis astmaskoler for voksne med astma følgende steder:

  • Roskilde (10/10) OBS! Der er venteliste på denne astmaskole
  • Herning (23/10)
  • Esbjerg (1/11)
  • Aarhus (29/11)

Læs mere her

Nyhed: 18.09.2018

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


European Atopic Eczema Awareness Day markeres med livskvalitetsundersøgelse

Mange voksne med atopisk eksem føler sig både udsatte og begrænsede i deres dagligdag. Det viser en ny stor undersøgelse, som udkommer i anledning af den første European Atopic Eczema Awareness Day 14. september.

Den 14. september markeres European Eczema Awareness Day

European Atopic Eczema Day sætter fokus på konsekvenserne af atopisk eksem.

I anledning af European Atopic Eczema Awareness Day 14. september sætter Astma-Allergi Danmark sammen med EFA (den europæiske sammenslutning af organisationer for patienter med allergi og luftvejssygdomme) fokus på livskvaliteten blandt de voksne, der er hårdest ramt af atopisk eksem.

Dagen er vigtig at markere og emnet relevant at sætte fokus på, da det har store personlige omkostninger for voksne at have atopisk eksem - også kaldet børneeksem. Det viser en ny undersøgelse, "Atopical LIves", som EFA har foretaget af livskvaliteten blandt ca. 1.200 voksne med svær atopisk eksem i syv europæiske lande, herunder Danmark.

Atopisk eksem påvirker hverdagen

Undersøgelsen viser, at voksne med svær atopisk eksem er påvirket af deres sygdom i flere aspekter af deres daglige liv, fordi de føler sig pinligt berørte over deres hud.

Halvdelen af deltagerne svarer, at deres atopiske eksem gør dem triste, og mange føler misundelse over for mennesker med sund hud. Patienterne ønsker sig en normal hud og skammer sig over deres egen. De forsøger at skjule deres eksem og føler sig pinligt berørt over eller kæmper med deres udseende.

For rigtig mange af patienterne betyder det, at de har været påvirket i deres sociale liv, seksualliv og fritidsinteresser, såsom sport. 1 ud af 3 forsøger endda at undgå fysisk kontakt med andre mennesker.

Patienterne ønsker mere bevidsthed blandt offentligheden for at gøre det klart, at atopisk eksem ikke er en smitsom sygdom.

Patienter efterlyser større forståelse

Udover udseendet er særligt kløen et problem. Over halvdelen svarer, at kløen driver dem til vanvid.

Op til 1 ud af 4 patienter føler, at de ikke er i stand til at holde eksemet under kontrol. Og kun 15 % af patienterne er meget tilfredse med deres nuværende behandling.

Forklaringen kan være, at personer med atopisk eksem selv skal administrere og jonglere med deres huds skiftende tilstand, og dagligt skal træffe beslutninger om behandlingen. Astma-Allergi Danmark anbefaler, at man får et større fokus på at hjælpe patienterne med at få bedre kontrol over deres symptomer.

I rapporten har man også spurgt patienterne, hvilke anbefalinger de vil give til sundhedspersonale. Her svarer mange, at sundhedspersonalet ikke blot bør fokusere på hudsymptomer, men at de bør være mere opmærksomme på de mennesker, der lever med atopisk eksem. Patienterne mener, at menneskelighed og empati kan hjælpe dem til at leve et bedre liv.

Vis din støtte til patienter med atopisk eksem ved at bruge Facebook Frame, der findes på: www.facebook.com/EFAPatients

Hvad er atopisk eksem?

Atopisk eksem er en kronisk eller kronisk tilbagevendende hudsygdom, der er karakteriseret ved kløe og udbrud af eksem.

Den rammer op til 20 % af børn og ca. 4% af voksne europæerne.

Ca. 10 % af patienterne er hårdt ramt.

Hos børn kalder man oftest sygdommen for børneeksem.

Det viser undersøgelsen:

  • 58% føler sig så pinligt berørte over huden, at det påvirker deres daglige liv
  • 61% overvejer hvilket tøj de skal have på 
  • 45% er påvirket i deres sociale liv, seksualliv og fritidsinteresser, såsom sport 
  • 33% forsøger endda at undgå fysisk kontakt med andre mennesker 57 % oplyser at kløen driver dem til vanvid. 50 % giver udtryk for, at deres atopiske eksem gør dem triste
  • 72 % føler misundelse over for mennesker med sund hud 
  • 51% forsøger at skjule deres eksem.
  • I ugen før interviewet og på trods af behandling, havde: 36 % tør eller ru hud 28 % kløende hud 20 % hud der skallede 17 % revner i huden

Kilde: Undersøgelsen "Atopical Lives" fra European Federation of Allergy and Airways Diseases Patients' Associations (EFA - den europæiske sammenslutning af organisationer for patienter med allergi og luftvejssygdomme)

Kort om metoden: De 1.189 deltagere i undersøgelsen "Atopical Lives" var voksne, som havde fået diagnosen atopisk eksem, fra 9 forskellige EU-lande (Tjekkiet = 52, Danmark = 50, Frankrig = 180, Tyskland = 180, Italien = 180, Nederlandene = 150, Spanien = 180, Sverige = 37 og Storbritannien = 180). 

Nyhed: 14.09.2018
 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


SkinZone: Børn og unge lærer at passe godt på huden

Hudallergi kan have store konsekvenser i hverdagen og for fremtidige jobvalg, så det er vigtigt at passe på sin hud, allerede når man er ung - sunde vaner starter tidligt. Med informationsindsatsen Skinzone vil Astma-Allergi Danmark lære børn og unge, hvorfor og hvordan man skal passe på sin hud.

Hudallergi er nok ikke lige det, som danske børn og unge generelt bekymrer sig mest om. Men der er god grund til at være opmærksom på sin hud allerede fra en tidlig alder. Hudallergi kan nemlig ramme alle og i alle aldre – men risikoen kan minimeres, hvis man tænker over, hvad man udsætter sin hud for. 

Og det er netop nogle af de pointer, som Astma-Allergi Danmark med SkinZone, vil gøre børn og unge opmærksom på.

"Børn og unge bruger også plejeprodukter, og sunde vaner skal indarbejdes tidligt. De er ofte ikke opmærksomme på, at de selv kan gøre en forskel i forhold til at reducere risikoen for hudallergi. Vi vil gerne bidrage til, de får en større viden om hudallergi og kan træffe bevidste valg om deres huds sundhed," siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Hudallergi kan stoppe karrieredrømme

Flere og flere børn med eksem får påvist hudallergi overfor parfume og konserveringsmidler, viser undersøgelser. Har man først fået hudallergi, har man det resten af livet, og det kan få store konsekvenser for barnets hverdag. Kommer man i kontakt med det stof, man er allergisk over for, kan det vise sig som kontakteksem med rødme, kløe og evt. blæredannelse og sår. Det er ikke kun generende, men kan også være hæmmende ved, at barnet skjuler de steder, hvor eksemet opstår.

På længere sigt kan hudallergi også få indflydelse på det job, man vælger. Nogle job er nemlig udsatte i forhold til kontaktallergi. Det drejer sig bl.a. om jobs som frisør, social- og sundhedshjælper samt mekaniker. Hudallergi kan dermed blive et benspænd for karrieredrømme og de interesser, den unge har.

Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at nå de unge, og i den forbindelse kan man også som voksen være med til at gøre en forskel, ikke mindst ved at sætte det gode eksempel.

Hvad er der i min shampoo og creme? 

Som en del af indsatsen om børn, unge og hudallergi vil Astma-Allergi Danmark over de næste tre år undervise 30 sjette- og syvendeklasser på forskellige skoler rundt omkring i landet. Klasserne, der modtager undervisning i 2018, er allerede fundet, og der er oprettet venteliste med interesserede skoleklasser.

Undervisningen vil veksle mellem teori og praksis. Eleverne skal f.eks.  gennemgå ingredienser i deres egne produkter, som de har taget med hjemmefra. Formålet er, at de skal blive gode til at afkode, hvilke indholdsstoffer der er i de produkter, de bruger i det daglige – fx cremer, sæbe og shampoo.

Alle duftstoffer – også fra naturlige kilder som f.eks. æteriske olier eller blomster og planter – kan give allergi. Faktisk er den hyppigste årsag til parfumeallergi naturlige ekstrakter. Den viden er bl.a. en del af den teoretiske læring, børnene får igennem undervisningen.

Fokus på hudallergi på sociale medier

Undervisningen i skolerne suppleres af en digital indsats, hvor Astma-Allergi Danmark sætter fokus på hudallergi på de sociale medier. Så hold øje med – eller fortæl dit barn, barnebarn, niece eller nevø, at de skal holde øje med SkinZone - på FacebookYouTube og på kampagnesiden fra starten af september.  

Hvad er hudallergi?

  • Du kan få hudallergi, hvis din hud kommer i kontakt med allergifremkaldende stoffer som fx parfume, visse konserveringsmidler og metaller. Din risiko for at få hudallergi øges, jo længere tid du er i kontakt med stoffet, og det har også betydning, hvor ofte du kommer i kontakt med stoffet.
  • Det vil sige, det betyder noget, om det er en creme, som skal blive på huden hele dagen, eller om det er en shampoo, som du vasker ud med det samme. Det betyder også noget, om du bruger det samme produkt hver dag eller kun ved særlige lejligheder.

Sådan kan du hjælpe dine børn i hverdagen

• Har du små børn, kan du være opmærksom på, hvilke stoffer legetøjet indeholder.

• Har du større børn, kan I sammen tage en tur i supermarkedet, hvor I bruger appen Kemilex eller Tjek Deklarationen til at undersøge, hvilke stoffer der er i de forskellige produkter.

• Gå efter sæbe og shampoo, som er uden parfume.

• Vask tøj i parfumefrit vaskemiddel.

• Lær dit barn at gå efter Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Den Blå Krans.

• Fortæl barnet om vores indsats SkinZone og de kanaler, hvor de kan følge med (FacebookYouTube og på kampagnesiden).

Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsens Pulje for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Nyhed: 03.09.2018


Årets pollensæson var atypisk

Der er nu så få pollen i luften, at Astma-Allergi Danmark lukker ned for Dagens Pollenvarsling og udsendelsen af den daglige pollenmail. Allergikere kan se tilbage på en atypisk sæson.

Årets pollensæson var atypisk.

Sommerens omskiftelige vejr satte sit præg på pollensæsonen.

Der er nu så få pollen i luften, at Astma-Allergi Danmark stopper de daglige tømninger af pollenfælden i Viborg.

Pollen- og sporemålingerne for fælden i København lukker dog først ned i løbet af september, når svampesporekoncentrationen i luften når et lavt niveau. Derfor opdateres der stadigvæk daglige pollental for græs og bynke og sporeniveauer for Østdanmark på www.astma-allergi.dk og i pollen-appen.

Atypisk start på pollensæsonen

Første halvår af 2018 husker mange som en med usædvanlige vejrforhold - først en iskold start på foråret, og derefter en usædvanlig varm og solrig sommer. Det omskiftelige vejr satte sit præg på pollensæsonen, der også blev en atypisk én af slagsen. 

Årets pollensæson blev først skudt i gang den 12. marts på grund af en periode med frost og sne i februar og begyndelsen af marts. Det var cirka en måned senere end en gennemsnitlig sæsonstart.

”Med lunere vejr i løbet af marts begyndte elletræer og hasselbuske så småt at sende pollen ud i luften. Derefter kom endnu en kuldeperiode over Danmark forårsaget af kold luft fra Sibirien, som satte blomstringen på pause igen. Sæsonen for forårstræerne el, hassel og elm kom først for alvor i gang i april i takt med at varmen tog til,” siger Astma-Allergi Danmarks pollenbiolog Karen Rasmussen.

Kun ganske få pollen tilbage i luften

Sæsonen for birkepollen blev skudt i gang til normal tid ifølge pollenkalenderen, og koncentrationen af birkepollen i luften steg hurtigt til høje niveauer. Årets sæson for græspollen startede cirka 1,5 uge tidligere end normalt, hvilket kan tilskrives det flotte vejr i maj, som var rekordvarmt og solrigt ifølge DMI.

Varmen fik meget hurtigt pollentallet for græs til at stige til høje niveauer i slutningen af maj og starten af juni. For målestationen i København er der ikke tidligere registreret høje tal for græs allerede i maj, og for målestationen i Viborg er det kun set tre gange før. Fra midten af juni satte den meget varme og tørre sommer dog en dæmper på græspollentallene, fordi den vedvarende tørke fik græsserne til at visne.  

Bynke sendte sine første pollen afsted til normalt start midt i juli. Sæsonen har været mild for personer med allergi overfor bynkepollen.

Svampesporerne holder sæsonen i gang

Sæsonen for svampesporerne er stadig i gang, så det er ikke helt slut med de løbende næser endnu. Pollenteamet lukker derfor først helt ned for pollen- og sporemålingerne senere på efteråret, når svampesporekoncentrationerne i luften når et lavt niveau i takt med at vejret bliver koldere.

Nyhed: 27.08.2018

Læs mere:

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Mange skifter job på grund af håndeksem

Halvdelen af alle, der har fået anerkendt håndeksem som arbejdsskade, har forladt deres oprindelige profession. Det viser en ny ph.d.-afhandling, der har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsbetinget eksem og jobskifte.

Kok er et af de erhverv, der er mest udsatte for at udvikle håndeksem.

Kok er et af de erhverv, der er mest udsat for at udvikle håndeksem.  Foto: Colourbox

Hvert år får ca. 2.000 danskere anerkendt deres håndeksem som arbejdsbetinget, og det gør sygdommen til den største enkeltgruppe af anerkendte erhvervssygdomme i Danmark. Arbejdsbetinget håndeksem har store økonomiske omkostninger for samfundet, og for den enkelte har lidelsen personlige konsekvenser.

Et nyt studie har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsbetinget håndeksem og jobskifte. Her svarer halvdelen, at de har forladt deres oprindelige profession, siden de fik anerkendt arbejdsbetinget håndeksem. En tredjedel svarer, at de har været nødt til at forlade arbejdsmarkedet helt, mens resten er forblevet i deres job.

Det kan gå ud over livskvaliteten, når man forlader sit job

Af de, der har måttet forlade deres job, svarer størstedelen, at selvom deres håndeksem er blevet forbedret, føler de ikke større livskvalitet i forhold til deres hud. Nogle svarer endda, at deres livskvalitet er blevet forringet. Det overraskede forskerne.

”Vi havde forventet, at den hudrelaterede livskvalitet ville bedres, når der var en forbedring i håndeksemet hos de deltagere, der havde skiftet profession - men det er ikke tilfældet. Vi kan ikke svare på, hvorfor det forholder sig sådan, men man kan da gisne om, at det kan have store personlige konsekvenser for den enkelte at forlade sin profession,” siger læge og ph.d. Tanja Korfitsen Carøe fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital, som står bag afhandlingen.

Ændrede arbejdsrutiner kan gøre stor forskel

Undersøgelsen viste også, at de patienter, der forblev i deres job med ændrede arbejdsrutiner, både oplevede en forbedring i deres håndeksem og af deres livskvalitet.

”Det understreger endnu mere tydeligt, hvor vigtigt det er at lave en grundig gennemgang af, hvilke muligheder der er for at ændre arbejdsrutiner og igangsætte forebyggende initiativer. Man bør forsøge at fastholde patienten i arbejdet med ændrede arbejdsrutiner, således at den pågældende eksponering undgås,” siger Tanja Korfitsen Carøe.

Selv små ændringer i arbejdsrutinerne kan have stor betydning for de eksemramte. En delanalyse i undersøgelsen viser, at ved at reducere antallet af daglige håndvaske fra 11-15 til 6-10 er chancen for at komme af med eksemet steget med knap 20 procent. Ved at nedsætte den tid, man har våde hænder, fra 2 timer til ½-2 timer øger man chancen med over 30 procent.

Patienterne skal vejledes bedre

Ifølge Tanja Korfitsen Carøe understreger afhandlingens resultater, at det er vigtigt at teste medarbejdere for allergi på et tidligt stadium, så man kan nå at gribe ind, inden tilstanden bliver kronisk. Og så kan resultaterne bruges i forhold til vejledning af patienterne.

”De skal informeres om konsekvenserne af et jobskifte. For selvom deres eksem formentlig bliver forbedret, medfører det ikke nødvendigvis en følelse af større livskvalitet – måske oplever de endda, at den bliver dårligere,” Siger Tanja Korfitsen Carøe.

Derudover påpeger Tanja Korfitsen Carøe, at det er nødvendigt med en grundig afdækning af, hvilke eksponeringer patienten er udsat for på arbejdspladsen.

Et arbejdspladsbesøg med professionel rådgivning om eksponeringer og hudpleje kan være en måde at håndtere det på. Det kan være med til at synliggøre løsninger og mulige ændringer i hverdagen, som kan fastholde medarbejderne på trods af deres håndeksem.

Om studiet:

  • Studiet inkluderer alle patienter (ca. 1.500), der i 2010 og 2011 fik anerkendt arbejdsbetinget håndeksem i Danmark. Data er indhentet fra Arbejdsmarkedets Erhvervsforsikring i Danmark og omfatter bl.a. information om atopisk eksem, diagnose (irritativt eksem, allergisk eksem og kontaktnældefeber), kontaktallergi(er)), arbejdseksponeringer og erhverv på tidspunktet for anmeldelsen.
  • Et opfølgende spørgeskema blev sendt til patienterne 4-5 år efter, at de fik anerkendt erhvervssygdommen. Her spurgte man dem bl.a., om der var sket ændringer i deres jobsituation og i deres ’oplevede hudrelaterede livskvalitet’.

Hvad kan give eksem?

Arbejdsbetinget eksem kan skyldes påvirkninger gennem kortere eller længere tid fra allergifremkaldende eller hudirriterende stoffer, som for eksempel:

  • Vådt arbejde som ved hyppig håndvask
  • Arbejde med hudirriterende stoffer som sæbe, fødevarer, opløsningsmidler, skæreolier mm
  • Arbejde med allergifremkaldende stoffer som gummikemikalier, konserveringsmidler, hårfarver, planter, metaller mm.

Kilde: Videncenter for Allergi

Om arbejdsbetinget håndeksem:

  • Gennemsnitsalderen for at blive ramt af håndeksem er 35-36 år.
  • Sygdommen bliver ofte kronisk.
  • Det er især kvinder, der bliver ramt. Det skyldes formentlig, at de fag, hvor man ofte er i kontakt med vand, er typiske kvindefag.

Blandt de mest udsatte brancher er:

  • Frisørarbejde
  • Rengøring
  • Kokke og køkkenmedhjælpere
  • Sundhedspersonale

Kilde: Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital

Nyhed: 17.08.2018

 


Nordiske allergimærker forenes til glæde for forbrugerne

Produkter med omtanke: Fremover kan du pejle efter det samme allergimærke, uanset om du handler i Danmark, Sverige eller Norge. Sammen med de norske og svenske patientforeninger lancerer Astma-Allergi Danmark mærket Asthma Allergy Nordic.

Asthma Allergy Nordic allergimærke

 

Det skal være nemt og ligetil for forbrugerne at orientere sig om allergivenlige produkter. Derfor har Astma-Allergi Danmark, Astma och Allergi förbundet i Sverige og Norges Astma- og Allergiforbund valgt at lægge de nationale allergimærker sammen og skabe et fælles mærke, der hjælper forbrugere både i Norden og globalt.

Udviklingen af et fælles nordisk mærke giver god mening. Grundlaget for de tre nationale mærker har nemlig siden begyndelsen været ens: At hjælpe allergikere i deres hverdag. 

”Alle tre mærkningsordninger har været med til at skabe den trend, vi ser i Norden, om at tænke allergien ind i produktudviklingen og i valg af produkter. Samtidig er der sket en udvikling, hvor forbrugerne rejser mere, og produkter bliver produceret og solgt på tværs af landegrænser. Det er derfor et naturligt næste skridt at forene mærkerne, så det bliver enklere for forbrugerne at træffe bevidste valg, uanset om de befinder sig i Norge, Sverige eller Danmark – eller i resten af verden,” siger Thorkil Kjær, direktør i Astma-Allergi Danmark. 

Nyt logo – samme høje standard som altid

Det nye logo, der også visuelt forener de tre tidligere logoer, betyder som altid, at produkterne har været igennem en meget grundig vurderingsproces af eksperter. Det nordiske mærke er baseret på samme mål og værdier som Den Blå Krans, og på de produktområder, hvor forbrugerne er vant til at se Den Blå Krans, vil der ikke være nogen forskel. 

Kriterierne for produkter med Den Blå Krans vil dermed ikke forandre sig. Men som noget nyt vil man kunne møde det nordiske mærke på nye produktkategorier, der relaterer sig til indeklima med fokus på sygdommen astma. Med organisationernes samarbejde og deling af viden vil sammenlægningen af mærkerne betyde, at der kommer en større bredde på de produktgrupper, der mærkes og dermed skabe øget tryghed for forbrugerne. 

Findes i over 50 lande verden over

Produkter med Den Blå Krans findes allerede i over 50 lande verden over. Og med Asthma Allergy Nordic er målet at skabe øget tryghed for forbrugerne, når de køber produkter udenfor deres hjemlande. 

Asthma Allergy Nordic er allerede lanceret på nogle produkter. I en periode vil både Den Blå Krans og det nye logo være på produkterne, men indenfor en årrække vil det nuværende Den Blå Krans sandsynligvis blive faset ud.

Ved at gå sammen sikrer de tre patientforeninger forbrugerne i Norden et solidt pejlemærke, der er helt unikt. Allergimærket har, som de tre nationale mærker, alene forbrugernes sundhed for øje, og er som nonprofitmærke ikke styret af kommercielle interesser. 

Fremover behøver forbrugerne derfor kun kigge efter ét mærke, når de står med produkterne i hånden, for at kunne træffe trygge valg. 


Kom på eksemskole i Tórshavn

Børneeksem klør, giver uro og gør hverdagen svær for både børn og voksne. Heldigvis nytter det at forebygge og behandle eksemhud rigtig. Lær, hvordan du gør, på Astma-Allergi Danmarks eksemskole i Tórshavn 27. september.

Kom til eksemskole på Færøerne.

Foto: Colourbox

Astma-Allergi Danmark har med succes afholdt eksemskoler flere steder i Danmark, og nu afholdes der også en eksemskole på Færøerne. Eksemskolen er for forældre til børn med børneeksem, for unge med børneeksem samt voksne, som selv har eksem. Tilmelding er nødvendig.

Undervisning af fagfolk 

På eksemskolen får deltagerne undervisning af hudlæge Kristina Sofie Ibler og sygeplejespecialist Christine Munch Westergaard.

I løbet af aftenen kan du bl.a. blive klogere på:

  • Hvorfor der kommer udbrud af børneeksem
  • Hvordan børneeksem ser ud
  • Hvordan du forebygger og behandler forværring
  • Hvilken betydning arvelighed, miljø og hudpleje har for børneeksem
  • Den seneste forskning

Der vil også være tid til at besvare spørgsmål, og i pausen vil der være mulighed for at få rådgivning om smøreteknik.

Arrangementet er gratis og afholdes på dansk.

Der vil være let forplejning til alle deltagere.

Desuden vil du få mulighed for at få cremeprøver med hjem.

Tid og sted:

Eksemskolen afholdes 27. september kl. 17.30-20.30 på Hotel Hafnia, Áavegur 4-10, Tórshavn.

Tilmelding skal ske til Rikke Lystbæk Thygesen på rt@astma-allergi.dk / +45 4322 1683

08.08.2018

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Hvepseallergikere skal passe på i sensommeren

Denne sommer risikerer vi femten gange så mange hvepse som i løbet af en normal sommer. Derfor anbefaler Astma-Allergi Danmark hvepseallergikere at tage deres forholdsregler, når hvepsene senere på sommeren bliver mere aggressive og pågående.

Danmark går en sand hvepseplage i møde denne sommer

Foto: Colourbox

Danmark går en sand hvepseplage i møde. Sommerens vejrforhold giver nemlig gode betingelser for, at hvepsebo kan vokse sig store, og derfor kan vi risikere femten gange så mange hvepse som i løbet af en normal sommer. Det vurderer naturvejleder Stephan Springborg fra Naturstyrelsen Østsjælland. 
 
Hen mod slutningen af august og i starten af september bliver hvepsene mere aggressive og nærgående og kan finde på at stikke umotiveret og uden varsel. Det er især mad, søde drikkevarer, duftende parfume og kulilteudledning fra ild, som tiltrækker og tirrer de stribede, stikkende insekter, og der er derfor god grund til at handle med omtanke, når man er udendørs i sensommeren – ikke mindst hvis man har hvepseallergi.
  
Astma-Allergi Danmark har bedt naturvejleder Stephan Springborg om at give sine bedste råd til at undgå hvepse:
 
  • Undlad at bruge parfume
  • Hav ikke stearinlys ved bordet udendørs. De udleder kulilte, hvilket gør hvepsene mere aggressive
  • Anbring gerne en skål med sukker eller andet sødt langt væk fra, hvor du sidder som afledning
  • Brug en hvepsefælde
  • Lad være med at spise dessert og andre søde sager udendørs i hvepsenes aggressive periode
Hvis du skulle komme i nærkontakt med en pågående hveps, er det bedst at forholde sig i ro, lukke munden og lade være med at vifte med armene. 
 

50.000 har bi- eller hvepseallergi 

Er man blevet stukket af en hveps eller en bi, vil det gøre ondt, og huden hæver og klør. I de fleste tilfælde går det over i løbet af nogle timer, men omkring 50.000 danskere har allergi over for gift fra bier eller hvepse. Så kræver det behandling, hvis man bliver stukket – i nogle tilfælde akut. Giften kan nemlig give en livstruende allergisk reaktion, også kaldet anafylaktisk shock. 
 
Reaktionen hos allergikere kan variere mellem mild og svær, men den kommer ofte hurtigt efter et stik. Det vil sige inden for få minutter og op til fire timer, efter man er stukket. Der kan være tilfælde af senere reaktioner.
 
Milde reaktioner på hvepsestik giver symptomer som hævelser, mild feber, kvalme, rødme, nældefeber, kløe, træthed og/eller smerte. Her kan symptomerne lindres med antihistaminer og smertestillende. Ved mistanke om anafylaktisk shock skal der gives adrenalin og ringes 112. 
 
Uanset om man oplever milde eller svære reaktioner, er det vigtigt at holde sig i ro et stykke tid efter stikket. Hvis man er aktiv, vil giften komme hurtigere rundt i kroppen, og det kan give en hurtigere og/eller kraftigere reaktion.
 
Allergi over for hvepse og bier giver typisk reaktioner flere steder på kroppen og ikke kun lokalt. Selvom en lokal reaktion kan være meget ubehagelig, er det sjældent allergi. Men ved mistanke om allergi bør man blive undersøgt hos sin læge fire uger efter stikket. 
 
 

FAKTA

Søg omgående lægehjælp i disse situationer:

• Du bliver stukket i mund, svælg, luftrør eller uden på halsen

• Du får pludselige eller kraftige reaktioner

• Du bliver utilpas, svimmel, besvimer eller bevidstløs

• Du får opkastningsfornemmelser

• Du får svært ved at trække vejret

• Du reagerer på et insektstik, og du før har haft en svær allergisk reaktion, men ikke har adrenalinpen på dig 

Læs mere om milde og svære reaktioner

Nyhed: 31.07.2018


Tørken holder græspollen i skak

En lang periode med tørt vejr og varme har fået græsset til at visne. Det er gode nyheder for græspollenallergikere, som kan glæde sig over, at sæsonen for græs klinger af med lave pollental.

Græsset er tørret ud på grund af sommerens tørke og sol

Foto: Karen Rasmussen

Græsmarker, vejkanter, haver og parker er ikke grønne som sædvanligt på denne tid af året, men har i stedet indtaget lysebrune og gullige nuancer. Forandringen er sket efter en længere tørkeperiode med bagende sol.
 
Det betyder, at pollensæsonen for græs er ved at være slut for i år. Mange soltimer og den lave mængde af regn har fået græsset til at visne, og det er efterhånden begrænset, hvor meget pollen fra græs Astma-Allergi Danmark måler i luften.
 
Normalt er sol, vind og varmt vejr ellers gode betingelser for spredning af pollen. Men den fortsatte sommertørke har en modsat og positiv effekt for folk med græspollenallergi, fordi de mange forskellige græsarter tørrer ud og dermed ikke producerer pollen. Følsomme græspollenallergikere kan dog stadigvæk opleve symptomer, selvom pollentallet er lavt, eller hvis de befinder sig i nærheden af blomstrende majsmarker, som også tilhører græsfamilien.
 
Årets sæson for græspollen startede cirka 1,5 uge tidligere end normalt, hvilket kan tilskrives det flotte vejr i maj, som var rekordvarmt og solrigt ifølge DMI. Varmen fik meget hurtigt pollentallet for græs til at stige til høje niveauer i slutningen af maj og starten af juni. For målestationen i København er der ikke tidligere registreret høje tal for græs allerede i maj, og for målestationen i Viborg er det kun set tre gange tidligere, senest i 2014. 
 
Den intense tørke i hele landet har holdt græspollen i skak, og pollenmængderne har været faldende siden midten af juni. Mange græspollenallergikere vil derfor allerede have bemærket en lindring af deres symptomer som følge af de lave tal for græspollen. 
 
Selvom vi befinder os på bagkanten af græspollensæsonen, er det dog ikke helt slut med pollen for i år. Pollen fra bynke og skimmelsvampesporer holder nemlig pollensæsonen i gang resten af sommeren. 
 
Pollen- og sporeallergikere kan hente råd og vejledning om høfeber hos Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, som har åbent mandag-fredag kl. 9-12 og onsdag kl. 16-18 på telefon 43 43 42 99 – også i sommerferien!
 
 

Astma-Allergi Danmarks pollen-services:

Nyhed: 25.07.2018

Landets sidste pollenplage har meldt sin ankomst

Er du bynkeallergiker, bør du tage dine forholdsregler– for nu er der pollen fra bynke i luften. Tallene er 3 i København og 2 i Viborg.

Så er det tid til landets sidste pollenplage, bynke.

Fin ser den ud, bynke, men den kan give løbende næse og kløende øjne, hvis man er allergisk over for den. Foto: Sofie Mathilde Munk

I dag indleder Astma-Allergi Danmark sæsonen for årets sidste pollenplage, bynke. Sæsonen starter på samme tid, som den plejer.

- Det er meget normalt, at vi finder bynkepollen i fælderne i midten af juli. Sæsonen starter derfor som forventet i år. Heldigvis kan vi også se, at græspollensæsonen er på retur, så der kommer sandsynligvis ikke til at være høje koncentrationer fra begge pollentyper i luften samtidigt, siger Karen Rasmussen, der er biolog og leder af pollentællingerne hos Astma-Allergi Danmark.

August er typisk værst for allergikere

En typisk sæson for bynke strækker sig helt frem til slutningen af august, hvor de højeste koncentrationer af bynkepollen oftest findes omkring begyndelsen af august måned.

I Danmark er det især gråbynke, der giver personer med allergi over for bynkepollen symptomer som løbende næse, nyseture og kløende øjne. Gråbynken er en almindelig udbredt ukrudtsplante, som er op til 120 centimeter høj. Den vokser typisk i vejkanter, på brakmarker og i skove.

Hold øje med bynke-ambrosie

Husk også, at holde øje med bynkens stærkt allergifremkaldende søsterplante: Bynke-ambrosie, der har gjort sit indtog rundt omkring i Danmark i de senere år. Med flere pollen fra bynke‐ambrosie forventes det, at antallet af pollenallergikere vil stige. Planten er kendt for at give store problemer for personer med pollenallergi i Syd- og Centraleuropa, hvilket er vigtigt at være opmærksom på ved ferie.

- Hvis du finder bynke-ambrosie i haven eller andre steder, ryk den op før den blomstrer og kom den i en sæk til forbrænding. Og husk at bruge handsker, da saften fra planten kan give allergiske reaktioner, siger Karen Rasmussen.

Brug Dagens Pollental

En god hjælp i hverdagen, hvis du er allergisk over for bynkepollen, er at følge med i Dagens Pollental på mail eller mobilen. Her får du daglige opdateringer på, hvor mange bynkepollen der har været i luften inden for det seneste døgn og varslinger på, hvilket niveau af bynkepollen der forventes den følgende dag.

Nyhed: 10.07.2018

Læs mere:

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning