Projektet

Medicinfunktionen for Praksissektoren i Region Hovedstaden er er i gang med at udarbejde informationsmateriale om astma med information om nye anbefalinger om medicinsk behandling af astma. Her har de brug for hjælp til at gøre materialet så relevant som muligt.  Derfor vil de gerne invitere til et fokusgruppeinterview, hvor du sammen med andre med astma, vil komme med forslag til indholdet af materialet. Det er vigtigt for Medicinfunktionen at opnå viden om, hvad der er vigtigt for dig med astma, så de får udarbejdet materiale, der rent faktisk kan bruges. 

Hvordan deltager jeg?

• Du kan deltage i projektet ved at udfylde det korte spørgeskema, der fungerer som en tilmeldingsblanket.

På baggrund af spørgeskemaet udvælger Medicinfunktionen en mangfoldig fokusgruppe til interviewene. Det vil sige, at du ikke nødvendigvis vil blive indkaldt til et fokusgruppeinterview, når du besvarer spørgeskemaet, men at du vil blive kontaktet, hvis din profil passer til projektets fokusgruppesammensætning. 

Hvem er Medicinfunktionen?

Medicinfunktionen er en enhed på Klinisk Farmakologisk Afdeling i Region Hovedstaden, der understøtter lægerne i regionen i at give deres borgere den bedste medicin. Dette gør de blandt andet ved at udarbejde informationsmateriale til læger og patienter om medicin. 

Om fokusgruppeinterviewet

I fokusgruppeinterviewet sidder du sammen med andre med astma og drøfter nogle udvalgte emner indbyrdes.  Der er ingen rigtige eller forkerte svar, da interessen går på dine erfaring, oplevelser og holdninger – ikke i din viden. Fokusgruppeinterviewet vil vare et par timer, og der vil undervejs blive tilbudt let forplejning. Interviewene foregår i Københavnsområdet, og desværre kan der ikke tilbydes godtgørelse for rejseomkostninger. Interviewene vil foregå på en hverdagsaften eller en weekenddag for at alle har mulighed for at deltage. Nærmere information om praktikken vil blive fremsendt på et senere tidspunkt ved tilmelding.  

Om folderen

Medicinfunktionen er i gang med at udvikle en ny folder om astmamedicin til personer med astma. Folderen handler om de nye anbefalinger om medicinsk behandling af astma fra Dansk Lungemedicinsk Selskab. Folderen skal kunne bruges af sundhedsprofessionelle i samtalen med jer med astma. Fx kunne din læge bruge folderen til at tale med dig om, hvorvidt din medicin skal ændres.

• Klik her for at deltage i projektet

For spørgsmål om projektet kontakt da gerne projektansvarlig på mail: sara.frandsen@regionh.dk

På forhånd tak for din interesse!

Nyhed: 22.07.2021

Bynkepollens ankomst er både en god og dårlig nyhed for Astma-Allergi Danmarks medlemmer med pollenallergi. Den dårlige nyhed er, at bynkepollensæsonen er indledt – med et pollental på 5 i København og 2 i Viborg. Men bynkens blomstring er også en kærkommen nyhed for landets græspollenallergikere, for det betyder, at hovedsæsonen for græspollen er ved at klinge af.

De fleste bynkepollen i Danmark stammer fra gråbynke, der er en udbredt ukrudtsplante i vejkanter, på agerjord, strandvolde og affaldspladser. En enkelt bynkeplante danner omkring 50.000 små uanseelige blomster og når pollen bliver frigjort, ligger de i små bunker ovenpå blomsterne, hvor de tørrer i solen for derefter at blive spredt med vinden. 

”I pollenmålingerne kan vi nu se bynkepollen fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen. Selvom bynke er en almindelig plante, bliver pollentallet sjældent højt. Bynken blomstrer fra omkring midten af juli og blomstringen topper oftest midt i august. Pollentallet afhænger meget af de aktuelle temperaturer og hvis det varme, solrige vejr fortsætter, forventer vi en stigning den kommende måneds tid”, siger Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.

• Læs mere om bynke i den digitale pollenguide for medlemmer

Bynke-ambrosiens udbredelse kan betyde flere allergikere i fremtiden

I Danmark er det især gråbynke, der giver personer med allergi over for bynkepollen symptomer som løbende næse, nyseture og kløende øjne. Men i de kommende år kan vi ifølge Mathilde Kloster samtidig risikere til at se meget mere til bynkens slægtning, bynke-ambrosie, og det kan få antallet af pollenallergikere til at stige.

– De senere år er bynke-ambrosie blevet mere udbredt i Danmark. Hvis den spredes endnu mere i de kommende år og pollenniveauerne stiger, kan vi nok forvente, at antallet af pollenallergikere vil blive flere, siger Mathilde Kloster, som kommer med et godt råd:

 – Hvis du finder bynke-ambrosie i haven eller andre steder, så ryk den op før den blomstrer og kom den i en sæk til forbrænding. Og husk at bruge handsker, da saften fra planten kan give allergiske reaktioner, siger Mathilde Kloster.

• Læs mere om bynke-ambrosie

Få Dagens Pollental i lommen eller i indbakken

Er du allergisk over for bynkepollen, er det en god hjælp at følge med i Dagens Pollental på mail eller mobilen. Her giver Astma-Allergi Danmark dig daglige opdateringer på, hvor mange bynkepollen der har været i luften inden for det seneste døgn og varslinger for, hvilket niveau af bynkepollen der forventes den følgende dag.

Appen byder også på en femdøgnsvarsling, så du kan se de forventede pollenniveauer fem dage ud i fremtiden. Find appen i App store og Google Play.

• Find alle Astma-Allergi Danmarks Pollenservices

Er det varmt eller koldt?

Temperaturen er afgørende for, hvornår sæsonen for de forskellige typer pollen starter. Når det er koldt, holder planterne igen, mens sol og varme kickstarter processen. Temperaturen har sandsynligvis også direkte betydning for pollenfrigivelsen i løbet af en dag. De fleste arter frigiver deres pollen i en periode på tre til fire timer midt på dagen, når temperaturen er højest. Derfor vil det være smart at lufte ud tidlig morgen eller sen aften, hvor pollenmængderne er lavest.

Høj eller lav luftfugtighed?

Den relative luftfugtighed har betydning for, i hvor høj grad pollen forsvinder fra luften. Når luftfugtigheden er høj, er der en tendens til, at pollenkornene klumper sig sammen. Det gør dem tungere, og de falder til jorden. Når den relative luftfugtighed er lav – som den ofte er, når det er varmt – kan man forvente en højere pollenkoncentration i luften. Af den grund kan varme dage være dårligt nyt for din høfeber.

Vind langvejsfra

Vind kan transportere visse pollen over store afstande, og derfor kan pollen fra eksempelvis sydligere himmelstrøg give høfebersymptomer i danske næser, øjne og luftveje. Mere lokalt har vindretningen betydning for, hvor meget pollen du får i næsen fra naboens birketræ eller græsplæne. I Danmark har vi mest vestenvind. Det betyder, at vestvendte kyster og specielt den jyske vestkyst ofte er gode opholdssteder for folk med pollenallergi, fordi pollenen bliver blæst væk fra kysten og i stedet ind over land.

Sol versus skygge

Hvis en plante eller dele af den står i skygge, vil den afgive færre pollen. Mange solskinstimer giver altså mange pollen, mens skygge gør det modsatte. Det betyder, at planterne sender flere pollen afsted på en solskinsdag end på en overskyet. I pollensæsonen kan det derfor være en god idé at lave udendørsaktiviteter – for eksempel motion – på gråvejrsdage.

Regn renser luften

Regn, slud og sne udvasker pollen fra luften, og det forhindrer også frigivelse af pollen fra planter, hvis planterne er våde. Nedbør har derfor stor betydning for, hvor meget pollen der svæver rundt og kan genere mennesker med pollenallergi. Derudover sender planter ikke nye pollen afsted, når det regner, og morgendug kan have samme effekt. Når Astma Allergi Danmarks pollenteam udarbejder den daglige pollenvarsling, ser de derfor på mængden af nedbør for det kommende døgn – og det samme kan du gøre, når du skal planlægge dine aktiviteter.

Storm eller let brise?

For nogle planter kan stærk vind gøre, at pollen frigøres hurtigere fra planten. Samtidig kan blæsevejr betyde, at pollen, som er landet på jorden eller på for eksempel planternes blade, bliver hvirvlet op igen i luften og kan genere.

• Få styr på allergien med vores pollenservices

Artikel fra AstmaAllergi-bladet, blad 3, juni 2021. Udgivet på web: 14.07.2021

Skru ned for græsset – og op for de vilde blomster 

Græspollen i luften – også ved græsslåning

Græs i mange afskygninger

Foto: Colourbox

I øjeblikket er der stort fokus på mere natur og øget biodiversitet i de danske kommuner. Projektet ”Vild med vilje” har ifølge DR fået tilslutning fra 25 kommuner landet over, hvor græs og planter får lov at vokse vildt langs landeveje og cykelstier. Men med de vilde områder følger allergiske reaktioner og almindelig irritation hos borgerne.

De vilde græsarealer afgiver nemlig pollen, og for mennesker med pollenallergi og astma kan det derfor føre til flere gener, når de færdes i deres dagligdag.

Op mod en million danskere lider af pollenallergi, og en stor del af dem er ramt af allergi overfor græspollen. Livskvaliteten bliver med de vilde græsarealer derfor yderligere forringet hos en gruppe, som i forvejen oplever en del plager i sommerhalvåret, hvor græsserne sender sine pollen i luften.

– Det er problematisk at gå rundt med løbende øjne, næse og at have vejrtrækningsproblemer, fordi græsset skal vokse vildt. Nogle af vores medlemmer er endda nødt til at øge deres medicinindtag for at kunne klare en helt almindelig hverdag, siger Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark.

Bedre at plante blomster end at lade græsset stå

Faktisk er det slet ikke store mængder græs, som hovedsageligt kan bidrage til at øge biodiversiteten. Græs er en dominerende vækst, som kan tage plads fra de vilde markblomster, hvis det får lov.

Markblomsterne er derimod med til at give føde og levesteder til bier og sommerfugle, og så er de samtidig insektbestøvede fremfor vindbestøvede, hvilket betyder, at de ofte ikke er til gene for allergikere.

Astma-Allergi Danmark mener derfor, at kommunerne bør gøre mere ud af at plante blomster i grøftekanterne frem for blot at lade græsset stå. Det vil være hensynsfuldt overfor både allergiske borgere, summende bier og den vilde natur.

Vores ledende biolog Mathilde Kloster står gerne til rådighed for kommunerne til sparring eller ved spørgsmål, og har bl.a. vejledt Region Syddanmark i at gå fra almindelig græsplæne til allergivenlig ”vild natur”.

• Læs også: Fritvoksende græsarealer er dårligt nyt for allergikere 

Nu er der svampesporer i luften - kan du mærke det i øjne og næse? Foto: Colourbox

Sæsonen for skimmelsvampesporer varer normalt fra starten af maj til oktober. Du kan bruge Svampesporekalenderen og de interaktive pollengrafer til at blive klogere på sæsonen for skimmelsvampesporer.

Dagens Svampesporeniveau fortæller om luftens indhold af sporer fra svampene Alternaria og Cladosporium. Der findes mange andre skimmelsvampe, men disse to har flest sporer i luften, og de er hyppigst årsag til allergi over for sporer fra skimmelsvampe.

Allergien giver sig til udtryk med høfeber- eller astmasymptomer som fx kløende, rindende øjne, tilstoppet næse, nys samt hoste og åndenød.

Vejret har en stor betydning

Der er sporer fra skimmelsvampe i luften i større eller mindre mængde hele året.

Vejrforholdene spiller en stor rolle for skimmelsvampe. Svampene har de bedste vækstbetingelser, når vejret er varmt og fugtigt.

Til gengæld er det optimale rejsevejr for sporerne blæst og tørt vejr, hvor de spredes med vinden over store afstande ligesom pollen. Om vinteren overlever svampene ved, at deres sporer gemmer sig i jorden for frosten.

Tjek Dagens Svampesporeniveau

Du kan bruge Dagens Svampesporeniveau i appen Dagens Pollental, Pollengraferne eller gennem Pollenmailen til at vide, hvor vi befinder os i sæsonen.

Svampesporerne tælles af Astma-Allergi Danmarks pollenteam, ligesom pollen, manuelt i mikroskop.  Her bliver mængden af sporer angivet i tre niveauer – lavt, moderat eller højt.

• Download appen Dagens Pollental

Læs mere om skimmelsvampe her.

​Nyhed: 24.06.2021

Følg vores guide til den ultimative, allergivenlige sommerfest - så passer du både på dig selv og dine gæster.

Beskyt huden med allergimærket solcreme

Mest for børn

Tænd lys i mørket

Is for alle

Søde sager under net

Trim haven i god tid

Solbriller til alle

Sprit af med god samvittighed

Undgå symptomer – husk medicinen

En festlig velkomst

Klimakrisen, hvem har ikke hørt om den? Og biodiversitetskrisen? Måske ikke lige så mange, men den fylder i det politiske landskab. Fælles for begge kriser er, at der handles fra politisk side for at imødegå dem.

Men hvad med den tredje krise, kemikaliekrisen? Den er ikke nær så højt på dagsordenen, selvom den burde være det. EU-Kommissionen har med kemikaliestrategien fra efteråret 2020 erkendt, at selvom kemikalier bidrager til at gøre verden bedre og os mennesker rigere, så påvirker vores brug af skadelige kemikalier miljøet og vores sundhed negativt. Og der skal handles nu!

Analyser af blod og væv fra mennesker viser, at flere og flere skadelige kemikalier ender i vores kroppe: Pesticider, biocider, tungmetaller, tilsætningsstoffer til plastik, flammehæmmere, UV-filtre, fluorstoffer, parabener og mange flere. Og selvom disse stoffer kan have en funktion, vi drager nytte af, bliver den samlede eksponering så stor, at det er på høje tid, at vi finder uskadelige alternativer. Og det paradoksale er her, at der oftest findes et bedre alternativ.

Listen af negative effekter ved de skadelige kemikalier er lang: Kræftfremkaldende, allergifremkaldende, miljøbelastende og hormonforstyrrende.

Menneskers udsættelse for kemikalier med hormonforstyrrende effekter vækker særlig bekymring. Det skyldes, at de kan påvirke vores evne til at reproducere os selv. Når forsøgsdyr udsættes for stoffer med hormonforstyrrende effekter, er der negative konsekvenser, og disse negative konsekvenser ser vi også i mennesker. Det handler om dårlig sædkvalitet, for tidlig pubertet, øget kræftrisiko, misdannede kønsorganer og faldende fertilitet. Det er konsekvenser, der både kan være særdeles svære for den enkelte og de pårørende og samtidig meget omkostningsfulde for vores samfund.

Noget af det mest foruroligende er, at de fleste kemikalier endnu ikke er undersøgt for, om de har effekter, der påvirker menneskers hormonsystemer negativt. Meget få kemikalier er klassificeret som hormonforstyrrende, fordi der mangler klare definitioner på, hvornår et kemikalie er hormonforstyrrende. I EU er 18 stoffer identificeret som hormonforstyrrende ifølge Miljøstyrelsens ”Endocrine Disrupter List”. Til sammenligning lavede forskere fra USA i 2018 en liste over knap 1.500 potentielt hormonforstyrrende stoffer.

En stigende forekomst af allergi overfor kemiske stoffer vækker også bekymring. Der er et stort problem, at der aktuelt ikke findes nogen risikovurderingsmodel for allergifremkaldende kemikalier i EU, hvilket betyder at der heller ikke automatisk fastsættes grænser for brug. Dette er en del af forklaringen på, at hudallergi er så hyppigt forekommende.

Den nyeste forskning peger på, at mindst 20 procent af den danske befolkning er allergiske over for et eller flere kemiske stoffer. Det er en livslang lidelse, som kan have betydning både for karriere, arbejdsliv og ens sociale liv. Livskvaliteten kan forringes voldsomt, når man døjer med allergi.

Danmark i førersædet

Siden 2006 har Danmark haft fireårige kemiindsatser, der blandt andet har fokuseret på hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer. Fokus har blandt andet været på forskning, kontrol med brugen af kemikalier, tilsyn, og information til forbrugerne. Det har gjort Danmark til et af de førende lande, når det kommer til viden om kemikalier og brugen af dem.

Danmark har videncentre på de to områder med forskere, der er anerkendt i hele Europa. Danmark har vist sin førerposition ved at drivende kraft i mindst 10 EU reguleringer af allergifremkaldende stoffer, bl.a. regulering af krom i læder og allergener i tatoveringsblæk.

Senest har Danmark sammen med fem øvrige lande lavet en vigtig signalliste over stoffer, der enten er bekræftet hormonforstyrrende eller er mistænkt for at være det. Det er et nybrud fra myndighedernes side, når det drejer sig om hormonforstyrrende stoffer, som signalerer, at der er mange kemikalier i anvendelse, som vi bør gøre noget ved.

De tidligere kemiindsatser er en væsentlig årsag til, at Danmark er førende på disse områder. Og det skal fortsætte. Derfor har miljøminister Lea Wermelin sat et arbejde i gang, der skal sikre, at en ny fireårig aftale (2022-2025) kommer på plads i efteråret 2021.

Regeringen har ambitioner om at være et grønt foregangsland, og på klimaområdet er Danmark blandt de førende. Danmark har indtil nu også været førende i arbejdet med at få reguleret og forbudt skadelige kemikalier i EU. Det har betydet, at Danmark er med til at sætte dagsordenen for, hvordan EU prioriterer kemikaliedagsordenen. Danmark har i de seneste 20 til 25 år på alle fronter, fra myndigheder og forskere, over erhverv og industri til NGO’er presset på for en mere ambitiøs kemikaliestrategi i EU. Og i oktober 2020 kom den mest ambitiøse kemistrategi nogensinde fra EU.

EU's kemistrategi skal nu realiseres med handlingsplaner. Det er altså nu, at alle progressive kræfter i Danmark skal kæmpe for, at ambitionerne i strategien munder ud i lige så ambitiøse handlingsplaner.

Behov for en styrket kemiindsats

Men er det realistisk, at Danmark fortsat viser vejen? Vi finder det bekymrende, at der tilsyneladende lægges op til en uændret økonomisk ramme for kemiindsatsen 2022 til 2025. Eller i værste fald en beskæring. Og det er utilstrækkeligt, hvis vi skal afbøde den tredje krise – kemikaliekrisen.

Danmark må fortsat være rustet til at gå foran og løfte problemstillingen i EU. Det kræver en styrket og fokuseret indsats. For ikke alle lande er lige så ambitiøse, som EU-Kommissionen og Danmark.  Derfor kræver det ressourcer og opbygning af viden. For viden har tidligere vist sig, at være en vigtig løftestang til indflydelse. Derfor skal der fortsat sikres midler til forskningen på danske universiteter og til vores videnscentre.

Det er også afgørende, at forbrugere i Danmark og i EU skal kunne foretage oplyste valg. EU-Kommissionen fremhæver blandt andet, at forbrugere skal have mere magt til at kunne foretage oplyste valg, når det kommer til kemikalier i forbrugerprodukter. Det er derfor nødvendigt med flere midler, hvis forbrugerne i Danmark og i hele EU skal kunne få uafhængige råd og information om den uønskede kemi i forbrugerprodukter, ved handel på nettet og for varer produceret uden for EU.

Der skal flere test til at afdække, hvor den skadelige kemi forekommer. Det er der nemlig stadig for lidt viden om, da der ikke er krav om deklarationer på produkter. En væsentlig måde at få den uønskede kemi frem i lyset er ved flere test, som ud over at vise forbrugerne de gode alternativer også kan vise, hvor den uønskede kemi findes og kan være med til at skabe en renere cirkulær økonomi.

Her spiller miljømærkerne og allergimærkning også en vigtig rolle. Flere miljø- og allergimærkede produkter betyder nemlig, at der er færre skadelige kemikalier i omløb og mindre greenwashing og anden vildledende markedsføring. Særligt greenwashing er et stigende problem, hvor virksomheder pynter sig med mere eller mindre troværdige grønne fjer. Miljømærkerne Svanen og Blomsten samt allergimærkningen fra Astma-Allergi Danmark er de reelle gode og veldokumenterede valg. Derfor vil en styrkelse af disse mærker kunne forebygge greenwashing og anden form for vildledning. Reelle grønne produkter spiller i øvrigt en meget vigtig rolle i den cirkulære økonomi og kan sikre, at mennesker og miljø udsættes for færre skadelige kemikalier. I dag er der risiko for, at den skadelig kemi i produkterne genanvendes.

Der må også sættes ind med mere kontrol med online handel og produkter fra lande uden for EU. En sideeffekt af corona-pandemien er, at vi forbrugere er begyndt at handle online i højere grad end nogensinde før. Det betyder, at vi handler i hele verden og importerer produkter, der ikke nødvendigvis lever op til lovgivningen i EU eller Danmark, og dermed risikerer man som forbruger, at egen-importere produkter med skadelig kemi. Der er derfor behov for endnu mere kontrol, særligt med de produkter, der kommer ind i EU via webportaler uden for EU.

Sidst, men ikke mindst, mener vi, at det kemiske indhold i et produkt bør fremgå af indholdsdeklarationen, som vi kender det fra fødevarer og kosmetik. En tvungen deklarationspligt vil få den skadelige kemi frem i lyset. Ingen har det fulde overblik over, hvilke kemikalier der anvendes, hvor de anvendes, og i hvilke mængder de anvendes. For at sikre gennemsigtigheden af hvilke kemikalier der anvendes i produkter generelt og i forbrugerprodukter i særdeleshed, bør Danmark fortsat arbejde for, at der kommer krav om obligatorisk indholdsdeklaration om kemiindholdet, startende med legetøj og andre produkter beregnet til børn og sårbare individer.

Hvis vi skal undgå en kemikrise, skal der investeres nu

Regeringen bakker op om ambitionerne i EU's kemikaliestrategi og fremhæver initiativerne som påkrævede for at kunne opnå Den Europæiske Grønne Pagt (Green Deal) om blandt andet cirkulær økonomi i 2050, samt tilblivelsen af et giftfrit miljø. Regeringen støtter også op om at fremme og tydeliggøre kravene til information om kemiske stoffer i produkter.

En gennemførelse af ambitionerne i EU’s kemikaliestrategi vil dog kræve mere end opbakning og pæne ord, hvis vi skal sikre en skrappere kemikalielovgivning, mere information til borgerne om den skadelige kemi, mere forskning, flere test og ikke mindst kontrol fra myndighedernes side, der i sidste ende vil give en tiltrængt øget beskyttelse af miljø og sundhed.

Derfor opfordrer vi regeringen med miljøminister Lea Wermelin i spidsen til at afsætte betydeligt flere midler til Kemiindsatsen 2022-25 end hidtil. Et giftfrit miljø i EU og i Danmark kræver, at Danmark fortsat står stærkt og er en væsentlig aktør på den europæiske bane. Det kræver viden, oplyste borgere og virksomheder og ikke mindst engagement, hvis kampen skal kunne tages op med de lande, der ikke deler ambitionerne. Lykkes det ikke at gennemføre EU's kemikaliestrategi, kan vi stå med en kemikaliekrise, der i form af blandt andet hormonforstyrrende, allergifremkaldende, kræftfremkaldende og miljøbelastende effekter kan have uoverskuelige konsekvenser for menneskers sundhed og levevilkår og for miljøet.

Afsenderne bag denne kronik er:

• Anja Philip, Formand, Forbrugerrådet Tænk
• Claus Ekman, Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
• Anna-Maria Andersson, Centerleder, Center for hormonforstyrrende stoffer
• Anne Holm Hansen, Direktør, Astma-Allergi Danmark
• John Nielsen, Forbundsformand, Serviceforbundet
• Jeanne Duus Johansen, Centerleder, Videncenter for Allergi

Nyhed: 16.06.2021

​

Så er græs-sæsonen skudt i gang! Græs er en af de helt store pollenplager. Foto: Colourbox

• Sådan optimerer du din behandling

Forhindrer pollenallergi dig i at have en aktiv hverdag?

• Bliv klar til et aktivt liv med høfeber

Se hvordan vi finder Dagens Pollental

• Hør vores nye podcast om høfeber
• Hold dig opdateret om Dagens Pollental
• Få inspiration til et aktivt liv på trods af høfeber

Astma-Allergi Danmark er en patientorganisation, som arbejder med viden og aktiviteter, der letter hverdagen for landets 1,5 millioner danskere med allergi og overfølsomhedssygdomme som astma, høfeber og eksem. Foreningens arbejde bygger på strategisk medlemskommunikation og politisk interessevaretagelse i pressen, på sociale medier og gennem landsdækkende kampagner.

Vi søsætter i øjeblikket en række spændende projekter og søger derfor en kommunikatør/journalist med 2-3 års erfaring i et 12 måneders barselsvikariat, der kan hjælpe os med at drive og udvikle vores kanaler.

Vi leder efter en person, der kan omsætte komplekse sundhedsfaglige emner til medrivende fortællinger i tekst, lyd, billede og infografik, som inspirerer og ruster vores medlemmer til at tackle de gener i dagligdagen, der kommer fra overfølsomhedssygdomme.

Du skal derfor kunne skrive tekster til ansøgninger, pressemeddelelser, hjemmeside og tilpasse indholdet til flere sociale medie platforme. Vi forventer også, at du er i stand til at pitche indhold til mediefladen.

Vi opruster i øjeblikket vores digitale kompetencer og det er derfor en fordel, hvis du også kan producere indhold til podcast, film og korte formater som reels og stories.

Du bliver en del af et dygtigt og tværfagligt team med stærkt sammenhold. Teamet fungerer som et centralt bindeled i foreningen og har derfor mange bolde i luften og samarbejder på tværs af organisationen med flere faggrupper. Vi har også tæt kontakt til en lang række samarbejdspartnere.

Generelle kvalifikationer

• Du har en skarp pen og er retorisk stærk
• Det falder dig naturligt at inddrage dine kollegers faglighed
• Du er en udadvendt, engageret, imødekommende kollega, der er i stand til at løse opgaver selvstændigt og sammen med andre.
• Du forstår at arbejde med vores værdier og omsætte disse til praksis i din kommunikation
• Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund fx, journalist eller cand. Comm., cand. Public.

Om os

Astma-Allergi Danmark er en patientforening, som arbejder for, at alle berørt af astma, allergi, høfeber og eksem får en bedre hverdag. Vi tilbyder rådgivning til alle borgere, driver og formidler Dagens Pollental, faciliterer undervisning og vejleder mennesker gennem allergimærket Den Blå Krans. Du kan læse mere om Astma-Allergi Danmark på astma-allergi.dk.

Din ansøgning skal sendes via vores sikre mailsystem: https://www.astma-allergi.dk/job

Ansøgningsfristen er den 25. maj, kl. 23. 

For yderligere oplysninger om stillingen kan du evt. kontakte kommunikationschef Andreas Westergaard på tlf. 53 59 32 80 eller aw@astma-allergi.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Covid-19 har på mange måder fungeret som en stresstest af sundhedssystemet og har afsløret graverende huller i behandlingen af en lang række sygdomme. Det gælder ikke mindst diagnosticering og behandling af allergi og overfølsomhedssygdomme som astma, eksem og høfeber, der nedsætter livskvaliteten for 1,5 millioner borgere og hvor alene astma hvert år koster samfundet 2,6 milliarder kroner.

Astma plager 300.000 danskere og i en skoleklasse sidder der to til tre børn med astma. Ikke desto mindre kan vi konstatere, at området ikke får den nødvendige opmærksomhed i sundhedsvæsenet. Det gælder eksempelvis i forhold til lungefunktionsmålinger, der er afgørende for, at kan vi opspore, udrede og behandle astma.

Corona har kvalt lungefunktionsmålinger

Under pandemien er antallet af lungefunktionsmålinger hos de praktiserende læger mere end halveret, hvilket utvivlsomt vil betyde, at der venter sundhedsvæsenet et større oprydningsarbejde efter corona. Men en nøjere granskning viser, at det allerede stod sløjt til med målingerne før pandemien, hvor kun 80 procent af patienterne fik tilbudt en test af lungekapacitet. Der er også stor geografisk ulighed i målingerne og nogle steder er de reduceret til en fjerdedel.

Corona har ganske enkelt kvalt lungefunktionsmålingerne, og det er derfor afgørende, at vi hurtigt får nye retningslinjer på området for den resterende tid af pandemien, men også for den fremtidige indsats i almen praksis og på hospitalerne.

Forårsvibrationerne bebuder samtidig en sæson med forårsallergier, der plager op mod en million mennesker i befolkningen. De kommer oven i alle de andre allergier over for eksempelvis fødevarer og dyr, der gør mennesker syge med snue, kløe og vejrtrækningsproblemer. Nye undersøgelser slår fast, at 24 procent af befolkningen – det er hver fjerde dansker – har allergi, og tallet er støt stigende.

❝

Nu må vi kæmpe for at få udredning og behandling op på niveau, så vi kan være os selv bekendt som samfund​

Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark

Alt for få allergispecialister har konsekvenser

Det er nu mere end tre år siden, at Sundhedsstyrelsens statusrapport på allergiområdet slog fast, at vi mangler fokus på allergi i sundhedsvæsenet. Området lider imidlertid stadig under manglende uddannelse af specialister og lægerne i almen praksis mangler for nogles vedkommende stadig nødvendige redskaber til at diagnosticere og behandle patienterne.

Manglende kapacitet i sundhedsvæsenet med meget få allergispecialister står mildt sagt i skærende kontrast til antallet af mennesker, der allerede har og fremadrettet bliver diagnosticeret med en eller flere allergiske sygdomme.

Faktum er, at antallet af henvendelser fra mennesker med allergi stiger på landets sygehuse og tre allergicentre, mens det stadig skorter på forbedringer af de lægefaglige kompetencer. Derfor har vi høje forventninger til den tværregionale taskforce, som blev nedsat efter anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen. Resultaterne herfra skal nu sikre, at indsatsen bliver konkret og handlingsorienteret og velfunderet i et stærkt aftalegrundlag.

Folkesundhedsloven skal være konkret og forpligtende

Med sundhedsstyrelsens statusrapport for allergi fra 2017 fulgte fem anbefalinger, som Astma-Allergi Danmark fortsat hilser velkomne. Vi skal helt overordnet styrke almen praksis. Og det skal ske ved at sikre et øget fokus på efteruddannelse og fagområdeuddannelsen i allergologi, så lægerne får de nødvendige kompetencer til både at forebygge, opspore og behandle det meget brede spektrum af allergisygdomme.

Regionerne må samtidig komme ind i kampen og sikre et tilstrækkeligt antal stillinger til speciallæger, der har hovedbeskæftigelse i specialiserede allergifunktioner. Dertil skal vi i mål med etableringen af de sidste to tværfaglige allergicentre i Danmark. Det vil få stor betydning for udligningen af de store geografiske forskelle, føre til mere effektive patientforløb og fremme forskning og udvikling på området. Sidst, men ikke mindst, skal vi sikre fuld implementering af overenskomst for praktiserende speciallæger.

Vi ser samtidig forventningsfuldt frem til en ny folkesundhedslov, der kommer på et kærkomment og kritisk tidspunkt. Det er vigtigt, at den bliver så konkret som muligt og bygger på en politisk forpligtelse og med et klart mandat fra Christiansborg, så den ikke bliver glemt i regionernes hårde prioritering af sygdomsområder. Netop den forpligtende indsats – det at tage ansvar for opgaveløsning – er, hvad Astma-Allergi Danmark har savnet og efterspurgt i rigtig mange år. En national strategi med udmøntning af allergipakker og en forpligtende implementering kan gøre en kæmpe forskel både for behandlingen nationalt set – og for den geografiske ulighed.

❝

Et tilsandet sygdomsområde og en markant stigning af antallet af astma- og allergipatienter kalder på handling​

Anne Holm Hansen, direktør i Astma-Allergi Danmark

Patienter savner kapacitet og geografisk lighed

I mange år har allergiområdet og overfølsomhedssygdomme været så forsømt i sundhedsvæsenet, at vi nu må kæmpe for at få udredning og behandling op på niveau, så vi kan være os selv bekendt som samfund. Allergiområdet har altid været præget af for meget snak og for lidt handling, når det kommer til udmøntning af planer. Patienterne savner kapacitet og viden i sundhedsvæsenet både på specialistniveau og andre steder i sundhedssystemet. De savner også geografisk lighed, så alle får den samme udredning, behandling og rådgivning, uanset hvor i landet de bor.

Astma-Allergi Danmark sætter dagligt fokus på efterdønningerne fra corona, og vi må konstatere, at et tilsandet sygdomsområde og en markant stigning i antallet af astma- og allergipatienter kalder på handling. Det skylder vi de 1,5 mio. mennesker med overfølsomhedssygdomme som høfeber, astma, eksem, anafylaksi og allergi.

Nyhed: 28.04.2021

Når mundbindet er på

• Undgå at bruge makeup under mundbindet.
• Prøv en anden type mundbind, for eksempel fra en anden producent, hvis din hud bliver generet.
• Skift mundbindet ud, når det er fugtigt eller beskidt.
• Lad være med at genbruge engangsmundbind.
• Undgå at flytte mundbindet rundt i ansigtet.
• Hold pauser med at bruge mundbindet.

Efter brug af mundbind

• Vask ansigtet med lunkent vand og sæbe uden parfume. Skyl sæben grundigt af, og dup ansigtet tørt med et rent håndklæde.
• Undgå brug af renseservietter. De efterlader stoffer på huden, der kan virke irriterende.
• Brug en fugtighedscreme efter behov. Vælg en creme med en fedtprocent, der passer til din hudtype.

Daglig hudpleje

• Vælg hudplejeprodukter uden parfume og andre allergifremkaldende ingredienser, ikke mindst hvis du i forvejen har følsom hud, allergi eller andre hudlidelser.
• Brug appen ”Kemilex” fra Astma-Allergi Danmark til at tjekke ingredienser.
• Hvis du går efter produkter med Astma- Allergi Danmarks allergimærkning Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic, er risikoen for hudallergi minimal.
• Sørg for at få tilstrækkelig væske.
• Kontakt din læge, hvis du har hudproblemer eller allergi og oplever en forværring.

Kilde: Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Statens Serum Institut og Astma-Allergi Danmark

Gå efter mundbind med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning

Vælger du mundbind med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, Asthma Allergy Nordic, er de blandt andet uden:

• Konserveringsmidlerne MI og lignende konserveringsmidler
• Latex og gummikemikalier i elastikken
• Nikkel i næseklemmen
• Syntetisk og naturlig parfume

Der er heller ikke tilsat konserveringsstoffet formaldehyd eller andre konserveringsstoffer, som kan fraspalte formaldehyd. Se, hvor du kan købe mundbind med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, på www.astma-allergi.dk/kemilex.

Vær opmærksom på, at allergimærkede mundbind kan minimere risikoen for, at man oplever reaktioner på grund af allergi. De vil ikke afhjælpe gener, der kommer som følge af irritation af huden, for eksempel på grund af friktion mellem hud og elastik.

Artikel fra AstmaAllergi, blad 2, februar/marts 2021. Udgivet på web: 27.04.2021

• Serviceopkald til medlemmer (fx til medlemmer der har glemt at betale deres kontingent)
• Håndtering af medlemskaber og betalinger i foreningens CRM systemer (herunder også et dedikeret system til mobilepay)
• Strukturering af afrapportering og statistik til brug i optimeringen af foreningens medlemsindsats
• Håndtering af forskellige praktiske opgaver – herunder udsendelse af kontingentopkrævninger mv.
• Forefaldende opgaver baseret på kvalifikationer

• Vi forventer, at du er i starten eller midt i en videregående uddannelse
• Du har let ved at sætte dig ind i komplekse it-systemer
• Du er udadvendt og har eventuelt erfaring med opsøgende opkald (ikke et krav)
• Du er struktureret og analytisk, har fokus på detaljen og sætter en dyd i at tingene er ”gjort rigtigt”
• Du er ikke bange for at stille spørgsmål, når du er i tvivl

• Skriv til os her

Normalt begynder sæsonen for birkepollen i midten af april, men den pludselige stigning i temperaturer har skudt blomstringen af birk i gang allerede nu.

– I år spottede vi de første birkepollen tidligere end normalt og har derfor holdt nøje øje med udviklingen af både birkeraklerne og birkepollen i vores fælder. De seneste dages lune forårsvejr har hjulpet birketræerne blomstring godt på vej, hvilket har givet en stigende mængde birkepollen. Vi skyder derfor sæsonen for birkepollen i gang i dag, fortæller Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark.

Sæsonen for birk er sædvanligvis kort, men intens. Det kan dog være svært at spå om, hvilken type sæson vi går i møde.

– Det er svært at forudsige, hvordan årets sæson for birkepollen vil udspille sig. Koncentrationen af birkepollen er nemlig meget afhængig af, hvordan vejret udspiller sig de næste par uger, hvor blomstringen er i fuld gang. Solrigt og varmt vejr giver større pollenmængder, mens køligt vejr, blæst og regn kan mindske pollenkoncentrationen i luften, fortæller Mathilde Kloster.

Astma-Allergi Danmark hører ofte fra medlemmer med allergi overfor birkepollen at de føler sig hårdt ramt, når pollentallene topper. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at du er velbehandlet, så du kommer bedst muligt gennem sæsonen.

Astma-Allergi Danmark hjælper dig gennem pollensæsonen

Det er desværre ikke muligt helt at undgå pollen. Det er derfor vigtigt, at du får den rette medicinske behandling. Den rette medicinske behandling for netop dig, skal du finde i samarbejde med din læge.

Derudover giver Astma-Allergi Danmark dig de bedste forudsætninger for at komme godt igennem sæsonen med råd, vejledning og et overblik over de kommende dages pollental, så du kan justere din behandling løbende. Et højt pollental medfører nemlig for mange værre symptomer.

Følg også vores gode råd til at mindske allergi-generne i hverdagen:

• Husk din medicin
• Hold øje med de daglige pollental og -varslinger
• Undgå at lufte ud midt på dagen, hvor der er flest pollen i luften
• Investér i et par solbriller, så du får færre pollen i øjnene
• Tør ikke tøj udenfor, så du undgår pollen i tøjet. Brug fx en tørretumbler
• Gør rent en gang om ugen. Så fjerner du nogle af de pollen, der sidder i støvet.

Der er også individuel rådgivning og hjælp at hente hos Astma-Allergi Danmarks rådgivere, som sidder klar ved telefonen alle hverdage fra tirsdag d. 6. april. Rådgivningen kan kontaktes på telefon 43 43 42 99 mandag til fredag 9-12 samt onsdag 16-18.

• Få gode råd og vejledning til din pollenallergi

Oplever du krydsreaktioner?

Er du en af dem, der nyser sig gennem pollensæsonen, er der også risiko for, at du reagerer allergisk på visse frugter, grøntsager og nødder. Det kaldes en krydsreaktion.

Hvis du er allergisk over for birkepollen, kan du opleve at reagere allergisk på for eksempel æbler, kiwi og nødder. De mest almindelige symptomer ved en krydsreaktion med fødevarer er kløe og hævelse på læberne, i munden samt svælget. Hvis du ikke får symptomer, kan du dog roligt spise videre.

Krydsreaktioner opstår, fordi de allergene stoffer i pollen og stofferne på nogle fødevarer ligner hinanden. Din krop reagerer derfor, fordi den ikke kan kende forskel.

Udover krydsreaktioner med fødevarer er det også ret udbredt, at mennesker med allergi over for pollen fra træer reagerer på pollen fra flere forskellige træer. For eksempel kan mennesker med birkepollenallergi opleve at reagere over for pollen fra både el, hassel og avnbøg.

Følg Dagens Pollental på Twitter

Dagens Pollental har fået sin helt egen Twitter-profil (@pollental), hvor Astma-Allergi Danmark dagligt gennem hele pollensæsonen opdaterer med de aktuelle pollental.

• Følg Dagens Pollental på Twitter

Du kan også få Dagens Pollental og -varsling samt en Europas første femdøgns-pollenprognoser i Astma-Allergi Danmarks app Dagens Pollental.

Nyhed: 31.03.2021

De tidligste forårspollensyndere el og hassel har sendt pollen afsted siden februar – nu har pollen fra elm også meldt deres ankomst. Astma-Allergi Danmark skyder derfor pollensæsonen for elm i gang og begynder at udsende daglige pollental og -varslinger for elm.

En typisk pollensæson for elm strækker sig fra midten af marts til slutningen af april. Elmesæsonen topper normalt midt i april, men ifølge biolog Mathilde Kloster, leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark, kan sæsonen godt toppe lidt tidligere i år.

– Selvom pollensæsonen for elm normalt topper midt i april, kan vi i år opleve, at det falder tidligere afhængigt af vejrforholdene under blomstringen. Høje temperaturer kan nemlig sætte ekstra skub i blomstringen, fortæller Mathilde Kloster.

• Få gode råd og vejledning til din pollenallergi

Udvikling i niveauet af elmepollen gennem tiden

Det seneste årti har koncentrationerne af elmepollen været meget lave i Danmark, fordi mange elmetræer døde eller blev fældet som resultatet af elmesygen, som hærgede i 1990’erne.

På trods af at niveauet af elmepollen stadigvæk er lavt sammenlignet med målingerne før elmesygen, ses dog en stigende tendens i pollenforekomsten fra elm igennem de senere år.

Følg Dagens Pollental på Twitter

Dagens Pollental har fået sin helt egen Twitter-profil (@pollental), hvor Astma-Allergi Danmark dagligt gennem hele pollensæsonen opdaterer med de aktuelle pollental.

• Følg Dagens Pollental på Twitter

Du kan også få Dagens Pollental og -varsling samt en Europas første femdøgns-pollenprognoser i Astma-Allergi Danmarks app Dagens Pollental.

• Hent appen Dagens Pollental

Nyhed: 30.03.2021

Danske regioner melder om stort fald i målinger af lungefunktion i almen praksis under corona-pandemien. Det skyldes en naturlig frygt for smitte, når patienter skal puste under lungetesten.

• Læs også: Hvornår har du sidst fået målt din lungefunktion?

Men det kan få store konsekvenser, hvis vi ikke opdager nye personer med astma i en tid, hvor den forventede stigning i astma-tilfælde er stejlt opadgående. Astma koster hvert år samfundet milliarder af kroner og nedsætter dagligt livskvaliteten for over 300.000 danskere.

En lungefunktionsmåling viser, hvor meget og hvor hurtigt et menneske kan puste luften ud af lungerne og er en af de vigtigste lungemedicinske undersøgelser til at diagnosticere og behandle mennesker med astma. Men allerede i september sidste år var antallet af målinger mere end halveret.

Det er bekymrende og manglen på udredninger kan føre til flere tilfælde af alvorlig sygdom og skabe et stort efterslæb i behandlingen, når corona-pandemien er ovre. Det er derfor afgørende, at sundhedsvæsenet lever op til sit ansvar for at udrede og behandle astma og andre allergiske sygdomme. Også i corona-tid.

Løsningen kan dog ligge lige for: Ved at anvise nye retningslinjer for brug af værnemidler og procedure ved målingerne, kan vi minimere berøringsangsten. Dansk Selskab for Almen Medicin kan med fordel udarbejde en vejledning med fokus på afstand og skærpede krav til udluftning og hygiejne og påbud om negativ covid19-test inden måling.

Geografisk ulighed

Det er imidlertid ikke kun i almen praksis og under corona-epidemien, at vi er vidne til færre lungefunktionsmålinger. Tidligere viste "Databasen for astma i Danmark for 2019", at ingen af de fem regioner lever op til de fastsatte kvalitetskrav. Faktisk bliver undersøgelsen kun gennemført på 80 procent af patienterne på landsplan. På hospitalsniveau gennemfører flere afdelinger med relativt mange patienter kun lungefunktionsmålinger på mindre end hver anden patient.

Kontrollen af lungefunktion hos mennesker med astma er altså ikke særlig opløftende for patienter i det samlede sundhedssystem, og det ser derudover ud til, at der er store forskelle på standarden afhængig af, hvor i landet, man bor – der er en geografisk ulighed midt i det hele.
Det betyder, at der er stor risiko for, at mange ikke får den rigtige behandling. Nye astmapatienter bliver måske ikke opdaget, og allerede kendte bliver ikke altid kontrolleret, så behandlingen eventuelt kan blive justeret.

I Astma-Allergi Danmarks Rådgivning hører vi folk fortælle, at de gennem 4-19 år med astmamedicin aldrig har hørt om årlig kontrol med lungefunktionsmåling, men blot løbende får en ny recept eller mere medicin. Og vi hører alt for mange eksempler på, at patienter med øgede vejrtrækningsproblemer stadig ikke får målt deres lungefunktion eller får reguleret deres medicin.

Data fra astmadatabasen viser også, at mange ikke får foretaget en allergitest – de ved altså ikke, hvad der udløser eller kan være med til at udløse deres astma. Spørgsmål til patienterne, om de ryger står det øjensynligt også noget sløjt til med.
Allergier er det vigtigt at udrede for. Manglende kendskab til, hvad der udløser eksempelvis astmasymptomer, gør det vanskeligt at give en relevant behandling og at tage hensigtsmæssige forholdsregler. Vi må håbe, at testningen bliver foretaget på et andet tidspunkt eller et andet sted, ellers ser det sort ud.

Behov for fokuseret indsats

I Astma-Allergi Danmark er vi patienternes stemme. Vi slår et slag for en fokuseret indsats, der kan vende kurven, så flere udredes for både astma og allergi. Det er er derfor magtpåliggende, at vi hurtigt og med fornyet styrke får vendt udviklingen med de manglende udredninger flere steder i sundhedsvæsenet. Det kan ganske enkelt ikke nytte, at mennesker bliver syge, fordi de bliver overset. Astma er en alvorlig sygdom, som skal opdages, behandles og forebygges, og det er dybt bekymrende, at vi nu ser et markant fald i antallet af lungefunktionsmålinger i en tid, hvor astmabehandlingen skal optimeres og ikke forringes.

Over 300.000 mennesker har astma. Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og i en skoleklasse sidder der 2-3 elever, der har astma. Astma findes i alle aldre og opfølgning på behandling gennem regelmæssig lungefunktionsmåling er helt nødvendig, og her i corona-tid står det åbenbart sløjere til.

Vi beder derfor om politisk handling og konkrete retningslinjer, så vi også kan mindske det efterslæb, der kommer efter en corona-tid med negligering af centralt sygdomsområde, der påvirker en stor del af den danske befolkning.

"En folkesundhedslov bør indeholde en klar beskrivelse af hvilket ansvar og hvilke opgaver henholdsvis stat, regioner og kommuner skal have. De konkrete ansvarsområder for forebyggelsesopgaverne foreslås at være de samme, men opgaven skal beskrives nærmere, og der skal være en større grad af forpligtelse ind i den fælles indsats." Sådan skrev Karin Friis Bach for nylig i et debatindlæg i Sundhedsmonitor.

Netop den forpligtigende indsats – det at tage det ansvar for opgaveløsning – det er, hvad Astma-Allergi Danmark har savnet og råbt efter i rigtig mange år.

Hvis der indføres en ny folkesundhedslov, vil den derfor komme på et både kærkomment og kritisk tidspunkt. 

Overfølsomhedssygdomme som astma og allergi koster hvert år samfundet milliarder af kroner og nedsætter dagligt livskvaliteten for 1,5 millioner borgere. Da Sundhedsstyrelsen i 2017 kiggede grundigt på allergiområdet og udarbejdede en statusrapport, blev vi chokeret over resultatet. 

Området led under manglende uddannelse af specialister, og lægerne i almen praksis manglede for nogles vedkommende de nødvendige redskaber til at diagnosticere og behandle patienterne. Manglende kapacitet i sundhedsvæsenet med meget få allergispecialister stod – og står stadig – i skærende kontrast til antallet af mennesker, der har en eller flere allergiske sygdomme.

"Skal" fremfor "kan"

Desværre valgte man i Sundheds- og Ældreministeriet at angribe opgaven med en regional strategi, der udliciterer det politiske mandat til lokale og uforpligtende vurderinger. Og når indsatser i forhold til sundhed og sygdom bliver noget, man kan og ikke skal, forsvinder det alt for nemt enten i glemslen eller i den hårde prioritering af sygdomsområder, der hele tiden sker – og indimellem sker tilfældigt, alt efter hvem der råber højst.

For eksempel har der tidligere været enighed i Folketinget om, at allergiområdet bør prioriteres – men det blev ikke til andet end ord. 

Eller senere, da allergispecialet blev nedlagt og den daværende sundhedsminister lovede, at nedlæggelse ville betyde ekstra ressourcer til uddannelse – det skete heller ikke.

Og med hensyn til f.eks. lungefunktionsmålinger, der i antal er i frit fald – især her i coronatid – er der ingen lov, der insisterer på, at mennesker har ret til en diagnose eller et tjek.

En forpligtende lov kan blive afgørende i kampen for et bedre liv med astma og allergi

Hvis der indføres en ny folkesundhedslov, vil den derfor komme på et både kærkomment og kritisk tidspunkt. Den vil endelig give os mulighed for at rette op på skuden og skabe solide rammer for astma og allergi. 

Vi opfordrer nu til at tage hul på samtlige fem anbefalinger, som blev udstukket af Sundhedsstyrelsen i en statusrapport for allergi fra 2017, hvor kun en lille del er i proces: 

1. Øget fokus på kompetencer i allergologi i den postgraduate lægeuddannelse.
2. Styrkelse af almen praksis
3. Øget fokus på fagområdeuddannelser i allergologi
4. Etablering af allergicentre
5. Fuld implementering af overenskomst for praktiserende speciallæger

Astma-Allergi Danmark anbefaler, at rammerne for de fem anbefalinger i sundhedsvæsenet skal udstikkes med et klart mandat fra Christiansborg og ikke fortolkes frit i regionerne.

Nedlæggelsen af det lægefaglige speciale har haft omfattende konsekvenser. I dag har regionerne fået opgaven med at uddanne allergispecialister. Derfor skal en folkesundhedslov gøre en forskel – den skal placere et forpligtigende ansvar.

Vi skal samle kræfterne i en national strategi for området. 

En folkesundhedslov kan blive vigtig for mennesker med astma og allergi. Det kan den, fordi allergi og allergiske sygdomme ofte glemmes og overskygges af andre sygdomme. Men en forpligtende lov kan blive afgørende i kampen for et bedre liv med astma og allergi. 

Debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor 23. marts 2021