Igen i år tilbyder Sundhedsstyrelsen gratis influenzavaccination til blandt andre personer med astma. Når du har en kronisk lungesygdom, har du større risiko for at få et svært forløb med influenza. Et influenzaforløb kan samtidig forværre din astma. Derfor råder Astma-Allergi Danmarks Rådgivning astmatikere til at tage imod Sundhedsstyrelsens tilbud om vaccination.

Tilbuddet om influenzavaccination gælder fra 1. oktober til 15. januar 2021. Vaccinen er ekstra vigtig at huske i år, hvor vi står midt i en global pandemi.

Influenzavaccinen er særligt vigtig i år

Flere af de personer, der er i særlig risiko for svær sygdom ved influenza, er også i risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de samtidig bliver syge med COVID-19. Derfor er det ekstra vigtigt at huske at blive vaccineret netop i år – særligt hvis du har astma i svær grad.

• Seneste nyt om COVID-19 fra Astma-Allergi Danmark 

Influenza kan forværre din astma

Influenza er for de fleste ikke farlig. Men har du astma, kan en influenza være en barsk omgang, og den kan være med til at forværre din sygdom.

Influenza overføres som luftbåren smitte, fx ved host og nys. Det er derfor vigtigt, at du også selv gør en indsats for at minimere risikoen for en infektion. Host og nys i ærmet frem for i hånden og hold en god håndhygiejne, som mange i forvejen har tillært sig under coronaepidemien.

Desuden er det vigtigt at huske, at man godt kan blive smittet af andre influenzatyper, end den man er vaccineret mod, ligesom andre virustyper kan give influenzalignende symptomer, fx COVID-19.

Hvis du er omfattet af tilbuddet om gratis vaccination, kan du kontakte din læge og bestille tid til vaccination.

• Læs mere om influenzavaccinationen hos Sundhedsstyrelsen

Vaccination og allergi – Tal med lægen

Lider du både af astma og allergi, kan du måske være i tvivl om, hvorvidt du kan tåle influenzavaccinen. Drøft muligheden for en influenzavaccination med din læge, da det i nogle tilfælde godt kan lade sig gøre. Muligheden afhænger ofte af, hvilke symptomer du får.

Nyhed: 28.09.2020

• Læs også: Gode råd til dig, der er i særlig risiko

Vi lytter til dig

Sundhedsstyrelsen har samlet deres gode råd til 'øget risiko'-gruppen i en overskuelig pjece. 

Er man i 'øget risiko'-gruppen, kan man i vidt omfang fortsat gøre de samme ting, som man gjorde før COVID-19-epidemien, fx tage på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter og passe børnebørn, skriver Sundhedsstyrelsen.

Hvis du allerede før COVID-19 epidemien tog særlige forholdsregler i din hverdag for at undgå at blive smittet med andre sygdomme, fx pga. et nedsat immunforsvar, så skal du fortsat gøre det. 

Sundhedsstyrelsen har nu udgivet en pjece med information og gode råd til borgere, der er i øget risiko for at blive hårdt ramt af COVID-19. 

• Læs pjecen her

Sundhedsstyrelsen anbefaler personer i øget risiko:

1. I særlig grad at overholde de fem generelle råd og bede andre om at tage hensyn.
2. At anvende barrierer, fx mundbind, når det ikke er muligt at holde 2 meters afstand til andre mennesker i det offentlige rum.
3. At overveje, om der skal laves særlige tiltag på din arbejdsplads.

Hvem er i øget risiko?

Der skal altid foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte og betydningen af dennes samlede sygdomme og tilstande.

På astma-allergiområdet handler det om:

Voksne:

Svær astma kan være en selvstændig særlig risiko hos:

• Patienter i biologisk behandling, hvor astma ikke er velkontrolleret
• Patienter med lav lungefunktion (FEV1 < 70 %)
• Patienter i fast behandling med prednisolon
• ​Patienter med >1 behandlingskrævende forværring inden for det seneste år (behov for lægekontakt og brug for fx prednisolon)

Er du under 65 år og har mild eller moderat astma, er du uden for risikogrupperne.

For KOL-patienter er man omfattet, hvis man har svær KOL:

• Patienter med lav lungefunktion (FEV1 < 50 %) og/eller > 1 hospitalsindlæggelse eller >=2 ambulant behandlede forværringer inden for de seneste 12 mdr. (behov for lægekontakt og brug for fx prednisolon)
• Patienter med hjemme-ilt eller hjemme-NIV-behandling

Derudover har Sundhedsstyrelsen vurderet, at risikogrupperne for voksne omfatter bl.a.:

• Ældre over 65 år med en eller flere kroniske sygdomme, som fx astma eller KOL
• Overvægtige personer med BMI over 30, som samtidig har en kronisk sygdom, som fx astma eller KOL

Børn:

Børn smittes ikke så nemt som voksne og har et mildere og kortere sygdomsforløb ved COVID-19. Det gælder også børn med kronisk sygdom. 

Visse børn med kronisk sygdom eller særlige tilstande betragtes dog som værende i øget risiko, typisk børn, der også under omstændigheder uden epidemi med COVID-19 har særlige foranstaltninger, fx særlige forhold i forbindelse med skolegang eller pasning i dagtilbud. Børn, der betragtes som værende i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19, har sygdomme eller tilstande, der vanligt følges i specialambulatorier i sygehusregi.

Børn, der på nuværende tidspunkt vurderes at være i særlig risiko for et alvorligt forløb med COVID19, kan for børn med lungesygdom, ud fra en individuel vurdering, indbefatte bl.a.:

• Børn med ustabil astma i biologisk behandling
• Børn med svær astma i fast behandling med prednisolon
• Børn som indenfor seneste 6-8 uger har været indlagt med status astmaticus eller svær lungeinfektion
• Børn med svær kronisk lungesygdom < 1 år
• Børn med svært nedsat lungefunktion (FEV1 < ca. 60%) 
• Børn med kronisk lungesygdom i fast forebyggende antibiotika behandling 

Det er den aktuelle vurdering, at det drejer sig om meget få lungesyge børn i ovennævnte risikogrupper, der ikke kan være i dagtilbud/skole. Øvrige børn med lungesygdom, herunder velbehandlet astma, er ikke i "særlig risiko".

• Læs mere om børn

Immunhæmmende behandling

Tager du immunhæmmende medicin for din sygdom, er du ikke i øget risiko for at blive smittet i forhold til raske, men du har formentlig en større risiko for at udvikle alvorlig sygdom ved COVID-19. Hos langt de fleste patienter vil lægen anbefale at fortsætte med den immunhæmmende behandling. Hvis du stopper med behandlingen, kan det medføre opblussen af den sygdom, som medicinen retter sig mod, og du risikerer, at den immunhæmmende medicin skal øges for at få ro på sygdommen igen. Du bør spørge din behandlende læge for en individuel vurdering.

Er du velbehandlet?

Da det antages, at personer, der hoster og nyser meget, smitter mere, end personer med få eller ingen symptomer, er det vigtigt, at både dine høfeber- og astmasymptomer er velbehandlede, så du ikke medvirker til at øge smittespredningen, hvis du OGSÅ har COVID-19.

Det er altid vigtigt, at du er velbehandlet, da det styrker lungefunktionen og minimerer langvarige skader i lungevævet.

• Læs mere om at være velbehandlet

Mundbind og visir

Du bør bruge mundbind, hvis du er i øget risiko og færdes steder, hvor der er mange mennesker. Typiske eksempler vil være:

• I forretninger eller indkøbscentre
• Ved fejringer eller familiesammenkomster
• På museer eller ved kulturbegivenheder
• På apoteket eller hos lægen
• Hvis du skal være sammen med personer, der har svært ved at holde 2 meters afstand

Du behøver ikke bruge mundbind i dit eget hjem.

Det generelle krav om brug af mundbind breder sig. Mundbindet er et supplement til de generelle anbefalinger om at holde afstand, om god håndhygiejne, begrænsning af fysisk kontakt, hyppig rengøring hjemme og på arbejdspladsen, og at vise hensyn til hinanden. Og det er fortsat vigtigt, at man ved mistanke om COVID-19 bliver hjemme og selvisolerer sig.

• Læs mere om mundbind

Det er vigtigt at pointere, at det i udgangspunktet ikke er farligt at bruge mundbind, hvis man har astma. Hvis du oplever ubehag, vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelse, kan du evt. prøve mundbindet af i trygge omgivelser, fx hjemme, så du bliver fortrolig med det, og lærer din vejrtrækning at kende med mundbindet på.

Er det svært for dig, trigger det din astma eller får du eksem ved brug, så informerer Sundhedsstyrelsen om, at stofmundbind kan være et godt alternativ for personer, som ikke har mistanke om COVID-19, og som ikke er i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19. Ansigtsvisir er også et alternativ i en række situationer, når de anvendes korrekt.

Astma-Allergi Danmark opfordrer personer i øget risiko til i videst muligt omfang at følge Sundhedsstyrelsens udmelding om at anvende de CE-godkendte mundbind, hvor filtreringsgraden er veldokumenteret.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at til brug i det offentlige rum, også for personer i øget risiko, er mundbind af type I tilstrækkeligt, både i forhold til at beskytte andre mod smitte og til at beskytte bæreren selv.

Er det helt umuligt for dig at anvende engangsmundbind, stofmundbind eller visir, så oplyser Sundhedsstyrelsen på nuværende tidspunkt, at bl.a. følgende personer er undtaget fra anbefalinger om at bruge mundbind i det offentlige rum, som fx i den kollektive trafik: 

• Mundbind skal fjernes, hvis bæreren får svære gener og ubehag, som fx vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser m.v.
• Børn op til 12 år behøver ikke bære mundbind.
• Personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet, skal ikke bære mundbind.
• Mundbind kan fjernes, hvis man har brug for at spise eller drikke, indtage medicin, ved samtale med personer, der mundaflæser osv. 
• Mundbind kan fjernes, hvis politiet skal foretage identifikation.

Hvis du af ovennævnte årsager ikke kan bære mundbind eller visir, behøver du ikke dokumentere dette med en lægeerklæring. Tvivlen kommer den rejsende til gode.

• Læs mere om mundbind

Særlige tiltag på arbejdspladsen

Langt de fleste personer i øget risiko kan gå på arbejde, som de plejer, hvis Sundhedsstyrelsens råd til forebyggelse af smitte kan overholdes.  Du behøver derfor ikke som udgangspunkt at blive flyttet til en anden funktion eller arbejde hjemmefra, heller ikke selvom du til hverdag har kontakt med mange mennesker. Det er dog vigtigt, at du taler med din arbejdsgiver om, hvorvidt der skal foretages nogle ændringer ift. dine arbejdsopgaver eller arbejdsforhold, så smitte forebygges mest muligt, og du kan føle dig tryg, når du går på arbejde.
Du skal drøfte og aftale de konkrete tiltag med din arbejdsgiver.

Gode råd til din arbejdsgiver

• Sørg for, at det er muligt for medarbejderen at holde 2 meters afstand til kollegaer/klienter/kunder/borgere, eller at der opsættes barrierer, fx en skærm af plastic eller glas ved en betalingsdisk, eller at det er muligt at bruge mundbind. 
• Sørg for, at afholdelse af møder sker under hensyn til personer i øget risiko, herunder med overholdelse af min. 2 meters afstand, kortest mulig mødevarighed samt med mulighed for deltagelse via video.
• Sørg for let adgang til håndvask med vand og flydende sæbe, evt. hånddesinfektion, samt adgang til engangshåndklæder. 
• Sørg for, at alle medarbejdere er informeret om at holde god håndhygiejne, herunder at vaske hænder, når de møder op, og inden de går hjem, og eventuelt flere gange i løbet af dagen afhængigt af aktiviteten.
• Sørg for opmærksomhed på daglig og regelmæssig rengøring og evt. desinfektion af overflader som borde og stole samt kontaktpunkter, fx toiletter, dørhåndtag, kontakter, kaffemaskine.
• Sørg for, at medarbejderne har mulighed for brug af personlige redskaber og remedier, som ikke deles med andre, fx telefon og tastatur mv., og at de har mulighed for at rengøre dem ofte.
• Sørg for, at alle medarbejdere er instrueret i at gå hjem og blive hjemme, hvis de udvikler symptomer, som kunne give mistanke om COVID-19 og kender til symptomerne.

• Læs pjecen til dig, der er i øget risiko

Har du spørgsmål eller er du bekymret?

Vores rådgivere sidder klar til at hjælpe dig alle hverdage fra kl. 9-12 samt onsdag fra kl. 16-18. Kontakt Rådgivningen på 4343 4299.

Er du medlem, kan du også booke en tid, hvor du bliver ringet op. Du har som medlem også mulighed for at modtage skriftlig rådgivning, hvis du ønsker det. 

• Læs om vores medlemsrådgivning

​

Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger

​Kilde: 17.09.2020

Årets pollensæson går på hæld, og Astma­-Allergi Danmark stopper nu de daglige pollenmålinger i København og Viborg.

I år blev pollensæson blev skudt tidligt i gang – faktisk en hel måned tidligere end en gennemsnitlig sæson. Den tidlige start skyldes et rekord lunt vintervejr i december og januar. Selvom sæsonen fik en tidlig start, har den generelt været mild, bortset fra en intens græspollensæson.

Lave til moderate pollental

De første pollen fra forårstræerne el og hassel gik i pollenfælden fra midten af januar. På grund af det våde februar-vejr, var spredningsbetingelserne i blomstringsperioden ringe. Pollentallene for el og hassel var derfor lave til moderate.

Både sæsonen for elme- og birkepollen begyndte tidligere end normalt. Men på trods af den tidlige start, kunne man som allergiker finde trøst i, at sæsonen generelt bød på meget lave pollenmængder.

I år toppede sæsonen for birk med et pollental på 458 i Østdanmark og 211 i Vestdanmark. Til sammenligning var sidste års højeste pollental henholdsvis 2930 for Østdanmark og 3057 for Vestdanmark.

• Nysgerrig på tidligere års pollental? Sammenhold historiske data med vores pollengrafer

Græs var årets højdespringer

Årets pollensæson for græs begyndte som forventet i slutningen af maj og med lave pollenniveauer. Til stor gene for græspollenallergikerne fik junis tørre og varme vejr dog hurtigt pollentallene til at stige.

Årets højeste pollental for græs blev registreret til 210 i Østdanmark og 304 i Vestdanmark. Niveauer over 300 græspollen forekommer sjældent.

Bynken har ikke været aggressiv i år. Det efterårslignende vejr i juli lagde en dæmper på pollentallene for både græs og bynke.

Årets sidste allergiplage

Skimmelsvampesporerne Alternaria og Cladosporium er årets sidste allergiplage, som vi fortsat måler på ugebasis.

• Hold dig opdateret på ugens skimmelsvampesporeniveau

Skimmelsvampesporerne, særligt Alternaria, har spredt store mængder sporer i det varme og tørre augustvejr. Sæsonen for skimmelsvampesporerne begynder typisk først på sommeren, topper i august og fortsætter ind i efteråret.

Nyhed: 25.08.2020

Rådgivningen møder tvivl blandt astmatikere

• Læs mere om risikogrupper

Visse grupper er undtaget

• Mundbind skal fjernes, hvis bæreren får svære gener og ubehag, som fx vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser m.v.
• Børn op til 12 år behøver ikke bære mundbind.
• Personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau, eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet, skal ikke bære mundbind.
• Mundbind kan fjernes, hvis man har brug for at spise eller drikke, indtage medicin, ved samtale med personer, der mundaflæser osv. 
• Mundbind kan fjernes, hvis politiet skal foretage identifikation.

Uklart om man skal dokumentere, at man er undtaget for krav om mundbind

Mere information

• Spørgsmål og svar om ny corona­virus og COVID-19
• Brug af mundbind
• Sådan bruger du mundbind i det offentlige rum

• Gå til medlemsrådgivning

Vi følger med

Kradse, klø…

​Når vi kradser der, hvor det klør, aktiveres et let smertesignal. Det sætter gang i nogle nerveforbindelser i rygmarven, som er specifikt kløehæmmende, og dermed blokeres kløesignalet.

Ahh – det føles godt

Når vi giver efter for kløen og kradser, kan det, ud over at dæmpe kløen, fremkalde en følelse af velbehag. Det ser ud til, at intensiteten af dette velbehag afhænger dels af typen og sværhedsgraden af kløen, dels af, hvor intenst man kradser. Det er vist, at graden af det velbehag, som kradseriet udløser, er proportionel med aktivering af særlige belønningscentre i hjernen.

Illustration: Colourbox (redigeret)

En (u)praktisk reaktion

Trangen til at kradse signalerer, at der kan være ting i huden, som kan gøre skade – for eksempel parasitter, splinter eller giftstoffer fra dyr og planter og fra miljøet omkring en. Biologisk set kan kløe derfor give mening, fordi disse ting jo er uvelkomne elementer, som ikke skal være i huden. Derimod tjener kløe ikke umiddelbart noget større formål ved kløende hudsygdomme. Her er kløen blot med til at stresse hjernen og forringe livskvalitet og søvn.

Kløesignaler fra hud til hjerne

Kløe kan defineres som en ubehagelig sanseoplevelse, der udløser en trang til at kradse. Kløesignaleringen sendes fra hud (eller slimhinder) til hjernen. Det sker via nogle specialiserede serieforbundne nervebaner. Kløenerverne starter alleryderst i huden, hvorfra de løber til rygmarven og kobles med kløenervebaner, der leder kløesignalet videre til et område i hjernen kaldet thalamus. Herfra projiceres kløesignalerne til forskellige hjernecentre, som indbyrdes koordinerer en respons, der ofte ender i krads.

Det er svært at lade være!

Evnen til klø og kradse og derved fjerne fremmedlegemer, der kan skade huden, har formentlig haft stor betydning for vores udvikling og overlevelse som art. Evolutionen har gjort, at vi har udviklet specifikke reaktioner på forskellige ting, vi udsættes for – herunder nydelsen ved at kradse hårdt på et kraftigt kløesignal. Denne nydelse er belønning for at fjerne noget, som kan øge vores overlevelse. Det er stadig smart, hvis der ligger en fnatmide i huden – men ikke særligt smart, når det gælder kroniske hudsygdomme.

Det kan have store psykiske omkostninger at lide af peanutallergi. Foto: Colourbox

Når risikoen for at blive ramt af en alvorlig allergisk reaktion ved selv det mindste møde med jordnødder er til stede, bliver hverdagen og det sociale liv naturligvis påvirket. Begrænsninger i forhold til, hvor og hvad man tør spise, fylder i tankerne, og det er ikke altid let at få omgangskredsen eller en restauranttjener til at forstå alvoren. Et nyt internationalt studie med data fra otte europæiske lande, heriblandt Danmark, har nu sat tal på, hvor påvirkede peanutallergikere og forældre til børn med peanutallergi, egentlig er. Resultaterne er opsigtsvækkende.

Hvor er det sikkert at spise?

Undersøgelsen består af et spørgeskema om at leve med peanutallergi, som blev besvaret af voksne med peanutallergi, forældre til børn med peanutallergi, som svarede på barnets vegne, og af forældre, som svarede på deres egne vegne.

Størstedelen af deltagerne oplever begrænsninger, som påvirker deres liv, når det kommer til mad. Begrænsningerne findes i hverdagen, og når det kommer til fester, socialt liv, feriedestinationer og aktiviteter – og endda når man færdes med offentlig transport. 89 procent af deltagerne føler, at de skal være forsigtige, når de vælger steder at spise ude, og 79 procent oplever besvær med at finde steder at købe madvarer.

Men flere af deltagerne melder endda også om at opleve problematikker i situationer, som ikke er direkte forbundet med mad. Lidt over halvdelen oplever begrænsninger i deres valg af skoler. Flere melder også om begrænsninger i valg af arbejdsplads og ved deltagelse i særlige begivenheder.

• Læs mere om undersøgelsen

Usikkerhed om brug af adrenalinpen

Som peanutallergiker kan det blive nødvendigt, at man stikker sig selv med en adrenalinpen, hvis man er på vej til at få allergisk shock – også kendt som anafylaksi, der er en livstruende allergisk reaktion. Har man intetanende indtaget noget, hvor der kan være peanut i, eller som blot har været i kontakt med peanut, kan det være afgørende, at man genkender reaktionen og sørger for at behandle sig selv og få hjælp hurtigst muligt.

Men undersøgelsen viser, at det faktisk er under halvdelen, som føler sig sikre på, hvornår de skal bruge deres adrenalinpen, og at ikke mere end 59 procent ved, hvordan de skal bruge den. Der er utryghed forbundet med ikke at vide sig sikker på, hvordan man skal handle i en akut situation, og mange svarer også, at de er bekymrede for ikke at have adgang til førstehjælp, hvis de skulle komme til at indtage peanut.

Frustration, stress og isolation

– Vi ved, at peanutallergi kan være en af de svære allergier at leve med, fordi den kan være livstruende. Helt almindelige dagligdagssituationer bliver derfor pludselig farlige for peanutallergikeren, beskriver Betina Hjorth, som har bidraget til forskningsarbejdet og er rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

Isolation kan være en uvelkommen følgesvend, når man ikke kan deltage i hverdagens aktiviteter på lige fod med andre. Der kan også være situationer, hvor man oplever at blive ekskluderet fra et fællesskab – eller man kan endda blive mobbet på grund af sin allergi. I undersøgelsen svarer to tredjedele, at de føler sig isoleret og hele 43 procent har oplevet mobning.

Næsten hver anden af deltagerne svarer, at de har oplevet at blive ekskluderet fra sociale begivenheder, hvor mad er en del af festlighederne. Der var endda også 13 procent, som havde været ekskluderet, selv når begivenheden ikke inkluderede mad.

Det er derfor ikke svært at sætte sig ind i, hvorfor 90 procent føler stress, og omkring 40 procent satte sig selv i den høje ende med kategorierne ”meget frustreret” og ”meget stresset”. Peanutallergi har en negativ virkning på allergikerne og deres pårørendes liv og fører til frustration, stress og isolation.

– Forhåbentlig vil de nye data gøre det lettere at skabe tiltag, som giver bedre forståelse for peanutallergi og de sociale konsekvenser, som mange peanutallergikere lider under, siger Betina Hjorth.

​Nyhed: 11.08.2020

Flere kommuner lader græsset vokse frit langs landeveje og på andre offentlige arealer for at give føde og levesteder til insekter. Det er en tendens som følger de senere års stigende fokus på at øge grønne områder og insektfremmende beplantning. Højt græs i blomst gør dog mennesker med pollenallergi syge.

Græs bliver bestøvet gennem vinden og ikke af insekter. Insekter, som fx bier, har derfor ingen glæde af det blomstrende græs. Det fritvoksende græs tager derimod sol, vand og næring fra vilde markblomster. Markblomster bliver bestøvet af insekter og bidrager derfor med både føde og levesteder til bier og andre insekter – uden at genere landets mange pollenallergikere.

Astma-Allergi Danmark støtter op om at styrke biodiversiteten gennem en øget mængde af vilde markplanter og -blomster på offentlige arealer. En tilgang, der vil gavne både allergikere og bier.

500.000 danskere lider af græspollenallergi

Allergi over for græs er den mest udbredte pollenallergi Danmark. Når græs får lov til at vokse frit, går planten i blomst og frigiver store mængder pollen.

Sæsonen for græspollen er lang og ofte hård at komme igennem for de op mod 500.000 danskere, der lider af græspollenallergi. Allergi over for græs viser sig ved høfebersymptomer, som fx kløende øjne og tilstoppet næse.

Når kommunerne lader græsset stå, har det betydning for mængden af græspollen i lokalområdet, og dermed også for pollenallergikernes symptomer.

Er du også generet af pollen? Hent vores app og få daglige pollenopdateringer   Klik her for at hente app'en	​

Skab en bi- og pollenallergikervenlig oase

Græs er en meget leve- og konkurrencedygtig plante, som udkonkurrerer vilde markblomster. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt blot at lade græsset stå for at styrke biodiversiteten.

For at give plads til blomsterne er det nødvendigt at hæmme græssets vækst. En metode til at fremme de vilde markblomster er at fjerne græsset ved at skrælle det øverste jordlag af og derefter udså frøblandinger med bi-venlige markblomster.

Over tid vil arealet gro til igen med vilde græsplanter, men processen kan forsinkes ved velovervejet klipning få gange om året.

For Astma-Allergi Danmarks medlemmer, og for andre borgere med pollenallergi, har det stor betydning for både helbred og livskvalitet, at kommunerne holder græsset nede, da det mindsker mængden af græspollen i luften.

Nyhed: 10.08.2020

Emily lider af børneeksem, som klør så meget, at hun har haft svært ved at sove. 

Det er værst om natten. Så står Emily op og klør. Bare klør og klør over hele kroppen. "Smør creme på," siger hun. Og hendes forældre står op og smører hende ind, som de har gjort tusindvis af gange, siden Emily på to år blev født. For at lindre kløen og undgå, at kradseriet laver sår og gør eksemet endnu værre.

– Da hun var mindre, kunne hun ikke sige, hvor det klør. Det kan hun godt nu, men det er stadig svært for hende at forklare, hvad der sker. Lige så snart hun finder ro i sengen, så kommer hun i tanke om kløen, og så ligger hun bare og vender og drejer sig, fortæller Emilys mor, Nana Ritz.  

Hun og hendes kæreste skiftes derfor til at sove inde ved Emily på en madras, så hun ikke vågner op og når at klø sig helt til blods. De har købt en dyr eksemdragt og en særlig dyne, og de sørger for at holde værelset koldt. Kort sagt tager de alle forholdsregler for at undgå kløen – men den er svær at holde fra døren.

• Bliv rådgivet om eksem hos Astma-Allergi Danmark

Hun kan ikke være sig selv

Eksemet startede, da Emily var 14 dage gammel. Til at begynde med vidste Nana og hendes kæreste ikke, hvad det var. Det viste sig både i ansigtet og på kroppen, og de skyndte sig til lægen, som gav dem noget creme. Men det hjalp ikke. Det hele gentog sig, og parret anede ikke, hvad de skulle gøre.

– På et tidspunkt stod vi hos lægevagten, og Emily skreg og havde store eksemplamager. Vi vidste selvfølgelig godt, at eksemet var ubehageligt for hende, men det var ikke, før lægen sagde: "Hun har eksem og det klør – derfor kan hun ikke være i sig selv," at vi forstod, hvor forfærdeligt det er at have kløe, og at det var det, som gjorde hende så ked af det, fortæller Nana.   

Efterfølgende gik de på apoteket og købte alt, hvad der var af kløedæmpende midler. De blev sendt til en hudlæge, men da intet hjalp, blev familien henvist til hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Der er de nu fast tilknyttet. 

• "Eksemkursus var en øjenåbner"

Ikke kradse, men klappe

Selvom kløen er slemmest om natten, melder den sig også på banen om dagen. Hvis Emily pludselig er uden for synsvidde, eller der pludselig bliver meget stille, så ved Nana godt, hvad der er på spil.

– Emily ved godt, at det ikke er godt at klø igen, men det er jo så svært for hende at lade være. Så hun går væk, hvor vi ikke kan se hende, og klør som en gal, fortæller Nana.  

Nogle gange ringer de fra vuggestuen, fordi de ikke har kunnet få Emily til at stoppe med klø.

– De er supersøde til at hjælpe, men de har selvfølgelig ikke de samme ressourcer til at give det opmærksomhed. De har også helt ondt i hjertet. De gør, hvad de kan, men nogle gange må de give fortabt.  

Nana og hendes kæreste prøver at forklare Emily, at hun ikke må kradse, men at man kan klappe i stedet, så der ikke går hul. En anden strategi er, at Emily klør på sin mor eller far, og så klør de på hende. Det bedste er at få fokus væk og prøve at aflede hende, så hun glemmer kløen. Indtil den melder sig næste gang.

• Læs mere om eksem

Et fuldtidsjob

Heldigvis føler Nana, at de er blevet bedre til at håndtere kløen – både i forhold til hvad der kan hjælpe på eksemet og dermed kløen, og de har også vænnet sig til, at Emilys eksem er en del af hverdagen. Men eksem og behandling fylder stadig virkelig meget.

– Alt, hvad vi foretager os, tænker vi over, fordi vi skal passe på Emilys hud. Vi føler, at vi gør vores bedste, men når man så kigger på hende, vil man bare gerne gøre endnu mere. Når hun vågner op om natten, det klør overalt på hende, og man har gjort alt – man har givet antihistaminer, man har smurt med cremer – så bliver man jo bare så ked af det inden i. Man har lyst til at tage kløen og lade den gå ud over sig selv, fortæller Nana.

Efterhånden føler Nana og hendes kæreste sig nærmest som eksperter i hud, fordi de har brugt så meget tid og energi på at læse om eksem og behandling. De har været på eksemkursus hos Astma-Allergi Danmark og har også prøvet forskellige alternative behandlinger – alt sammen for at prøve at kontrollere det, som ikke kan kontrolleres. Med tiden har de dog lært at acceptere situationen og er gode til at snakke om det og være åbne over for hinanden og folk, der er tætte på dem.

– Det er et fuldtidsjob – i hovedet i hvert fald – men vi sørger for at give hinanden pauser og prioriterer, at vi for eksempel kan få en nats søvn hver især. Det giver os fornyet energi. Og heldigvis er Emilys bedsteforældre ikke så skræmte over al det smøreri, men vil altid gerne passe. Så vi klarer det.

• Læs meget mere om eksem og kløe i den nyeste udgave af vores medlemsblad AstmaAllergi

Nyhed: 06.08.2020

Psykolog Lisbeth Frølich hjælper Astma-Allergi Danmarks Rådgivning med at tale med borgere, der er påvirket af corona-pandemien.

Corona-pandemien har påvirket alle i større eller mindre grad. Mange har været nødt til at ændre i deres daglige rutiner og finde nye måder at gøre tingene på – samtidig med, at der skulle navigeres i informationsstrømmen og meldinger fra myndigheder, der ikke altid var entydige.

Særligt har den store gruppe af kronisk syge astmapatienter i tiden med COVID-19 i høj grad mærket, hvad det vil sige at være udsat og sårbar – og det har kunnet mærkes hos Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, der under corona-pandemien har fået mange henvendelser.

Hvornår gør man det godt nok?

Psykolog Lisbeth Frølich er blevet tilknyttet Astma-Allergi Danmarks Rådgivning for at hjælpe bekymrede borgere. Hun nævner, at der i samtalerne særligt er ét aspekt, som går igen: Man vil gerne gøre det rigtige – for sig selv og for andre. Derfor ønsker man både at tage vare på sig selv og sine nære, samtidig med at man ikke smitter andre.

- Mennesker med høj grad af ansvarlighed og pligtopfyldenhed har under corona-pandemien kunnet føle stor stress, for ingen vidste, hvornår man er ansvarlig nok, siger Lisbeth Frølich og tilføjer:

- Der blev udstukket retningslinjer, men det usædvanlige var jo, at ingen vidste, hvad corona var. De kilder, man normalt søger information hos, var ikke entydige. Det giver mulighed for tvivl hos borgere, og særligt i forhold til helbred har vi slet ikke lyst til at være i tvivl. Det gav anledning til bekymringer hos nogle, i forhold til om man havde været ansvarlig nok over for sig selv, børn, forældre, partneren. Man pålægger sig selv en meget stor opgave, og uvisheden kan være en stor stressfaktor. Det har skabt frustrationer, og det er jeg stødt på en hel del.

Læs også: Få psykologhjælp hos Astma-Allergi Danmark

Den usynlige fjende

Det kræver generelt meget at have en kronisk sygdom - det skal tænkes ind i, hvordan man planlægger sin dagligdag. Det lærer mange at leve med på en fin måde, men for nogle er det rigtig svært. Når der opstår en usædvanlig situation, som fx corona-pandemien, forstærkes de faktorer, der i forvejen er krævende og svære i hverdagen. Det forklarer Lisbeth Frølich.

- Nogle mennesker har en forhøjet bekymring for eget helbred. For dem har det været en hård periode. Man bliver bombarderet med meldinger om, at man skal passe på, holde øje osv. Det er en usynlig fjende - sidder den mon på dørhåndtaget i Brugsen? Det er for mennesket generelt svært at håndtere det, vi ikke kan se, siger hun. 

Læs vores temasider om coronavirus

Bekymring kan føre til isolation

Angsten for ikke at blive smittet eller smitte andre har for nogle medført, at de isolerede sig fuldstændigt under corona-pandemien – og for nogle har det været svært at bevæge sig ud af isolationen igen, samtidig med at resten verden åbner op.

- Da nedlukningen gik i gang, og der var meget klare regler, var det til at have med at gøre. De fleste fik etableret fine rutiner, fandt ro i det og følte sig sikre. Nu er der pludselig en masse ting, vi gerne må igen – og det kan være kilde til utryghed, hvis man lige har vænnet sig til at gøre tingene på en anden måde, og der er en vis forudsigelighed i det. Vi mennesker er vanedyr.

- Der har også manglet nogle svar, fx da skoler og institutioner fik lov at genåbne. Usikkerheden blev udtalt i medierne, bl.a. gennem skoleledere der udtrykte tvivl om, hvordan de skulle gøre. Vi er flokdyr og biologisk bygget til at kunne mærke hinanden. Så når vi mærker utryghed og frustration hos andre, kan vi nemt blive smittet af det også selv. Omvendt, når der står et enigt panel og siger det samme, giver det en tryghed, og så indretter man sig efter det.

Anerkend bekymringen

Lisbeth Frølich siger, at man ikke skal presse sig selv for hårdt. Det er vigtigt at anerkende bekymringen uden at være slave af den. Hvis man er for bekymret, så er det vigtigt at udfordre bekymringen lidt i sit eget tempo.

- Nogle isolerer sig meget, fordi de ikke vil smittes eller smitte andre. Man kan have forskellige niveauer af bekymring – nogle føler sig for bekymrede og forstår ikke, hvorfor de ikke kan slappe af. Der kan man nemt føle sig fanget som en lus mellem to negle, fordi man på den ene side er bekymret og på den anden side føler, at man ikke børe være det, fordi andre ikke er bekymrede. Nogle savner at se folk, men de tør simpelthen ikke. Mit indtryk er, at det kan være svært at snakke om, men man er nødt til at være åben omkring det.

Kom i kontakt med psykolog Lisbeth Frølich igennem Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, hvis du har spørgsmål eller bekymringer om corona eller har en generel ængstelse i forbindelse med coronakrisen.

05.08.2020

• Læs mere om bynke i den digitale pollenguide for medlemmer

Ny pollenplage kan betyde flere allergikere i fremtiden

• Læs mere om bynke-ambrosie

Få Dagens Pollental i lommen eller i indbakken

• Find alle Astma-Allergi Danmarks Pollenservices

Nu udsender Astma-Allergi Danmark en helt ny udgave af folderen ”Astma hos voksne”. Guiden er opdateret efter guidelines fra The Global Initiative for Asthma (GINA) 2020 og er skrevet i samarbejde med praktiserende speciallæge og ph.d. Kirsten Sidenius.

I guiden kan du læse mere om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Målet er, at du kan leve livet frit og gøre det, du har lyst til uden begrænsninger fra din astma.

Du kan finde folderen i venteværelset hos din læge og på en række hospitalsafdelinger, eller du kan finde den online her:

• Klik her for at læse Astma hos voksne

Hvordan er pollensæsonen for en esbjergenser sammenlignet med en københavner? Det skal et stort forskningsprojekt bl.a. gøre os klogere på.

Astma-Allergi Danmark samarbejder med Aarhus Universitet om en ny målekampagne, hvor der indsamles pollen- og sporedata forskellige steder i landet.  

Formålet er at blive klogere på, hvor store variationer der er i de lokale polleneksponeringer. Tidligere studier viser, at der kan være store udsving i pollenniveauet lokalt. Projektet skal derfor gøre os klogere på, hvilke parametre der har indflydelse på, hvor meget vi udsættes for pollen – fx betydningen af de lokale vejrforhold og vegetationen i området.

- I Danmark har vi en fantastisk mængde helbredsdata, og vi kan derfor levere nogle meget stærke studier af effekterne af f.eks. luftforurening. Vi ønsker at opnå en tilsvarende detaljeret viden om danskernes eksponering af luftbårne allergener, som påvirker op mod én million danske pollenallergikere, siger postdoc Pia Viuf Ørby, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet og tilføjer:

- Den indsamlede data og viden kan bruges i større helbredsstudier og omsættes til gavn for danskere med pollenallergi. Når vi kan blive bedre til at estimere pollenniveauer lokalt, kan vi også bedre hjælpe borgere med pollenallergi med at tage deres forholdsregler.

Siden 1970´erne har Astma-Allergi Danmark målt pollen fra faste målestationer på hhv. DMI i København og på Viborg Sygehus, hvilket giver Danmark en meget lang og stabil dataserie. Det er via de to målestationer, at Astma-Allergi Danmark hver dag i pollensæsonen kan levere Dagens Pollental og -varsling til gavn for de mange tusinde danskere, der lider af pollenallergi.

• Sådan måler Astma-Allergi Danmark Dagens Pollental

Pollenfælder skal placeres højt

I forbindelse med det nye forskningsprojekt blev der i marts opsat målestationer i form af pollenfælder på taget af Esbjerg Rådhus (i samarbejde med Esbjerg Kommune), Roskilde sygehus (i samarbejde med Lungemedicinsk Afdeling), Aalborg Midtby (i samarbejde med Aarhus Universitet og Institut for Miljøvidenskab) og Odense Rådhus (i samarbejde med Odense Kommune). Pollenfælderne skal tages ned til efteråret, og derefter begynder det store analysearbejde, hvor de indsamlede prøver skal tælles under mikroskop, og data fra de forskellige regioner skal sammenlignes. 

De fire geografiske placeringer er nøje udvalgt. Placeringen af fælderne har nemlig stor betydning, når man skal måle pollenkoncentrationer.

- Vi vil rigtig gerne undersøge de regionale variationer i pollenbelastningen i løbet af en sæson i nogle af de områder, hvor der bor flest mennesker i Danmark. For at få en baggrundsmåling af de regionale pollenmængder er det vigtigt at placere fælden højt, så målingerne ikke bliver påvirket af pollen fra meget lokale kilder, siger Karen Rasmussen, pollenbiolog i Astma-Allergi Danmark.

Kunstig intelligens muliggør femdøgnsprognose

Målearbejdet kan for eksempel bruges til at teste, om forskellige modeller kan anvendes til at forudsige pollenniveauerne lokalt.

I dag samarbejder Astma-Allergi Danmark eksempelvis med it-firmaet Miracle, som har udviklet en helt ny femdøgnsprognose for pollen. Den nye teknologi er baseret på machine learning, som er en teknik inden for kunstig intelligens. Det betyder, at det er lykkedes at kombinere historiske pollen- og vejrdata med aktuelle prognoser, der via avancerede algoritmer kan forudsige mængden af pollen fem døgn ud i fremtiden.

Pollenprognosen er lige nu i betatest, hvilket betyder, at funktionen er tilgængelig i appen Dagens Pollental, men stadig er under udvikling.

- En opgave, vi gerne vil løse på længere sigt, er at udvikle mere præcise prognoser til gavn for folk med pollenallergi i hele landet. Det kræver blandt andet mere data, som dette forskningsprojekt bidrager til. Vores håb er derfor, at projektet kan bidrage med både data og viden, som for eksempel kan inkorporeres i pollenprognoserne og give folk et endnu bedre billede af, hvornår der er pollen i luften, siger Karen Rasmussen. 

• Læs mere om femdøgnsprognosen

Niveauerne for skimmelsvampesporerne Alternaria og Cladosporium er nu så høje, at sæsonen officielt er skudt i gang. En typisk sæson varer cirka fra maj til oktober. Hvis du har allergi over for udendørs skimmelsvampesporer, kan det give astma- og høfebersymptomer.

Vejrforhold spiller en stor rolle

Vejrforholdene spiller en stor rolle for, hvor mange skimmelsvampesporer der i luften. Svampene har fx de bedste vækstbetingelser, når vejret er varmt og fugtigt. Når der er blæst og tørt vejr har svampesporerne de mest optimale forhold i forhold til spredning over store afstande.

Hvis du har allergi overfor svampesporerne Alternaria og Cladosporium, kommer det til udtryk med astma- eller høfebersymptomer som fx kløende, rindende øjne, tilstoppet næse, nys samt hoste og åndenød.

Tjek Dagens Svampesporeniveau

Du kan bruge Dagens Svampesporeniveau i appen Dagens Pollental eller gennem Pollenmailen til at vide, hvor vi befinder os i sæsonen.

Svampesporerne tælles af Astma-Allergi Danmarks pollenteam, ligesom pollen, manuelt i mikroskop.  Her bliver mængden af sporer angivet i tre niveauer – lavt, moderat eller højt.

• Download appen Dagens Pollental

Nyhed: 29.06.2020

Med appen smitte|stop får danskerne et digitalt værktøj, der skal hjælper med at bryde smittekæderne med covid-19 i samfundet. Foto: Sundheds og Ældreministeriet 

Med appen smitte|stop kan du nemt og anonymt give besked til andre brugere af appen, som du har været tæt på, hvis du bliver testet positiv med ny coronavirus. Appen registrerer nemlig, hvor du har været, og viser det sig, at du har gået rundt med virus, identificerer appen alle de mennesker, du har været tæt på i for eksempel bussen, i supermarkedet eller på gaden – forudsat selvfølgelig at de også er brugere. De bliver derefter underrettet om smitterisikoen og opfordret til at få lavet en test for covid-19.  

Til forskel fra anden smitteopsporing kan du i altså via appen give besked til personer, som du ikke kender, og som du derfor ikke på anden vis kan advare om, at de muligvis har været udsat for smitterisiko. 

Helt anonymt

Der er lagt stor vægt på datasikkerheden i den nye app, og du skal i appen selv give tilladelse til, at appen deler oplysningen med de personer, som du har været tæt på. Andre personer kan ikke se, hvem du er, eller hvor og hvornår de har været tæt på dig. Det er altså anonymt at bruge appen, og ingen myndigheder har adgang til oplysninger om, hvem brugerne af appen har været i nærheden af. Desuden lukkes appen ned og alle data slettes, når appen ikke længere er aktuel at bruge i forbindelse med covid-19. 

Hvem kan downloade appen?

Det er desværre sådan, at appen kun kan bruges på nyere telefoner. Det skyldes, at appen er udviklet med brug af en helt ny teknologi fra Google og Apple, som kræver den seneste opdatering af styresystemerne på telefoner. Disse opdateringer kan på grund af tekniske begrænsninger ikke foretages på ældre telefoner. For iPhones betyder det, at iPhone 6s er den ældste model, som appen kan køre på. Hvis du har en iPhone 6s eller en nyere model, kan du hente appen efter, du har opdateret dit styresystem til iOS 13.5.  

Valget om at bruge den helt nye teknologi er truffet, da det er blevet muligt at lave en app med høj brugervenlighed, og hvor beskyttelse af dine private data er i absolut fokus.

Kilde: Sundheds- og ældreministeriet og smittestop.dk

Nyhed: 23.06.2020