Din hverdag
Her finder du gode råd og tips til hverdagen med astma, allergi, eksem og høfeber.
Er du en udadvendt, smilende, ansvarsfuld og struktureret person, der sætter pris på personlig kontakt med medlemmer og kollegaer? Interesserer du dig samtidigt for rekruttering af medlemmer, medlemspleje og administration? Så er det måske lige netop dig, vi har brug for!
Op mod 500.000 danskere får symptomer, når pollensæsonen for birk melder sin ankomst. Det er derfor en af de helt store pollenplager, som nu er indtruffet. Astma-Allergi Danmark udsender fra i dag daglige pollental og -varslinger for birk og tilbyder gode råd og vejledning til alle.
Nu blomstrer en af de største pollenplager. Foto: Colourbox
Normalt begynder sæsonen for birkepollen i midten af april, men den pludselige stigning i temperaturer har skudt blomstringen af birk i gang allerede nu.
– I år spottede vi de første birkepollen tidligere end normalt og har derfor holdt nøje øje med udviklingen af både birkeraklerne og birkepollen i vores fælder. De seneste dages lune forårsvejr har hjulpet birketræerne blomstring godt på vej, hvilket har givet en stigende mængde birkepollen. Vi skyder derfor sæsonen for birkepollen i gang i dag, fortæller Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark.
Sæsonen for birk er sædvanligvis kort, men intens. Det kan dog være svært at spå om, hvilken type sæson vi går i møde.
– Det er svært at forudsige, hvordan årets sæson for birkepollen vil udspille sig. Koncentrationen af birkepollen er nemlig meget afhængig af, hvordan vejret udspiller sig de næste par uger, hvor blomstringen er i fuld gang. Solrigt og varmt vejr giver større pollenmængder, mens køligt vejr, blæst og regn kan mindske pollenkoncentrationen i luften, fortæller Mathilde Kloster.
Astma-Allergi Danmark hører ofte fra medlemmer med allergi overfor birkepollen at de føler sig hårdt ramt, når pollentallene topper. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at du er velbehandlet, så du kommer bedst muligt gennem sæsonen.
Det er desværre ikke muligt helt at undgå pollen. Det er derfor vigtigt, at du får den rette medicinske behandling. Den rette medicinske behandling for netop dig, skal du finde i samarbejde med din læge.
Derudover giver Astma-Allergi Danmark dig de bedste forudsætninger for at komme godt igennem sæsonen med råd, vejledning og et overblik over de kommende dages pollental, så du kan justere din behandling løbende. Et højt pollental medfører nemlig for mange værre symptomer.
Følg også vores gode råd til at mindske allergi-generne i hverdagen:
Der er også individuel rådgivning og hjælp at hente hos Astma-Allergi Danmarks rådgivere, som sidder klar ved telefonen alle hverdage fra tirsdag d. 6. april. Rådgivningen kan kontaktes på telefon 43 43 42 99 mandag til fredag 9-12 samt onsdag 16-18.
Er du en af dem, der nyser sig gennem pollensæsonen, er der også risiko for, at du reagerer allergisk på visse frugter, grøntsager og nødder. Det kaldes en krydsreaktion.
Hvis du er allergisk over for birkepollen, kan du opleve at reagere allergisk på for eksempel æbler, kiwi og nødder. De mest almindelige symptomer ved en krydsreaktion med fødevarer er kløe og hævelse på læberne, i munden samt svælget. Hvis du ikke får symptomer, kan du dog roligt spise videre.
Krydsreaktioner opstår, fordi de allergene stoffer i pollen og stofferne på nogle fødevarer ligner hinanden. Din krop reagerer derfor, fordi den ikke kan kende forskel.
Udover krydsreaktioner med fødevarer er det også ret udbredt, at mennesker med allergi over for pollen fra træer reagerer på pollen fra flere forskellige træer. For eksempel kan mennesker med birkepollenallergi opleve at reagere over for pollen fra både el, hassel og avnbøg.
Dagens Pollental har fået sin helt egen Twitter-profil (@pollental), hvor Astma-Allergi Danmark dagligt gennem hele pollensæsonen opdaterer med de aktuelle pollental.
Du kan også få Dagens Pollental og -varsling samt en Europas første femdøgns-pollenprognoser i Astma-Allergi Danmarks app Dagens Pollental.
Nyhed: 31.03.2021
Med et pollental på 10 i Østdanmark og 19 i Vestdanmark er sæsonen for elmepollen nu skudt i gang.
Elmepollen set gennem mikroskop. Foto: Astma-Allergi Danmark
De tidligste forårspollensyndere el og hassel har sendt pollen afsted siden februar – nu har pollen fra elm også meldt deres ankomst. Astma-Allergi Danmark skyder derfor pollensæsonen for elm i gang og begynder at udsende daglige pollental og -varslinger for elm.
En typisk pollensæson for elm strækker sig fra midten af marts til slutningen af april. Elmesæsonen topper normalt midt i april, men ifølge biolog Mathilde Kloster, leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark, kan sæsonen godt toppe lidt tidligere i år.
– Selvom pollensæsonen for elm normalt topper midt i april, kan vi i år opleve, at det falder tidligere afhængigt af vejrforholdene under blomstringen. Høje temperaturer kan nemlig sætte ekstra skub i blomstringen, fortæller Mathilde Kloster.
Det seneste årti har koncentrationerne af elmepollen været meget lave i Danmark, fordi mange elmetræer døde eller blev fældet som resultatet af elmesygen, som hærgede i 1990’erne.
På trods af at niveauet af elmepollen stadigvæk er lavt sammenlignet med målingerne før elmesygen, ses dog en stigende tendens i pollenforekomsten fra elm igennem de senere år.
Dagens Pollental har fået sin helt egen Twitter-profil (@pollental), hvor Astma-Allergi Danmark dagligt gennem hele pollensæsonen opdaterer med de aktuelle pollental.
Du kan også få Dagens Pollental og -varsling samt en Europas første femdøgns-pollenprognoser i Astma-Allergi Danmarks app Dagens Pollental.
Nyhed: 30.03.2021
Debatindlæg: Antallet af lungefunktionsmålinger er faldet drastisk under corona-pandemien. Det kan få store konsekvenser for landets 300.000 borgere med astma. Det er derfor afgørende, at sundhedsvæsenet lever op til sit ansvar og udstikker klare retningslinjer for udredning og behandling af astma og andre allergiske sygdomme under Corona.
Danske regioner melder om stort fald i målinger af lungefunktion i almen praksis under corona-pandemien. Det skyldes en naturlig frygt for smitte, når patienter skal puste under lungetesten.
Men det kan få store konsekvenser, hvis vi ikke opdager nye personer med astma i en tid, hvor den forventede stigning i astma-tilfælde er stejlt opadgående. Astma koster hvert år samfundet milliarder af kroner og nedsætter dagligt livskvaliteten for over 300.000 danskere.
En lungefunktionsmåling viser, hvor meget og hvor hurtigt et menneske kan puste luften ud af lungerne og er en af de vigtigste lungemedicinske undersøgelser til at diagnosticere og behandle mennesker med astma. Men allerede i september sidste år var antallet af målinger mere end halveret.
Det er bekymrende og manglen på udredninger kan føre til flere tilfælde af alvorlig sygdom og skabe et stort efterslæb i behandlingen, når corona-pandemien er ovre. Det er derfor afgørende, at sundhedsvæsenet lever op til sit ansvar for at udrede og behandle astma og andre allergiske sygdomme. Også i corona-tid.
Løsningen kan dog ligge lige for: Ved at anvise nye retningslinjer for brug af værnemidler og procedure ved målingerne, kan vi minimere berøringsangsten. Dansk Selskab for Almen Medicin kan med fordel udarbejde en vejledning med fokus på afstand og skærpede krav til udluftning og hygiejne og påbud om negativ covid19-test inden måling.
Det er imidlertid ikke kun i almen praksis og under corona-epidemien, at vi er vidne til færre lungefunktionsmålinger. Tidligere viste "Databasen for astma i Danmark for 2019", at ingen af de fem regioner lever op til de fastsatte kvalitetskrav. Faktisk bliver undersøgelsen kun gennemført på 80 procent af patienterne på landsplan. På hospitalsniveau gennemfører flere afdelinger med relativt mange patienter kun lungefunktionsmålinger på mindre end hver anden patient.
Kontrollen af lungefunktion hos mennesker med astma er altså ikke særlig opløftende for patienter i det samlede sundhedssystem, og det ser derudover ud til, at der er store forskelle på standarden afhængig af, hvor i landet, man bor – der er en geografisk ulighed midt i det hele.
Det betyder, at der er stor risiko for, at mange ikke får den rigtige behandling. Nye astmapatienter bliver måske ikke opdaget, og allerede kendte bliver ikke altid kontrolleret, så behandlingen eventuelt kan blive justeret.
I Astma-Allergi Danmarks Rådgivning hører vi folk fortælle, at de gennem 4-19 år med astmamedicin aldrig har hørt om årlig kontrol med lungefunktionsmåling, men blot løbende får en ny recept eller mere medicin. Og vi hører alt for mange eksempler på, at patienter med øgede vejrtrækningsproblemer stadig ikke får målt deres lungefunktion eller får reguleret deres medicin.
Data fra astmadatabasen viser også, at mange ikke får foretaget en allergitest – de ved altså ikke, hvad der udløser eller kan være med til at udløse deres astma. Spørgsmål til patienterne, om de ryger står det øjensynligt også noget sløjt til med.
Allergier er det vigtigt at udrede for. Manglende kendskab til, hvad der udløser eksempelvis astmasymptomer, gør det vanskeligt at give en relevant behandling og at tage hensigtsmæssige forholdsregler. Vi må håbe, at testningen bliver foretaget på et andet tidspunkt eller et andet sted, ellers ser det sort ud.
I Astma-Allergi Danmark er vi patienternes stemme. Vi slår et slag for en fokuseret indsats, der kan vende kurven, så flere udredes for både astma og allergi. Det er er derfor magtpåliggende, at vi hurtigt og med fornyet styrke får vendt udviklingen med de manglende udredninger flere steder i sundhedsvæsenet. Det kan ganske enkelt ikke nytte, at mennesker bliver syge, fordi de bliver overset. Astma er en alvorlig sygdom, som skal opdages, behandles og forebygges, og det er dybt bekymrende, at vi nu ser et markant fald i antallet af lungefunktionsmålinger i en tid, hvor astmabehandlingen skal optimeres og ikke forringes.
Over 300.000 mennesker har astma. Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og i en skoleklasse sidder der 2-3 elever, der har astma. Astma findes i alle aldre og opfølgning på behandling gennem regelmæssig lungefunktionsmåling er helt nødvendig, og her i corona-tid står det åbenbart sløjere til.
Vi beder derfor om politisk handling og konkrete retningslinjer, så vi også kan mindske det efterslæb, der kommer efter en corona-tid med negligering af centralt sygdomsområde, der påvirker en stor del af den danske befolkning.
Debatindlæg bragt i Altinget 22. marts 2021En folkesundhedslov kan blive vigtig for mennesker med astma og allergi, fordi sygdomme ofte glemmes og overskygges af andre sygdomme, når der ikke er forpligtende standarder på området, skriver direktør i Astma-Allergi Danmark Anne Holm Hansen.
"En folkesundhedslov bør indeholde en klar beskrivelse af hvilket ansvar og hvilke opgaver henholdsvis stat, regioner og kommuner skal have. De konkrete ansvarsområder for forebyggelsesopgaverne foreslås at være de samme, men opgaven skal beskrives nærmere, og der skal være en større grad af forpligtelse ind i den fælles indsats." Sådan skrev Karin Friis Bach for nylig i et debatindlæg i Sundhedsmonitor.
Netop den forpligtigende indsats – det at tage det ansvar for opgaveløsning – det er, hvad Astma-Allergi Danmark har savnet og råbt efter i rigtig mange år.
Hvis der indføres en ny folkesundhedslov, vil den derfor komme på et både kærkomment og kritisk tidspunkt.
Overfølsomhedssygdomme som astma og allergi koster hvert år samfundet milliarder af kroner og nedsætter dagligt livskvaliteten for 1,5 millioner borgere. Da Sundhedsstyrelsen i 2017 kiggede grundigt på allergiområdet og udarbejdede en statusrapport, blev vi chokeret over resultatet.
Området led under manglende uddannelse af specialister, og lægerne i almen praksis manglede for nogles vedkommende de nødvendige redskaber til at diagnosticere og behandle patienterne. Manglende kapacitet i sundhedsvæsenet med meget få allergispecialister stod – og står stadig – i skærende kontrast til antallet af mennesker, der har en eller flere allergiske sygdomme.
Desværre valgte man i Sundheds- og Ældreministeriet at angribe opgaven med en regional strategi, der udliciterer det politiske mandat til lokale og uforpligtende vurderinger. Og når indsatser i forhold til sundhed og sygdom bliver noget, man kan og ikke skal, forsvinder det alt for nemt enten i glemslen eller i den hårde prioritering af sygdomsområder, der hele tiden sker – og indimellem sker tilfældigt, alt efter hvem der råber højst.
For eksempel har der tidligere været enighed i Folketinget om, at allergiområdet bør prioriteres – men det blev ikke til andet end ord.
Eller senere, da allergispecialet blev nedlagt og den daværende sundhedsminister lovede, at nedlæggelse ville betyde ekstra ressourcer til uddannelse – det skete heller ikke.
Og med hensyn til f.eks. lungefunktionsmålinger, der i antal er i frit fald – især her i coronatid – er der ingen lov, der insisterer på, at mennesker har ret til en diagnose eller et tjek.
Hvis der indføres en ny folkesundhedslov, vil den derfor komme på et både kærkomment og kritisk tidspunkt. Den vil endelig give os mulighed for at rette op på skuden og skabe solide rammer for astma og allergi.
Vi opfordrer nu til at tage hul på samtlige fem anbefalinger, som blev udstukket af Sundhedsstyrelsen i en statusrapport for allergi fra 2017, hvor kun en lille del er i proces:
Astma-Allergi Danmark anbefaler, at rammerne for de fem anbefalinger i sundhedsvæsenet skal udstikkes med et klart mandat fra Christiansborg og ikke fortolkes frit i regionerne.
Nedlæggelsen af det lægefaglige speciale har haft omfattende konsekvenser. I dag har regionerne fået opgaven med at uddanne allergispecialister. Derfor skal en folkesundhedslov gøre en forskel – den skal placere et forpligtigende ansvar.
Vi skal samle kræfterne i en national strategi for området.
En folkesundhedslov kan blive vigtig for mennesker med astma og allergi. Det kan den, fordi allergi og allergiske sygdomme ofte glemmes og overskygges af andre sygdomme. Men en forpligtende lov kan blive afgørende i kampen for et bedre liv med astma og allergi.
Debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor 23. marts 2021
Ny undersøgelse viser, at iltmætningen i blodet er den samme for personer med astma, som blandt dem, der ikke har astma, når de bærer mundbind. Hvis du oplever åndenød eller hoste ved brug af mundbind, er årsagen måske, at din astma ikke er velbehandlet.
Foto: Colourbox
Siden regeringen sidste år indførte brug af mundbind som et led i bekæmpelsen af COVID-19, har Astma-Allergi Danmarks Rådgivning modtaget flere henvendelser fra personer med astma, som føler, at de ikke kan få luft nok ved brug af mundbind.
Nye forskningsresultater viser imidlertid, at personer med astma ikke bør være nervøse for at få for lidt ilt, når de bruger mundbind.
Forskningen bygger på en undersøgelse foretaget blandt 223 deltagere på Michigan Medicine Allergy Clinic. Her fik personer med astma samt en kontrolgruppe bestående af personer uden astma målt iltmætningen i deres blod, mens de var iført mundbind.
Resultatet af undersøgelsen viste, at iltmætningen ved brug af mundbind i gennemsnit lå mellem 93 og 100 procent for deltagerne med astma – og præcis det samme interval hos deltagerne uden astma.
– Jeg håber, at de seneste data vil give ro i sindet hos de mennesker, der er bekymrede for, at det kan være farligt at bære en maske, og måske især blandt personer med astma, fortæller lederen bag forskningsundersøgelsen, læge Alan P. Baptist
I Astma-Allergi Danmark mener vi, at det er vigtigt, at man passer på andre og sig selv – særligt hvis man tilhører en risikogruppe for et alvorligt forløb med COVID-19. Derfor opfordrer vi til, at man prøver sig frem med mundbind eller alternativt visir for at beskytte sig selv og andre bedst muligt mod COVID-19. Prøv det gerne af derhjemme i trygge omgivelser, så du kan mærke, hvad mundbindet gør eller ikke gør ved dig.
Hvis du har astma og oplever gener som eksempelvis hoste eller vejrtrækningsbesvær ved brug af mundbind, kan det måske skyldes, at din astma ikke er tilstrækkeligt velbehandlet.
Kontakt din læge, så I sammen kan vurdere, om der også er andre situationer, hvor du oplever begrænsninger i hverdagen, og der derfor skal justeres på din behandling.
Har du spørgsmål til brug af mundbind og astma, er du meget velkommen til at kontakte Astma-Allergi Danmarks Rådgivning på 43 43 42 99 alle hverdage kl. 9-12 samt onsdag kl. 16-18.
Kilde: Propatienter
Nyhed: 11.03.2021
Målsætningen om, at 95 procent af alle med astma skal have målt deres lungefunktion, bliver ikke opnået, viser seneste årsrapport. I tallene, som dækker 2017-2018, fik kun 80 procent på landsplan målt lungefunktion i forbindelse med besøg på regionernes sygehusafdelinger.
Foto: Colourbox
Nyhed: 09.03.2021
Omkring 200.000 danskere lider af allergisk astma, dvs. de lider af astma og en eller flere allergier. En del af de 200.000 danskere oplever oftere astmaforværringer i forbindelse med sværere og mere langvarige forkølelser end dem der ikke har allergi. Det viser nyere forskning fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
Allergivaccination kan måske styrke immunforsvarets evne til at forebygge luftvejsinfektioner. Foto: Colourbox
Nu skal et nyt forskningsforsøg undersøge, om allergen immunterapi - også kaldet allergivaccination - mod husstøvmide-allergi har en effekt på immunforsvarets evne til at forebygge luftvejsinfektioner og dermed på antallet af astmaforværringer.
I forsøget undersøger forskerne celler fra luftvejene før og efter en allergivaccination og tester deres evne til at frigøre naturlige forsvarsstoffer overfor virus.
På sigt kan den nye viden forhåbentlig hjælpe nogle af de mange danskere, der døjer med astma og nedsat livskvalitet pga. hyppige luftvejsinfektioner i især vinterhalvåret.
Forskergruppen søger personer, der lider af astma og husstøvmideallergi, som har lyst til at deltage i forsøget. Læs mere her.
Typisk varer et fuldt vaccinationsprogram tre år, når man vaccinerer med tabletter. Under behandlingsforløbet skal man hvert år, i samarbejde med lægen, gøre status for at vurdere effekten af behandlingen, og dermed også tage stilling til om behandlingen skal fortsætte. Mange oplever effekt, men der vil være nogen, der oplever ingen eller kun delvis effekt af vaccinen.
Dato: 26.02.2021
I går målte Astma-Allergi Danmark et pollental for el på 952. Det er det højeste tal, foreningen nogensinde har målt for denne type pollen. Det skyldes blandt andet de seneste dages lune temperaturer.
Den 24. februar 2021 målte Astma-Allergi Danmark det højeste pollental for el nogensinde. Foto: Astma-Allergi Danmark
Der er ikke noget at sige til, hvis danskere med allergi over for ellepollen har snøftet lidt ekstra de seneste dage. Astma-Allergi Danmark, som står bag pollenmålingerne i Danmark, har i går målt det højeste pollental for el nogensinde.
I går målte foreningen et pollental på 952 for el i København. Det slår den tidligere rekord på 738 fra 2019. Årsagen skal blandt andet findes i den seneste uges lune temperaturer.
– De vinterlige frostgrader blev i weekenden erstattet af solrigt og lunt forårsvejr. Det satte hurtigt gang i pollenspredningen fra el og hassel. Vi ser derfor lige nu en stor mængde forårspollen i luften, som både kan tilskrives det mildere vejr, men det kan også skyldes vindretning fra syd. En vindretning fra syd betyder, at vi i vores pollenfælder kan fange pollen fra Tyskland, som også oplever mange ellepollen i luften netop nu, fortæller Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark.
Sidste år oplevede vi en mild pollensæson i Danmark, hvor pollentallet for fx el ikke nåede over 35 (moderat). Efter en mild pollensæson, ser vi dog ofte, at sæsonen året efter bliver hårdere og med højere pollental.
– Det vil ikke være overraskende, hvis der kommer mere knald på pollensæsonen i år, fordi sæsonen sidste år generelt var mild, fortæller Mathilde Kloster.
Men når vi taler om pollen, er det uundgåeligt ikke også at tale om vejret. Vejret har nemlig en stor betydning for, hvilken type pollensæsonen vi får, fortsætter Mathilde Kloster:
- Luftens temperatur har direkte indflydelse på, hvornår planter sender pollen ud i luften. Mange solskinstimer giver mange pollen, mens skygge gør det modsatte. Derudover mindsker perioder med regn antallet af pollen i luften.
Det er derfor på nuværende tidspunkt svært at spå om, hvordan resten af årets pollensæson bliver.
Vil du have hjælp til at komme gennem pollensæsonen med så få gener som muligt? Så kom med på virtuelt høfeberkursus, og bliv klogere på symptomer og behandling. Kurset er gratis for foreningens medlemmer.
Hvis man er en af de op mod en million danskere med pollenallergi, der hvert år må nyse, klø og hoste sig gennem pollensæsonen, kan den føles lang og sej. Og når vi ser så høje tal så tidligt på sæsonen, kan det give yderligere gener og bekymringer.
Hvis man har allergi over for pollen, så står man ikke alene – Astma-Allergi Danmark tilbyder gratis telefonisk rådgivning til alle. Som medlem af foreningen tilbydes også særlig medlemsrådgivning med både skriftlig rådgivning og muligheden for at booke et opkald fra en rådgiver, når man selv har tid.
Gør som 400.000 andre og download den gratis app Dagens Pollental – så har du altid pollentallet og -varslingen lige ved hånden.
Astma-Allergi Danmark (tidligere Astma-Allergi Forbundet) har stået for at indsamle og registrere luftens indhold af pollen og svampesporer siden 1977.
Foreningens pollenfælder, som er placeret højt over byernes tage, tømmes på præcist samme tidspunkt hver dag. Herefter går Astma-Allergi Danmarks pollentællere i gang med at identificere og tælle antallet af de forskellige pollen. Det foregår manuelt på mikroskop efter internationale standarder.
Nyhed: 25.02.2021
I dag skyder Astma-Allergi Danmark årets pollensæson i gang og begynder derfor at udsende Dagens Pollental.
Der er nu pollen fra både hassel og el i luften. Foto: Astma-Allergi Danmark
De første forårspollen fra elletræer og hasselbuske er gået i Astma-Allergi Danmarks pollenfælde. Sæsonen for kløende øjne og løbende næser er derfor begyndt for de op mod en million danskere med pollenallergi.
Hvor slem sæsonen bliver for dem med pollenallergi, afhænger af vind- og vejrforhold. Milde vejrforhold med lune temperaturer og solskin giver normalt flest pollen.
De seneste to år har vi oplevet milde vintertemperaturer, som sjældent har været under frysepunktet. Det giver træerne gode betingelser for tidlig blomstring og dermed en tidlig start på pollensæsonen. Med det milde vejr frem til januar tydede det på endnu en tidlig sæsonstart, men den seneste måneds frostvejr satte blomstringen af el og hassel i dvale for en stund.
– Vi begyndte at holde øje med pollenmængden allerede den 11. januar i år, da vi grundet det milde vintervejr i 2020 og i starten af januar 2021 havde forventet en tidlig sæsonstart. Men så blev Danmark ramt af frostgrader, som satte pollenspredningen af forårstræer og -buske i dvale, fortæller Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne ved Astma-Allergi Danmark.
Men nu er årets pollensæsonen i gang, da de seneste dages lune forårstemperaturer har fået elletræer og hasselbuske til at blomstre.
– Vi har registreret en stigende mængde pollen fra el og hassel og skyder derfor årets pollensæson i gang. Astma-Allergi Danmark har registreret pollental på 70 for el og 14 for hassel i Østdanmark, og i Vestdanmark er der registreret pollental på 29 el og 6 hassel, fortæller Mathilde Kloster.
Det er ikke ualmindeligt, at mennesker med allergi over for birkepollen også reagerer på pollen fra el og hassel. Hvis du – som over halvdelen af de op mod en million danskere med pollenallergi – har allergi overfor birkepollen, kan du derfor opleve symptomer på høfeber eller astma allerede nu.
Hvis du har allergi over for pollen, kan det være en god idé at følge med i dagens pollenmålinger, da et højt pollental for mange medfører værre symptomer. Gør derfor som 400.000 andre, og hent Astma-Allergi Danmarks app, Dagens Pollental, som netop er udkommet i en splinterny og forbedret version.
Appen er en god hjælp at have i lommen gennem pollensæsonen. Udover dagens pollental, indeholder appen en af Europas første femdøgnsprognoser for pollen.
Med prognosen får du en pejling om pollenmængderne de kommende dage – nøjagtig ligesom vejrudsigten varsler om mængden af sol, regn og vind, så du kan tilrettelægge din behandling derefter.
Vil du have hjælp til at komme gennem pollensæsonen med så få gener som muligt? Så kom med på virtuelt høfeberkursus, og bliv klogere på symptomer og behandling. Kurset er gratis for foreningens medlemmer.
Hvis du er en af de op mod en million danskere med pollenallergi, der hvert år må nyse, klø og hoste sig gennem pollensæsonen, kan den føles lang og sej. Undervejs kan der opstå spørgsmål om den bedste behandling og behov for gode fif til at komme igennem hverdagen.
Hvis du har allergi over for pollen, så står du ikke alene med din pollenallergi – Astma-Allergi Danmark tilbyder dig kompetent og individuel telefonisk rådgivning. Som medlem tilbydes du også særlig medlemsrådgivning med både skriftlig rådgivning og muligheden for at booke et opkald fra en rådgiver, når du selv har tid.
Nyhed: 22.02.2021
Astma-Allergi Danmarks populære Høfeberkurser vender tilbage i april 2021, hvor medlemmer kan få den nyeste viden og gode råd om behandling. På grund af corona-pandemien afholdes kurserne i år i en virtuel udgave, og det betyder, at vi har mulighed for at give mange flere medlemmer mulighed for at deltage.
Høfeber kan være meget indgribende i hverdagen, hvis man ikke tager hånd om symptomerne. På Astma-Allergi Danmarks Høfeberkurser bliver du klogere på symptomer og behandling – og du kan endda blive hjemme i stuen, da kurset i år foregår virtuelt.
På Høfeberkurset kan du bl.a. få svar på:
Høfeberkurset foregår en hverdagsaften, hvor du som deltager får undervisning af speciallæge i lungemedicin og fagområdespecialist i allergi, overlæge Linda Makowska Rasmussen. Vi kommer blandt andet omkring pollenallergi, dyreallergi og husstøvmideallergi, og der vil også være nyt fra forskningen.
Målet er at give dig viden om allergi, høfeber og sammenhængen med astma, så du kan få en hverdag med bedst mulig livskvalitet.
Vi afholder kurset to gange med samme program.
Datoerne er:
Kurset afholdes virtuelt via Teams, og du modtager et link ca. en uge før arrangementet.
Høfeberskolerne er muliggjort af et sponsorat fra ALK.
Nyhed: 10.02.2021
Det er vigtigt at være velbehandlet i løbet af pollensæsonen. Nogle vælger at starte op med behandling, når sæsonen nærmer sig, og andre venter, til de får symptomer. Det afhænger både af den medicin du bruger, dit temperament, og hvad du har aftalt med lægen.
Nu er den her snart igen – pollensæsonen. Det er tid til at finde det tunge pollenskyts frem. Foto: Colourbox
Pollensæsonen venter forude, og er du en af de op mod en million danske pollenallergikere, har du måske allerede taget årets første tablet med antihistamin, dryppet øjnene eller brugt næsespray. Og det er en god idé at have behandlingsplanen og medicinen klar i god tid, inden de første allergifremkaldende pollen sendes afsted fra træer som hassel, el, elm og birk og senere græs og bynke. Det fortæller Astma-Allergi Danmarks rådgivningschef, Betina Hjorth:
– Når nogle vælger at starte op med medicin i god tid, så er det ofte, fordi de kender deres allergi rigtig godt og ikke ønsker at opleve symptomer, før de starter behandling. De vil hellere være på forkant. Andre ønsker ikke at tage medicin, hvis der ikke er symptomer, og de vælger at vente med at starte, til symptomerne kommer.
For mange, som får symptomer fra næsen – for eksempel stoppet næse – kan det være fornuftigt at starte høfeberbehandlingen op et stykke tid inden sæsonstart for de pollen, man ikke kan tåle. Næsespray med binyrebarkhormon hjælper nemlig ikke akut og skal bruge noget tid på at opnå sin fulde virkning. Antihistamindråber til øjne og næse virker derimod med det samme, og det gælder også antihistamintabletter. Nogle oplever dog en forbedret effekt af antihistamintabletter, hvis de tager tabletterne dagligt i en periode før sæsonstart. Behandlingen er altså individuel og bør aftales med
lægen. Det er desuden vigtigt at fortsætte behandlingen gennem hele sæsonen, så man er mindst mulig generet af symptomer og så vidt muligt kan gøre de ting, man gerne vil.
Hvis du ikke er begyndt at tage medicin, inden sæsonen starter, er det ikke for sent at behandle dine symptomer. Langt de fleste vil alligevel have gavn af næsespray, øjendråber og antihistamintabletter. Nogle vil også have behov for binyrebarkhormon som tabletkur, hvis de er særligt hårdt ramt.
Betina Hjorth anbefaler, at man – i god tid før sæsonen starter – taler med sin læge om, hvordan sidste års sæson forløb, og om hvorvidt behandlingen eventuelt skal justeres for at virke endnu bedre.
Har man både høfeber og astma, er det vigtigt at være velbehandlet for begge ting. En dårligt behandlet høfeber kan nemlig betyde forværring af ens astmasymptomer – og omvendt.
For nogle pollenallergikere vil det også være en mulighed at få allergen immunterapi – i daglig tale kaldet allergivaccination. Når man får immunterapi, tilfører man kroppen en standardiseret mængde af det, der udløser allergien og dermed giver symptomerne. På den måde påvirkes immunsystemets tolerance over for netop det allergen.
Allergen immunterapi kan fås som injektioner eller smeltetabletter, og behandlingen skal – afhængig af vaccinetype – opstartes en del måneder før, at sæsonen for den pågældende pollentype begynder. Man skal derfor huske at få undersøgt muligheden i rigtig god tid inden.
– Overvejer man, om man vil have gavn af allergivaccination, skal man få en tid hos sin læge. Lægen vil vurdere, om det giver mening i forhold til, hvilken type allergi og symptomer man har, og hvilken behandling man har fået tidligere, forklarer Betina Hjorth.
Den praktiserende læge har også mulighed for at henvise dig til en speciallæge med særlig viden om allergi. For sæsonen 2021 er det for sent at gå i gang med allergivaccination, men starter man på behandlingen til efteråret, vil det være tids nok i forhold til sæsonen 2022. Behandlingen med smeltetabletterne tager tre år, og injektionerne tager tre til fem år. For begge gælder, at man sammen med lægen gør status efter et års behandling.
For de fleste vil allergivaccination betyde, at man får færre eller ingen symptomer, men der vil også være nogle, som oplever ingen eller kun sparsom effekt af behandlingen og derfor fortsat har brug for behandling med øjendråber, næsespray og tabletter.
30% af alle med høfeber har også astma, og 70% af alle med astma har også høfeber. Nogle læger mener, at overlappet mellem de to sygdomme er så stort, at de to tilstande faktisk er udtryk for den samme sygdom.
En forklaring kan være, at slimhinderne i næse og lunger ligner hinanden. En anden forklaring kan være, at mennesker med høfeber på grund af tæthed i næsen ofte trækker vejret gennem munden. Det resulterer i, at allergener og andre partikler kommer helt ned i bronkierne, hvor de kan genere luftvejene og give anledning til astma.
Den tætte sammenhæng mellem næse og lunger betyder, at mennesker med høfeber bør blive undersøgt for astma. Symptomerne på astma er blandt andet hoste, åndenød og pibende, hvæsende vejrtrækning. Oplever du dette, skal du altid fortælle lægen om det, så du kan blive udredt for astma og få den rette behandling.
Astma-Allergi Danmark har samlet de bedste tip til, hvad du kan gøre for at blive helt klar til den forestående pollensæson:
Start din behandling med næsespray med binyrebarkhormon i god tid, inden sæsonen for de pollen, du ikke kan tåle, starter – og husk i det hele taget at tage din medicin i løbet af hele perioden. Mærker du ingen eller ringe effekt, så tag en snak med din læge om, hvorvidt behandlingen skal justeres. Hvis din medicin er fra sidste år, så huske at tjekke holdbarheden.
Det kan være med til at begrænse den mængde pollen, du får i øjnene, når du er udenfor. Måske kan de fås på tilbud, fordi det stadig er vinter? Nogle har også gavn af at have en maske for munden. Den kan filtrere pollen fra, så de ikke generer luftvejene.
Pollenallergi eller ej – det er altid vigtigt at få luftet ud, så du får et godt indeklima. Har du pollenallergi, skal du dog undgå at lufte ud midt på dagen. Netop der er der nemlig flest pollen i luften, så det kan være en fordel, at du åbner vinduerne tidligt og sent og taler med kollegerne om, hvornår I lufter ud på kontoret.
Har du et ventilationsanlæg i boligen eller bilen, kan du undersøge, om der kan monteres et pollenfilter. Husk, at det skal vedligeholdes
Nyhed: 08.02.2021
Nu er der hjælp til dig, som reagerer allergisk på mundbind. Astma-Allergi Danmarks allergimærkning har godkendt mundbind, som du trygt kan bære med visheden om minimal risiko for allergiske reaktioner. Du finder dem hos Matas.
Nu er der mundbind med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning på markedet. Du finder dem i Matas' butikker eller Matas' webshop.
Siden regeringen sidste år gjorde det obligatorisk at bære mundbind flere steder i offentligheden, har Astma-Allergi Danmark været i kontakt med flere medlemmer og borgere, som oplever gener af at bære mundbind – nogle oplever for eksempel at få eksem af nogle typer mundbind, mens andre generelt er nervøse for indholdsstofferne i mundbindene, da disse ikke skal være angivet på pakningen.
Astma-Allergi Danmark har arbejdet hårdt for at vurdere og godkende mundbind med allergimærket Asthma Allergy Nordic. De allergimærkede mundbind indeholder ikke ingredienser med særlig risiko for at give allergi, så du kan som bruger og allergiker være tryg ved at bære dem.
Forbrugere kan, i første omgang, købe mundbind med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning i Matas’ butikker eller Matas' webshop. Se efter Asthma Allergy Nordic logoet på pakningen. De godkendte mundbind hedder Medical Disposable Face Mask og Surgical Disposable Face Mask begge fra EMS Medical.
Gener fra brug af engangsmundbind kan opstå på grund af allergi over for specifikke indholdsstoffer – men de kan også opstå på grund af irritation af huden.
Nogle oplever irritation af huden, når de bærer mundbind i længere tid. Irritationen kan for eksempel skyldes friktion mellem elastikken og huden bag ørerne, eller at nogle mundbind kradser på kinder og hage. Det fugtige miljø, som opstår ved brug af mundbind, kan også være årsag til hudgener.
Vær opmærksom på, at allergimærkede mundbind ikke kan afhjælpe irritation på huden. Allergimærkede mundbind kan derimod minimere risikoen for, at man oplever reaktioner på grund af allergi.
Allergifremkaldende stoffer i engangsmundbind kan blandt andet være latex eller gummikemikalier i elastikken, kolofonium og konserveringsstofferne MI og formaldehyd i det stoflignende materiale eller nikkel i næseklemmen, hvis den er af metal.
Med de allergimærkede mundbind har Astma-Allergi Danmark gjort arbejdet for dig. Foreningens faglige eksperter har nøje gennemgået alle materialerne og indholdsstofferne i flere typer mundbind.
I nogle tilfælde er man måske ikke klar over, at man er allergisk over for et givent stof. Derfor er det en god idé at bruge mundbind med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, da produkterne er vurderet i forhold til en eventuel allergirisiko.
Mundbindene sælges også til regionerne og andre fagprofessionelle via webshops. Se forhandlere på www.kemilex.dk.
Formålet for Astma-Allergi Danmarks allergimærkning er at gøre det lettere at minimere risikoen for at udvikle hudallergi. Mærket hjælper også mange af de forbrugere, der allerede er allergiske.
Allergimærkningen tillader blandt andet ikke:
Nyhed: 18.01.2021
Astma-Allergi Danmark inviterer alle medlemmer til landsmøde den 29. maj 2021.
Astma-Allergi Danmark inviterer alle medlemmer til landsmøde den 29. maj 2021 i henhold til Astma-Allergi Danmarks vedtægter.
Det foregår på Comwell Korsør, Ørnumvej 6, 4220 Korsør.
Som stemmeberettiget medlem har du indflydelse på foreningens arbejde og kan blandt andet være med til at bestemme sammensætningen af bestyrelsen.
Alle medlemmer kan tilmelde sig landsmødet med mulighed for at blive stemmeberettiget. Er du som medlem interesseret i at deltage i landsmødet som stemmeberettiget, skal du tilmelde dig inden den 3. april 2021 til info@astma-allergi.dk.
Forslag, der ønskes behandlet på landsmødet, skal være Astma-Allergi Danmark i hænde senest den 1. maj 2020. Det samme gælder opstilling af kandidater til bestyrelsen.
Medlemmer, der alene ønsker at være gæst til landsmødet, kan tilmelde sig efter fristen, så længe pladser haves. Rejseudgifter for stemmeberettigede medlemmer dækkes af Astma-Allergi Danmark.
Alle deltagende medlemmer inviteres til frokost, hvor du også kan møde foreningens bestyrelse. Derudover kommer Mikael Kamber, forfatter, tv-vært og certificeret underviser i positiv psykologi, og holder foredraget ”Sur for en sikkerheds skyld?”. Her fortæller han om motivation og trivsel og giver indblik i, hvordan vi kan skabe positive forandringer i hverdagen.
I år kan vi desuden fejre, at Astma-Allergi Danmark fylder 50 år. Vi glæder os til at markere det med jer.
11:00 - 13.00 Generalforsamling
13.00 - 14.00 Frokost
14.00 - 14.15 Opstart af eftermiddagens program
14.15 – 15.15 Mikael Kamber: ”Sur for en sikkerheds skyld?”
15.30 Afslutning
Nyhed: 14.01.21
Årets pollensæson nærmer sig. Derfor har vi hentet pollenfælden ud af sit vinterhi og begynder fra næste uge at udsende ugentlige pollenmålinger.
Astma-Allergi Danmark gør klar til årets pollensæson. Foto: Astma-Allergi Danmark
Pollenfælden er netop blevet tømt, og vi har ikke fundet pollen fra hverken el eller hassel. Men vi holder godt øje – klar til at sætte ind med daglige udmeldinger!
Vær opmærksom på, at forårstræer og buske, som står beskyttet i fx en have, kan afgive pollen lokalt tidligere, end det registreres i pollenmålingerne. Det kan derfor være en god idé at starte behandling nu, hvis du oplever symptomer.
Pollensæsonen er lig med irriterede øjne og tilstoppede næser for mere end én million danskere med pollenallergi. Og selvom pollensæsonen endnu ikke officielt er i gang, har vi hørt fra flere af vores medlemmer, at de allerede mærker symptomer fra hassel.
Derfor står Astma-Allergi Danmarks pollenfælde nu klar højt over Københavns tage, så vi kan fange og måle årets første pollen.
Når pollenniveauerne i luften stiger, kan daglige pollenmålinger findes i appen Dagens Pollental, på astma-allergi.dk, på vores Twitter-profil og via Pollenmail. Indtil da kan pollenallergikere og andre interesserede allerede fra næste uge følge med i ugentlige pollenmålinger samt i appen Dagens Pollental (under ”Sæson”).
Pollensæsonens start afhænger af vinterens vejr og temperatur. På grund af det milde vintervejr, vi har oplevet i den sidste del af 2020, forventer vi en tidlig start på dette års pollensæson. Derfor står pollenfælden nu klar, så vi kan holde nøje øje.
En frostfyldt periode, som den vi netop har haft, kan dog være gode nyheder for pollenallergikere, da træernes rakler (som udsender pollen) kan blive beskadiget af frostvejr.
– Den sidste uges vinterlige vejr med frostgrader, sne og slud kan for en kort periode hæmme elletræer og hasselbuskes udvikling. Når vi igen mærker det lune forårsvejr, vil raklerne stille åbne sig, i takt med at stammerne varmes op, og dermed frigive deres pollen, fortæller Mathilde Kloster, biolog og leder af pollentællingerne i Astma-Allergi Danmark.
Selvom der på nuværende tidspunkt står ”Uden for sæson” i Dagens Pollental-appen, betyder det ikke nødvendigvis, at der ikke er pollen i luften. For eksempel kan en hasselbusk, der står beskyttet placeret i haven, afgive pollen lokalt tidligere, end det registreres i Astma-Allergi Danmarks pollenmålinger.
– Lokalt kan der allerede stå hasselbuske med modne eller delvist modne rakler, men de er følsomme overfor kulde. Kulde kan derfor hæmme og endda ødelægge blomstringen helt. Vi har sat pollenfælden op, så vi nøje kan holde øje med udviklingen af pollen i luften, i takt med at forårsvejret titter, fortæller Mathilde Kloster.
Den officielle pollensæson med daglige pollental skydes først i gang, når vores pollentællere har fundet flere pollen fra el og hassel flere dage i træk. Indtil da kan man følge med i de ugentlige målinger.
Hvis du er en af dem, som allerede kan mærke, at de første pollen er i luften, bør du tage dine forholdsregler og forberede dig på den kommende pollensæson. For eksempel ved at opstarte behandling i samarbejde med din læge. Få også en notifikation, når pollensæsonen begynder, ved at downloade appen Dagens Pollental.
Nyhed: 12.01.2021
Vi opfordrer fortsat til, at du bruger mundbind eller visir for at passe på dig selv og andre. Det er dog ikke muligt for alle, da det fx kan påvirke vejrtrækningen hos folk med svær astma. Et nyt badge signalerer, at du er fritaget fra at bære mundbind, så du slipper for omverdenens undrende blikke.
Vi opfordrer fortsat til brug af mundbind eller visir for at passe på sig selv og hinanden.
Men vi ved fra flere af vores medlemmer, at de oplever vejrtrækningsbesvær eller får eksem ved brug og derfor kan være fritaget.
Vi ved også, at det kan være svært at færdes uden mundbind offentlige steder, da omverdenen kan kigge undrende på en.
En af de medlemmer, som har oplevet, at vejrtrækningen bliver stærkt forringet, når hun tager mundbind på, er Jeanette. Med en kombination af svær astma og allergi er hun præget af vejrtrækningsbesvær og en næse, der næsten altid er stoppet.
Derfor er hun fritaget fra at bruge mundbind de steder, hvor det ellers er et krav. Men det bliver ikke altid taget godt imod fra folk omkring hende:
- Jeg har oplevet at gå ind i en butik uden mundbind for at handle, og jeg var kun lige kommet inden for døren, inden jeg kunne mærke øjne, der kunne dræbe fra andre i butikken. Der kom en hen til mig og sagde, at mundbind er et krav for alle uden undtagelser, så hvis jeg ikke fik et på straks, så kunne jeg godt forlade butikken igen asap, siger hun.
Omvendt har hun dog også oplevet forståelse fra andre, når hun fortæller, at hun har vejrtrækningsproblemer. Og hun tror, at det officielle badge fra Sundhedsstyrelsen kan give flere en forståelse for, at nogen ikke kan bruge mundbind, også selvom man ikke kan se det på dem:
- Folk ved måske ikke, at der er nogle, der har de her problemer. Derfor kan det hjælpe, hvis alle er bekendt med, at der er nogle, der har en sygdom, som gør det svært for dem at bruge mundbind/visir. Det tror jeg, at et badge fra Sundhedsstyrelsen vil kunne hjælpe med til, siger hun.
Sundhedsstyrelsen har nu lanceret et badge, der signalerer, at du er fritaget fra at bære mundbind eller visir, som du som medlem af Astma-Allergi Danmark kan få tilsendt gratis.
Badget er frivilligt at bære.
Klik herunder, for at bestille badget via Astma-Allergi Danmarks selvbetjening:
Vi gør opmærksom på, at vi kun har et begrænset antal badges til rådighed, så tøv ikke med at bestille, hvis du er interesseret.
Nyhed: 07.01.2021
Forskere fra Dansk BørneAstma Center har fundet frem til afgørende viden om sammenhængen mellem en mors kost og hendes barns sundhed i de tidlige leveår. Nu har det europæiske forskningsråd under EU tildelt 11 millioner i bevilling, så forskerne kan dykke ned i en forklaring, som kan bruges til at præcisere forebyggelsen af astma.
Foto: Unsplash
Det er ikke første gang, at de spændende forskningsresultater fra professor Bo Chawes og Dansk BørneAstma Center når siderne i AstmaAllergi-bladet. Og nu er der flere gode nyheder om det omfattende studie, der har fulgt 700 kvinder og deres børn siden graviditeten, og som samarbejder med Harvard University i USA.
Forskningsprojektet er blevet tildelt 11 millioner kroner i et såkaldt starting grant fra EU, så de i de næste fem år kan søge efter forklaringer på de sammenhænge, som studiets store mængde af data indtil videre har afsløret. Tanken bag er, at når man kender til forklaringerne, kan man skabe præcise metoder til at forebygge astma.
To af de mest markante fund, forskerne har gjort, er betydningen af fiskeolie og D-vitamin i kosten. Et forsøg viste, at et tilskud med fiskeolie (som typisk også kendes som ”Omega-3”-fedtsyre) under graviditeten kunne nedsætte barnets risiko for astma ved seks år med 25 til 30 procent.
Tilsvarende blev børnenes risiko for astmatisk bronkitis – det vil sige astmalignende symptomer ved forkølelser i de første tre leveår – nedsat med en fjerdedel i et forsøg, hvor de gravide indtog syvdobbelt af den normalt anbefalede dosis D-vitamin.
At det netop er fiskeolie og D-vitamin, der er blevet sat under lup, skyldes den livsstil, mange i den vestlige del af verden har. Den er kendetegnet ved to ting: For det første at vi får mindre sollys og dermed får mindre D-vitamin, fordi vi opholder os mere indendørs. For det andet spiser vi mere forarbejdet mad og får mindre fiskeolie gennem kosten.
I takt med at flere lande verden over adopterer en mere ”vestlig” livsstil, ses der også her stigninger i sygdomme som netop astma.
– Når disse ændringer er indtruffet samtidig med en stigning i børneastma, er det nærliggende at kigge på, om de to ting hænger sammen. Og det har vi så bevist, at de gør med dette forsøg, hvor vi har fulgt en række mødre og deres børn fra graviditet og op gennem barndommen, fortæller professor og børnelæge Bo Chawes, som er professor og seniorforsker ved Dansk BørneAstma Center.
Men hvorfor så ikke bare give alle gravide fiskeolie og D-vitamin? Fordi nogle kvinder slet ikke har gavn af det, mens det for andre har en enormt stor positiv effekt, forklarer Bo Chawes. Derfor skal det bruges mere præcist:
– Vores studier har vist, at man kunne halvere barnets risiko for børneastma blandt nogle af mødrene, men blandt andre mødre havde det overhovedet ingen effekt. Så måske skulle man vælge noget andet til de mødre.
Næste skridt er at finde ud af, hvordan og hvorfor kosttilskuddene er gavnlige for nogle og ikke for andre, så man målrettet kan forebygge astma og astmatisk bronkitis. Det vil forskerne gøre ved at undersøge blodprøver fra mødrene taget under graviditeten, og fra børnene taget da de var seks måneder, 18 måneder og seks år.
Ved hjælp af en teknik, der måler små signalmolekyler i blodet, kaldet metabolitter, kan forskerne se forsøgspersonernes såkaldt metaboliske profil.
– Den metaboliske profil er resultatet af den genetik, man har, og det miljø, man er udsat for. Hvis man spiser noget specifikt, så vil ens metaboliske profil ændre sig, men det er betinget af, hvilken genetik man har, siger Bo Chawes.
– Vi vil se på, hvordan den metaboliske profil ændrer sig, hvis man har fået fiskeolie eller D-vitamin under graviditeten. Forhåbentlig finder vi nogle markører, der viser, hvem der har gavn af de forskellige tilskud.
Drømmen for forskerne er at lave et målekit, hvor moren ved første graviditetsbesøg hos egen læge får taget en blodprøve og får identificeret de markører, der kan sige, om hun vil have gavn af forskellige kosttilskud. Forskningsresultaterne kan måske også på sigt danne grobund for ændringer i Sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggelse.
Som noget nyt vil forskerne i det videre arbejde også se på adfærdsvanskeligheder i barndommen – som for eksempel udvikling af ADHD.
ADHD og astma er normalt ikke to tilstande, man kæder sammen, men Bo Chawes forklarer, at der faktisk er en overrepræsentation af ADHD blandt mennesker med astma.
Det faktum får forskerne til at overveje, om sygdommene kan have et fælles ophav, som ligger til grund i vores kost og livsstil. En del af de nuværende resultater peger i den retning – for eksempel scorede børnene højere på mental udvikling (dette var især gældende hos drengene), hurtigere sprogudvikling og opnåede hurtigere motoriske milepæle, som at kunne kravle og gå, hvis moren havde fået kosttilskud med fiskeolie under graviditeten.
– Der var en hel række af markører for psykosocial udvikling i barndommen, som blev bedret af, at mor fik fiskeolie i graviditeten – noget, som jo også virkede på astma. Så vi vil undersøge, om der er en fælles miljømæssig faktor, som betyder noget for udviklingen af begge sygdomme, siger Bo Chawes.
Bo Chawes forklarer, at hypotesen bag undersøgelserne bygger på, at vi tidligt i livet kommer ind på den bane, som har betydning for vores generelle sundhedstilstand livet igennem. Og meget tyder på, at det har betydning, hvilken kost moren får under graviditeten, og hvad man i øvrigt bliver udsat for som lille.
– Der er meget der tyder på, at kimen til sygdom og sundhed igennem livet er at finde i graviditetsperioden og i det helt tidlige liv. Det er der, ens udvikling og immunforsvar er påvirkeligt. Hvis man ikke får det, man skal have af D-vitamin og fiskeolie, og hvis man ikke bliver udsat for de rigtige bakterier og så videre, så kan man blive syg og måske også få flere sygdomme på en gang, uddyber Bo Chawes.
Forhåbentlig bliver vi med den fremtidige forskning endnu skarpere på at forebygge sygdomme som astma og ADHD. Indtil videre viser forskningen i hvert fald, at det er vigtigt, at vi får nok fiskeolie og D-vitamin – især under graviditet. For som Bo Chawes siger, så er det værste, der kan ske, at det hverken gør fra eller til.
Dansk BørneAstma Center samarbejder med blandt andet Harvard University i USA om et stort forskningsstudie. Studiet er et såkaldt kohorte-studie. En kohorte er en gruppe af mennesker med fælles karakteristika, som følges over tid. Kohorten på 700 mødre og deres børn i Danmark blev fulgt af forskerne gennem graviditet og op til 6 års-alderen. Denne kohorte kaldes COPSAC-2010. Tilsvarende har forskerne i USA en kohorte, som bruges til at eftertjekke de resultater, som de danske forskere finder. Denne kohorte kaldes VDAART. Der er i alt 1500 familier, som medvirker i undersøgelsen.
Artikel fra AstmaAllergi, blad 6, december 2020. Udgivet på web: 06.01.2021
Anne Holm Hansen er pr. 1. januar 2021 ansat som direktør i Astma-Allergi Danmark. Anne Holm Hansen tiltræder den nye stilling med en hensigt om at sikre politisk fokus, forankring og fornyelse i foreningen.
Anne Holm Hansen tiltræder stillingen som direktør i Astma-Allergi Danmark per 1. januar 2021. Foto: Astma-Allergi Danmark.
En ny direktør har tiltrådt posten i patientforeningen Astma-Allergi Danmark – og det er ikke et ukendt ansigt. Astma-Allergi Danmarks bestyrelse har ansat Anne Holm Hansen, som hidtil har været vicedirektør i foreningen.
Anne Holm Hansen overtager direktørposten fra Thorkil Kjær, som har valgt at trække sig tilbage efter 30 gode år på posten, hvor han har gjort en kæmpe indsats for foreningen.
– Stillingen som direktør i Astma-Allergi Danmark åbner et nyt kapitel i mit liv, selvom Astma-Allergi Danmark ikke er ny for mig, da jeg har været ansat som vicedirektør gennem nogle år. Jeg er derfor allerede en del af de initiativer og den strategi, der nu er i spil. En vigtig opgave er at lytte til foreningens medlemmer, så vores initiativer gør dem stærkere og gladere i deres liv og dermed sikrer dem den bedst mulige hverdag.
Anne Holm Hansen glæder sig til at styrke det vigtige arbejde, som Astma-Allergi Danmark udfører til gavn for de mange tusinde danskere med astma og allergi.
– Jeg er stolt over, at bestyrelsen har peget på mig til at føre foreningens vigtige arbejde videre. Jeg vil gå til opgaven med stor ydmyghed og et ønske om et fortsat tæt samarbejde mellem Astma-Allergi Danmark og vores mange vigtige interessenter, siger Anne Holm Hansen.
Som ny direktør vil Anne Holm Hansen blandt andet arbejde for at styrke det politiske fokus på astma- og allergisagen yderligere til gavn for foreningens medlemmer.
Astma-Allergi Danmark er i rivende udvikling med et stigende medlemstal, og bestyrelsen har ansat Anne Holm Hansen med et ønske om at sikre kontinuitet og fornyelse på en og samme tid.
– Astma-Allergi Danmark bevæger sig i en rigtig god retning med fokus på det enkelte menneske og de mange behov, der findes for de tusindvis af mennesker, der har astma eller allergi eller er i risiko for at få en overfølsomhedssygdom. Anne Holm Hansen skal videreudvikle foreningen ud fra de spor, vi har lagt i bestyrelsen, siger bestyrelsesformand Jesper Mortensen.
Som ny direktør ser Anne Holm Hansen frem til at styrke denne udvikling i et tæt samarbejde med foreningens bestyrelse og samtidig sikre udviklingen af foreningens kendte aktiviteter som Dagens Pollental, Rådgivningen og allergimærkningen Den Blå Krans og Asthma Allergy Nordic.
Nyhed: 04.01.2021
Snart er der hjælp på vej til de forbrugere, som reagerer allergisk på mundbind. For første gang er det lykkedes Astma-Allergi Danmark at allergimærke mundbind, som du trygt kan bære med visheden om minimal risiko for allergiske reaktioner.
De allergimærkede mundbind er på vej til dig, der ønsker at passe på din hud.
Siden regeringen gjorde det obligatorisk at bære mundbind flere steder i offentligheden, har vi været i kontakt med flere medlemmer og borgere, som oplever gener af at bære mundbind – nogle oplever bl.a. at få udslæt eller kontakteksem af nogle typer mundbind, mens andre generelt er nervøse for indholdsstofferne i mundbindene, da disse ikke er angivet på pakningen.
Vi har arbejdet hårdt for at vurdere og godkende mundbind med Astma-Allergi Danmarks allergimærkning, så du som bruger og allergiker kan være tryg ved at bruge mundbind, hvor der er en minimal risiko for allergi.
Gener fra brug af engangsmundbind kan opstå på grund af allergi over for specifikke indholdsstoffer – men de kan også opstå på grund af irritation af huden.
Du kan opleve irritation af huden, hvis du bærer mundbind i længere tid. Irritationen kan for eksempel skyldes friktion mellem elastikken og huden bag ørerne, eller at nogle mundbind kradser på kinder og hage. Det fugtige miljø, som kommer ved brug af mundbind, kan også være årsag til hudgener.
Viden om, hvor ofte hudgener skyldes allergi eller irritation, er ikke så stor, og det er desværre ikke muligt at se på udslættet, om det skyldes allergi eller irritation. Det er altid en god idé at opsøge egen læge for en udredning af eventuelle allergier.
Vær opmærksom på, at allergimærkede mundbind ikke kan afhjælpe irritation på huden. Allergimærkede mundbind kan derimod minimere risikoen for, at du oplever reaktioner på grund af allergi.
Når du vælger et mundbind med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, undgår du indholdsstoffer med særlig risiko for allergi.
Allergifremkaldende stoffer i engangsmundbind kan blandt andet være latex eller gummikemikalier i elastikken, kolofonium og konserveringsstofferne MI og formaldehyd i det stoflignende materiale eller nikkel i næseklemmen, hvis den er af metal.
I nogle tilfælde er man som borger ikke klar over, at man er allergisk over for et givent stof. Derfor kan det være en det en god idé at gå efter mundbind med allergimærket Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic, da produkterne er vurderet i forhold til en evt. allergirisiko.
Med de allergimærkede mundbind har Astma-Allergi Danmark gjort arbejdet for dig. Vores faglige eksperter har nøje gennemgået alle materialerne og indholdsstofferne i flere typer mundbind, og du kan derfor være sikker på at vælge et allergivenligt mundbind, hvis du går efter vores allergimærkning.
Vi arbejder lige nu på højtryk for at få klarhed over, hvornår og hvor du som forbruger kan købe mundbind med allergimærkningen Asthma Allergy Nordic.
Nyhed: 07.01.2021
En ny national handleplan, som skal sikre, at færre børn og unge begynder at ryge, er i denne uge blevet vedtaget i Folketinget. En udvikling, som Astma-Allergi Danmark er meget glade for.
Ny handleplan skal sikre, at færre børn og unge begynder at ryge. Foto: Colourbox
Hver dag begynder 40 børn og unge under 18 år at ryge. Men en ny handleplan skal sikre, at færre børn og unge begynder at ryge i fremtiden.
Med den nye plan betyder det blandt andet, at tobaksvarer skal være skjult i butikkerne, røgfri skoletid for grundskoler og ungdomsuddannelser og neutral indpakning af cigaretter uden grafik, logoer og farver.
Handleplanen blev vedtaget med et stort flertal i folketingssalen den 15. december 2020.
Astma-Allergi Danmark mener, at alle har ret til frisk luft. Derfor er den nye handleplan mod børns og unges rygning i kæmpe skridt i den rigtige retning.
Tobaksrøg indeholder tusindvis af forskellige kemiske stoffer, hvoraf mange har en skadelig virkning på lungerne. Rygning har derfor en stor negativ effekt på hele kroppen og resulterer blandt andet i dårligere astmakontrol.
Derudover er børn, der udsættes for passiv rygning, langt mere udsat i forhold til at udvikle astma.
Rygning og astma er en farlig cocktail – ikke mindst for børn og unge. Derfor bakker Astma-Allergi Danmark op om Røgfri Fremtid!
Røgfri Fremtid blev dannet af Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden i 2017.
Nyhed: 17.12.2020
AstmaAllergi-bladet sætter fokus på temaer og nyheder inden for astma, allergi, høfeber og eksem.
Klik her for at læse uddrag fra nye og gamle blade i vores bladarkiv.