​Er det dig, eller kender du en?

Send os en ansøgning, hvis beskrivelsen passer på dig, eller sig det videre, hvis du kender en, der trænger til hjælp og en kærlig tanke. Ansøgningen skal indeholde en kort begrundelse for, hvorfor netop du har brug for hjælp, samt din seneste årsopgørelse som dokumentation.

Husk, at det kræver et medlemskab af Astma-Allergi Danmark, hvis man skal komme i betragtning. Vi glæder os til at give en opmuntring til de, der trænger!

Del også gerne, hvis du kender en, hvor 5.000 kr. vil lune lidt på en kold vinterdag. Er vedkommende ikke allerede medlem hos os, kan man jo overveje et medlemskab. Det koster kun 225 kr. om året. 

• Klik her for at blive medlem

Vær opmærksom på, at Astma-Allergi Danmark indberetter udbetalingen som B-indkomst.

Nyhed: 15.01.2019

Mange eksempatienter savner berøring i hverdagen. Grafik: Colourbox

Den varme følelse, som spreder sig i kroppen, når man bliver aet på ryggen, og tryghedsfølelsen, der kommer af et langt kram, tænker mange muligvis ikke så meget over.

Det er ikke altid lige til at sætte ord på, hvordan det føles. For de fleste er det bare rart. Men følelsen af velbehag har faktisk en videnskabelig forklaring, fortæller hjerneforsker Troels W. Kjær. 

Mellem kroppen og hjernen sker der nemlig et samspil, hvor vi modtager input fra vores sanser – fra vores syn, hørelse, smag, lugt og berøring. Det er sanserne, der bliver stimuleret i mødet med vores omverden.

Ved berøring af huden kommer der elektriske signaler i nerverne, og der bliver frigivet forskellige hormoner, som kaldes signalstoffer. Den rare fornemmelse, vi får, når vi bliver rørt ved på en behagelig måde, kommer af hormonet oxytocin. 

Oxytocin er et socialt hormon, som bliver frigivet i hjernen, når huden bliver rørt ved. Hormonet hjælper os til at knytte bånd til dem, som rører ved os, eller dem, vi er sammen med, når vi bliver rørt ved. På den måde er vores følelser forbundet med huden.

Eksemhud kan virke afskrækkende

Vi kan også savne berøring. Hvis vi ikke bliver rørt ved ofte, kan vi føle os ensomme, triste og frustrerede. Det kaldes også for hudsult.

– Selvom der ikke findes nogen egentlig definition på hudsult, så har man en formodning om, at nogle mennesker oplever, at deres oxytocin-niveau er for lavt. Ved at blive rørt ved og være fysisk sammen med andre mennesker får de frigivet oxytocin og føler en tilfredsstillelse ved det, forklarer Troels W. Kjær. 

Alle kan komme til at opleve hudsult, men det er især folk, der er isolerede, som bliver påvirket – for eksempel ældre på  plejehjem eller mennesker, som af andre årsager ikke har kontakt med så mange andre.

Men man behøver ikke at leve isoleret for at komme til at lide af hudsult. Også mennesker i parforhold og med et godt netværk omkring sig kan savne berøring.

Mange hudpatienter, for eksempel mennesker med kronisk eksem, er meget opmærksomme på, hvordan deres hud ser ud, når det kommer til at blive rørt ved – og nogle oplever endda, at deres hud virker afskrækkende på andre. Det fortæller Hanne Faarup, der har arbejdet med hudpatienter i 21 år som dermatologisk sygeplejerske og sundhedscoach. 

Frygten for at være ulækker

– Hudsygdomme er synlige sygdomme, som nogle gange gør, at andre mennesker trækker sig eller bliver meget nysgerrige og ikke lige får tænkt sig om, inden de får sagt ”ad”, eller ”det ser ulækkert ud”, fortæller Hanne Faarup. 

Oplevelser, hvor andre har været tilbageholdende med at røre ved en på grund af hudens tilstand, kan føre til en stor selvbevidsthed hos patienter med hudlidelser. For nogle fører det til en overbevisning om, at alle andre synes, deres hud ser frastødende ud.

Hanne Faarup har erfaring med patienter, der fortæller, at nogle ekspedienter i supermarkeder ikke vil lægge byttepenge direkte i hånden på dem. Den type oplevelser kan desuden påvirke, hvordan man som hudpatient omgås med sine nære. 

– Jeg har oplevet mange, mange, mange mennesker med hudsygdomme, som har sagt, at de selv trækker sig. At de trækker sig, fordi de tror, at deres partner for eksempel synes, at de er ulækre, fortæller Hanne Faarup og fortsætter:

– Det er ikke noget, de taler med andre om. Det er noget, de helt intuitivt gør, fordi de selv synes, at de ser ulækre ud.

 

❝

Hudsygdomme er synlige sygdomme, som nogle gange gør, at andre mennesker trækker sig eller bliver meget nysgerrige og ikke lige får tænkt sig om, inden de får sagt ”ad”, eller ”det ser ulækkert ud”

Hanne Faarup, sygeplejerske og sundhedscoach

Hudsult handler om anerkendelse

Ifølge Hanne Faarup er der mange måder at få stimuleret sit behov for fysisk kontakt på. Og det er vigtigt, at behovet ikke mistolkes som noget seksuelt, fordi det i virkeligheden handler lige så meget om tilknytning til de mennesker, man har omkring sig:

– Hudsult er, når man mangler fysisk hud til hud-kontakt. Det er ikke ensbetydende med sex. Det kan også være at få et kram, uanset om man ser ud på den ene eller den anden måde. Eller at blive holdt i hånden eller lige rørt ved på ryggen. Det kan endda også være enorm god øjenkontakt. Det, at få dækket sit behov, så man ikke får hudsult, betyder ikke nødvendigvis, at man skal af med alt tøjet og ligge hud-til-hud med et andet menneske. Det handler om at modtage den der respektfulde adfærd, uanset hvordan man ser ud. 

Når Hanne Faarup genkender hudsult hos patienter, er det ofte på grund af patientens reaktion på berøring:

– Vi oplever nogle patienter, som reagerer meget positivt på at blive smurt ind i creme, og der kan der være tale om, at de har hudsult. Mange kan først mærke, at de savner den fysiske berøring, når de mærker følelsen af at blive rørt ved. Behovet for at blive rørt ved og at have kropsligt nærvær med andre er en naturlig ting, som vi har med os hele livet. Gennem berøring får vi anerkendelse, og vi får styrket følelsen af at være gode nok.

Helt fra fosterstadiet og fra vi bliver født, er berøring vigtig. Børn, der ikke modtager fysisk omsorg, har endda risiko for at tage en række problemer med sig i voksenlivet. Samtale er vejen frem Det er derfor ikke overraskende, at voksne også kan komme til at savne berøring og tilknytning. Derfor er det vigtigt, at man tager sit behov for berøring alvorligt. Først og fremmest kan mange afhjælpe deres hudsult gennem kommunikation. 

Kommunikation er vigtigt 

Det kan være et ømtåleligt emne, men det hjælper at være åben og tale med sin partner, venner og familie om, hvad man egentlig har brug for, og hvordan det føles, når man trækker sig eller bliver afvist. I den forbindelse fortæller Hanne Faarup, at det kan hjælpe at tage pårørende med hos lægen:

– Jeg har indimellem haft patienter, som har taget imod tilbuddet om at tage deres pårørende med herind. Når det er på tredjehånd, er det nemmere at få noget viden om at have en hudsygdom, frem for at man selv skal sidde og forklare det til sin mand eller kone. Hvis partneren får en forståelse for, hvad det gør ved et menneske at have en hudsygdom, kan de bedre se den andens behov.

Misforståelser om, hvordan andre ser en, kan også aflives gennem samtale:

– Tit er det ens egen overbevisning, som man får trukket ned over andre, uden at den anden tænker sådan. Uden kommunikation bliver det ved at være det, man tror og agerer ud fra. Det kan være en rigtig stor hjælp at arbejde med at tale mere sammen, forklarer Hanne Faarup.

Hvis man ikke har en partner eller andre omkring sig, som det er naturligt at modtage berøring fra, kan massage og sport, hvor man kommer i kontakt med andre, også være en vej til at få stimuleret og dækket sit behov for kropsligt nærvær.

Nyhed: 09.01.2019

Vores populære Eksemskoler vender tilbage i 2019. Kom med, og bliv klogere på forebyggelse og behandling. Foto: Colourbox

Børneeksem er en af de hyppigste kroniske hudsygdomme, som rammer både børn og voksne. Sygdommen kan gøre hverdagen svær, fordi sygdommen klør og giver uro. Heldigvis nytter det at forebygge og behandle eksemet rigtigt!

Astma-Allergi Danmark inviterer til Eksemskole, hvor du lærer, hvordan du bedst forebygger og behandler din egen eller dit barns eksemhud og får gode råd til at behandle kløe.

Få undervisning af erfarne specialister

Kurserne er for alle med børneeksem: Unge, voksne og forældre til børn med eksem. Det er afdelingslæge og ph.d. Kristina Sophie Ibler og sygeplejerske Christine Munch Westergaard fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde, som underviser. I løbet af aftenen vil de fortælle om den nyeste viden og give praktiske råd til hverdagens udfordringer med eksem. Astma-Allergi Danmarks Rådgivning vil også være til stede.

I pausen kan deltagerne få individuel rådgivning, information om smøreteknik, og der vil være mulighed for at få prøver på forskellige hudplejeprodukter med hjem.

Eksemskolen foregår en hverdagsaften, og det er gratis at deltage. Pårørende er også velkomne!

Tilmeld dig her

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rikke Lystbæk Thygesen fra Astma-Allergi Danmark på telefon 43 43 59 11 eller rt@astma-allergi.dk

Nyhed: 12.12.2018 

 

	Rådgivning når det passer dig Bliv medlem og få adgang til online rådgivning

Smagsstoffer i e-cigaretter kan være helbredsskadelige. Dampene kan bl.a. medføre astma. Foto: Colourbox

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har børn helt ned til 11 år røget ecigaretter. 

Undersøgelser viser, at 15 procent af børn under 15 år og 38 procent af gymnasieelever har prøvet at ryge ecigaretter. Det kan blandt andet
skyldes de søde smagsstoffer, som er tilsat e-cigaretter, og at de er lettilgængelige. 

– E-cigaretter er meget synlige i gadebilledet og fås i de fleste kiosker og supermarkeder, hvor de sælges side om side med slik. De unge udsættes også for rigtig meget skjult reklame for e-cigaretter på de sociale medier. Og så appellerer smagen af vingummi, lakrids eller chokolade til børn og unge, siger Charlotta Pisinger, professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.

Hun har udgivet en større rapport om potentielle helbredseffekter af e-cigaretter. 

Børn og unge er ekstra udsatte 

Smagsstofferne tilsættes, fordi dampen fra e-cigaretter i sig selv ikke smager af noget. Men forskning tyder på, at smagsstofferne har  helbredsmæssige konsekvenser, der viser sig over en årrække.

– Vi kender endnu ikke omfanget af langtidskonsekvenserne, men vi kan sige med nogen sikkerhed, at det er skadeligt, siger Charlotta
Pisinger.

Børn og unge er ekstra udsatte, da deres lunger endnu ikke er færdigudviklede og dermed er mere sarte. Derover kan nikotinen medføre kognitive vanskeligheder og adfærdsforstyrrelser, og der er påvist en forøget risiko for at begynde at ryge konventionelle cigaretter på et senere tidspunkt i livet, hvis man har røget e-cigaretter. Dog er det ifølge Charlotta Pisinger de færreste, som er bevidste om de sundhedsskadelige konsekvenser, e-cigaretterne medfører. 

Risiko for udvikling af astma og kræft

Det farlige ved at ryge e-cigaretter opstår, når man varmer smagsstofferne op, så der opstår nye kemiske forbindelser i dampen, og man inhalerer de farlige partikler. Selvom man endnu ikke kender langtidskonsekvenserne, ved man allerede nu, at der er fundet giftige og  kræftfremkaldende stoffer i væsker og dampe i ecigaretter. Derudover er der blandt andet påvist ultrafine partikler i dampen fra e-cigaretter, som man ved, øger dødeligheden.

Dyreforsøg har desuden vist, at dampene kan medføre astma og en KOL-lignende tilstand og mindske forsvar mod lungeinfektioner. Forsøg med astmapatienter har vist kraftig reaktion med øget luftvejsmodstand, som ved rygning. Ud over smagsstofferne er der også andre faktorer, som gør sig gældende i forhold til de sundhedsmæssige konsekvenser.

Risikoen afhænger nemlig også af, hvilket batteri der bruges, samt hvor slidt ecigaretten er. De nye batterier med høj spænding opvarmer væsken til højere grader, hvorved der dannes flere skadelige stoffer.

Inhalation af farlige stoffer skader lunger

Det er før set, hvordan inhalation af farlige stoffer kan skade lungerne – fx sødmestoffet diacetyl, som findes i 75 procent af e-cigaretterne. Diacetyl bruges også i produktionen af popcorn, hvor man i USA har set, at medarbejdere, der indåndede diacetyl-dampe under produktionen, udviklede skader på lungerne, som ligner KOL.

– Det resulterede i det, man kender som popcornlunger. Det er derfor rystende, at der er fundet diacetyl i langt de fleste e-cigaretter, ikke mindst når man ved, at selv helt unge mennesker går rundt og damper på daglig basis, siger Charlotta Pisinger.

Astma-Allergi Danmark fraråder kraftigt brugen af e-cigaretter og anbefaler, at der over for målgruppen iværksættes oplysningskampagner, der informerer grundigt om konsekvenserne.

Nyhed: 12.11.2018

Louise er blevet bedre til at trække vejret. 

Det er det første, vi gør, når vi bliver født, og det sidste, vi gør, inden vi dør. Trækker vejret. I den mellemliggende tid – hele livet igennem – skænker langt de fleste mennesker det ikke en tanke. Det kører bare. Luft ind. Luft ud. Luft ind. Luft ud. For Louise Friis er det med at trække vejret dog ikke helt så trivielt. Faktisk fylder det rigtig meget hver eneste dag. Det bunder blandt andet i, at hun, siden hun var helt lille, har haft astma, som har taget pusten fra hende. 

Men for nylig har hun fundet ud af, at hun også har det, man kalder dysfunktionel vejrtrækning, som kan opstå hos især folk med astma. Den dysfunktionelle vejrtrækning betyder, at Louise trækker vejret på en uhensigtsmæssig måde, der kan give hende følelsen af åndenød, selvom hun faktisk har ilt nok – i retning af det, som sker, når man får et astmaanfald.

Symptomerne på den dysfunktionelle vejrtrækning gør, at hendes astma kan virke værre, end den egentlig er. Og den er ellers slem nok i forvejen, astmaen. 

– Når det er værst, føles det, som om der sidder en meget tung mand og presser på min brystkasse, samtidig med at nogen forsøger at kvæle mig, forklarer den 25-årige sociologistuderende og illustrerer det ved at lægge begge sine hænder op om halsen.

– Det er virkelig ekstremt ubehageligt.

Oven i har Louise Friis så den dysfunktionelle vejrtrækning, hvor hun tager meget dybe og lange vejrtrækninger. Det betyder, at hun trækker for meget luft ind på en gang, og da hun ikke puster nok af det ud, kan hun ikke få nok ny luft ind – og dermed opstår følelsen af åndenød.

Louise trak vejret forkert

Louise Friis blev opmærksom på sin uhensigtsmæssige vejrtrækning, da hun i vinteren 2018 var på hospitalet til et halvårligt astmatjek. Her fik sygeplejersken mistanke om, at Louise Friis muligvis havde dysfunktionel vejrtrækning og derfor ville være en oplagt kandidat til et nyt forskningsprojekt.

Forsøgets formål er at undersøge, om fysioterapi kan lære astmapatienter med netop dysfunktionel vejrtrækning at trække vejret mere hensigtsmæssigt og dermed undgå åndenød samt forbedre deres livskvalitet.
Louise Friis takkede ja til at være med. Tænk, hvis det kunne hjælpe hende til at få det bedre?

– Jeg anede intet om, at jeg trak vejret ”forkert”, og jeg har faktisk netop dyrket meditation for at få styr på min vejrtrækning.

Jeg troede egentlig, at jeg trak vejret på en rigtig god måde i forhold til min astma med dybe, rolige vejrtrækninger. Men det viste sig, at den slags vejrtrækning slet ikke var god for mig, hvilket var noget af en aha-oplevelse, fortæller hun.

Forsøget indebar, at Louise Friis igennem 12 uger to gange dagligt skulle lave en række fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser.
Øvelserne var tilpasset netop hendes behov og skulle lære hende at trække vejret på en måde, så hun undgår at føle åndenød. Samtidig fik hun behandling af en fysioterapeut, og hun blev klogere på sammenhængen mellem uhensigtsmæssig vejrtrækning og astma.

Undtagelsestilstand

Louise Friis var topmotiveret til at komme i gang. Hun havde længe følt, at der ikke rigtig skete nogen forbedring i hendes sygdom,
og de seneste år var hendes astma blevet markant forværret, ikke mindst efter hun i 2013 tilbragte et år i Kina, hvor forureningen hang som en dyne over byerne.

Louise Friis følte, at det gik lige i lungerne på hende, og hun vendte hjem derfra til jul med en slem hoste og et stigende behov for at bruge sin akutvirkende astmamedicin. Samtidig skulle hun starte nyt job og derudover forholde sig til både en syg mor og en syg far, som hun gerne ville
give al den støtte og hjælp, hun kunne.

Louise Friis fik ordineret mere og mere medicin for at holde astmaen i skak, men hun fik det ikke spor bedre. Til sidst, efter nogle måneder, i hvad
Louise Friis selv beskriver som en form for undtagelsestilstand med voldsomt fysisk og psykisk pres, kulminerede det i foråret 2014 med et stort astma-anfald, der sendte hende en uge på hospitalet. Og kort efter røg hun ind igen.

Åndenød som fast følgesvend

Siden indlæggelserne har hun været forbi hospitalet ad flere omgange, og hun har skiftet astmamedicin 11 gange. Hun er nu oppe på at tage en meget høj dosis medicin hver dag og går løbende til tjek på Hvidovre Lunge- og Hjerteambulatorium.
Hun har det markant bedre i dag end for fire år siden, da det hele crashede – men hun er stadigvæk meget påvirket af sin astma, og der går ikke en dag, uden hun tænker på og mærker den.

Derfor var der heller ikke nogen tvivl om, at Louise Friis gerne ville medvirke i forskningsprojektet om dysfunktionel vejrtrækning.
Efter at have gået til regelmæssige astmatjek i fire år, at have skiftet medicin utallige gange og forsøgt sig med træning var hendes forventninger til behandlingen dog moderate:

– Min astma fylder stadig rigtig meget, og jeg er udfordret af den hver eneste dag. Så når intet sådan for alvor har virket indtil nu, hvorfor skulle nogle vejrtrækningsøvelser så?

Et mindre problem end før

Men faktum er, at de fysioterapeutiske vejrtrækningsøvelser, som Louise Friis har lært i forbindelse med forskningsprojektet, har virket. Ved første opfølgning efter cirka tre uger kunne fysioterapeuten se en effekt: Louise Friis' vejrtrækningsrytme var bedre, og hun blev mindre forpustet,
når hun gik. Hun kunne også selv mærke det – og det var fedt. Det er ikke, fordi hendes astmatilstand er blevet bedre, men fordi hun er blevet
bedre til at trække vejret på den ”gode” måde, er hendes almene tilstand blevet forbedret.

– Jeg kan helt sikkert mere nu, end før jeg var med i forsøget. Jeg kan mærke, at jeg ikke så nemt får åndenød, og at der skal mere til, før jeg knækker. Før havde jeg det virkelig tit, som om der sad en mand på mit bryst, men han er væk nu! Det meste af tiden i hvert fald, fortæller
hun med et smil.

– Det har jo ikke helbredt mig, og det er langt fra nok at lave øvelser – det er ikke sådan, at min astma nu er blevet ubetydelig, den er stadig et kæmpeproblem i min hverdag. Men den er et mindre problem end før. Så jeg håber, at hvis jeg fortsætter med øvelserne, begynder at træne
igen og samtidig får den rette astmamedicin, så kan jeg en eller anden dag, forhåbentlig, leve et liv, hvor jeg ikke er påvirket af min astma.

Nyhed: 08.11.2018

Det er første gang, der afholdes Astmaskole for forældre til børn med astma. Foto: Colourbox På Astmaskolen får du mere viden om dit barns astma, så du kan hjælpe dem med at få en hverdag med en så god livskvalitet som muligt.   Astmaskolen foregår på en hverdagsaften i Aarhus og København, og det er gratis at deltage. Undervisningen varetages af den erfarne overlæge Lone Agertoft fra H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital, som er specialiseret i at behandle børn med astma. I løbet af aftenen vil der blive mulighed for at stille spørgsmål, få rådgivning hos Astma-Allergi Danmark og danne netværk med de andre forældre. Har du spørgsmål om Astmaskolen, er du velkommen til at kontakte Astma-Allergi Danmark på 4343 5911 eller che@astma-allergi.dk. Astmaskolerne er muliggjort af et sponsorat fra Lemvigh-Müller Fonden.

Nyhed: 07.11.2018

Snak med din læge i god tid, hvis din medicin ændrer tilskud. Foto: Colourbox

De nye regler betyder, at der er noget medicin, som du fremover kun vil få tilskud til, hvis din læge vurderer, at du opfylder visse betingelser.

Hvis din medicin ikke ændrer tilskud, skal du ikke foretage dig noget. Hvis din medicin ændrer tilskud, skal du sammen med din læge i god tid inden den 19. november 2018 tage stilling til den fremtidige behandling, så du fortsat kan få tilskud til din medicin. Det kan du for eksempel gøre næste gang, du alligevel skal have fornyet din recept.

Hør mere på dit lokale apotek

Du kan også gå forbi dit lokale apotek og høre mere om tilskudsændringerne. Lægemiddelstyrelsen har nemlig lavet et informationsark, der er sendt til landets apoteker.

Du kan også læse mere om baggrunden for ændringerne, og se om din medicin ændrer tilskud, på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Nyhed: 30.10.2018

Læs mere:

 

	Rådgivning når det passer dig Bliv medlem og få adgang til online rådgivning

Støt Astma-Allergi Danmark gennem www.klikfunding.dk/astma-allergi-danmark

Klikfunding.dk er en platform, der giver dig mulighed for bl.a. at købe tøj, hårde hvidevarer, oplevelsesgaver og apotekervarer i webshops, som donerer penge af dit køb til Astma-Allergi Danmark. Det fremgår tydeligt på siden, hvor meget hvert enkelt brand donerer.

Støt Astma-Allergi Danmark – uden at det koster dig ekstra

Klikfunding.dk fungerer på den måde, at du klikker på den webshop, som du er interesseret i. Herefter vil du blive ledt videre ind til webshoppen. Hvis du køber en vare, bliver det registreret af Klikfunding.dk, og så bliver en del af det samlede beløb doneret til Astma-Allergi Danmark.

På den måde kan du forkæle dig selv eller andre med god samvittighed, da du samtidig har været med til at støtte en god sag.

Støt Astma-Allergi Danmark gennem Klikfunding her

Nyhed: 17.10.2018

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby fik udført priktest og stillede op til interview om allergiområdet, som hun er enig i bør styrkes.

Det var en velforberedt og engageret sundhedsminister, Astma-Allergi Danmark talte med, da der for nylig blev afholdt priktest-begivenhed på Christiansborg. Efter at være blevet prikket i armen var Ellen Trane Nørby klar på en kort Q&A om den fremtidige indsats på astma- og allergiområdet.

Q: Sundhedsstyrelsen medgiver, at allergiområdet er blevet underprioriteret i mange år. Hvad siger du til en national handlingsplan for allergi?

A: ”Jeg meddelte allerede sidste år, at der er behov for, at man opgraderer på hele astma- og allergiområdet – både for at sørge for at der er nok, der bliver uddannet inden for specialet, så vi også har kompetente læger, men også for, at der er sygeplejersker med erfaringer inden for feltet, der kan hjælpe mennesker med astma og allergi. Det handler om at styrke et område – om man kalder det en handlingsplan, en særlig indsats eller en strategi, er ikke, hvad der er vigtigt for mig. Det vigtige for mig er, at vi har opmærksomhed på det. Vi må også konstatere, at på astma- og allergiområdet har der været for lidt opmærksomhed gennem en årrække.”

• Læs også "Hvor er den politiske forpligtelse?"

Q: Hvad kan du bidrage med, så allergiområdet får det, der er rimeligt efter mange år uden bevågenhed?

A: ”Jeg tror, man kan være med til at kaste lys på det, og det er jeres arrangement i dag jo også med til – at man får sat fokus på astma og allergi samt de mange tusindvis af danskere, som lever med allergier og oplever, at f.eks. forårssæsonen bliver ulidelig at gå igennem, fordi der kommer en masse pollen.

Det handler også om børn såvel som voksne, som har astma, og hvad det betyder at være afhængig af astmamedicin og at have en kronisk sygdom. For nogle er det en voldsomt indgribende sygdom, for andre en sygdom, som bare er en følgesvend, man skal være opmærksom på. Og så har vi hele tiden fokus på, hvordan vi kan opprioritere på nogle af de indsatsområder, som måske har stået lidt i skyggen af andet. Der har vi et stærkt fokus på at sikre, at der er nok, der bliver uddannet inden for astma og allergi, så vi har dygtige medarbejdere til at hjælpe patienterne.”

Q: Hvilken plan for allergien vil du pege på fremover, for at allergien får den nødvendige opgradering både på uddannelse og kapacitet?

 

❝

Hele astma- og allergiområdet skal styrkes. Sundhedsstyrelsen lavede en gennemgående undersøgelse af, hvordan det egentlig står til på astma- og allergiområdet, og det var hele grundlaget for, at vi også kan begynde at tale om, hvor der skal ske en styrkelse.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby

A: ”Et af de punkter, der i høj grad er behov for, er uddannelse og efteruddannelse, og at vi får løftet kompetencerne der. Det handler om, at man ikke skal vente i uendelige tider for at blive tilset af en kompetent læge, når man har astma og allergi. Så handler det også om at sikre nok viden til almen praksis, så man også sørger for at få patienterne godt videre. Vi kommer til at styrke på en række områder for at løfte astma- og allergiområdet i Danmark.”

• Læs også "Sundhedsministeren: Der skal rettes op på allergiområdet"

Q: Hvordan vil du sikre sammenhæng for patienter, der er ramt af allergisygdomme?

A: ”Det er vigtigt, at der er en sammenhæng, men det er mest af alt vigtigt, at de mennesker, man møder i sundhedsvæsenet, har den rette viden, så man får en tilstrækkelig og kompetent behandling. Der har vi nogle centre, som er specialiseret inden for astma og allergi, men vi kunne bare godt bruge nogle flere medarbejdere og flere læger med speciale inden for områderne, så man også får en bredere tilgang til astma- og allergiområdet landet over. Der er også behov for, at vores alment praktiserende læger ved mere på området. Det er dér, man henvender sig med allergiske reaktioner, særligt når vi taler børn og unge, og der er det vigtigt, at man også kan vurdere, hvornår der er tale om noget, man kan behandle i almen praksis, og hvornår det er tilfælde, der skal sendes videre i det specialiserede behandlingssystem.”

Astma-Allergi Danmark følger udviklingen på astma- og allergiområdet og er stærkt opmærksom på uddannelsen af nye speciallæger samt opgradering af læger i den almene praksis. Foreningen vil fortsat besøge politikerne på Christiansborg og tage aktivt del i debatten for at arbejde for, at ord bliver til handling.

Se interviewet med Ellen Trane Nørby i fuld længde:

 

Nyhed: 15.10.2018

Nu kan du være med til at afprøve en ny vaccine mod birkepollen-allergi eller et lægemiddel mod peanutallergi. FOTO: COLOURBOX

Allergicentret på Odense Universitetshospital søger patienter, der vil medvirke som forsøgspersoner til to forskellige formål: 

Afprøvning af vaccine mod birkepollen-allergi:

Allergicentret skal afprøve en ny vaccine mod allergi over for birkepollen og søger derfor forsøgspersoner mellem 18 – 65 år, der har lidt af birkepollen-allergi i de to foregående birkepollen-sæsoner.

Kunne du tænke dig at være forsøgsperson, eller vil du gerne vide mere, så kan følgende kontaktes for en uforpligtende samtale:

Professor Carsten Bindslev-Jensen og sygeplejerske Kristine Vestergaard

Allergicentret, Odense Universitetshospital

Email: ouh.ode.i.anergis@rsyd.dk

Telefon: 2924 1002

Afprøvning af nyt lægemiddel mod peanutallergi:

Er du allergisk over for peanut, er du mellem 18 – 80 år, har du behov for altid at medbringe en adrenalin pen (Epi pen eller Jext pen) pga. af risiko for at få en allergisk reaktion, og ønsker du at deltage i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt?

I forsøget undersøges effekten og sikkerheden af lægemidlet, der forventes at nedsætte din risiko for allergisk reaktion ved at indtage peanut skjult i fødevarer, som du uheldigt indtager.

Lægemidlet skal indgives 2-3 gange med 1 måneds mellemrum i en blodåre i den ene hånd. Der indgives ca. 120 ml over 2-4 timer, hvorefter du skal observeres i 4 timer efter.

Du skal før behandlingen provokeres med peanutprotein, hvor der startes med små mængder som stiger til større doser, indtil du får en svag allergisk reaktion. For at undersøge om behandlingen af det nye lægemiddel har effekt, skal du ca. 14 dage efter hver behandling igen provokeres med peanut.

Din deltagelse i forsøget vil vare 4-5 måneder (behandlingsperioden) med 8 – 10 planlagte besøg på Allergicentret.

Kunne du tænke dig at være forsøgsperson, eller vil du gerne vide mere, så kan følgende kontaktes for en uforpligtende samtale:

Professor Carsten Bindslev-Jensen

Allergicentret, Odense Universitetshospital

Email: ouh.ode.i.allakos@rsyd.dk

Telefon: 6541 3621

Forsøgene er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark.

Nyhed: 12.10.2018

 

Astma-Allergi Danmark afholder endnu engang astmaskoler forskellige steder i landet. 

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning får ofte henvendelser fra voksne, der har svært ved at kontrollere deres astma, så den kommer til at fylde for meget i deres dagligdag. Med den rette udredning og behandling er det heldigvis muligt for de fleste at få en hverdag, hvor astmaen ikke dominerer.

I løbet af efteråret tilbyder Astma-Allergi Danmark astmaskoler for voksne flere steder i landet.

Læs mere her

Undervisning af erfarne speciallæger

På astmaskolen får deltagerne undervisning af de erfarne speciallæger i lungemedicin, professor og overlæge Vibeke Backer og overlæge Linda Makowska Rasmussen. De vil blandt andet sætte fokus på, hvordan du får kontrol over din astma, så den ikke overtager din hverdag.

”Astma-Allergi Danmark arbejder for at give alle med astma og allergi en bedre hverdag. Det gør vi på flere områder, bl.a. i vores Rådgivning, og når vi afholder astmaskoler rundt om i landet. Den store interesse for skolerne viser, at der er et behov for at få mere viden om astma,” siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Astmaskolerne foregår en hverdagsaften og er for alle voksne, der ønsker at vide mere om deres astma. Pårørende er også velkomne. Tilmelding er nødvendig.

Nyhed: 18.09.2018

​

Dagen er vigtig at markere og emnet relevant at sætte fokus på, da det har store personlige omkostninger for voksne at have atopisk eksem - også kaldet børneeksem. Det viser en ny undersøgelse, "Atopical LIves", som EFA har foretaget af livskvaliteten blandt ca. 1.200 voksne med svær atopisk eksem i syv europæiske lande, herunder Danmark.

• Læs om atopisk eksem

Atopisk eksem påvirker hverdagen

Undersøgelsen viser, at voksne med svær atopisk eksem er påvirket af deres sygdom i flere aspekter af deres daglige liv, fordi de føler sig pinligt berørte over deres hud.

Halvdelen af deltagerne svarer, at deres atopiske eksem gør dem triste, og mange føler misundelse over for mennesker med sund hud. Patienterne ønsker sig en normal hud og skammer sig over deres egen. De forsøger at skjule deres eksem og føler sig pinligt berørt over eller kæmper med deres udseende.

For rigtig mange af patienterne betyder det, at de har været påvirket i deres sociale liv, seksualliv og fritidsinteresser, såsom sport. 1 ud af 3 forsøger endda at undgå fysisk kontakt med andre mennesker.

Patienterne ønsker mere bevidsthed blandt offentligheden for at gøre det klart, at atopisk eksem ikke er en smitsom sygdom.

• Læs rapporten her 

Patienter efterlyser større forståelse

Udover udseendet er særligt kløen et problem. Over halvdelen svarer, at kløen driver dem til vanvid.

Op til 1 ud af 4 patienter føler, at de ikke er i stand til at holde eksemet under kontrol. Og kun 15 % af patienterne er meget tilfredse med deres nuværende behandling.

Forklaringen kan være, at personer med atopisk eksem selv skal administrere og jonglere med deres huds skiftende tilstand, og dagligt skal træffe beslutninger om behandlingen. Astma-Allergi Danmark anbefaler, at man får et større fokus på at hjælpe patienterne med at få bedre kontrol over deres symptomer.

I rapporten har man også spurgt patienterne, hvilke anbefalinger de vil give til sundhedspersonale. Her svarer mange, at sundhedspersonalet ikke blot bør fokusere på hudsymptomer, men at de bør være mere opmærksomme på de mennesker, der lever med atopisk eksem. Patienterne mener, at menneskelighed og empati kan hjælpe dem til at leve et bedre liv.

Vis din støtte til patienter med atopisk eksem ved at bruge Facebook Frame, der findes på: www.facebook.com/EFAPatients​

• Læs rapporten her 

Nyhed: 14.09.2018
 

Og det er netop nogle af de pointer, som Astma-Allergi Danmark med SkinZone, vil gøre børn og unge opmærksom på.

"Børn og unge bruger også plejeprodukter, og sunde vaner skal indarbejdes tidligt. De er ofte ikke opmærksomme på, at de selv kan gøre en forskel i forhold til at reducere risikoen for hudallergi. Vi vil gerne bidrage til, de får en større viden om hudallergi og kan træffe bevidste valg om deres huds sundhed," siger Anne Holm Hansen, vicedirektør i Astma-Allergi Danmark.

Hudallergi kan stoppe karrieredrømme

Flere og flere børn med eksem får påvist hudallergi overfor parfume og konserveringsmidler, viser undersøgelser. Har man først fået hudallergi, har man det resten af livet, og det kan få store konsekvenser for barnets hverdag. Kommer man i kontakt med det stof, man er allergisk over for, kan det vise sig som kontakteksem med rødme, kløe og evt. blæredannelse og sår. Det er ikke kun generende, men kan også være hæmmende ved, at barnet skjuler de steder, hvor eksemet opstår.

På længere sigt kan hudallergi også få indflydelse på det job, man vælger. Nogle job er nemlig udsatte i forhold til kontaktallergi. Det drejer sig bl.a. om jobs som frisør, social- og sundhedshjælper samt mekaniker. Hudallergi kan dermed blive et benspænd for karrieredrømme og de interesser, den unge har.

Det er derfor vigtigt at gøre en indsats for at nå de unge, og i den forbindelse kan man også som voksen være med til at gøre en forskel, ikke mindst ved at sætte det gode eksempel.

Hvad er der i min shampoo og creme? 

Som en del af indsatsen om børn, unge og hudallergi vil Astma-Allergi Danmark over de næste tre år undervise 30 sjette- og syvendeklasser på forskellige skoler rundt omkring i landet. Klasserne, der modtager undervisning i 2018, er allerede fundet, og der er oprettet venteliste med interesserede skoleklasser.

Undervisningen vil veksle mellem teori og praksis. Eleverne skal f.eks.  gennemgå ingredienser i deres egne produkter, som de har taget med hjemmefra. Formålet er, at de skal blive gode til at afkode, hvilke indholdsstoffer der er i de produkter, de bruger i det daglige – fx cremer, sæbe og shampoo.

Alle duftstoffer – også fra naturlige kilder som f.eks. æteriske olier eller blomster og planter – kan give allergi. Faktisk er den hyppigste årsag til parfumeallergi naturlige ekstrakter. Den viden er bl.a. en del af den teoretiske læring, børnene får igennem undervisningen.

Fokus på hudallergi på sociale medier

Undervisningen i skolerne suppleres af en digital indsats, hvor Astma-Allergi Danmark sætter fokus på hudallergi på de sociale medier. Så hold øje med – eller fortæl dit barn, barnebarn, niece eller nevø, at de skal holde øje med SkinZone - på Facebook, YouTube og på kampagnesiden fra starten af september.  

Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsens Pulje for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse.

Nyhed: 03.09.2018

Sommerens omskiftelige vejr satte sit præg på pollensæsonen.

Der er nu så få pollen i luften, at Astma-Allergi Danmark stopper de daglige tømninger af pollenfælden i Viborg.

Pollen- og sporemålingerne for fælden i København lukker dog først ned i løbet af september, når svampesporekoncentrationen i luften når et lavt niveau. Derfor opdateres der stadigvæk daglige pollental for græs og bynke og sporeniveauer for Østdanmark på www.astma-allergi.dk og i pollen-appen.

Atypisk start på pollensæsonen

Første halvår af 2018 husker mange som en med usædvanlige vejrforhold - først en iskold start på foråret, og derefter en usædvanlig varm og solrig sommer. Det omskiftelige vejr satte sit præg på pollensæsonen, der også blev en atypisk én af slagsen. 

Årets pollensæson blev først skudt i gang den 12. marts på grund af en periode med frost og sne i februar og begyndelsen af marts. Det var cirka en måned senere end en gennemsnitlig sæsonstart.

”Med lunere vejr i løbet af marts begyndte elletræer og hasselbuske så småt at sende pollen ud i luften. Derefter kom endnu en kuldeperiode over Danmark forårsaget af kold luft fra Sibirien, som satte blomstringen på pause igen. Sæsonen for forårstræerne el, hassel og elm kom først for alvor i gang i april i takt med at varmen tog til,” siger Astma-Allergi Danmarks pollenbiolog Karen Rasmussen.

Kun ganske få pollen tilbage i luften

Sæsonen for birkepollen blev skudt i gang til normal tid ifølge pollenkalenderen, og koncentrationen af birkepollen i luften steg hurtigt til høje niveauer. Årets sæson for græspollen startede cirka 1,5 uge tidligere end normalt, hvilket kan tilskrives det flotte vejr i maj, som var rekordvarmt og solrigt ifølge DMI.

Varmen fik meget hurtigt pollentallet for græs til at stige til høje niveauer i slutningen af maj og starten af juni. For målestationen i København er der ikke tidligere registreret høje tal for græs allerede i maj, og for målestationen i Viborg er det kun set tre gange før. Fra midten af juni satte den meget varme og tørre sommer dog en dæmper på græspollentallene, fordi den vedvarende tørke fik græsserne til at visne.  

Bynke sendte sine første pollen afsted til normalt start midt i juli. Sæsonen har været mild for personer med allergi overfor bynkepollen.

Svampesporerne holder sæsonen i gang

Sæsonen for svampesporerne er stadig i gang, så det er ikke helt slut med de løbende næser endnu. Pollenteamet lukker derfor først helt ned for pollen- og sporemålingerne senere på efteråret, når svampesporekoncentrationerne i luften når et lavt niveau i takt med at vejret bliver koldere.

Nyhed: 27.08.2018