Brødkrumme Brødkrumme

Indholdsaggregater Indholdsaggregater

Hjælp os med at uddele 100.000 kroner

Astma-Allergi Danmark uddeler også i 2019 100.000 kr. til ældre, enlige medlemmer.

Foto:Colourbox

Ligesom sidste år har Astma-Allergi Danmark i 2019 mulighed for at uddele 100.000 kr. fordelt på portioner af 5.000 kr. Pengene er bevilget af Fondation Juchum og går til enlige ældre, som er medlemmer af foreningen.

​Er det dig, eller kender du en?

Send os en ansøgning, hvis beskrivelsen passer på dig, eller sig det videre, hvis du kender en, der trænger til hjælp og en kærlig tanke. Ansøgningen skal indeholde en kort begrundelse for, hvorfor netop du har brug for hjælp, samt din seneste årsopgørelse som dokumentation.

 

Ansøgningsfrist

Astma-Allergi Danmark skal have ansøgningen senest den 1. april 2019. De heldige får besked i løbet af april. Send ansøgning og dokumentation til info@astma-allergi.dk

 

Husk, at det kræver et medlemskab af Astma-Allergi Danmark, hvis man skal komme i betragtning. Vi glæder os til at give en opmuntring til de, der trænger!

Del også gerne, hvis du kender en, hvor 5.000 kr. vil lune lidt på en kold vinterdag. Er vedkommende ikke allerede medlem hos os, kan man jo overveje et medlemskab. Det koster kun 225 kr. om året. 

Vær opmærksom på, at Astma-Allergi Danmark indberetter udbetalingen som B-indkomst.

Nyhed: 15.01.2019


Jobopslag: Er det dig, der skal hjælpe os med at hjælpe allergikere?

Fagmedarbejder hos Astma-Allergi Danmarks allergimærke

Vores allergimærke Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic er et vigtigt pejlemærke for forbrugerne og ønsket om at få mærket på produkter stiger, især i udlandet. Med det nordiske samarbejde er der behov for flere faglige kompetencer. Astma-Allergi Danmark søger derfor en faglig medarbejder, som vil være en del af vores produktvurderingsteam. Du skal have kemisk og human-toksikologisk viden.

Vi er i alt otte medarbejdere og en chef, som arbejder for at gøre livet lettere for allergikere og forbrugere, der ønsker at minimere risikoen for allergi ved at vælge produkter med Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic.

Arbejdet, du skal være en del af, består primært af håndtering og vurdering af ansøgninger. Det faglige arbejde i ansøgningsprocessen består af en vurdering af de enkelte kemiske indholdsstoffer samt en overordnet vurdering af produktet ift. kontaktallergi. I arbejdet er det vigtigt at balancere mellem at gå i dybden fagligt og færdiggøre opgaver hurtigt. Du vil have både telefonisk og elektronisk kundekontakt, så du skal trives med at have dialog med mange forskellige mennesker.

Som en del af vores allergimærke holder vi os opdateret på den nyeste viden om allergi og kemiske stoffer. Denne viden videreformidler vi bl.a. via vores database Kemilex. Som medarbejder i teamet vil du også skulle varetage dette arbejde sammen med de andre i teamet.

I teamet arbejder vi selvstændigt med de enkelte ansøgninger, men har tæt sparring i gruppen, når det drejer sig om konkrete vurderinger og mærkets udvikling.

Stillingen vil også være udadvendt mod primært vores kunder. Du kan derfor også få ansvaret for vores kontakt til kommunikation- og markedsføringsmedarbejdere hos vores kunder samt den faglige del af vores årlige kampagne Fragile. 

Om dig

  • Du er uddannet med en viden, som kan bruges ifm. sundhedsvurdering af produkter. Det kan være farmaceut, kemi- eller miljøingeniør, hudlæge eller lignende uddannelse. Måske har du erfaring fra tidligere jobs, som vi kan have glæde af.
  • Du skal kunne balancere mellem at gå i detaljen og kunne færdiggøre en opgave hurtigt.
  • Du trives med at have mange opgaver i gang samtidig.
  • Du kan lide at have kontakt via mail og telefon med mange forskellige fagligheder - måske har du også erfaring indenfor markedsføring.
  • Du ser forskellighed som en styrke og har lyst til at bidrage med dine kompetencer og personlighed.

 

Det kan vi tilbyde

  • Spændende faglige opgaver med relevans for mange forbrugere
  • En fleksibel og uformel arbejdsplads
  • Søde kollegaer med meget forskellige kompetencer, som brænder for vores område
  • Mulighed for at sætte dit præg på området

Stillingen er en fast fuldtidsstilling og ønskes besat hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rikke Bille, chef for Den Blå Krans, på rb@astma-allergi.dk eller telefon 4129 0559.

Ansøgningsfrist er 18. januar. Samtaler holdes d. 21.-23. januar. Evt. 2. samtale holdes d. 28.-29. januar

Arbejdssted: Astma-Allergi Danmark, Universitetsparken 4, 4000 Roskilde.

Du sender din ansøgning via dette link: Ansøg her

Den Blå Krans er Astma-Allergi Danmarks allergimærke. Alle producenter, der lever op til vores kriterier, kan søge om at få mærket på deres produkter. Kransen giver dels allergikere bedre mulighed for at finde produkter, de kan tåle, og dels forbrugere mulighed for at nedsætte deres risiko for allergi.

I januar 2018 lancerede vi Asthma Allergy Nordic, som er et samarbejde mellem de danske, svenske og norske astma-allergiorganisationer. Danmark varetager pt. vurderingen af produkttyperne personlig pleje, makeup og tissue- og hygiejneprodukter under Asthma Allergy Nordic. 

Nyhed: 09.01.2018


Hudsult: Får din hud nærkontakt?

Berøring er vigtig, for at vi føler os trygge og for vores tilknytning til andre. Man kan sige, at det er et fysisk behov at blive rørt ved. Men behovet er ikke lige let for alle at få dækket. Nogle hudpatienter savner kropsligt nærvær – og kan komme til at lide af det, man kalder for hudsult.

Mange eksempatienter savner berøring i hverdagen.

Mange eksempatienter savner berøring i hverdagen. Grafik: Colourbox

Den varme følelse, som spreder sig i kroppen, når man bliver aet på ryggen, og tryghedsfølelsen, der kommer af et langt kram, tænker mange muligvis ikke så meget over.

Det er ikke altid lige til at sætte ord på, hvordan det føles. For de fleste er det bare rart. Men følelsen af velbehag har faktisk en videnskabelig forklaring, fortæller hjerneforsker Troels W. Kjær. 

Mellem kroppen og hjernen sker der nemlig et samspil, hvor vi modtager input fra vores sanser – fra vores syn, hørelse, smag, lugt og berøring. Det er sanserne, der bliver stimuleret i mødet med vores omverden.

Ved berøring af huden kommer der elektriske signaler i nerverne, og der bliver frigivet forskellige hormoner, som kaldes signalstoffer. Den rare fornemmelse, vi får, når vi bliver rørt ved på en behagelig måde, kommer af hormonet oxytocin. 

Oxytocin er et socialt hormon, som bliver frigivet i hjernen, når huden bliver rørt ved. Hormonet hjælper os til at knytte bånd til dem, som rører ved os, eller dem, vi er sammen med, når vi bliver rørt ved. På den måde er vores følelser forbundet med huden.

Kom med på Eksemskole

• Bliv klogere på eksem - deltag gratis i vores eksemskoler rundt omkring i landet.

Læs mere her

Eksemhud kan virke afskrækkende

Vi kan også savne berøring. Hvis vi ikke bliver rørt ved ofte, kan vi føle os ensomme, triste og frustrerede. Det kaldes også for hudsult.

– Selvom der ikke findes nogen egentlig definition på hudsult, så har man en formodning om, at nogle mennesker oplever, at deres oxytocin-niveau er for lavt. Ved at blive rørt ved og være fysisk sammen med andre mennesker får de frigivet oxytocin og føler en tilfredsstillelse ved det, forklarer Troels W. Kjær. 

Alle kan komme til at opleve hudsult, men det er især folk, der er isolerede, som bliver påvirket – for eksempel ældre på  plejehjem eller mennesker, som af andre årsager ikke har kontakt med så mange andre.

Men man behøver ikke at leve isoleret for at komme til at lide af hudsult. Også mennesker i parforhold og med et godt netværk omkring sig kan savne berøring.

Mange hudpatienter, for eksempel mennesker med kronisk eksem, er meget opmærksomme på, hvordan deres hud ser ud, når det kommer til at blive rørt ved – og nogle oplever endda, at deres hud virker afskrækkende på andre. Det fortæller Hanne Faarup, der har arbejdet med hudpatienter i 21 år som dermatologisk sygeplejerske og sundhedscoach. 

Frygten for at være ulækker

– Hudsygdomme er synlige sygdomme, som nogle gange gør, at andre mennesker trækker sig eller bliver meget nysgerrige og ikke lige får tænkt sig om, inden de får sagt ”ad”, eller ”det ser ulækkert ud”, fortæller Hanne Faarup. 

Oplevelser, hvor andre har været tilbageholdende med at røre ved en på grund af hudens tilstand, kan føre til en stor selvbevidsthed hos patienter med hudlidelser. For nogle fører det til en overbevisning om, at alle andre synes, deres hud ser frastødende ud.

Hanne Faarup har erfaring med patienter, der fortæller, at nogle ekspedienter i supermarkeder ikke vil lægge byttepenge direkte i hånden på dem. Den type oplevelser kan desuden påvirke, hvordan man som hudpatient omgås med sine nære. 

– Jeg har oplevet mange, mange, mange mennesker med hudsygdomme, som har sagt, at de selv trækker sig. At de trækker sig, fordi de tror, at deres partner for eksempel synes, at de er ulækre, fortæller Hanne Faarup og fortsætter:

– Det er ikke noget, de taler med andre om. Det er noget, de helt intuitivt gør, fordi de selv synes, at de ser ulækre ud.

 

Hudsygdomme er synlige sygdomme, som nogle gange gør, at andre mennesker trækker sig eller bliver meget nysgerrige og ikke lige får tænkt sig om, inden de får sagt ”ad”, eller ”det ser ulækkert ud”

Hanne Faarup, sygeplejerske og sundhedscoach

Hudsult handler om anerkendelse

Ifølge Hanne Faarup er der mange måder at få stimuleret sit behov for fysisk kontakt på. Og det er vigtigt, at behovet ikke mistolkes som noget seksuelt, fordi det i virkeligheden handler lige så meget om tilknytning til de mennesker, man har omkring sig:

– Hudsult er, når man mangler fysisk hud til hud-kontakt. Det er ikke ensbetydende med sex. Det kan også være at få et kram, uanset om man ser ud på den ene eller den anden måde. Eller at blive holdt i hånden eller lige rørt ved på ryggen. Det kan endda også være enorm god øjenkontakt. Det, at få dækket sit behov, så man ikke får hudsult, betyder ikke nødvendigvis, at man skal af med alt tøjet og ligge hud-til-hud med et andet menneske. Det handler om at modtage den der respektfulde adfærd, uanset hvordan man ser ud. 

Når Hanne Faarup genkender hudsult hos patienter, er det ofte på grund af patientens reaktion på berøring:

– Vi oplever nogle patienter, som reagerer meget positivt på at blive smurt ind i creme, og der kan der være tale om, at de har hudsult. Mange kan først mærke, at de savner den fysiske berøring, når de mærker følelsen af at blive rørt ved. Behovet for at blive rørt ved og at have kropsligt nærvær med andre er en naturlig ting, som vi har med os hele livet. Gennem berøring får vi anerkendelse, og vi får styrket følelsen af at være gode nok.

Helt fra fosterstadiet og fra vi bliver født, er berøring vigtig. Børn, der ikke modtager fysisk omsorg, har endda risiko for at tage en række problemer med sig i voksenlivet. Samtale er vejen frem Det er derfor ikke overraskende, at voksne også kan komme til at savne berøring og tilknytning. Derfor er det vigtigt, at man tager sit behov for berøring alvorligt. Først og fremmest kan mange afhjælpe deres hudsult gennem kommunikation. 

Kommunikation er vigtigt 

Det kan være et ømtåleligt emne, men det hjælper at være åben og tale med sin partner, venner og familie om, hvad man egentlig har brug for, og hvordan det føles, når man trækker sig eller bliver afvist. I den forbindelse fortæller Hanne Faarup, at det kan hjælpe at tage pårørende med hos lægen:

– Jeg har indimellem haft patienter, som har taget imod tilbuddet om at tage deres pårørende med herind. Når det er på tredjehånd, er det nemmere at få noget viden om at have en hudsygdom, frem for at man selv skal sidde og forklare det til sin mand eller kone. Hvis partneren får en forståelse for, hvad det gør ved et menneske at have en hudsygdom, kan de bedre se den andens behov.

Misforståelser om, hvordan andre ser en, kan også aflives gennem samtale:

– Tit er det ens egen overbevisning, som man får trukket ned over andre, uden at den anden tænker sådan. Uden kommunikation bliver det ved at være det, man tror og agerer ud fra. Det kan være en rigtig stor hjælp at arbejde med at tale mere sammen, forklarer Hanne Faarup.

Hvis man ikke har en partner eller andre omkring sig, som det er naturligt at modtage berøring fra, kan massage og sport, hvor man kommer i kontakt med andre, også være en vej til at få stimuleret og dækket sit behov for kropsligt nærvær.

HVAD KAN DU GØRE FOR DIG SELV ELLER SOM PÅRØRENDE TIL EN HUDPATIENT?

• Vær åben, og tal med din partner, din familie og dine venner om, hvordan du har det med din hud, og hvorfor du reagerer, som du gør.

• Tag eventuelt din partner med til din læge. Det kan være nemmere, at lægen forklarer om hudsygdommen og dens implikationer, frem for at du selv skal gøre det.

• Stil dig selv spørgsmålet: Hvis det nu var min partner, der havde problemet, hvordan ville jeg så have det? Det kan sætte nye refleksioner i gang, fordi man typisk bedre kan forestille sig, at man gerne vil være tæt med partneren, uanset hvordan personens hud ser ud.

• Når først man har åbnet op for kommunikationen, er der praktiske metoder til at skabe mere berøring på:

1. Din partner kan for eksempel hjælpe med at smøre creme på huden, gerne iført handsker. Det kan måske virke uromantisk at røre ved hinanden med handsker på, men det kan være en fin løsning, hvis den ene part er betænkelig ved at blive rørt ved eller ved at røre ved hud, der er øm, sprækket, tør eller rød. Og der er gode grunde til at bruge handsker: Både fordi den raske hånd ikke har brug for behandlingsmidler, og fordi man samtidig beskytter den syge hud mod bakterier.

2. Som partner kan man være i tvivl om, hvorvidt det gør ondt, når man rører huden, hvis den for eksempel er tør og rød. I de tilfælde kan man spørge: ”Gør det ondt, når jeg gør sådan her? Hvad kunne være rart for dig, at jeg gjorde?”

Nyhed: 09.01.2019

Allergimærket Den Blå Krans

Køb produkter med Den Blå Krans
og undgå allergifremkaldende stoffer

 


Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Kom med til Astma-Allergi Danmarks landsmøde 2019

Astma-Allergi Danmark inviterer til landsmøde den 25. maj 2019. Hvis du er medlem og melder dig som stemmeberettiget, kan du få indflydelse på foreningens arbejde og blandt andet være med til at bestemme sammensætningen af den nye bestyrelse.

Deltag i årets landsmøde

Er du medlem og ønsker at være stemmeberettiget, kan du stille forslag på landsmødet, og som alle andre medlemmer kan du opstille som kandidat til bestyrelsen. Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være Astma-Allergi Danmark i hænde senest 27. april. Det samme gælder opstilling af kandidater til bestyrelsen.

HUSK: Alle, der ønsker at deltage som stemmeberettigede i landsmødet, skal tilmelde sig senest 30. marts. Øvrige deltagere kan tilmelde sig senest 1. maj, så længe pladser haves.

Alle kan deltage

Alle kan deltage i landsmødet – også selvom du endnu ikke er medlem. I henhold til vedtægterne kan dog kun stemmeberettigede stemme ved generalforsamlingen. Se vedtægter her

Rejseudgifter og fortæring dækkes af Astma-Allergi Danmark, hvis du er stemmeberettiget.

Spændende foredrag

Efter generalforsamlingen kommer professor og overlæge Vibeke Backer fra Lungemedicinsk Forskningsenhed på Bispebjerg Hospital og fortæller om astma og allergi set med historiske briller – fra astmacigaretter til biologisk medicin m.m.   

Så kom og lyt til spændende foredrag, og del dine erfaringer med andre over en frokost, hvor du også kan møde foreningens bestyrelse.

Vigtig information

Landsmødet finder sted den 25. maj 2019 på Fyn fra kl. 11.00 til ca. 16.00.

Tilmeld dig senest 30. marts 2019 på info@astma-allergi.dk

Er du medlem, oplys gerne dit medlemsnummer. 

Se programmet her

Nyhed: 08.01.2019 


Pollenfælden står klar til en ny sæson

Astma-Allergi Danmark er i fuld gang med forberedelserne til den kommende pollensæson. I dag er pollenfælden lukket ud af sit vinterhi og sat på plads på taget af DMI. Det betyder, at vi allerede nu begynder at holde øje med årets første pollen.

Pollenfælden er nu klar til en ny sæson.

Pollenfælden er sat op på taget af DMI og dermed klar til en ny sæson. 

Pollensæsonen nærmer sig, og det samme gælder tiden for irriterede øjne og tilstoppede næser. Med varmere vintermåneder er det ikke længere ualmindeligt, at hasselbuske kan begynde at blomstre i januar. Står hasselbusken beskyttet, fx lunt placeret i haven, kan den lokalt afgive pollen tidligere, end det registreres i pollenmålingerne. En følsom hasselpollenallergiker kan derfor godt mærke, at de første pollen er i luften og bør allerede nu tage sine forholdsregler og forberede sig på den kommende pollensæson.

Hvornår begynder pollensæsonen?

Normalt starter en typisk sæson midt i februar, men det afhænger af vejret i den kommende tid. Fortsætter det milde vintervejr, kan vi risikere at stå over for en tidlig sæsonstart. Til gengæld kan perioder med frost sætte blomstringen på pause, ligesom der heller ikke spredes pollen i vådt, gråt og koldt vejr. Når pollenniveauerne stiger i luften, starter vi udsendelsen af Dagens Pollental.

Indtil pollensæsonen for alvor går i gang, kan polleninteresserede følge med via Astma-Allergi Danmarks ugentlige pollentællinger, efterhånden som de opdateres. Følg med her.

Få gode råd om pollen og allergi

  • Astma-Allergi Danmarks Rådgivning står klar til at guide og hjælpe med individuel vejledning om din allergi, så du lettere kommer igennem sæsonen.
  • Astma-Allergi Danmarks Rådgivning er gratis og åben fra mandag til fredag 9.00 – 12.00, onsdag også fra 16.00 – 18.00 Læs også vores gode råd om pollen. 
  • Hvis du er medlem af Astma-Allergi Danmark, kan du desuden benytte dig af net-rådgivning. Læs om medlemskab her.
  • Når pollensæsonen begynder, kan du holde dig opdateret med Astma-Allergi Danmarks helt nye pollen-app, eller du kan finde de daglige pollenmålinger på astma-allergi.dk, pollenmail og Twitter.
  • Tilmeld dig derfor allerede nu vores pollenservices, så du kan være forberedt, så snart sæsonen begynder.

​Nyhed: 08.01.2019

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Kom med på Eksemskole for en aften

Astma-Allergi Danmark afholder også i 2019 de populære Eksemskoler over hele landet. Her kan voksne og unge med børneeksem og forældre til børn med børneeksem få gode råd til at håndtere den generende hudsygdom.

Kom med på Eksemskole i 2019

Vores populære Eksemskoler vender tilbage i 2019. Kom med, og bliv klogere på forebyggelse og behandling. Foto: Colourbox

Børneeksem er en af de hyppigste kroniske hudsygdomme, som rammer både børn og voksne. Sygdommen kan gøre hverdagen svær, fordi sygdommen klør og giver uro. Heldigvis nytter det at forebygge og behandle eksemet rigtigt!

Astma-Allergi Danmark inviterer til Eksemskole, hvor du lærer, hvordan du bedst forebygger og behandler din egen eller dit barns eksemhud og får gode råd til at behandle kløe.

Få undervisning af erfarne specialister

Kurserne er for alle med børneeksem: Unge, voksne og forældre til børn med eksem. Det er afdelingslæge og ph.d. Kristina Sophie Ibler og sygeplejerske Christine Munch Westergaard fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde, som underviser. I løbet af aftenen vil de fortælle om den nyeste viden og give praktiske råd til hverdagens udfordringer med eksem. Astma-Allergi Danmarks Rådgivning vil også være til stede.

I pausen kan deltagerne få individuel rådgivning, information om smøreteknik, og der vil være mulighed for at få prøver på forskellige hudplejeprodukter med hjem.

Eksemskolen foregår en hverdagsaften, og det er gratis at deltage. Pårørende er også velkomne!

Tilmeld dig her

Eksemskolerne 2019

I 2019 afholder vi Eksemskoler følgende steder:

  • 23. januar kl. 17.00 til 20.30 i København: IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33
  • 6. marts kl. 17.00 til 20.30 i Middelfart: Milling Hotel Park, Viaduktvej 28
  • 13. marts kl. 17.00 til 20.30 i Herning: Best Western Plus Hotel Eyde, Torvet 1
  • 14. marts kl. 17.00 til 20.30 i Randers: Hotel Randers, Torvegade 11
  • 20. marts kl. 17.00 til 20.30 i Sorø: Comwell Sorø, Abildvej 100

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Lystbæk Thygesen fra Astma-Allergi Danmark på telefon 43 43 59 11 eller rt@astma-allergi.dk

Nyhed: 12.12.2018 

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Bladredaktør søges til barselsvikariat

Du skal primært arbejde som skrivende journalist og daglig redaktør for vores medlemsblad, AstmaAllergi, der udkommer seks gange om året.

Vi står selv for at producere indholdet til bladet, som tager fat i emner som sundhed, forskning, miljø og relevant forbrug inden for foreningens områder. Vi gør meget ud af at formidle ny viden om allergi, høfeber, astma og eksem og bidrage med konstruktive løsninger og værktøjer til vores medlemmers hverdag.

Om jobbet

Du skriver hovedparten af indholdet og står også for den praktiske produktion fra start til slut på hvert blad, herunder samarbejdet med det grafiske bureau, som layouter bladet, samt annoncebureau og andre relevante samarbejdspartnere Desuden bliver du involveret i, hvordan vi kan versionere materiale fra bladet til vores øvrige kommunikation, fx på web, sociale medier, i nyhedsbreve, pressemeddelelser og anden udadrettet kommunikation.

Vi er en forening med alsidige opgaver, så du kan desuden forvente at blive inddraget i andre opgaver i kommunikationsafdelingen og i foreningens arbejde, som fx omfatter kampagner, sociale medier, videoproduktion, pressearbejde og produktion til vores hjemmeside. Du vil i det hele taget blive en del af et engageret team med stor samarbejdsflade til resten af huset, og det er derfor vigtigt, at du har respekt for den faglighed og uafhængighed, der er afgørende for os som patientforening. Stillingen er på 32 timer om ugen.

Vi forventer, at du
 
• er uddannet journalist
• har erfaring som skrivende journalist, gerne fra et magasin
• er god til at netværke og kan skabe et godt samarbejde såvel internt i huset som med eksterne samarbejdspartnere som patienter, sundhedseksperter og mange andre faggrupper
• er god til at finde konstruktive løsninger på både formidlingsmæssige og praktiske udfordringer
• har erfaring med eller lyst til at arbejde i en politisk styret organisation

Tiltrædelse
1. marts 2019 – og evt. tidligere.
 
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om os på www.astma-allergi.dk. Vi har kontor i Universitetsparken 4, 4000 Roskilde.

Ansøgning og CV samt eksempler på dit arbejde, som er to artikler, du selv har skrevet, sendes via nedenstående link senest d. 2. januar 2019. kl. 8.00.

Linket er https://www.astma-allergi.dk/job

 


Smagsstoffer i e-cigaretter er sundhedsskadelige

E-cigaretter er efterhånden et vanligt syn i gadebilledet, især blandt helt unge. Men ud over at være stærkt afhængighedsskabende indeholder e-cigaretter smagsstoffer, som på sigt kan have store helbredsmæssige konsekvenser – blandt andet tyder undersøgelser på, at e-cigaretbrugere risikerer at udvikle astma og få skader på lunger og hjerte.

Smagsstoffer i e-cigaretter kan være helbredsskadelige.

Smagsstoffer i e-cigaretter kan være helbredsskadelige. Dampene kan bl.a. medføre astma. Foto: Colourbox

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har børn helt ned til 11 år røget ecigaretter. 

Undersøgelser viser, at 15 procent af børn under 15 år og 38 procent af gymnasieelever har prøvet at ryge ecigaretter. Det kan blandt andet
skyldes de søde smagsstoffer, som er tilsat e-cigaretter, og at de er lettilgængelige. 

– E-cigaretter er meget synlige i gadebilledet og fås i de fleste kiosker og supermarkeder, hvor de sælges side om side med slik. De unge udsættes også for rigtig meget skjult reklame for e-cigaretter på de sociale medier. Og så appellerer smagen af vingummi, lakrids eller chokolade til børn og unge, siger Charlotta Pisinger, professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.

Hun har udgivet en større rapport om potentielle helbredseffekter af e-cigaretter. 

Børn og unge er ekstra udsatte 

Smagsstofferne tilsættes, fordi dampen fra e-cigaretter i sig selv ikke smager af noget. Men forskning tyder på, at smagsstofferne har  helbredsmæssige konsekvenser, der viser sig over en årrække.

– Vi kender endnu ikke omfanget af langtidskonsekvenserne, men vi kan sige med nogen sikkerhed, at det er skadeligt, siger Charlotta
Pisinger.

Børn og unge er ekstra udsatte, da deres lunger endnu ikke er færdigudviklede og dermed er mere sarte. Derover kan nikotinen medføre kognitive vanskeligheder og adfærdsforstyrrelser, og der er påvist en forøget risiko for at begynde at ryge konventionelle cigaretter på et senere tidspunkt i livet, hvis man har røget e-cigaretter. Dog er det ifølge Charlotta Pisinger de færreste, som er bevidste om de sundhedsskadelige konsekvenser, e-cigaretterne medfører. 

Risiko for udvikling af astma og kræft

Det farlige ved at ryge e-cigaretter opstår, når man varmer smagsstofferne op, så der opstår nye kemiske forbindelser i dampen, og man inhalerer de farlige partikler. Selvom man endnu ikke kender langtidskonsekvenserne, ved man allerede nu, at der er fundet giftige og  kræftfremkaldende stoffer i væsker og dampe i ecigaretter. Derudover er der blandt andet påvist ultrafine partikler i dampen fra e-cigaretter, som man ved, øger dødeligheden.

Dyreforsøg har desuden vist, at dampene kan medføre astma og en KOL-lignende tilstand og mindske forsvar mod lungeinfektioner. Forsøg med astmapatienter har vist kraftig reaktion med øget luftvejsmodstand, som ved rygning. Ud over smagsstofferne er der også andre faktorer, som gør sig gældende i forhold til de sundhedsmæssige konsekvenser.

Risikoen afhænger nemlig også af, hvilket batteri der bruges, samt hvor slidt ecigaretten er. De nye batterier med høj spænding opvarmer væsken til højere grader, hvorved der dannes flere skadelige stoffer.

Inhalation af farlige stoffer skader lunger

Det er før set, hvordan inhalation af farlige stoffer kan skade lungerne – fx sødmestoffet diacetyl, som findes i 75 procent af e-cigaretterne. Diacetyl bruges også i produktionen af popcorn, hvor man i USA har set, at medarbejdere, der indåndede diacetyl-dampe under produktionen, udviklede skader på lungerne, som ligner KOL.

– Det resulterede i det, man kender som popcornlunger. Det er derfor rystende, at der er fundet diacetyl i langt de fleste e-cigaretter, ikke mindst når man ved, at selv helt unge mennesker går rundt og damper på daglig basis, siger Charlotta Pisinger.

Astma-Allergi Danmark fraråder kraftigt brugen af e-cigaretter og anbefaler, at der over for målgruppen iværksættes oplysningskampagner, der informerer grundigt om konsekvenserne.

Hvad er e-cigaretter?

E-cigaretten er et lille metalrør, der kan fyldes med forskellige smagsstoffer med eller uden nikotin, og som opvarmes elektronisk, så man kan inhalere dem som damp.

Disse fund i e-cigaretter skaber blandt andet bekymring:

• Der er fundet høje koncentrationer af ultrafine partikler i dampe fra e-cigaretter. Partiklerne øger dødeligheden og risikoen for lunge- og hjertekarsygdomme.

• Dyreforsøg har fundet øget risiko for at udvikle astma. • Der er fundet mange forskellige giftige og kræftfremkaldende stoffer i væsker og dampe.

• Stoffet diacetyl, som kan medføre KOL-lignende symptomer, er fundet i 75 procent af e-cigaretterne.

• Forsøg viste, at celler, der udsættes for dampe fra e-cigaretter, får DNA-skader.

• Der er fundet kræftfremkaldende stoffer i urinen hos e-cigaretbrugere.

Kilde: A systematic review of health effects of electronic cigarettes (Charlotta Pisinger)

Nyhed: 12.11.2018

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Louise er blevet bedre til at trække vejret

Igennem lang tid har astmaramte Louise Friis trukket vejret på en uhensigtsmæssig måde – kaldet dysfunktionel vejrtrækning – og det har forværret den følelse af åndenød, som folk med astma ofte oplever. For nylig var hun derfor med i et forskningsforsøg om astma og dysfunktionel vejrtrækning, og det har givet den 25-årige københavner lidt af pusten igen.

Louise er blevet bedre til at trække vejret. 

Det er det første, vi gør, når vi bliver født, og det sidste, vi gør, inden vi dør. Trækker vejret. I den mellemliggende tid – hele livet igennem – skænker langt de fleste mennesker det ikke en tanke. Det kører bare. Luft ind. Luft ud. Luft ind. Luft ud. For Louise Friis er det med at trække vejret dog ikke helt så trivielt. Faktisk fylder det rigtig meget hver eneste dag. Det bunder blandt andet i, at hun, siden hun var helt lille, har haft astma, som har taget pusten fra hende. 

Men for nylig har hun fundet ud af, at hun også har det, man kalder dysfunktionel vejrtrækning, som kan opstå hos især folk med astma. Den dysfunktionelle vejrtrækning betyder, at Louise trækker vejret på en uhensigtsmæssig måde, der kan give hende følelsen af åndenød, selvom hun faktisk har ilt nok – i retning af det, som sker, når man får et astmaanfald.

Symptomerne på den dysfunktionelle vejrtrækning gør, at hendes astma kan virke værre, end den egentlig er. Og den er ellers slem nok i forvejen, astmaen. 

– Når det er værst, føles det, som om der sidder en meget tung mand og presser på min brystkasse, samtidig med at nogen forsøger at kvæle mig, forklarer den 25-årige sociologistuderende og illustrerer det ved at lægge begge sine hænder op om halsen.

– Det er virkelig ekstremt ubehageligt.

Oven i har Louise Friis så den dysfunktionelle vejrtrækning, hvor hun tager meget dybe og lange vejrtrækninger. Det betyder, at hun trækker for meget luft ind på en gang, og da hun ikke puster nok af det ud, kan hun ikke få nok ny luft ind – og dermed opstår følelsen af åndenød.

Louise trak vejret forkert

Louise Friis blev opmærksom på sin uhensigtsmæssige vejrtrækning, da hun i vinteren 2018 var på hospitalet til et halvårligt astmatjek. Her fik sygeplejersken mistanke om, at Louise Friis muligvis havde dysfunktionel vejrtrækning og derfor ville være en oplagt kandidat til et nyt forskningsprojekt.

Forsøgets formål er at undersøge, om fysioterapi kan lære astmapatienter med netop dysfunktionel vejrtrækning at trække vejret mere hensigtsmæssigt og dermed undgå åndenød samt forbedre deres livskvalitet.
Louise Friis takkede ja til at være med. Tænk, hvis det kunne hjælpe hende til at få det bedre?

– Jeg anede intet om, at jeg trak vejret ”forkert”, og jeg har faktisk netop dyrket meditation for at få styr på min vejrtrækning.

Jeg troede egentlig, at jeg trak vejret på en rigtig god måde i forhold til min astma med dybe, rolige vejrtrækninger. Men det viste sig, at den slags vejrtrækning slet ikke var god for mig, hvilket var noget af en aha-oplevelse, fortæller hun.

Forsøget indebar, at Louise Friis igennem 12 uger to gange dagligt skulle lave en række fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser.
Øvelserne var tilpasset netop hendes behov og skulle lære hende at trække vejret på en måde, så hun undgår at føle åndenød. Samtidig fik hun behandling af en fysioterapeut, og hun blev klogere på sammenhængen mellem uhensigtsmæssig vejrtrækning og astma.

Undtagelsestilstand

Louise Friis var topmotiveret til at komme i gang. Hun havde længe følt, at der ikke rigtig skete nogen forbedring i hendes sygdom,
og de seneste år var hendes astma blevet markant forværret, ikke mindst efter hun i 2013 tilbragte et år i Kina, hvor forureningen hang som en dyne over byerne.

Louise Friis følte, at det gik lige i lungerne på hende, og hun vendte hjem derfra til jul med en slem hoste og et stigende behov for at bruge sin akutvirkende astmamedicin. Samtidig skulle hun starte nyt job og derudover forholde sig til både en syg mor og en syg far, som hun gerne ville
give al den støtte og hjælp, hun kunne.

Louise Friis fik ordineret mere og mere medicin for at holde astmaen i skak, men hun fik det ikke spor bedre. Til sidst, efter nogle måneder, i hvad
Louise Friis selv beskriver som en form for undtagelsestilstand med voldsomt fysisk og psykisk pres, kulminerede det i foråret 2014 med et stort astma-anfald, der sendte hende en uge på hospitalet. Og kort efter røg hun ind igen.

Åndenød som fast følgesvend

Siden indlæggelserne har hun været forbi hospitalet ad flere omgange, og hun har skiftet astmamedicin 11 gange. Hun er nu oppe på at tage en meget høj dosis medicin hver dag og går løbende til tjek på Hvidovre Lunge- og Hjerteambulatorium.
Hun har det markant bedre i dag end for fire år siden, da det hele crashede – men hun er stadigvæk meget påvirket af sin astma, og der går ikke en dag, uden hun tænker på og mærker den.

Derfor var der heller ikke nogen tvivl om, at Louise Friis gerne ville medvirke i forskningsprojektet om dysfunktionel vejrtrækning.
Efter at have gået til regelmæssige astmatjek i fire år, at have skiftet medicin utallige gange og forsøgt sig med træning var hendes forventninger til behandlingen dog moderate:

– Min astma fylder stadig rigtig meget, og jeg er udfordret af den hver eneste dag. Så når intet sådan for alvor har virket indtil nu, hvorfor skulle nogle vejrtrækningsøvelser så?

Et mindre problem end før

Men faktum er, at de fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser, som Louise Friis har lært i forbindelse med forskningsprojektet, har virket. Ved første opfølgning efter cirka tre uger kunne fysioterapeuten se en effekt: Louise Friis' vejrtrækningsrytme var bedre, og hun blev mindre forpustet,
når hun gik. Hun kunne også selv mærke det – og det var fedt. Det er ikke, fordi hendes astmatilstand er blevet bedre, men fordi hun er blevet
bedre til at trække vejret på den ”gode” måde, er hendes almene tilstand blevet forbedret.

– Jeg kan helt sikkert mere nu, end før jeg var med i forsøget. Jeg kan mærke, at jeg ikke så nemt får åndenød, og at der skal mere til, før jeg knækker. Før havde jeg det virkelig tit, som om der sad en mand på mit bryst, men han er væk nu! Det meste af tiden i hvert fald, fortæller
hun med et smil.

– Det har jo ikke helbredt mig, og det er langt fra nok at lave øvelser – det er ikke sådan, at min astma nu er blevet ubetydelig, den er stadig et kæmpeproblem i min hverdag. Men den er et mindre problem end før. Så jeg håber, at hvis jeg fortsætter med øvelserne, begynder at træne
igen og samtidig får den rette astmamedicin, så kan jeg en eller anden dag, forhåbentlig, leve et liv, hvor jeg ikke er påvirket af min astma.

Nyhed: 08.11.2018

Læs mere:

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Astmaskole for forældre til børn med astma

Har du børn i alderen 4-12 år, der lider af astma? Så kom med, når Astma-Allergi Danmark for første gang afholder Astmaskole for forældre til børn, der lider af astma.

Det er første gang, at der afholdes Astmaskole for forældre til børn med astma. Foto: Colourbox

Det er første gang, der afholdes Astmaskole for forældre til børn med astma. Foto: Colourbox

På Astmaskolen får du mere viden om dit barns astma, så du kan hjælpe dem med at få en hverdag med en så god livskvalitet som muligt.  

Astmaskolen foregår på en hverdagsaften i Aarhus og København, og det er gratis at deltage.

Undervisningen varetages af den erfarne overlæge Lone Agertoft fra H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, som er specialiseret i at behandle børn med astma.

I løbet af aftenen vil der blive mulighed for at stille spørgsmål, få rådgivning hos Astma-Allergi Danmark og danne netværk med de andre forældre.

Har du spørgsmål om Astmaskolen, er du velkommen til at kontakte Astma-Allergi Danmark på 4343 5911 eller che@astma-allergi.dk.

Astmaskolerne er muliggjort af et sponsorat fra Lemvigh-Müller Fonden.

 

 

 

 

 

Hvor og hvornår afholdes Astmaskole for forældre?

  • Aarhus            23. januar 2018 kl. 17.30-20.30.

       Scandic Aarhus City, Østergade 10, 8000 Aarhus.

 

  • København       6. februar 2019 kl. 17.30-20.30.

    IDA Mødecenter, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

Tilmelding:

Du og evt. ledsagere kan tilmelde jer Astmaskolen her.

  • Fordel som medlem:

Er du medlem af Astma-Allergi, kan du tilmelde dig dette kursus før alle andre til og med 23. november.

  • For ikke-medlemmer:

Den 24. november åbnes tilmeldingen for andre end medlemmer.

Er du endnu ikke medlem, kan du blive det her.

Nyhed: 07.11.2018

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Ændret tilskud til astmamedicin

Fra den 19. november 2018 ændrer Lægemiddelstyrelsen tilskuddet til nogle typer medicin mod astma og den kroniske lungesygdom, KOL.

Lægemiddelstyrelsen ændrer på reglerne for tilskud til nogle typer af medicin.

Snak med din læge i god tid, hvis din medicin ændrer tilskud. Foto: Colourbox

De nye regler betyder, at der er noget medicin, som du fremover kun vil få tilskud til, hvis din læge vurderer, at du opfylder visse betingelser.

Hvis din medicin ikke ændrer tilskud, skal du ikke foretage dig noget. Hvis din medicin ændrer tilskud, skal du sammen med din læge i god tid inden den 19. november 2018 tage stilling til den fremtidige behandling, så du fortsat kan få tilskud til din medicin. Det kan du for eksempel gøre næste gang, du alligevel skal have fornyet din recept.

Hør mere på dit lokale apotek

Du kan også gå forbi dit lokale apotek og høre mere om tilskudsændringerne. Lægemiddelstyrelsen har nemlig lavet et informationsark, der er sendt til landets apoteker.

Du kan også læse mere om baggrunden for ændringerne, og se om din medicin ændrer tilskud, på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Nyhed: 30.10.2018

Læs mere:

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Shop online, og støt samtidig Astma-Allergi Danmark

Nu kan du støtte Astma-Allergi Danmark, samtidig med at du shopper hos nogle af Danmarks mest kendte webshops. Det sker gennem en helt ny platform: www.klikfunding.dk/astma-allergi-danmark

Støt Astma-Allergi Danmark gennem Klikfunding.dk

Støt Astma-Allergi Danmark gennem www.klikfunding.dk/astma-allergi-danmark

Klikfunding.dk er en platform, der giver dig mulighed for bl.a. at købe tøj, hårde hvidevarer, oplevelsesgaver og apotekervarer i webshops, som donerer penge af dit køb til Astma-Allergi Danmark. Det fremgår tydeligt på siden, hvor meget hvert enkelt brand donerer.

Støt Astma-Allergi Danmark – uden at det koster dig ekstra

Klikfunding.dk fungerer på den måde, at du klikker på den webshop, som du er interesseret i. Herefter vil du blive ledt videre ind til webshoppen. Hvis du køber en vare, bliver det registreret af Klikfunding.dk, og så bliver en del af det samlede beløb doneret til Astma-Allergi Danmark.

På den måde kan du forkæle dig selv eller andre med god samvittighed, da du samtidig har været med til at støtte en god sag.

Støt Astma-Allergi Danmark gennem Klikfunding her

Nyhed: 17.10.2018

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


”Hele astma- og allergiområdet skal styrkes”

Sundhedsministeren besøgte Astma-Allergi Danmarks priktest-begivenhed på Christiansborg, hvor hun stillede op til en snak om allergiområdet og lagde arm til en allergitest. At astma- og allergiområdet har været nedprioriteret for længe, var ministeren enig i.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fik udført priktest og talte om at opprioritere allergiområdet.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fik udført priktest og stillede op til interview om allergiområdet, som hun er enig i bør styrkes.

Det var en velforberedt og engageret sundhedsminister, Astma-Allergi Danmark talte med, da der for nylig blev afholdt priktest-begivenhed på Christiansborg. Efter at være blevet prikket i armen var Ellen Trane Nørby klar på en kort Q&A om den fremtidige indsats på astma- og allergiområdet.

Q: Sundhedsstyrelsen medgiver, at allergiområdet er blevet underprioriteret i mange år. Hvad siger du til en national handlingsplan for allergi?

A: ”Jeg meddelte allerede sidste år, at der er behov for, at man opgraderer på hele astma- og allergiområdet – både for at sørge for at der er nok, der bliver uddannet inden for specialet, så vi også har kompetente læger, men også for, at der er sygeplejersker med erfaringer inden for feltet, der kan hjælpe mennesker med astma og allergi. Det handler om at styrke et område – om man kalder det en handlingsplan, en særlig indsats eller en strategi, er ikke, hvad der er vigtigt for mig. Det vigtige for mig er, at vi har opmærksomhed på det. Vi må også konstatere, at på astma- og allergiområdet har der været for lidt opmærksomhed gennem en årrække.”

Q: Hvad kan du bidrage med, så allergiområdet får det, der er rimeligt efter mange år uden bevågenhed?

A: ”Jeg tror, man kan være med til at kaste lys på det, og det er jeres arrangement i dag jo også med til – at man får sat fokus på astma og allergi samt de mange tusindvis af danskere, som lever med allergier og oplever, at f.eks. forårssæsonen bliver ulidelig at gå igennem, fordi der kommer en masse pollen.

Det handler også om børn såvel som voksne, som har astma, og hvad det betyder at være afhængig af astmamedicin og at have en kronisk sygdom. For nogle er det en voldsomt indgribende sygdom, for andre en sygdom, som bare er en følgesvend, man skal være opmærksom på. Og så har vi hele tiden fokus på, hvordan vi kan opprioritere på nogle af de indsatsområder, som måske har stået lidt i skyggen af andet. Der har vi et stærkt fokus på at sikre, at der er nok, der bliver uddannet inden for astma og allergi, så vi har dygtige medarbejdere til at hjælpe patienterne.”

Q: Hvilken plan for allergien vil du pege på fremover, for at allergien får den nødvendige opgradering både på uddannelse og kapacitet?

 

Hele astma- og allergiområdet skal styrkes. Sundhedsstyrelsen lavede en gennemgående undersøgelse af, hvordan det egentlig står til på astma- og allergiområdet, og det var hele grundlaget for, at vi også kan begynde at tale om, hvor der skal ske en styrkelse.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby

A: ”Et af de punkter, der i høj grad er behov for, er uddannelse og efteruddannelse, og at vi får løftet kompetencerne der. Det handler om, at man ikke skal vente i uendelige tider for at blive tilset af en kompetent læge, når man har astma og allergi. Så handler det også om at sikre nok viden til almen praksis, så man også sørger for at få patienterne godt videre. Vi kommer til at styrke på en række områder for at løfte astma- og allergiområdet i Danmark.”

Q: Hvordan vil du sikre sammenhæng for patienter, der er ramt af allergisygdomme?

A: ”Det er vigtigt, at der er en sammenhæng, men det er mest af alt vigtigt, at de mennesker, man møder i sundhedsvæsenet, har den rette viden, så man får en tilstrækkelig og kompetent behandling. Der har vi nogle centre, som er specialiseret inden for astma og allergi, men vi kunne bare godt bruge nogle flere medarbejdere og flere læger med speciale inden for områderne, så man også får en bredere tilgang til astma- og allergiområdet landet over. Der er også behov for, at vores alment praktiserende læger ved mere på området. Det er dér, man henvender sig med allergiske reaktioner, særligt når vi taler børn og unge, og der er det vigtigt, at man også kan vurdere, hvornår der er tale om noget, man kan behandle i almen praksis, og hvornår det er tilfælde, der skal sendes videre i det specialiserede behandlingssystem.”

Astma-Allergi Danmark følger udviklingen på astma- og allergiområdet og er stærkt opmærksom på uddannelsen af nye speciallæger samt opgradering af læger i den almene praksis. Foreningen vil fortsat besøge politikerne på Christiansborg og tage aktivt del i debatten for at arbejde for, at ord bliver til handling.

Se interviewet med Ellen Trane Nørby i fuld længde:

 

Nyhed: 15.10.2018

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Har du peanutallergi eller birkepollen-allergi?

Allergicentret, Odense Universitetshospital, søger patienter, der vil være med til at afprøve et nyt lægemiddel mod peanutallergi og en vaccine mod birkepollen-allergi.

Nu kan du være med til at afprøve en ny vaccine mod birkepollen-allergi eller et lægemiddel mod peanutallergi

Nu kan du være med til at afprøve en ny vaccine mod birkepollen-allergi eller et lægemiddel mod peanutallergi. FOTO: COLOURBOX

Allergicentret på Odense Universitetshospital søger patienter, der vil medvirke som forsøgspersoner til to forskellige formål: 

Afprøvning af vaccine mod birkepollen-allergi:

Allergicentret skal afprøve en ny vaccine mod allergi over for birkepollen og søger derfor forsøgspersoner mellem 18 – 65 år, der har lidt af birkepollen-allergi i de to foregående birkepollen-sæsoner.

Kunne du tænke dig at være forsøgsperson, eller vil du gerne vide mere, så kan følgende kontaktes for en uforpligtende samtale:

Professor Carsten Bindslev-Jensen og sygeplejerske Kristine Vestergaard

Allergicentret, Odense Universitetshospital

Email: ouh.ode.i.anergis@rsyd.dk

Telefon: 2924 1002

Afprøvning af nyt lægemiddel mod peanutallergi:

Er du allergisk over for peanut, er du mellem 18 – 80 år, har du behov for altid at medbringe en adrenalin pen (Epi pen eller Jext pen) pga. af risiko for at få en allergisk reaktion, og ønsker du at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt?

I forsøget undersøges effekten og sikkerheden af lægemidlet, der forventes at nedsætte din risiko for allergisk reaktion ved at indtage peanut skjult i fødevarer, som du uheldigt indtager.

Lægemidlet skal indgives 2-3 gange med 1 måneds mellemrum i en blodåre i den ene hånd. Der indgives ca. 120 ml over 2-4 timer, hvorefter du skal observeres i 4 timer efter.

Du skal før behandlingen provokeres med peanutprotein, hvor der startes med små mængder som stiger til større doser, indtil du får en svag allergisk reaktion. For at undersøge om behandlingen af det nye lægemiddel har effekt, skal du ca. 14 dage efter hver behandling igen provokeres med peanut.

Din deltagelse i forsøget vil vare 4-5 måneder (behandlingsperioden) med 8 – 10 planlagte besøg på Allergicentret.

Kunne du tænke dig at være forsøgsperson, eller vil du gerne vide mere, så kan følgende kontaktes for en uforpligtende samtale:

Professor Carsten Bindslev-Jensen

Allergicentret, Odense Universitetshospital

Email: ouh.ode.i.allakos@rsyd.dk

Telefon: 6541 3621

Forsøgene er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark.

Nyhed: 12.10.2018

 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Astma-Allergi Danmark sætter allergisagen i fokus med priktest på Christiansborg

De fleste allergikere har prøvet det, og nu får politikere og embedsmænd også chancen for at blive allergitestet, når Astma-Allergi Danmark besøger Christiansborg sammen med personale fra Gentofte Hospital. I år lægger blandt andre sundhedsminister Ellen Trane Nørby arm til en priktest og er med til at sætte allergiområdet på dagsordenen.

Der savnes stadig handling på allergiområdet for at sikre, at sundhedsvæsnet i fremtiden vil være rustet til at udrede og behandle det stigende antal af allergipatienter. Og det er et område, der er vigtigt at prioritere. Op mod 1,5 millioner danskere er nemlig ramt af allergi og overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma og eksem. Sygdomme, som påvirker hverdagen, familielivet og livskvaliteten. 


På nuværende tidspunkt findes der 51 speciallæger indenfor allergi, som alle er i alderen 55-84 år. Det er derfor forventeligt, at en del af dem vil gå på pension inden for de næste fem år, og ser man lidt frem i tiden, vil der uden en styrket indsats ikke være nogen speciallæger tilbage, når vi når år 2030. 


Spørgsmålet er, hvem der til den tid skal stå for uddannelse af kommende speciallæger og varetage specialistopgaverne på landets allergicentre. Trods anbefalinger fra en statusrapport fra Sundhedsstyrelsen og en tværregional Allergi Task Force om at styrke uddannelsen af speciallæger, er der nemlig endnu ikke foretaget konkrete tiltag. 


Astma-Allergi Danmark besøger igen i år Christiansborg for at gøre en indsats for, at mennesker med astma og allergi sikres adgang til hurtig udredning og sammenhængende behandling. 


I år besøger også sundhedsminister Ellen Trane Nørby begivenheden til en priktest og en snak om, hvordan allergiområdet prioriteres og fremtidssikres fra politisk side.

 

Nyhed: 08.10.2018


1. oktober er World Urticaria Day

1. oktober sætter Astma-Allergi Danmark fokus på nældefeber – også kendt som urticaria – med flere initiativer. Over en million danskere har oplevet udbrud af nældefeber, som påvirker livskvaliteten.

1. oktober er World Urticaria Day

Sådan kan et udbrud af nældefeber se ud. 820.000 danske kvinder og 430.000 danske mænd har oplevet udbrud af nældefeber. FOTO: COLOURBOX

Mandag d. 1. oktober er det World Urticaria Day, den internationale mærkedag for at sætte fokus på sygdommen nældefeber. Over en million danskere har oplevet udbrud af nældefeber på et tidspunkt i livet. Nældefeber er en almindelig hudsygdom, hvor huden ligner og føles som om, at man har været i kontakt med brændenælder. Udslættet forsvinder ofte af sig selv, og det kan være svært at finde en årsag til sygdommen. 

For nogle mennesker er nældefeberen ikke forbigående, men holder ved igennem længere tid. Hvis man har nældefeber i mere end 6 uger betegnes den som kronisk.

Astma-Allergi Danmark vil på dette års World Urticaria Day sætte ansigt på nældefeberen. Andreas og Tine sætter i løbet af dagen ord på deres liv med nældefeber. Du kan møde dem på vores Facebook-side, hvor vi dagen igennem lægger historier op om nældefeber. Her har du mulighed for at kommentere og komme med din egen historie, gode råd og erfaringer.

Har du spørgsmål eller brug for en snak om din nældefeber, så ring til vores Rådgivningstelefon. Der er ekstraordinært åbent mandag d. 1. oktober mellem klokken 16 og 18 på 43 43 42 99.

Nogle få har let ved at mærke, i hvilke sammenhænge nældefeberen kommer, men for de fleste – 90 procent – forbliver årsagen en gåde. For mennesker med kronisk nældefeber er årsagen ofte kulde, varme og stress. For mennesker med akut nældefeber er årsagen ofte allergi over for fødevarer, medicin, dyr eller pollen.

Der kan altså være mange årsager til nældefeber, og da det kan være svært at finde årsagen hos den enkelte, er mange nødsaget til at finde måder at holde symptomerne nede, for at undgå, at det påvirker livskvaliteten. Livskvaliteten kan nemlig hurtigt blive påvirket, når man har et udslæt, som man ikke ved, hvorfor kommer og som giver kløe og hævelser.

I Astma-Allergi Danmark vil vi opfordre til, at patienter, som oplever udbrud af nældefeber, går til lægen og får hjælp til at holde symptomerne nede og – hvis det er muligt – finde årsagen til generne.

FAKTA OM NÆLDEFEBER

  • 16 % lider af kronisk nældefeber
  • 24 % oplever, at nældefeber forringer deres livskvalitet. Kløe er den dominerende gene ved nældefeber. Det oplever 74 % af alle
  • 28 % har svært ved at finde ro, 27 % sover dårligere om natten, 25 % synes deres hud er grim, og 21 % er irritable på grund af nældefeberen
  • Hver 5. ved ikke, hvad der udløser deres nældefeber, men 3 ud af 4 synes, det er vigtigt at kende årsagen

Nyhed: 28.09.2018


Brug en aften på at få bedre kontrol over din astma

300.000 voksne i Danmark har astma. Nogle mærker ikke meget til deres i astma i det daglige, mens den for andre er svær at kontrollere. I efteråret afholder Astma-Allergi Danmark astmaskoler for voksne flere steder i landet, hvor man kan få hjælp til en bedre hverdag med astma.

Astma-Allergi Danmark afholder endnu engang astmaskoler forskellige steder i landet.

Astma-Allergi Danmark afholder endnu engang astmaskoler forskellige steder i landet. 

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning får ofte henvendelser fra voksne, der har svært ved at kontrollere deres astma, så den kommer til at fylde for meget i deres dagligdag. Med den rette udredning og behandling er det heldigvis muligt for de fleste at få en hverdag, hvor astmaen ikke dominerer.

I løbet af efteråret tilbyder Astma-Allergi Danmark astmaskoler for voksne flere steder i landet.

Læs mere her

Undervisning af erfarne speciallæger

På astmaskolen får deltagerne undervisning af de erfarne speciallæger i lungemedicin, professor og overlæge Vibeke Backer og overlæge Linda Makowska Rasmussen. De vil blandt andet sætte fokus på, hvordan du får kontrol over din astma, så den ikke overtager din hverdag.

”Astma-Allergi Danmark arbejder for at give alle med astma og allergi en bedre hverdag. Det gør vi på flere områder, bl.a. i vores Rådgivning, og når vi afholder astmaskoler rundt om i landet. Den store interesse for skolerne viser, at der er et behov for at få mere viden om astma,” siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Astmaskolerne foregår en hverdagsaften og er for alle voksne, der ønsker at vide mere om deres astma. Pårørende er også velkomne. Tilmelding er nødvendig.

FAKTA: Voksne med astma

Omkring 300.000 voksne danskere har astma. Astma er en kronisk sygdom i luftvejene, som i langt de fleste tilfælde kræver medicinsk behandling. Symptomer kan være hoste, åndenød eller besværet vejrtrækning, pibende vejrtrækning eller trykken for brystet.

Om astmaskolerne

Astma-Allergi Danmark afholder i løbet af efteråret gratis astmaskoler for voksne med astma følgende steder:

  • Roskilde (10/10) OBS! Der er venteliste på denne astmaskole
  • Herning (23/10)
  • Esbjerg (1/11)
  • Aarhus (29/11)

Læs mere her

Nyhed: 18.09.2018

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


European Atopic Eczema Awareness Day markeres med livskvalitetsundersøgelse

Mange voksne med atopisk eksem føler sig både udsatte og begrænsede i deres dagligdag. Det viser en ny stor undersøgelse, som udkommer i anledning af den første European Atopic Eczema Awareness Day 14. september.

Den 14. september markeres European Eczema Awareness Day

European Atopic Eczema Day sætter fokus på konsekvenserne af atopisk eksem.

I anledning af European Atopic Eczema Awareness Day 14. september sætter Astma-Allergi Danmark sammen med EFA (den europæiske sammenslutning af organisationer for patienter med allergi og luftvejssygdomme) fokus på livskvaliteten blandt de voksne, der er hårdest ramt af atopisk eksem.

Dagen er vigtig at markere og emnet relevant at sætte fokus på, da det har store personlige omkostninger for voksne at have atopisk eksem - også kaldet børneeksem. Det viser en ny undersøgelse, "Atopical LIves", som EFA har foretaget af livskvaliteten blandt ca. 1.200 voksne med svær atopisk eksem i syv europæiske lande, herunder Danmark.

Atopisk eksem påvirker hverdagen

Undersøgelsen viser, at voksne med svær atopisk eksem er påvirket af deres sygdom i flere aspekter af deres daglige liv, fordi de føler sig pinligt berørte over deres hud.

Halvdelen af deltagerne svarer, at deres atopiske eksem gør dem triste, og mange føler misundelse over for mennesker med sund hud. Patienterne ønsker sig en normal hud og skammer sig over deres egen. De forsøger at skjule deres eksem og føler sig pinligt berørt over eller kæmper med deres udseende.

For rigtig mange af patienterne betyder det, at de har været påvirket i deres sociale liv, seksualliv og fritidsinteresser, såsom sport. 1 ud af 3 forsøger endda at undgå fysisk kontakt med andre mennesker.

Patienterne ønsker mere bevidsthed blandt offentligheden for at gøre det klart, at atopisk eksem ikke er en smitsom sygdom.

Patienter efterlyser større forståelse

Udover udseendet er særligt kløen et problem. Over halvdelen svarer, at kløen driver dem til vanvid.

Op til 1 ud af 4 patienter føler, at de ikke er i stand til at holde eksemet under kontrol. Og kun 15 % af patienterne er meget tilfredse med deres nuværende behandling.

Forklaringen kan være, at personer med atopisk eksem selv skal administrere og jonglere med deres huds skiftende tilstand, og dagligt skal træffe beslutninger om behandlingen. Astma-Allergi Danmark anbefaler, at man får et større fokus på at hjælpe patienterne med at få bedre kontrol over deres symptomer.

I rapporten har man også spurgt patienterne, hvilke anbefalinger de vil give til sundhedspersonale. Her svarer mange, at sundhedspersonalet ikke blot bør fokusere på hudsymptomer, men at de bør være mere opmærksomme på de mennesker, der lever med atopisk eksem. Patienterne mener, at menneskelighed og empati kan hjælpe dem til at leve et bedre liv.

Vis din støtte til patienter med atopisk eksem ved at bruge Facebook Frame, der findes på: www.facebook.com/EFAPatients

Hvad er atopisk eksem?

Atopisk eksem er en kronisk eller kronisk tilbagevendende hudsygdom, der er karakteriseret ved kløe og udbrud af eksem.

Den rammer op til 20 % af børn og ca. 4% af voksne europæerne.

Ca. 10 % af patienterne er hårdt ramt.

Hos børn kalder man oftest sygdommen for børneeksem.

Det viser undersøgelsen:

  • 58% føler sig så pinligt berørte over huden, at det påvirker deres daglige liv
  • 61% overvejer hvilket tøj de skal have på 
  • 45% er påvirket i deres sociale liv, seksualliv og fritidsinteresser, såsom sport 
  • 33% forsøger endda at undgå fysisk kontakt med andre mennesker 57 % oplyser at kløen driver dem til vanvid. 50 % giver udtryk for, at deres atopiske eksem gør dem triste
  • 72 % føler misundelse over for mennesker med sund hud 
  • 51% forsøger at skjule deres eksem.
  • I ugen før interviewet og på trods af behandling, havde: 36 % tør eller ru hud 28 % kløende hud 20 % hud der skallede 17 % revner i huden

Kilde: Undersøgelsen "Atopical Lives" fra European Federation of Allergy and Airways Diseases Patients' Associations (EFA - den europæiske sammenslutning af organisationer for patienter med allergi og luftvejssygdomme)

Kort om metoden: De 1.189 deltagere i undersøgelsen "Atopical Lives" var voksne, som havde fået diagnosen atopisk eksem, fra 9 forskellige EU-lande (Tjekkiet = 52, Danmark = 50, Frankrig = 180, Tyskland = 180, Italien = 180, Nederlandene = 150, Spanien = 180, Sverige = 37 og Storbritannien = 180). 

Nyhed: 14.09.2018
 

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


SkinZone: Børn og unge lærer at passe godt på huden

Hudallergi kan have store konsekvenser i hverdagen og for fremtidige jobvalg, så det er vigtigt at passe på sin hud, allerede når man er ung - sunde vaner starter tidligt. Med informationsindsatsen Skinzone vil Astma-Allergi Danmark lære børn og unge, hvorfor og hvordan man skal passe på sin hud.

Hudallergi er nok ikke lige det, som danske børn og unge generelt bekymrer sig mest om. Men der er god grund til at være opmærksom på sin hud allerede fra en tidlig alder. Hudallergi kan nemlig ramme alle og i alle aldre – men risikoen kan minimeres, hvis man tænker over, hvad man udsætter sin hud for. 

Og det er netop nogle af de pointer, som Astma-Allergi Danmark med SkinZone, vil gøre børn og unge opmærksom på.

"Børn og unge bruger også plejeprodukter, og sunde vaner skal indarbejdes tidligt. De er ofte ikke opmærksomme på, at de selv kan gøre en forskel i forhold til at reducere risikoen for hudallergi. Vi vil gerne bidrage til, de får en større viden om hudallergi og kan træffe bevidste valg om deres huds sundhed," siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Hudallergi kan stoppe karrieredrømme

Flere og flere børn med eksem får påvist hudallergi overfor parfume og konserveringsmidler, viser undersøgelser. Har man først fået hudallergi, har man det resten af livet, og det kan få store konsekvenser for barnets hverdag. Kommer man i kontakt med det stof, man er allergisk over for, kan det vise sig som kontakteksem med rødme, kløe og evt. blæredannelse og sår. Det er ikke kun generende, men kan også være hæmmende ved, at barnet skjuler de steder, hvor eksemet opstår.

På længere sigt kan hudallergi også få indflydelse på det job, man vælger. Nogle job er nemlig udsatte i forhold til kontaktallergi. Det drejer sig bl.a. om jobs som frisør, social- og sundhedshjælper samt mekaniker. Hudallergi kan dermed blive et benspænd for karrieredrømme og de interesser, den unge har.

Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at nå de unge, og i den forbindelse kan man også som voksen være med til at gøre en forskel, ikke mindst ved at sætte det gode eksempel.

Hvad er der i min shampoo og creme? 

Som en del af indsatsen om børn, unge og hudallergi vil Astma-Allergi Danmark over de næste tre år undervise 30 sjette- og syvendeklasser på forskellige skoler rundt omkring i landet. Klasserne, der modtager undervisning i 2018, er allerede fundet, og der er oprettet venteliste med interesserede skoleklasser.

Undervisningen vil veksle mellem teori og praksis. Eleverne skal f.eks.  gennemgå ingredienser i deres egne produkter, som de har taget med hjemmefra. Formålet er, at de skal blive gode til at afkode, hvilke indholdsstoffer der er i de produkter, de bruger i det daglige – fx cremer, sæbe og shampoo.

Alle duftstoffer – også fra naturlige kilder som f.eks. æteriske olier eller blomster og planter – kan give allergi. Faktisk er den hyppigste årsag til parfumeallergi naturlige ekstrakter. Den viden er bl.a. en del af den teoretiske læring, børnene får igennem undervisningen.

Fokus på hudallergi på sociale medier

Undervisningen i skolerne suppleres af en digital indsats, hvor Astma-Allergi Danmark sætter fokus på hudallergi på de sociale medier. Så hold øje med – eller fortæl dit barn, barnebarn, niece eller nevø, at de skal holde øje med SkinZone - på FacebookYouTube og på kampagnesiden fra starten af september.  

Hvad er hudallergi?

  • Du kan få hudallergi, hvis din hud kommer i kontakt med allergifremkaldende stoffer som fx parfume, visse konserveringsmidler og metaller. Din risiko for at få hudallergi øges, jo længere tid du er i kontakt med stoffet, og det har også betydning, hvor ofte du kommer i kontakt med stoffet.
  • Det vil sige, det betyder noget, om det er en creme, som skal blive på huden hele dagen, eller om det er en shampoo, som du vasker ud med det samme. Det betyder også noget, om du bruger det samme produkt hver dag eller kun ved særlige lejligheder.

Sådan kan du hjælpe dine børn i hverdagen

• Har du små børn, kan du være opmærksom på, hvilke stoffer legetøjet indeholder.

• Har du større børn, kan I sammen tage en tur i supermarkedet, hvor I bruger appen Kemilex eller Tjek Deklarationen til at undersøge, hvilke stoffer der er i de forskellige produkter.

• Gå efter sæbe og shampoo, som er uden parfume.

• Vask tøj i parfumefrit vaskemiddel.

• Lær dit barn at gå efter Astma-Allergi Danmarks allergimærke, Den Blå Krans.

• Fortæl barnet om vores indsats SkinZone og de kanaler, hvor de kan følge med (FacebookYouTube og på kampagnesiden).

Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsens Pulje for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Nyhed: 03.09.2018


Årets pollensæson var atypisk

Der er nu så få pollen i luften, at Astma-Allergi Danmark lukker ned for Dagens Pollenvarsling og udsendelsen af den daglige pollenmail. Allergikere kan se tilbage på en atypisk sæson.

Årets pollensæson var atypisk.

Sommerens omskiftelige vejr satte sit præg på pollensæsonen.

Der er nu så få pollen i luften, at Astma-Allergi Danmark stopper de daglige tømninger af pollenfælden i Viborg.

Pollen- og sporemålingerne for fælden i København lukker dog først ned i løbet af september, når svampesporekoncentrationen i luften når et lavt niveau. Derfor opdateres der stadigvæk daglige pollental for græs og bynke og sporeniveauer for Østdanmark på www.astma-allergi.dk og i pollen-appen.

Atypisk start på pollensæsonen

Første halvår af 2018 husker mange som en med usædvanlige vejrforhold - først en iskold start på foråret, og derefter en usædvanlig varm og solrig sommer. Det omskiftelige vejr satte sit præg på pollensæsonen, der også blev en atypisk én af slagsen. 

Årets pollensæson blev først skudt i gang den 12. marts på grund af en periode med frost og sne i februar og begyndelsen af marts. Det var cirka en måned senere end en gennemsnitlig sæsonstart.

”Med lunere vejr i løbet af marts begyndte elletræer og hasselbuske så småt at sende pollen ud i luften. Derefter kom endnu en kuldeperiode over Danmark forårsaget af kold luft fra Sibirien, som satte blomstringen på pause igen. Sæsonen for forårstræerne el, hassel og elm kom først for alvor i gang i april i takt med at varmen tog til,” siger Astma-Allergi Danmarks pollenbiolog Karen Rasmussen.

Kun ganske få pollen tilbage i luften

Sæsonen for birkepollen blev skudt i gang til normal tid ifølge pollenkalenderen, og koncentrationen af birkepollen i luften steg hurtigt til høje niveauer. Årets sæson for græspollen startede cirka 1,5 uge tidligere end normalt, hvilket kan tilskrives det flotte vejr i maj, som var rekordvarmt og solrigt ifølge DMI.

Varmen fik meget hurtigt pollentallet for græs til at stige til høje niveauer i slutningen af maj og starten af juni. For målestationen i København er der ikke tidligere registreret høje tal for græs allerede i maj, og for målestationen i Viborg er det kun set tre gange før. Fra midten af juni satte den meget varme og tørre sommer dog en dæmper på græspollentallene, fordi den vedvarende tørke fik græsserne til at visne.  

Bynke sendte sine første pollen afsted til normalt start midt i juli. Sæsonen har været mild for personer med allergi overfor bynkepollen.

Svampesporerne holder sæsonen i gang

Sæsonen for svampesporerne er stadig i gang, så det er ikke helt slut med de løbende næser endnu. Pollenteamet lukker derfor først helt ned for pollen- og sporemålingerne senere på efteråret, når svampesporekoncentrationerne i luften når et lavt niveau i takt med at vejret bliver koldere.

Nyhed: 27.08.2018

Læs mere:

 

Rådgivning når det passer dig

Bliv medlem og få adgang til online rådgivning


Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores nyhedsarkiv


Astma-Allergi Danmark skriver nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Find nye og gamle artikler i vores nyhedsarkiv her.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Besøg vores bladarkiv

 

AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev og hold dig opdateret om Astma-Allergi Danmarks aktiviteter samt de seneste nyheder om astma, allergi, høfeber og eksem.

Klik her for at tilmelde dig nyhedsbrevet.

Webindholdsvisning Webindholdsvisning